Skip to content

Skip to table of contents

Lak Momes “el Bedul Uriul”

Lak Momes “el Bedul Uriul”

Lak Momes “el Bedul Uriul”

“Ngikel omuchel el mesib e di mechechisngekl el bedul uriul a diak lungil el kirel a Rengedel a Dios.”​—LUKAS 9:62.

NGMEKERANG A OMONGER?

Ngera me ngkired el melatk “er a bechil a Lot”?

Ngera el edei el tekoi a kired el oleiub er kid er ngii?

Kede mekerang e merael el obengkel a cheldebechelel a Jehovah?

1. Ngera el uleklatk a ledillii a Jesus, e ngmo uchul a ngera el ker?

 “LAK mobes er a bechil a Lot.” (Lukas 17:32) Tia el uleklatk el ledillii a Jesus er a irechar a kmal klou a ultutelel er chelechang. Engdi ngngera mle belkul tia el mesisiich el uleklatk? Tirke el chad er a Judea a mle ungil medengei a tekoi el dilubech el mo er a bechil a Lot. Sel taem er a lechiis el tuobed er a beluu er a Sodom, ngii me a Lot ma rengelekel, e ngdimlak lorrenges a ulekrael er a Jehovah e ulemes el beduluriul me ngulebult el mo sar.​—Monguiu er a Genesis 19:17, 26.

2. Ngera me a bechil a Lot a ulemes el beduluriul, e ngera dilubech e le ngdimlak lolengesenges?

2 Engdi ngngera me a bechil a Lot a ulemes el beduluriul? Ngmle soal el mo medengei el kmo ngera dubechang? Ngulemes el beduluriul e le ngdimlak loumerang el kmo a mats a metemellang? Me a lechub e ngdirk uluureng aike el kloklel el bla lechoit er a beluu er a Sodom? (Lukas 17:31) Me ngdiak dodengelii a uchul me ngulemes el beduluriul, engdi ngmlad e le ngdimlak lolengesenges. Me ka di molatk er tiang! Ngmlad er a osisiu el taem er a lemad tirke el mekngit el chad er a Sodom me a Gomora. Sei a uchul me a Jesus a dilu el kmo: “Lak mobes er a bechil a Lot!”

3. Ngerang dilu Jesus el smisichid me lak domes el beduluriul?

3 Kid a dirrek el kiei er a taem el kmal diak el kired el omes el beduluriul. A Jesus a millisiich er tia el tekoi, er sera longer er a chad el ullengit er ngii me bo lolemesumech er a rechad er a blil er a uchei er a bo el disaiplo er ngii. Me a Jesus a dilu el kmo: “Ngikel omuchel el mesib e di mechechisngekl el bedul uriul a diak lungil el kirel a Rengedel a Dios.” (Lukas 9:62) Me tia el tekingel, ngkmal mle meringel me a lechub e ngdimlak el tabesul? Ngdiak, e le ngmle medengei el kmo ngika el chad a di ulsiik a rolel e chemiis er tia el ngerachel. Me a Jesus a milsaod er a chad el mengemikr a ngerechelel el mo er a Dios el kmo ngomes el “bedul uriul.” A chad el mesib a sebechel omes el beduluriul me a lechub e ngotilii a osbul e omes el beduluriul. A loruul el uaisei, e ngmo chosengur a uldesuel me ngsebechel el mo diak lungil el rullii a urerel.

4. Ngkirel el mo ulturk a osenged er a ngerang?

4 Ngkmal ungil a doturk a osenged er a tekoi er a ngar medad, er a bai di dolatk aike el tekoi er a mla me mong. Ka momtab er tia el bleketakl el omesodel el ngar er a Osisechakl 4:25 el kmo: “A medam di lomes el bedul uchei, ma osengem di le melemalt er medam.”

5. Ngera aike el tekoi el uchul me ngdiak el kired el omes el beduluriul?

5 Ngngar ngii a ungil el uchul me ngdiak el kired el omes el beduluriul. Ngera uchul? E le kede kiei er a taem er a “uriul sils.” (2 Timoteus 3:1) Kede chelebangel er a diak di lokngemedel a eru el meklou el mats, e ngbai telemellel tia el rokir el mekngit el blekeradel. Me ngngerang a sebechel el ngosukid el mo oibngid er a tekoi el dilubech el mo er a bechil a Lot? A kot e ngkired el mo medengei aike el tekoi el ngii a mo uchul e kede mekesuseu el mo omes el beduluriul. (2 Korinth 2:11) Me bo dosaod a tekoi el sebechel el mengesuseu er kid, me sel rolel e ngsebeched el oibngid er ngii.

AIKE EL UNGIL EL TAEM ER A NGAR ER A MONG

6. Ngera uchul me a uldesued a sebechel el mo cheleuid?

6 Ngkdekudel el tekoi sel bo el cheleuid a uldesued el omdasu el kmo a klengar er kid er a uchei a kmal mle ungil. E le ngdiak el sebeched el di lmatk a rokui el tekoi. Kede ulterekokl el mo obes a mondai el mla er ngii, e di melatk aike el ungil el tekoi el dilubech, el rullii a taem er a ngar er a mong el mo ua ble lungil. Me tia el cheleuid el uldesued a rullid el mo oureng a tekoi er a ngar er a mong. Engdi a Biblia a mengelechel er kid el kmo: “Lak moker el kmo, ‘Ng ngera ma tekoi er a ngar a mong a mle ungil er a tekoi er chelechang?’ Tia diak le keril a mellomes a rengul chad.” (Olisechakl 7:10) Ngera uchul me tia el uldasu a kmal kdekudel?

7-9. (a) Ngera dilubech el mo er a rechad er a Israel er a lengar er a Ekipten? (b) Ngera el tekoi a mlo uchul a klou el deurreng er tir? (c) E te ulemuchel el oumondai e mengeremrum el kirel a ngerang?

7 Molatk aike el tekoi el dilubech el mo er a rechad er a Israel er a taem er a Moses. Sera lolukl el mo er a Ekipten, e a rechad er sel beluu a uluuetkeu er tir. Engdi a uriul er a lemad a Josef, e a rechad er a Ekipten a rirelleterir el mo “sibai el mlar ngii a re merreder er tir el orrimel er tir el meruul a meringel el ureor el olekngemed a klisichir.” (Exodus 1:11) A uriul e a rechedal a Dios a mlo chuarm e le Farao a ulemekoad er a rengalek el sechal e le ngmle soal el mengkekerei er a ildisir. (Exodus 1:15, 16, 22) Me kede medengelii sel uchul me a Jehovah a dilu er a Moses el kmo: “Ak kmal mla mo ungil meseterir a re chedak el le sal omekcharm er tir el ngar a Ekipten; ak mla remenges a lengelir el olengit a ngesou me te mo mengubet er tirkel ousibai er tir. Choi, ak kmal mla mo ungil medengei a rengelir.”​—Exodus 3:7.

8 Ngsebechem el melechesuar a deurreng er a rechad er a Israel er sel taem er a letobed er beluu el mla mengubet er a klsibai? Te milsang a Jehovah er a lousbech er a klisichel el oldurokl a Teruich el Ringel el mo er a Farao me a rechedal. (Monguiu er a Exodus 6:1, 6, 7.) Me a rechad er a Ekipten a dimlak di lebesterir a ilmeklir me lorael, e te dirrek el milsterir a betok el kolt me a silber el Biblia a mesaod er ngii el kmo te “ririimeterir a re chad er a Ekipten.” (Exodus 12:33-​36) Te dirrek el liluut el oldeu a rengrir er a lesang a Jehovah el okngemedii a Farao me a urrurt er ngii er a Bekerekard el Daob. (Exodus 14:30, 31) Me sera lomes aika el meklou el tekoi el meketmeklang, e ngliluut el smisiich a klaumerang er tir!

9 Ngdi mle chelsel a sesei el taem er a losobelterir a Dios, e tirka el osisiu el chad a ulemuchel el loumondai e mengeremrum. El kirel a ngerang? Kirel a kall! Te mlo chetirir a kall el lulemesterir a Jehovah e mlo mengeremrum el kmo: “Kede milenga ngikel er a de ngar a Ekipten el di dimlak locheraol. Kede lmatk a ikel kiuri ma sandiang ma sebulias ma tamanengi ma garlic! Kid tia er chelechang el dikea klisiched. Ng diak a ngodech el ngeral dongang e di manna er a bek el sils.” (Ulecherangel 11:5, 6) Me ngoeak a cheleuid el uldesuir e te mocha oureng el lmuut el mo er a beluu el tir a mle sibai er ngii! (Ulecherangel 14:2-4) Me a rechad er a Israel a ulemes el beduluriul me te urridii a kengei er a Jehovah.​—Ulecherangel 11:10.

10. A omerellir a rechad er a Israel, ngosisecheklid er a ngera el tekoi?

10 Ngera kede suubii er tia el tekoi? Sel bo dechelebangel a ringel me a mondai, e lak di doureng a tekoi er a ngar er a mong, el uldimukl er a tekoi el mileketmokl er a uchei er a bo dodengelii a klemerang. Me alta e ngdiak el mekngit a dolatk a tekoi el desiluub el okiu aike el dilubech er a klengar er kid er a uchei me a lechub e dolebedebek aike el ungil el tekoi er a ngar er a mong, engdi ngkirel el mo tabesul a osenged er ngii el tekoi. E le lak dekerekikl, e ngsebechel el mo diak ledeu a rengud er a blekerdelel a klengar er kid er chelechang, e dirrek el rullid el mo oureng er sel dimla blekerdelel a klengar er kid er a uchei.​—Monguiu er a 2 Petrus 2:20-​22.

TENGET ER A NGAR ER A MONG

11. Ngua ngera uldesuir a rebebil el kirel a tekoi el lechiloit?

11 Ngklengiterreng, e le rebebil a ulemes el bedul aike el tekoi el lechiloit er a ngar er a mong, e mo omdasu el kmo ngungil el tekoi el dikea el sebechir el meruul. Alta e ngmla er ngii a techellem el mora ngarbab el skuul, e ngmai a chetengakl, me a lechub e ngureor el klou a udoud er ngii, engdi ke tilbir el diak bo moruul er ngii. E a rebetok el rudam me a rudos a mle ungil a siobai er tir, e mle meduch el chad er a chelitakl me a lechub e ng sports, e mle sensei er a ngarbab el skuul, engdi te chiloit aika el ileakl el ureor. E chelechang e ngmla engelakl a betok el rak e dirkak lemei a ulebongel. Me kau, ke blechoel el melatk el kmo ngngera mo duubech oleko ngdimlak mchoit aike el tekoi?

12. Ngmle uangerang a uldesuel a Paulus el kirel a tekoi el lechiloit?

12 A apostol el Paulus a chiloit a kmal betok el tekoi e mlo oltirakl er a Kristus. (Filipi 3:4-6) Ngmle uangera uldesuel el kirel a tekoi el lechiloit? Ngdilu el kmo: “Ngdi ikal tekoi el mlo klungiaol el bedul ngak, a Kristus a uchul ma kumdasu el kmo ngsong er ngak.” E ngera uchul? Ngmelekoi el kmo: “E liluut el kmal mo omdasu a rokuil tekoi el kmo ngsong er ngak, el sel ngarbab el klungiolel a klemedengei el medengelii a Kristus Jesus el Rubak er ngak a uchul. El ngii a uchul e ak urriid a rokuil tekoi, e omdasu er ngiil tekoi el kmo ngua besbas, el tia kirel me knguu a Kristus.” * (Filipi 3:7, 8) Me a Paulus a dimlak el ouuchel er a rengul el kirel a tekoi el lechiloit, el ua chad el mengoit a besbas el diak el ouuchel er a rengul er a uriul. Ngulemes aika el tekoi el diak a belkul e kirel cheitel.

13, 14. Kede mekerang e otireklii a kerebil a Paulus?

13 Ngkired el mekerang a lsekum kede mocha omuchel el melatk a tekoi el dechiloit? Ngkired el oltirakl er a kerebil a Paulus. El mekerang? Ka di molatk er a belkul a klengar er kau er chelecha el taem. Ke mla mekurulii a mekreos el deleuill er kau lobengkel a Jehovah, e dirrek el mla toketekii a ungil el chisem el lobengkel. (Hebru 6:10) Aike el rokui el lomeskid a beluulechad a kmal diak a belkul, e diak el sebechel el mo mekesiur aike el lomeskid a Jehovah er chelechang me a ngar medad el klebesei.​—Monguiu er a Markus 10:28-​30.

14 A Paulus a dilu tekoi el mo ngosukid el melemolem el blak a rengud. Ngdilu el kmo: “Ak ubes a ikel ngar ullek e mo chemau medak.” (Filipi 3:13) Tia el bades a mesaod a eru el meklou a ultutelel el tekoi. A kot, e ngkired el obes aike el tekoi el dechiloit, e diak dongoit a temed me a klisiched el melatk. Ongerung, kid a ua chad er a rurt el kired el remurt el beduluchei, e melemolem el ultaut a osenged er a tekoi er a ngar medad.

15. Ngera el klungiaol a dengai sel dolatk a ungil el kerebai er a reblak a rengrir el mesiungel a Dios?

15 Sel dolatk aike el ungil el kerebai er a reblak a rengrir el mesiungel a Dios er a irechar me a chelecha el taem, e ngsmisiich a rengud el mo melemolem el merael el beduluchei. El uai a Abraham me a Sarah, oleko te millemolem el melatk er a belurir er a Ur, “e ngmlarngii a techall el le bo lrei.” (Hebru 11:13-​15) Engdi ngdimlak el lluut el mo remei. Sera lekot el tuobed er a Ekipten a Moses, e ngchiloit a kuk betok el kerruul er a lechiloit a ngii di el chad er a Israel er a uriul. Engdi ngdiak a omesodel el kmo nguluureng aike el lechiloit. A cheldecheduch a kmo: “E mellebedebek el kmo chotubel a Kristus a ilteet, el kuk ngarbab ra mekreos el klalo er a Ekipten, le ngdi mle ultaut a medal er chomeksaul.”​—Hebru 11:26.

TEKOI EL DILUBECH ER A NGAR ER A MONG

16. Ngmekerang e sebechel aike el tekoi er a ngar er a mong el tomall a uldesued?

16 Ngdiak el rokui el tekoi el dilubech er a ngar er a mong a ungil. Nglocha mo mekngit a rengud sel dolatk a klengit me a lechub e ngcheleuid el deriruul er a uchei. (Psalm 51:3) Nglocha dirk kesib a rengud el kirel a mesisiich el uleklatk el dengiluu. (Hebru 12:11) Ngdirrek el sebeched el melemolem el melatk er a chebirukel el omeruul el dilubech, alta ngklemerang me a lechub e ngdiak. (Psalm 55:2) Me ngngera sebeched el remuul el mo uchul e ngdiak debechei aika el tekoi me lerellid el mo melatk a tekoi er a ngar er a mong? Me bo dosaod a edei el kerebai.

17. (a) Ngera me a Paulus a dilu el kmo ngii a “kot el ngariou ra delongelir a rokuil mechedaol”? (b) Ngerang a ngilsuir el mo mesisiich a rengul e mlo diak lolatk a mekngit el omerellel er a uchei?

17 Klengit er a ngar er a mong. A apostol el Paulus a milsaod el kmo: “Ngak a kmal kot el ngariou ra delongelir a rokuil mechedaol.” (Efesus 3:8) Ngera me ngulemdasu el uaisei? Ngdmu el kmo, e le ak “uleldechelakl ra eklesia ra Dios.” (1 Korinth 15:9) Ngsebechem el mo medengelii a uldesuel a Paulus er sel taem el leseterir tirke el chad el ngii a uleldechelakl er tir er a uchei? Ngdimlak el bechei aike el mekngit el uldasu me lorrob er ngii, e ngbai mle uldellomel a osengel er a klou el blekokeuii el mlocholt el mo er ngii. (1 Timoteus 1:12-​16) Me a omereng el saul er ngii a silisichii el mo blak a rengul er a omesiungel. Me ngkmal mle soal el obes aike el kngtil er a ngar er a mong. Ngdiak a belkul a dolemolem el melatk er a kngtid er a ngar er a mong, e le ngdiak el sebechel mengodech. Ngbai ungil a deblechoel el melatk er a klechubechub er a Jehovah, e dousbech a klisiched el mo mesiou er ngii er chelechang.

18. (a) Ngera mo duubech a lsekum ngmo kesib a rengud er a omellach el dengiluu? (b) Ngoeak a ngera el rolel e kede otireklii a tekingel a Salomon el kirel a omellach el dengiluu?

18 Mesisiich el omellach. Ngmekerang a lsekum kede blechoel el melatk er a mesisiich el omellach el dengiluu? Tiang a sebechel el rullid el mo mekngit a rengud me a lechub e ngkesib a rengud, me ngmo ‘moalech a rengud.’ (Hebru 12:5) Alta e kede otngeklii a omellach me a lechub e kede kongei er ngii, e a uriul e ngmo ‘moalech a rengud.’ Aikang a di osisiu el tekoi e le ngdiak dekengei er a omellach me lomeklemalt a uldesued el mo uchul a klungioled. Ngkmal ungil a dotireklii a uleklatk er a Salomon el kmo: “A le chetim el mesuub, e ng di kau el melemall er kau. E a cho mngai a omesmechokl, e ng medechel a llemesel a rengum.” (Osisechakl 15:32) Bo deua chad el omekall a mlai el oltirakl a llechul a rael, e dekengei a uleklatk, e doltaut er ngii, e dorael el beduluchei.​—Osisechakl 4:26, 27; monguiu er a Hebru 12:12, 13.

19. Kede mekerang e oukerebai er a blakerreng er a Habakuk me a Jeremia?

19 Chelebirukelme a lechub e ngtekoi el ua lechebirukel. A lebebil er a taem e ngsebeched el mo ua Habakuk el lilangel el mora Jehovah el kirel a melemalt el kerrekeriil, e le ngdimlak lodengelii a uchul me a Dios a ulemechei a bebil el chelebirukel me ngmelemolem. (Habakuk 1:2, 3) Me ngklou a ultutelel el kired el loukerebai er ngika el blak a rengul el profet el dilu el kmo: “Me ngak a di mo mui er a deurreng e blekebek a medak, ele [Jehovah] el Dios a Osebelek.” (Habakuk 3:18) El ua Jeremia er a irechar, a lsekum e kede mengiil er a temel a Jehovah el Dios er a llemalt, e mui el oumerang er ngii, e ngmo ulterekokl a rengud el kmo a rokui el tekoi a mo mesmechokl er sel kot el ungil el temel.​—Klengiterreng 3:19-​24.

20. Kede mekerang e ochotii el kmo ‘ngdiak dobes er a bechil a Lot’?

20 Kede kiei er a chelsel a kmal ileakl el taem. A meklou el tekoi a dubechang, e a lmuut el betok a dirk merael el mei. Me kid el rokui bo el sebeched el merael lobengkel a cheldebechelel a Jehovah. Bo leblak a rengud el oltirakl a omellach er a Bades, e lak domes el beduluriul el kirel a tekoi el bla dechoit. E seikid e kede ochotii el kmo ‘ngdiak dobes er a bechil a Lot!’

[Footnote]

^ A tekoi er a Grik el mloiuid el mo “besbas” a dirrek el belkul a kmo: “mideklii er a bilis,” me a lechub e ng “dach.” A ta el chad el mesuub er a Biblia a kmo, a Paulus a uluusbech er tia el tekoi el mesaod er a “chad el kmal chetil a tekoi me ngmesisiich el oltngakl er ngii. Ngomes er ngii el diak a belkul e kirel el cheitel.”

[Aike el Ker er a Suobel]