Skip to content

Skip to table of contents

“Bo Mkaubltikerreng”

“Bo Mkaubltikerreng”

“Bo Mkaubltikerreng”

“A beches el llach a kbeskemiu el kmo, bo mkaubltikerreng; el kaubltikerreng el ua ngak el betik a renguk er kemiu. Cho bo mkaubltikerreng, e te mo medengelkemiu a rokuil chad el kmo kom Obengkek.”​—JOHANES 13:34, 35.

A Belkul Tia el Tekoi: A Jesus a dilu er a rulebengkel el kmo te mo kaubltikerreng er a delongelir el uai ngii el mle betik a rengul er tir. Ngmilekerang a Jesus er a lolecholt a bltikerreng el mo er tir? Ngmle betik a rengul er a rokui el chad alta ngmle mekngit a blekerdelir a rebebil el mo er a rechad er a ngodech el beluu me a redil er sel taem. (Johanes 4:7-​10) A bltikerreng a millisiich er a Jesus el mo melenget a temel, klisichel me aike el soal el tekoi me bo el sebechel el ngosuterir a rebebil. (Markus 6:30-​34) A Kristus a dirrek el ulechotii a bltikerreng el ngar sel kot el ngarbab el rolel. Ngdilu el kmo: “Ngak a ungil klekar. A ungil klekar a mengkengkii a klengar er ngii el kirel a sib.”​—Johanes 10:11.

A Rolel a Rekristiano er a Irechar a Loltirakl er Tia el Tekoi: A rekot el Kristiano a mle kaukedong er a delongelir el rudam me a rudos. (Filemon 1, 2) A rechad er a rokui el renged a mle sebechir el mo er a ongdibel er a Rekristiano, e le te uluumerang el kmo “ngdiak a klekakerous rar Chijudea mar Chigriik; a di tal Rubak a Rubak ra rokuil chad.” (Rom 10:11, 12) A uriul er a Pentekost er a rak er a 33, e a redisaiplo el ngar er a Jerusalem a “ulterau a chetemir ma kloklir e rirous a udoud el kirel a ikel lousbech a derta er tir.” E ngera uchul? Me bo el sebechir tirke el dirk miltecholb el di kiei er a Jerusalem e lolemolem el oba “blakerreng el olab chosisecheklir ar apostel.” (Rellir 2:41-45) Ngera rirelleterir tirka el chad el mo meruul el uaisei? Ngkesai er a 200 el rak er a uriul er a kodellir a rechapostol, e a Tertullian a milsaod a tekingir a rechad el kirir a Rekristiano el kmo: “Te meral kaubltikerreng er a delongelir . . . e kltmokl el mo mad el kirel a tang me a tang.”

Te Rua Techang a Oltirakl er Tia el Tekoi er Chelechang? A babier el The History of the Decline and Fall of the Roman Empire (1837) a millekoi el kmo, ngar er aika el mereko el betok el rak, e tirke el leko te Kristiano a “mle kaudechelakl er a delongelir el kuk mle meringel er tirke el diak loumerang a loldechelakl er tir.” A omesuub el lurruul er ngii er a Merikel a miltik er ngii el kmo a rebetok el chad el melekoi el kmo te Kristiano a dirrek el mengetukel er a rechad. A rechad el mo er a Ikelesia el ngar er a chimo el beluu a blechoel el diak lodengelterir tirke el chedal a klechelid er tir er a ngodech el beluu a uchul me ngmeringel er tir el ngosuterir sel lebo lousbech a ngeso.

Sera 2004, er a uriul er a lemetemall a Florida er a eua el meklou el eolt er a di chelsel a eru el buil, e ngike el chad el oungerachel er a Emergency Operations Committee er sel beluu a ulemes el kmo aike el klekedellir te mle ungil el ousbech me a lechub e ngdiak. Ngmillekoi el kmo ngdimlak a ta el cheldebechel el mle ungil el kltmokl el uai a Resioning er a Jehovah, me ngkilengei el mo omesterir a ngii di el klekedall el lousbech. Sera 1997, e tirke el Sioning er a Jehovah el mlo olengeseu a ullab a kar, kall, me a bail el mo omesterir a rudam me a rebebil el uluusbech a ngeso el ngar er a Democratic Republic of Congo. E a rekldemir el Kristiano el ngar er a Europe a kuk millenget a klekedall el mle ta el miliol a cheral.