Skip to content

Skip to table of contents

Mngesuterir a Rechad el mo “Mekiis er a Cheliuaiu”

Mngesuterir a Rechad el mo “Mekiis er a Cheliuaiu”

Mngesuterir a Rechad el mo “Mekiis er a Cheliuaiu”

“Ng mla mo belsechel el kiriu el mekiis er a cheliuaiu.”​—ROM 13:11.

NGSEBECHEM EL MESAOD?

Ngera uchul me ngkirir a remera el Kristiano el melemolem el mekar?

Ngera me ngkired el mo kerekikl el orrenges e omes a tekoi?

Ngerang rullii a delemedemek el omeruul el kirel a omesiunged?

1, 2. A rechad ngkirir el mekiis er a ngera el rolel a cheliuaiu?

 A REBETOK el telael el chad a mad er a bek el rak, e le te mo mesulaul me a lechub e ngimiit a mederir sel lomekall a mlai. A rekuk bebil a mo diak loureor e le ngdiak el sebechir el mekiis el mechir a taem er a ureor me a lechub e ngimiit a mederir er a temel a ureor. Engdi te ngar er ngii a rechad el imiit a mederir el okiu a kuk ta er a rolel, e tia sebechel el mo uchul a klou el tellemall. Tirkang a ua lemechiuaiu e le ngdiak loruul a soal a Dios. A Biblia a mesaod er ngii el kmo: “Ngeltengat ngikel chad el di mekar.”​—Chocholt 16:14-​16.

2 Me chelechang el lolekedang a Armageddon, e a ruumesingd el chad a ua lemechiuaiu e le ngdiak loruul a soal a Dios. Me a rebebil el mengeteklel a Klechelid a dirrek el melekoi el kmo a rechad er a ikelesia er tir a mechiuaiu. Tiang ngera belkul? Ngera me ngklou a ultutelel a lolemolem el mekar a remera el Kristiano? Ngmekerang a dengesuterir a rebebil el mo mekiis er tia el cheliuaiu?

NGERA ME A CHAD EL DIAK LORUUL A SOAL A DIOS A UA LEMECHIUAIU?

3. Mosaod er a teletelel a chad el mechiuaiu el diak loruul a soal a Dios.

3 A rechad el mechiuaiu a diak a ngera el loruul. Engdi a rechad el mechiuaiu el diak loruul a soal a Dios a bai kmal mechesang, engdi te diak el mechesang el osiik a kengei er a Dios. Te di melatk aike el lousbech er a bek el sils me a lechub e te osiik a tametereng me a chetengakl me a udoud. Me te di mechesang er aika el tekoi, me ngdiak lekerekikl er a deleuill er tir me a Dios. E tirke el di mekar el kirel a soal a Dios a bai medengei el kmo, kid a kiei er “a ikel uriul sils,” me ngkmal blak a rengrir el meruul a soal a Dios.​—2 Petrus 3:3, 4; Lukas 21:34-​36.

4. Ngera mle belkul sel tekingel a Paulus el kmo: “Lak le iit a medad el uar bebil rar chad”?

4 Monguiu er a 1 Thesalonika 5:4-8. Ngar tia el bades e a apostol el Paulus a mengelechel er a rekldemel er a klaumerang me ‘lak le iit a mederir el uar bebil rar chad.’ Me ngngera mle belkul a tekingel? A ta er a rolel a ‘le iit a medad’ a sel dongemikr a llechul a Jehovah el kirel a tekoi er a kldung. Me a kuk ta er a rolel a ‘le iit a medad’ a sel domdasu el kmo ngdirk meoud a temel a Jehovah el mo olekngemed er a remekngit el chad. Me ngkired el mo kerekikl me lak demechetakl el mo oltirakl a omerellir me a uldesuir a rechad el diak longull er a Dios.

5. Ngera el cheleuid el uldasu a loumerang er ngii a rebetok?

5 A rebebil er rechad a omdasu el kmo ngdiak a Dios el mo oukerrekeriil er tir el kirel a omerellir. (Psalm 53:1) E a rekuk bebil a omdasu el kmo a Dios a diak lomekerreu er kid, me ngdiak a ultutelel a dolatk er ngii. E a rebebil a oumerang el kmo a lengar er ngii a klechelid er tir e te mo sechelil a Dios. Tirka el chad a ua lemechiuaiu el diak loruul a soal a Dios. Me ngkirir el mo mekiis er a cheliuaiu. Ngmekerang a dengesuterir?

KID A KIRED EL MELEMOLEM EL DI MEKAR

6. Ngera me ngkired el di mekar?

6 A lsoad el lolekiis er a remechiuaiu e ngkired el di mekar. Kede mekerang e di mekar? Ngkired el diak doruul a omerellir tirke el mechiuaiu. A Biblia a ochotii el kmo tirke el mechiuaiu el diak loruul a soal a Dios a meruul a “omerellel a ilkolk,” el ua delengerenger el omilil me a cheltelaol er a rrom, me a bek el bedengel a deleboes me a klaititekangel me a chelechei. (Monguiu er a Rom 13:11-​14.) Ngsebechel el mo meringel er kid el mengeroid er kid er aika el omeruul. Me ngkmal kired el melemolem el di mekar. A chad el omekall a mlai a kirel el kerekikl e le a lsekum ngimiit a medal e ngsebechel el mo uchul a kodellel. Me a Kristiano a kirel el medengei el kmo a bo lemechiuaiu el diak loruul a soal a Dios e ngsebechel el mo uchul a kodellel!

7. Ngera sebechel el mo duubech a lsekum e ngcheleuid a uldesued el kirir a rechad er a beluad?

7 El ua tiang, a Kristiano a sebechel el mo omdasu el kmo a rebek el chad er a belual a oltngakl er a ungil el chais. (Osisechakl 6:10, 11) Ngsebechel el mo omdasu el kmo, ‘A lsekum ngdiak a chad el mo orrenges, e ngera me ngblak a renguk el melasem el olengeseu er tir?’ Me nguaisei, a rebetok el chad a diak lorrenges er chelechang, engdi ngsebechel el mo ngodech a blekerdelel a klengar er tir, me ngmengodech a uldesuir. A rebebil a mekiis er a cheliuaiu e mo kongei er a ungil el chais. Me a lsekum kede di mekar e ngsebeched el ngosuterir. El uai itiang, ngsebeched el mesuub a beches el rolel a domerk er a klumech er a Renged el bo lesemeriar er ngii a rechad. Ngdirrek el mo ngosukid el di mekar, sel deblechoel el melatk er a klungel a ultutelel a omesiunged.

NGERA ME NGKMAL KLOU A ULTUTELEL A OMESIUNGED?

8. Ngera me ngkmal klou a ultutelel a omesiunged?

8 Lak dobes el kmo, a omesiunged a mengebkall er a Jehovah, a lorrenges a rechad me a lak. A omesiunged a dirrek el oltaut a moktek er ngii. Ngdi kmedung e a Dios a mo oukerrekeriil er tirke el diak lolengesenges er a ungil el chais. E tia el kerrekerilel a mo ultuil er a tekoi el loruul a rechad, sel lorrenges er a klumech el domerk er ngii. (2 Thesalonika 1:8, 9) Ngdiak el kired el omdasu el kmo ngdiak el sal orechudel a berkel a klumech e le “ngmorngii chokiis rar melemalt mar diak le melemalt.” (Rellir 24:15) Kede mla suubii er a Tekingel a Dios el kmo tirke el mukerrekeriil el ua “kaming” a mo “ra diak a ullebengelel blals.” A berkel a klumech a ochotii a klechubechub er a Dios, e mesterir a rechad a techall el mo obult e mo nguu a “diak a ullebengelel klengar.” (Matteus 25:32, 41, 46; Rom 10:13-15) A lak domerk er ngii, e te mekerang a rechad e mo rongesii tia el klumech el ngii a mo uchul a klengar?

9. Ngera el klungiaol a obla mngai kau me a rebebil el oeak a berkel a klumech?

9 Ngdirrek el mo uchul a klungioled a domerk er a ungil el chais. (Monguiu er a 1 Timoteus 4:16.) Ke locha mla mesang el kmo sel mosaod el kirel a Jehovah me a Rengedel e ngmelisiich er a klaumerang er kau me a bltkil a rengum el mo er a Dios. Ngdirrek el ngosukau el omekeroul a blekerdelel a Kristiano. Me sel mochotii a bltkil a rengum el mo er a Dios el oeak a omomerk er a klumech, e ngmo dmeu a rengum. Tirke el ulsisechakl er a rechad a klemerang, a mlo dmeu a rengrir er a lengesuir a chad el mo melodech a klengar er ngii el okiu a ngelsuil a klisichel a Dios.

BO MKEREKIKL EL OMES

10, 11. (a) A Jesus me a Paulus te milekerang e ochotii el kmo te mle kerekikl el omtab a tekoi? (b) Kede mekerang e mo kerekikl el omtab a tekoi sel doruul er a omesiunged?

10 Ngoeak a kakerous el rolel e ngsebeched el rulleterir a rebebil el mo semeriar er a ungil el chais, me ngkired el mo kerekikl el omes a tekoi sel doruul er a omesiunged. A Jesus a kerebai el kired. Ngii el mle cherrungel a uchul me ngmle sebechel el mtebengii a ngesechel a rengul a Farisee. Ngdirrek el mlo medengei el kmo a redil el ngar er a klengit a mla obult er a kngtil, me a melakl el dil a tilenget aike el rokui el mla er ngii er ngii. (Lukas 7:37-​50; 21:1-4) A Jesus a mle medengei a lousbech a rechad me ngmle sebechel el ngosuterir. Me alta e ngdiak demecherrungel engdi ngsebeched el mo kerekikl el omes a tekoi. Kede suubii tiang er a omerellel a apostol el Paulus. Nguleak a kakerous el rolel e ngulemerk er a klumech el mo ngosuterir a rebek el chad.​—Rellir 17:22, 23, 34; 1 Korinth 9:19-​23.

11 A lsekum kede kerekikl el omes a tekoi el ua Jesus me a Paulus e ngmo sebeched el omeksemeriar a rengrir a rechad. El ua tiang, a uchei er a omongedecheduch er a chad e momtab er a blekerdelel a klengar er ngii el kmo, ngmesobil, ngbechiil, ngoungalek, e ngsemeriar er a ngera el tekoi. Momes a tekoi el loruul er sel taem, me bo el sebechem el ungil el mechelii a cheldechedecham.

12. Ngera me ngkired el kerekikl er a cheldecheduch er a delongeled sel doldingel a obliil?

12 A chad el kerekikl sel lomerk er a klumech a diak lebechei a bebil el tekoi me longesang er a uldesuel. Sel doldingel a obliil el teru el chad e ngsebeched el kasisiich, engdi ngungil a lak dobes er a moktek er a urered, el mo omerk a klumech el mo er a rebebil. (Olisechakl 3:1, 7) A lak dekerekikl, e ngsebechel a cheldecheduch er a delongeled el mo chosengur a moktek er a urered. A dechadecheduch el mesaod a bo dolekoi el mo er a rechad a ngosukid el mo kerekikl er tia el ureor er a berkel a klumech. Me a cell phone a dirrek el sebechel el ngosukid er a omesiunged, engdi ngdiak lungil a bo longesang er kid sel dongedecheduch er a chad er a blai.

MOLECHOLT A KLEMERIARRENG

13, 14. (a) Kede mekerang e mo medengei aike el lesemeriar er ngii a chad? (b) Kede mekerang e muchelii a cheldecheduch sel doldingel a obliil?

13 Ngklou a ultutelel a dekerekikl el orrenges er a rechad sel doldingel a obliil. Ngera el ker a sebechem el oker el rulleterir a rechad el mo ouchais er kau er a uldesuir? Tirka te bekikl er a ildisel a kakerous el klechelid, me a kdekudel lomeruul er a belurir me a lechub a telemellel a kabelment? E kau, ngsebechem el ngosuterir a rebebil el mo medengelii a Dios el oeak a omosaod er a mengasireng el blebelel el domes me a lechub e ke mesaod a ungil el ulekrael el ngar er a Biblia? A rechad er a bek el beluu a semeriar el kirel a nglunguuch, el mo lmuut er a rebebil, el tir a diak loumerang er a Dios. A rebetok a diak lodengei el kmo ngmorenges a nglunguchir me a lechub e ngdiak. Me a rekuk bebil a sorir el mo medengei el kmo: A Dios ngorrenges a rokui el nglunguuch? E a lsekum e ngdiak, e kede mekerang e meluluuch e morenges er a Dios?

14 Ngsebeched el mesuub a rolel a bo dechadecheduch kid me a chad el ngar er a blai, a dekerekikl el omes er tirke el meketeketang el oldingel a obliil. Mosuub er a rolel a loker a ker el diak longetiit er a chad. Ngmekerang a delecherul a cheldechedecherir me a klikm er tir e ochotii el kmo te semeriar er a uldesuel a chad?​—Osisechakl 15:13.

DELEMEDEMEK ME A DUCH

15. Ngera me ngkired el olecholt a delemedemek sel doldingel a obliil?

15 Kau, ngsoam a lolekiis er kau a chad sel lesal imiit a medam? A rebetok el chad a mo checherd a rengrir sel sekum e te mechiuaiu, e a chad a di mo lolekiis er tir. Ngbai ungil a dokokid el olekiis er tir. Me kid a dirrek el kired el mo uaisei sel dolekiis er a rechad el diak loruul a soal a Dios. El ua tiang, ke mo mekerang a bo lekesib a rengul a chad sel bo moldingel er ngii? Molecholt a delemedemek me a omengull el mo er ngii, e moreng a sulel er a uldesuel e morael. (Osisechakl 15:1; 17:14; 2 Timoteus 2:24) Tia sebechel el rullii ngii el chad el mo ungil a tekingel el mo er a Sioning el mo oldingel er ngii er a uriul.

16, 17. Ngmekerang a dousbech a sekutaberreng el ngar er a omesiunged?

16 A lebebil er a taem e ngsebeched el lomelemii a cheldechedechad, alta e a chad a melekoi el kmo ngdiak el semeriar me a lechub e ngar er ngii a klechelid er ngii. Nglocha melekoi el uaisei e le ngsoal el merrob er a cheldecheduch. Me nguaisei, engdi ngoeak a duch me a delemedemek, e nglocha sebeched el ousbech a ungil el ker el rullii a chad el mo semeriar er a klumech er a Biblia el domerk er ngii.​—Monguiu er a Kolose 4:6.

17 A lebebil er a taem e sel debetik er a rechad el melekoi el kmo te mechesang, e ngungil a dolmesumech e dorael. Engdi nglocha mo er ngii a techall el sebechem el lousbech er a kedeb el taem el dulii a klou a ultutelel el tekoi. El ua tiang, a rebebil a milsuub el mo choiuii a ta el bades e oker a ker el bo longer er ngii sel lluut el mei, er a chelsel a di ta el bung. Sel loruul el uaisei, e ngike el chad er a blai a sebechel el kmal mo semeriar me ngmo soal el telkib el mengedecheduch. Nglocha sebechem el melasem er tiang sel bo moldingel a obliil.

18. Kede mekerang e mo meduch el omerk er a klumech er a ngii di el taem?

18 Sel dongedecheduch er a rechad er a bek el sils, e nglocha sebeched el rulleterir el mo semeriar er a ungil el chais, a lsekum e kede kltmokl el mo omerk er a klumech er a ngii di el taem. Te betok el rudam me a rudos a smuk a bebil el babilenged er a bokket me a lechub e ngdeterir. E a rebebil a dirrek el melatk er a ta el bades er a Biblia el bo losaod er ngii sel lebo er ngii a techall. Ngike el odam el oungerachel a tekoi er a odingel a obliil, me a lechub a rengar er a mui el taem el omesiou er a ongdibel, a sebechir el ngosukau el mo kltmokl el kirel tia el rolel a omesiou.

MOBA DELEMEDEMEK EL OLEKAR A RENGRIR A RECHEDAM

19. Ngera me ngkired el melemolem el olengeseu er a rechedad?

19 Kid el rokui a soad a rechedad a lekengei er a ungil el chais. (Josua 2:13; Rellir 10:24, 48; 16:31, 32) Engdi a lsekum ngdimlak lekengei er sera dekot el omerk er a klumech el mo tir, e nglocha mo diak dousioning el mo er tir, e le kede omdasu el kmo ngdiak a ngerang el sebeched el rullii el mo ngodechii a uldesuir. Me nguaisei, engdi a tekoi el duubech er a klengar er tir a sebechel el ngodechii a uldesuir. Me a lechub a cherengel a taem e kede mla mo telkib el meduch el mesaod er a klemerang me ngmo sorir el orrenges.

20. Ngera me ngkired el mengedecheduch er a rechedad el oba delemedemek?

20 Ngkmal ungil a bo dekerekikl a uldesuir a rechedad. (Rom 2:4) Ngkired el mo oba delemedemek me a omengull sel dongedechudech er tir, el di ua sel dongedecheduch er a rechad sel doldingel a obliil. Me a ungil el omerellem a mo ochotii el kmo ngmilekerang a klemerang e ngosukau, er a bai di mosaod er a klemerang er a bek el taem. (Efesus 4:23, 24) Mngesuterir el mesang el kmo ngmlo ungilbesul a klengar er kau e le Jehovah el ‘olsisechakl er kau el mo ungilbesum.’ (Isaia 48:17) Mochotii er a rechedam a teletelel a klengar er a Rekristiano.

21, 22. Mosaod a tekoi el dilubech el ochotii a klungel a ultutelel a doutekangel el olekar a rengrir a rechedad.

21 A ta el odos a milluches el kmo: “Ak millasem el ousioning el mo er tirka el 13 el bebil er ngak el oeak a cheldechedechak me a omerellek. E a bek el rak e ak meluches el mo er a derta tir. Me nguaisei, engdi ngar aika el merekong el 30 el rak e ngdi mle ngak el tang a Sioning.”

22 Ngika el odos a dirrek el dilu el kmo: “A ta er a klebesei e ak uluudengua el mo er a udelek el kiei el kmal cheroid er ngak. Me nguluuchais el kmo, ngulengit er a pastor er tir me bo losuub a Biblia el obengkel, engdi dimlak a ta el losuub. Me ak dilu el kmo ngsebechek el ngosuir, me ngulenger el kmo ‘Ngdi ungil a dosuub engdi ngsoak el subedau el kmo ngkmal diak bo kta er a Resioning er a Jehovah.’ Me a uriul er a kudureklii a babier el Ngerang Mera el Lolisechakl a Biblia?, e ak uluudengua el mo er ngii e ngsubedak el kmo ngdirkak el beketii e lesang. Ak ullengit me lenguu a babilengel, e seikid e ngmlo sebecham el menguiu e mesaod a bebil el bades er a chelsel a 15 el bung. E a uriul er a sesei el taem el kimosuub e ngmlo soal el komengetii a omesubel. E sola e ngii a bai mlo omuchel el oudengua el mei er ngak el soal el mesuub, a lebebil er a taem e ak dirk mechiuaiu me a lechub e ngoudengua el eru el taem er a ta el sils. E a ongingil el rak e ngmiltecholb, e a uriul er a ta el rak e ngmlo mesiou el mui el taem.”

23. Ngera me ngkired el melemolem el olekiis er a rechad el kirel a soal a Dios?

23 Kede ousbech a delemedemek me a duch el mo ngosuterir tirke el mechiuaiu el diak loruul a soal a Dios me ngmo sebechir el mekiis. Me a rebetok el ngariou a rengrir el chad a kongei er a ungil el chais er chelechang. E a bek el buil, e ngbetok er a 20,000 el chad a metecholb el mo Sioning er a Jehovah. Mada me dotireklii a uleklatk er a Paulus el mo er a Arhippus el kmo: “Ke mo ungil lotutii sel omesiou el mngiluu el ngara Rubak.” (Kolose 4:17) A ongingil el suobel a ngosukid el mo medengei el kmo ngorechudel el taem el kired el omerk er a klumech.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Baks el ngar er a 13 el llel]

ROLEL A OMOLEMOLEM EL MEKAR

▪ Molemolem el meruul a soal a Dios

▪ Molechib er kau er a mekngit el omeruul

▪ Bo mkerekikl er a telemellel a cheliuaiu el diak moruul a soal a Dios

▪ Molecholt a klemeriarreng er kau el mo er a rechad er a beluam

▪ Molasem a kakerous el rolel a domerk er a klumech

▪ Molatk er a omesiungem el kmo ngklou a ultutelel