Skip to content

Skip to table of contents

Moleiub er Kau er a Bedeklel a Satan!

Moleiub er Kau er a Bedeklel a Satan!

Moleiub er Kau er a Bedeklel a Satan!

“[Bom] dechor el mtok a ikel mekngit el chelebeldil a Diabelong.”​—EFESUS 6:11.

KE MEKERANG A OMONGER?

Ngmekerang a mesiungel a Jehovah e diak lobedikl er a skel a kerruul?

Ngera ngosuir a bechiil el Kristiano me ngdiak lerebet er a laokreng?

Ngmo uchul a ngera el klungioled a doibngid er a skel a kerruul me a deleboes el omeruul?

1, 2. (a) Ngera uchul me a Satan a ouketui er a rengellitel me a re ‘ngodech el sib’? (b) Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a ngera el bedeklel a Satan?

 A SATAN EL DIABELONG a ouketui er a rechad el ileakl tirke el mesiou er a Jehovah. Me ngoldechelakl er a rengellitel el dirk ngar tia el chutem. (Ocholt 12:17) Tirka el Kristiano a omtebechel er a ureor er a berkel a klumech er a Renged, e mla meketeklii el kmo a Satan a merreder er tia el beluulechad. A Diabelong a dirrek el ouketui er a re ngodech el sib el tir a olengeseu er a rengellitel el kirel tia el ureor, e tirkang a dirrek el oba omelatk el mo kiei el mo cherechar. (Johanes 10:16) A Satan a mla oridii sel techellel el mo kiei el mo cherechar a uchul me ngkmal kesib a rengul. E ngii a cherrouir a rengellitel me tirke el ngodech el sib, e kmal soal el omdechem er tir.​—1 Petrus 5:8.

2 A Satan a ousbech a bedikl el omdechem er kid. Ngmo er aike el rokui el sebechel el “chodeng a rengrir” a rechad me lak losuub el kirel a ungil el chais e leues a bedeklel. Engdi ngdirrek el omdechem er a rebebil el tir a mla kongei er a ungil el chais er a Renged. (2 Korinth 4:3, 4) Sel mlo merek el suobel a milsaod a rolel e kede oibngid er a edei el bedeklel a Satan el: (1) omelaes, (2) dakt er a rechad me a orimel me a (3) imis el mekngit el ukltked. Me chelechang e kede mo mesaod er a rolel e ngsebeched el oibngid er a lmuut el eru el bedeklel, el ngii a skel a kerruul me a ongetikaik el mo er a laokreng.

A SKEL A KERRUUL A BEDIKL EL CHOSENGKID

3, 4. Ngmekerang a sebekreng er a klengar e rullid el mo mechesang er a skel a kerruul?

3 A Jesus a milsaod er a ta er a okesiu el kirel a tane el ruebet er a deleiul a tochedulik. Ngmilsaod el kmo a chad a sebechel el rongesii a chisel a klumech er a Renged, engdi “a sebekreng er tial klengar ma ngibes er a kerruul a chuucheb me ng diak bo lourodech.” (Mateus 13:22) Me a cherroued el Satan a ousbech er a skel a kerruul el omedikl er kid.

4 Ngar er ngii a eru el tekoi el sebechel el rullii a tane “me ng diak bo lourodech.” A ta er ngii a “sebekreng er tial klengar.” Chelecha el taem el kmal meringel a blekeradel er a klengar, e ngbetok a tekoi el suebek a rengud er ngii. (2 Timothy 3:1) Ngsebechel el mo meringel er kau el omechar aike el mousbech el ringelel a cheral a klalo a uchul me a lechub e ngdiak a urerem. Ngdirrek el mo suebek a rengum el kirel a ngar medam el taem me ngdi kau el oker el kmo, ‘ngmo er ngii a ududek el sebechek el ousbech e melemolem el kiei sel bo el temek el retire er a oureor?’ A rebebil a melasem el mengereker a betok el udoud el omdasu el kmo a bo lebetok a ududir, e ngmo ungilbesul a klengar er tir.

5. Ngmekerang a “ngibes er a kerruul” e sebechel el chosengkid?

5 A ta er a tekoi el lulsaod er ngii a Jesus a “ngibes er a kerruul,” me a lechub e ng “chelebldil a ilteet.” (Beches el Testament) Sel bo ledak aika el eru el tekoi e ngsebechel a chad el obedikl er a skel a kerruul. A Biblia a kmo: ‘A udoud a mesebechakl er kid.’ (Olisechakl 7:12) Tiang a belkul a kmo a udoud a sebechel el ngosukid el omechar aike el dousbech. Engdi ngdiak el rolel a llomeserreng a lsekum kede melasem el mengudel a ududed e le ngsoad el mo merau. A rebetok el chad a mla mo medengei el kmo sel lesal mo blak a rengrir el mengudel a udoud e te mengal mo mechesang er a skel a kerruul. Me te ngar er ngii a rebebil el mla mo sibil a klalo me a kerruul er tir.​—Mateus 6:24.

6, 7. (a) Ngera el blekeradel er a urerem a sebechel el mo uchul e ke oureng el mo betok a ududem? (b) Ngkirel a Kristiano el mo melatk a ngerang er a uchei er a bo lekengei el melai a overtime?

6 Ngsebechem el di diak molechesuar e mocha oureng el mo betok a ududem. Ka molatk er tiang. A merreder er a urerem a mei el dmu er kau el kmo: “Ngar er ngii a kmal ungil el chais! A kombalii a mla kongei er a klou el ureor, e tiang a belkul a kmo ngmo kirem el oureor el overtime er a chelsel aika el merael el mei el buil. Engdi lak el sebek a rengum ak mo meskau a betok el udoud.” Ngmo uangerang a uldesuem? Ngklou a ultutelel el kirem el osiik aike el lousbech a telungalek er kau, engdi ngdiak di el tiakid a ngerechelem e lemerekong. (1 Timothy 5:8) Ngngar er ngii a lmuut el bebil er a tekoi el kirem el melatk. Ngmo ua ngera ildisel el overtime a kirem el melai? A urerem ngsebechel el mo uchul ngmeringel er kau el mesiou er a Dios, e mketmokl a ngerechelem er a temel a Omengull el Ongalek, me a lechub e ke mo mengoit a miting er a ongdibel?

7 Ngera el tekoi a klou a ultutelel el kirem? Ngudoud, me a lechub e ngdeleuill er kau me a Jehovah? Ke nguu a omengereker el mo er a uchei er a omesiungem el kirel a Renged? Ke mesang a telemellel a omengereker a lsekum e ngmo diak momekerreu er a deleuill er kau me a telungalek er kau el obengkel a Jehovah? A lsekum ke chelebangel er tia el blekeradel, e ke mekerang e mo diak mechesang er a skel a kerruul?​—Monguiu er a 1 Timothy 6:9, 10.

8. Ngera el kerebai el ngar er a Biblia a ngosukid el mo merriter er a rolel a klengar er kid?

8 Ngungil a deblechoel el merriter er a rolel a klengar er kid a lsekum ngdiak el soad el mo mechesang el mengereker. Ngdiak el soad el mo ua Esau el dimlak lolecholt a omengull el kirel a telbilel a Jehovah. (Genesis 25:34; Hebru 12:16) Ngdirrek el diak el soad el mo uai ngike el merau el chad el ledilu er ngii a Jesus me bo lolterau a rokui el kloklel e lengai a udoud el mesterir a remechebuul e bo loltirakl er ngii. Engdi ngdimlak el kengei er tia el techall, e mirrael el mekngit a rengul e le ngkmal mle merau el chad. (Mateus 19:21, 22) Me ngika el chad a ua lulebedikl er a kerruul e urridii sel techellel el mo oltirakl er a Jesus el ngike el kot el merael a chisel el chad el mla kiei er tia el chutem! Me ngkmal kired el mo kerekikl me lak doridii a techelled el mo oltirakl er a Jesus Kristus.

9, 10. Ngkirel el mo uangerang a osengem el kirel a udoud me a kerruul el ua losaod er ngii a Biblia?

9 Ngkmal kired el olengesenges er a uleklatk er a Jesus me lak demekesuseu el mo mengudel a betok el udoud. Ngdilu el kmo: “Isei e lak lsebek a rengmiu er a kmo, ‘aki mo ngmai er ker a kelam, ma imelam, ma bilam?’ (Tirkel meluluuch a diak le meral chelid a di blechoel el blak a rengrir el osiik a ikang.) A Demmiu el ngar a eanged a medengei el kmo a ikang a cho mousbech.”​—Mateus 6:31, 32; Lukas 21:34, 35.

10 A lsekum e ngchetid el obedikl er a chelebeldil a ilteet, e ngkired el mo omdasu el ua Agur el ta er a milluches er a Biblia el dilu el kmo: “Lak beskak a chelebuul e dirrek el lak beskak a ilteet. Di beskak a ikel kuusbech el kall.” (Osisechakl 30:8) A Agur a mle medengei el kmo ngousbech a udoud el mesiou er ngii, engdi ngdirrek el mle medengelii a telemellel a chelebeldil a ilteet. Me kid me ngdirrek el kired el mo medengei el kmo a sebekreng el kirel a klengar me a chelebeldil a ilteet a sebechel el mo tomelii a deleuill er kid me a Jehovah. Sel leblechoel el suebek a rengud el kirel aike el dousbech er a klengar e ngmo diak a temed, klisiched, me a urunguled el soad el nguu a Renged el mo kot. Me ngkired el kerekikl me lak dobedikl er a skel a kerruul el lousbech er ngii a Satan!​—Monguiu er a Hebru 13:5.

A LAOKRENG A DI UA BERROTEL EL BEDIKL

11, 12. Ngmekerang e sebechel a Kristiano el mo ruebet er a laokreng er a chelsel a urerel?

11 A rechad el omedikl er a klou el charm a kisii a kliokl er sel rael el leblechoel el merael er ngii a charm, e ngmai a llel a kerrekar el dokedekii me ngdiak lemeues. A ta er a kot el oureor el bedeklel a Satan a di uai tiaikid el bedikl, el ngii a deleboes el omeruul. (Osisechakl 22:14; 23:27) A rebebil el Kristiano a mla obedikl er tia el bedikl e le ngdimlak el kerekikl me ngmlo beot er tir el mo er a deleboes el omeruul. Me a rebebil el bechiil el chad a mla ruebet er a laokreng e le tir el mirruul a deleuill er tir el obengterir a rechad el diak el becherir.

12 A mekngit el klausechelei a sebechel el omuchel er a berrotel el deleuill er kau me a chad er a urerem. A rebetok el redil me a resechal a ruebet er a laokreng el obengterir a rechad el ledak el oureor. Me kau ke odam me a lechub e ke odos el oureor el obengterir a resechal me a redil? A lsekum e nguaisei, e ngua ngerang a deleuill er kau me tir? Ngngar er ngii a telkelel a tekoi el moruul el obengkel a chad me lak moleketek er a berrotel el deleuill er kau me ngii? El ua tiang, ka molatk er a odos el blechoel el mengedecheduch er a sechal el ledak el oureor. Ngsebechel el mo oumerang er ngii me ngouchais er ngii a mondai er a chebechiielel. Me a lechub e a odam a mekur a klausechelei er ngii el obengkel a redil el ledak el oureor. Ngsebechel el mo omdasu el kmo: “Ngkmal soal a uldesuek e soal el lorrenges sel kungedecheduch. Ngdirrek el olecholt a omengull el mei er ngak. Ak kuureng ulekum a bechik a mo uai ngii!” Ngsebechem el mesang el kmo ngkmal klou a techellir tirka el Kristiano el mo ruebet er a laokreng?

13. Ngmekerang e sebechel a diak el melemalt el deleuill el omuchel er a chelsel a ongdibel?

13 A diak el melemalt el deleuill er a delongelel a sechal me a redil a dirrek el sebechel el duubech er a chelsel a ongdibel. Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a obekel el Daniel me a bechil er a Sarah, el tir a milsiou el mui el taem. * A Daniel a ouchais el kmo ngii a mle ta er a remechuodel el di kongei a rokui el ngerachel er a ongdibel el moterekokl er ngii. Ngmilsuub a Biblia el obengterir a reteim el sechal e a retedei er tir a mlo metecholb. Tirka el dirk miltecholb el odam a uluusbech er a klou el ngeso el melisiich er tir. Engdi a Daniel a kmal mle mechesang er a tekoi er a ongdibel me ngmle blechoel a Sarah el olengeseu er tirka el beches el odam. E a Sarah a dirrek el uluusbech er a chad el lorrenges er ngii, e mlo sebechel el ouchais a uldesuel el mo er tir. Me tia el blekeradel a mlo ua kdekudel el bedikl. A Daniel a dilu el kmo: ‘A bechik a mlo kemanget el taem el olengeseu er a rebebil, me ngdirrek el kmal mlo ousbech a omelisiich. Engdi ngdimlak kngesuir, me tiang a mlo uchul a klou el tellemall. A bechik a mlo er a laokreng el obengkel a ta er tirka el chad el kulsuub el obengkel. Ak kmal mle mechesang me ngdimlak kisang el kmo a deleuill er ngii me a Jehovah a mechitechetong.’ Ke mekerang e sebechem el oibngau er chouaitia el tellemall?

14, 15. Ngera el tekoi a sebechel el ngosuterir a rebechiil el Kristiano me lak lebo er a laokreng?

14 Ngkirem el mo ungil el melebedebek er a blakerreng er kau el kirel a chebechiielem me lak bo mrebet er a laokreng. A Jesus a dilu el kmo: “A chad a diak le kirel el mesaod er sel bla lodekiar a Dios.” (Mateus 19:6) Ngkmal diak el kirem el omdasu el kmo a ngerechelem er a ongdibel a lmuut el klou a ultutelel er a chebechiielem. Sel klemengetel a taem el mcheroid er a bechim el diak a ungil el uchul e ngsebechel el mo mechitechut a chebechiielem. Me ngsebechem el mo ruebet er a laokreng.

15 A lsekum e ke ta er a remechuodel e ngngerechelem el omekerreu er a ongdibel. A apostol el Petrus a dilu el kmo: “Momekerreu er a delebechel el sib er a Dios el mla moterekokl er kemiu, el diak louuesarech a rengmiu e bai lungil a rengmiu. . . . Bo le meral ngar ngii er a rengmiu a mesiou.” (1 Petrus 5:2) Bo mkerekikl er a rechad er a ongdibel, engdi lak mrellau el kmal mo ungil er a ngerechelem er a ongdibel e bo mekngit el bechiil el sechal. Ngdiak a ultutelel el molengeseu er a rudam me a rudos er kau e lak mruul a ngerechelem el mo er a bechim, e le ngsebechel el mo uchul a telemellel a chebechiielem. A Daniel a kmo, ‘Ngkmal diak el kirem el di mo mechesang er a ngerechelem e mobes er a telungalek er kau.’ 

16, 17. (a) Ngera sebechir a rebechiil el Kristiano el meruul er a chelsel a urerir el ochotii el mo er a rokui el kmo te bechiil? (b) Mosaod a suobel el ngar er a babilenged el ngosuterir a Rekristiano me ngdiak lebo er a laokreng?

16 Ngbetok a ungil el suobel el ngar er a Ongkerongel me a Awake! el ngosuterir a rebechiil el Kristiano me lak lobedikl er a laokreng. Sel Ongkerongel er a December 1, 2006, a omeklatk el kmo a blekeradel er a chelsel a ureor me a kuk bebil er a basio a sebechel el mo uchul e kede omak a deleuill er kid me a rechad el tir a diak el bechid. El ua tiang, a lsekum e ke oureor el melai a overtime el obengkel a chad el diak el bechim e ngklou a techellem el mo omuchel er a berrotel el deleuill er kau el obengkel. A lsekum ke bechiil e ngkmal kirem el meketeklii el mo er ngii el okiu a tekingem me a omerellem el ochotii el kmo ke bechiil el chad. Lak molasem el meruul er a ulengemechem me a lechub e mongetmokl er kau el kora olechau a osengir a rechad. Mngai a siasing er a telungalek er kau el mo er a urerem, me lomeklatk er kau me a rebebil el kmo a telungalek er kau a kmal klou a ultutelel er a uldesuem. Lak molisiich er a uldesuel a chad el olengamech er kau me a lechub e becherei me lolemolem.

17 A suobel el “Ngera Mera el Belkul a Blakerreng er a Chelsel a Chebechiil?” el ngar er a Awake! er a April 2009, a ulemeklatk el kirel a chad el omuchel el omdasu el meruul a tekoi er a durs el obengkel a chad el diak el bechil. Ngdirrek el mesaod el kmo sel bocha momdasu el uaisei, e ngklou a techellem el mo er a laokreng. (Jakobus 1:14, 15) A lsekum ke bechiil, e ngungil a omdak kau me a bechim el menguiu a chouaika el suobel. A Jehovah a ngike el Uchelel a chebechiil, e tia el tekoi a chedaol. Bo blechoel dmak el mesaod er a chebechiieliu, el ochotii el kmo a tekoi el chedaol er a osengel a Dios a dirrek el klou a ultutelel er a osengiu.​—Genesis 2:21-​24.

18, 19. (a) Ngerang a telemellel a laokreng? (b) Ngera el klungiaol a mo er ngii sel leblak a rengud el mo er a bechid?

18 A lsekum ke mocha melatk a omuchel er a berrotel el deleuill er kau me a ta er a chad e molatk er a telemellel a deleboes el omeruul me a laokreng. (Osisechakl 7:22, 23; Galatia 6:7) A rechad el ruebet er a deleboes el omeruul a diak loldeu er a rengul a Jehovah, e di tir el tomelleterir e tomall a rengrir a rebecherir. (Monguiu er a Malakai 2:13, 14.) Bai molatk a klungiaol el mngai e le kau el melemolem el klikiid a omerellem. Ngmo sebechem el kiei el mo cherechar e dmeu a rengum er a ungil el rolel a klengar er chelechang el uldimukl er a klikiid el ukltkem.​—Monguiu er a Osisechakl 3:1, 2.

19 A milluches er a Psalm a dilu el kmo a rechad el betik a rengrir e olengesenges a llechul a Dios a mo chelellakl a rengrir e diak a bedikl el sebechel el omedikl er tir. (Psalm 119:165) Me bo lebetik a rengum er a klemerang e “bom kerekikl a omerellem. Lak bo mua re mekebelung el chad, e bai bo mua re mellomes a rengrir el chad,” e le ng mekngit el taem er chelechang. (Efesus 5:15, 16) A Satan a ousbech a betok el bedikl el omedikl er a remengull er a Dios. Engdi a Jehovah a mla meskid a rokui el tekoi el dousbech el omekerreu er kid me bo el sebeched el ‘dechor el omtok’ er a Satan me lak dobedikl!​—Efesus 6:11, 16.

[Footnote]

^ A ngakl a mlengodech.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 29 el llel]

Lak bo mechesang el mengereker el mo uchul a chelitechetul a deleuill er kau me a Jehovah

[Siasing el ngar er a 32 el llel]

A ulengamech a sebechel el mo uchul e a chad a mo er a laokreng