Skip to content

Skip to table of contents

A Meklou El Ongdibel A Uchul A Deurreng

A Meklou El Ongdibel A Uchul A Deurreng

A Meklou El Ongdibel A Uchul A Deurreng

“Kom omekedong er a rokui el sechal, ma redil, ma re ngalek, ma re chad er a ngodech el beluu el kiei a belumiu.”​—DUTERONOMI 31:12.

NGERANG A NGER ER KAU?

Ngera ochotii el kmo a meklou el ongdibel a klou a ultutelel el kirir a rechedal a Jehovah?

Ngera el tekoi a mle kirir a rechad er a Israel el meruul me bo el sebechir el mo er aike el chedaol sils el ngar er a Jerusalem?

Ngera uchul me ngkirem el mo er a bek el ongdibel?

1, 2. Ngera kede mo mesuub er tia el suobel?

 A RESIONING ER A JEHOVAH a mla mo betok el rak el bo lekldibel e meruul a meklou el ongdibel er tir el okedongall el International me a District Convention. Me a rebetok er kid a mla teloi er aika el meklou el ongdibel.

2 A rechedal a Dios er a irechar a dirrek el mirruul a meklou el ongdibel. Ngar er tia el suobel e kede mo mesuub a omesodel a Biblia el kirel a meklou el ongdibel er a rechedal a Dios er a irechar me sel klaisisiu er ngii me aike el meklou el ongdibel er kid er chelechang, e dirrek el mo mesa uchul me ngklungioled a debo er aika el ongdibel.​—Psalm 44:1; Rom 15:4.

A MEKLOU A ULTUTELEL EL ONGDIBEL ER A IRECHAR ME CHELECHANG

3. (a) Ngerang a mileketmokl er sel kot el klou el ongdibel er a rechedal a Jehovah? (b) Te milekerang a rechad er a Israel e mo kldibel?

3 Sel kot el klou el ongdibel el medung er a Biblia a mla er ngii er sel taem el rokui el chad er a Israel a mlo kldibel er a uchul a Rois el Sinai el mo mosisechakl er a Jehovah. E tiang a mle ileakl el tekoi el ngar er a reksi el kirel a mera el omengull. A Jehovah a ulechotii a klisichel e milsterir a Llechul. Tia el sils a ulterekokl el dimlak el sebechir el obes er ngii. (Exodus 19:2-9, 16-​19; monguiu er a Exodus 20:18; Duteronomi 4:9, 10.) Ngulemuchel er seikid el sils e a deleuill er a rechad er a Israel me a Dios a milengodech. E di mle telkib e a Jehovah a kutmeklii a rolel e ngmo sebechel a Moses el omekedong er a rechad el me kldibel. Ngdilu er a Moses me bo leruul a teblo el silber el trombetang el ousbech el omekedong er tir el mo kldibel er a “medal a Tento er ongdibel.” (Ulecherangel 10:1-4) Ka molatk er a deuil a rengrir a rechad el mle teloi er aika el meklou el ongdibel!

4, 5. Ngera uchul me a ongdibel el lurruul a Moses me a Josua a mle meklou a ultutelel?

4 Sera lengar er a ked el 40 el rak a rechad er a Israel er a uchei er a bo lesiseb er a Beluu er a Nglat, e a Moses a milengudel er tir el rokui e rullii a klou el ongdibel. Me tiang a kmal mle ungil el taem el omeklatk er tirke el chedal tia el beches el renged er aike el rokui el tekoi el bla leruul a Jehovah el mo er tir me aike el dirk bo loruul.​—Duteronomi 29:1-​15; 30:15-​20; 31:30.

5 Nglocha ngar tiaikid el osisiu el ongdibel e a Moses a uluuchais er a rechad el kirel a ileakl el klou el ongdibel. Bek el euid el rak er a temel a chedaol sils er a Delidui, e a rokui el sechal, redil, rengalek, me a rechad er a ngodech el beluu a mle kirir el mo kldibel er a basio el lengiltii a Jehovah, me bo el sebechir el mesuub a Llechul e bo loluu e lolengesenges er ngii. (Monguiu er a Duteronomi 31:1, 10-​12.) Me ngbleketakl el kmo a Jehovah a mle soal a rechedal a bo ledak e losuub a llechul me aike el soal a bo loruul. Uriul er a bo lekats a rechad er a Israel e lenguu a Beluu er a Nglat e a Josua a ulemekedong er tir el mo kldibel. A beluu el iliuekl er tir a milengull a ngodech el chelid me ngmle medengei el kmo a rechad er a Israel a uluusbech a omelisiich me lolemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah. Me sel sils e te tilbir el mo mesiou er a Dios.​—Josua 23:1, 2; 24:1, 15, 21-​24.

6, 7. Ngera el meklou a ultutelel el ongdibel a mileketmokl er aika el mereko el betok el rak?

6 Ngdirrek el mla er ngii a meklou a ultutelel el ongdibel er aika el mereko el betok el rak. Ngar er aika el ongdibel e ngmla er ngii a subed el ouchais a omelodech el mo er ngii er a cheldebechelel a Dios me a dirrek el klemedengei er kid er a bebil el bades. (Osisechakl 4:18) Sel kot el klou el ongdibel el lekiltmeklii a Remesuub er a Biblia er a uriul er a Kot el Mekemedil a Beluulechad a mla er ngii er a Cedar Point, Ohio er a Merikel er a rak er a 1919. Ngar tia el ongdibel e a 7,000 el chad a rirengesii a subed el kmo a rechedal a Dios a kirir el mo blak a rengrir el omerk er a klumech el meliuekl er a beluulechad. Ngar tia el osisiu el basio er a rak er a 1922 e ngmla er ngii a etiu el klebesei el klou el ongdibel, e a Joseph F. Rutherford a millisiich er a rechad me lolemolem el omerk er a klumech el mo lmuut er a lemokngemed a Klou el Babilon. Ngdilu el kmo: “A rokui el chad a kirir el mo medengei el kmo a Jehovah a Dios, e a Jesus Kristus a King er a reking e Rubak er a rubak. Tia kmal ileakl el sils. A Jesus a mengedereder el King! E kemiu a omtechei er ngii. Me chelechang e momerk, momerk, momerk a chisel a King me a rengedel.” Me ngmlo uchul e tirke el mla er isei el mle teloi er a rechedal a Dios el meliuekl er a beluulechad a liluut el mo blak a rengrir el omerk er a klumech.

7 Ngar er a ta el klou el ongdibel er a Columbus, Ohio er a rak er a 1931, e a Remesuub er a Biblia a kmal mlo dmeu a rengrir el kongei er a ngakl el Resioning er a Jehovah. E ngar er a Washington, D.C., er a rak er a 1935, e a Brother Rutherford a silodii a belkul a Ocholt el mesaod er a “kloul seked” el “dilechor er medal a kingall ma medal a Ngelekel a Sib.” (Ocholt 7:9-​17) Ngar er a 1942 el taem er a Ongeru el Mekemedil a Beluulechad, e a Nathan H. Knorr a ultebedii a ileakl el cheldecheduch el kmo “Ngsebechel el Melemolem a Budech?” Ngsilodii a belkul a “bekerekard el charm” el ngar er a 17 el bliongel er a Ocholt e mileketeklii el kmo a ureor er a berkel a klumech a kirel el melemolem er a uriul er a mekemad.

8, 9. Ngera uchul me a bebil el meklou el ongdibel a mlo uchul a deurreng er a rechedal a Dios?

8 Ngar er a klou el ongdibel el “Dmeu a Rengul el Renged” er a rak er a 1946, e a Brother Knorr a ultebedii a ileakl el cheldecheduch el kmo “A Omelsemai el kirel a Omeleketek e Menglou er a Ureor.” A odam el mle dengchokl er a medal a dilu el kmo sera louchais a Brother Knorr el kirel a moktek el mo menglou er a Brooklyn Bethel home me a factory, e a rechad a kmal mlo meketeket el omrotech. Me alta ngmle cheroid engdi ngmle sebechel el melechesuar a deurreng er a rebek el chad. Ngar er a ta el klou el ongdibel el mla er a New York City er a rak er a 1950, e ngkmal mlo klou a deurreng er a lotebedii a New World Translation of the Christian Greek Scriptures. Me ngdi mle telkib e ngmlo er ngii a beches el Biblia el tekoi er a Merikel el ousbech er a ngklel a Dios el llechukl er sel kirel el ngar er ngii.​—Jeremia 16:21.

9 A meklou el ongdibel el mileketmokl er a beluu el ulemtok er a Resioning er a Jehovah e dimlak lekengei er a berkel a klumech, a mlo uchul a klou el deurreng. El ua tiang, a Adolf Hitler a dilu el kmo ngmo okngemedeterir a Resioning er a Jehovah er a beluu er a Dois. Engdi sera 1955 e a 107,000 el Sioning a mlo kldibel er a Nuremberg el ngii a osisiu el basio el Hitler me a rechedal a mle blechoel el kldibel er ngii. A rebetok er tirka el Sioning a lilangel el deuil a rengrir a uchul! Sera 1989 e a 166,518 el Sioning a mlo er a Poland el kirel a ede el meklou el ongdibel el dai er ngii a kmo “Blakerreng el mo er a Dios.” A rebetok er tir a mle chad er aike el beluu er a Soviet Union me a Czechoslovakia me a bebil el beluu er a Eastern Europe. Me a rebebil er tir a mle ketengir el teloi a ongdibel el ngar er ngii a kuk betok er a 15 me a lechub e ng 20 el Sioning. Ka di molatk er sel deurreng el mlo er ngii er sera lemetecholb a 7,402 el chad er sel “Osisechakl el Mla er a Dios” el klou el ongdibel er a beluu er a Kiev, Ukraine er a rak er a 1993. Tia sel kot el klou el ildois er a Resioning er a Jehovah el mlo metecholb er a chelsel a ta el sils.​—Isaia 60:22; Hagai 2:7.

10. Ngera el klou el ongdibel a mekreos er a osengem e ngera uchul?

10 Ke locha dirrek el omes a bebil er a meklou el ongdibel el mekreos er a osengem. Ngsebechem el lotkii sel kot el ongdibel el blo er ngii me a lechub e ngsel taem el blo metecholb? Lak mobes aika el meklou a ultutelel el telengtengil a omengull er kau el mo er a Jehovah!​—Psalm 42:4.

A MEKLOU EL ONGDIBEL ER A BEK EL RAK

11. A Dios ngmle soal a rechad er a Israel a bo leteloi a ngera el chedaol el sils er a bek el rak?

11 A Jehovah a mle soal a rechad er a Israel a bo lekldibel er a Jerusalem el ede el taem er a ta el rak. E aikang a mle chedaol sils er a Diak Omkukel Blauang me a sils er Omeridm (el dirrek el okedongall el Pentekost) me a sils er a Delidui. A Dios a dilu er tir el kmo: “A bek el rak er a ikel edei el ungilklebesei er a chedaol sils, e a re bek el sechal a me mengull el meluluuch er ngak el Rubak el DIOS.” (Exodus 23:14-​17) A rebetok el sechal a mle medengelii a klungel a ultutelel aika el chedaol sils er a omengull er tir a uchul me te mlei tir me a telungalek er tir.​—1 Samuel 1:1-7; Lukas 2:41, 42.

12, 13. Te milekerang a rebetok el chad er a Israel e mo er a chedaol sils er a bek el rak?

12 Ka molatk er a ta el telungalek el ngar er a omerollir el mo er a Jerusalem. El ua tiang, a Josef me a Maria a mirrael el 60 el mael er a Nasareth el mo er a Jerusalem. Omomdasu, ngua ngerang a klemengetel tia el omerael a lsekum ke obetiterir a remekekerei el ngalek? Sel donguiu el kirel a taem el Jesus a dirk mle buik e mlo er a Jerusalem, e kede mo medengei el kmo a rechad a dilak tir me a rechederir me a resechelirir el merael. A rechad a mle kirir el meruul a kelir e osiik a basio el bo lemechiuaiu er ngii er a chelsel a beluu el diak lodengelii. A demal me a delal a milsa telkib el ilmeklel a Jesus, alta ngdirk mle 12 a rekil, el ochotii el kmo ngdimlak el bekikl er ngii a lengar er a chouaitia el omerael. Aika el chedaol sils a ulterekokl el kmal mle ileakl el taem er a deurreng el mo er a rengalek!​—Lukas 2:44-​46.

13 A rechad er a Israel a dirk mlo teloi er aika el chedaol sils er a uriul er a lemeterakl el mo kiei er a betok el beluu. Sera Pentekost er a rak er a 33 e a Rechijudea me a rekuk bebil el mengull er a Jehovah el kiei er a Italy, Libya, Crete, Asia Minor me a Mesopotamia a mirrael el mo er a Jerusalem el ochotii el kmo te mle semeriar el mo er aika el chedaol el sils.​—Rellir 2:5-​11; 20:16.

14. Ngmlo uangerang a uldesuir a rechad er a Israel el mlo teloi er aika el chedaol sils er a bek el rak?

14 A reblak a rengrir el chad er a Israel a kmal mle sorir el mo er aike el chedaol sils e le ngmle sorir el mengull er a Jehovah el teloi er a rebetok el telael el dirrek el betik a rengrir er Ngii. Me ngmlo uangerang a uldesuir? A Jehovah a milsaod er a sils er a Delidui el kmo: “Kom mo oldeu a rengmiu kemiu ma re ngelekiu el sechal ma redil, ma re mesiungiu el sechal ma redil, ma re Levait ma re ngodech el chad el kiei er a delongeliu, ma re diak a re demerir ma re derrir, ma re melakl dil el kiei er a belumiu. Ng euid el klebesei el moruul er ngiil chedaol sils er sel bla le tetkii a RUBAK el mo blil omengull el meluluuch. A RUBAK a mo omekngeltengat a bek el moridm ma rokui el ureriu me ng di mo blechoel el ungil a rengmiu.”​—Duteronomi 16:14, 15; monguiu er a Mateus 5:3.

A KLUNGEL A ULTUTELEL A MEKLOU EL ONGDIBEL

15, 16. Ngera el tekoi a mle kirem el meruul me bo el sebechem el mo er a meklou el ongdibel? E ngera uchul me ngmle dmeu a rengum el meruul aika el tekoi?

15 Aike el chedaol el sils er a Jerusalem a ungil el kerebai el kirir a rechedal a Dios er chelechang. Ngbetok a osisiu el tekoi el meketmokl er aika el meklou el ongdibel er chelechang el ua ike el mileketmokl er a irechar. Me kid a ua rechedal a Dios er a irechar el kired el mo ungil el kutmeklid me bo el sebeched el mo teloi er aika el ongdibel. Ngdmeu a rengud el meruul aika el tekoi e le kede medengei el kmo ngmeklou a ultutelel el kirel a omengull er kid, e di mo uchul a klungioled. A ulekrael el dengai a ngosukid el melemolem el mesisiich a deleuill er kid me a Dios. Ngdirrek el melisiich er kid el mo oltaut a tekoi el dosuub me bo el sebeched el oibngid er a mondai me a sebekreng, e bo doruul a tekoi er a bek el sils el mo uchul a deurreng er kid.​—Psalm 122:1-4.

16 A meklou el ongdibel a blechoel el uchul a deurreng. A chisel sel klou el ongdibel el mlo er ngii er a 1946 a ouchais el kmo ngkmal mle klou a deurreng er a rebetok el telael el Sioning el mlo kldibel. Ngkmal mle klebokel er a oderengesir sel lorrenges er a klou el ongngak me a ungil el cheliteklir el oldanges er a Jehovah. Te kmal betok a mlo dmeu a rengrir e le te kilengei el tonget a temir el oureor el olengeseu er a rudam me a rudos er tir. Me kau, ke dirrek el mla melechesuar a deurreng e le ke mlo teloi er aika el meklou el ongdibel?​—Psalm 110:3; Isaia 42:10-​12.

17. Ngera el tekoi a mla mengodech el kirel a oketmeklel aika el meklou el ongdibel?

17 A bebil el tekoi er aika el ongdibel a mla mengodech a oketmeklel. El ua tiang, a rebebil a dirk melatk er sel taem el mle eai el klebesei aika el ongdibel e a temel a prokuram a ulemuchel er a tutau, sueleb, me a kebesengei. A odingel a mle ta er a prokuram er aika el ongdibel. E a lebebil er a taem e a prokuram a ulemuchel er a etiu el klok er a tutau e melemolem el mo etiu el klok er a klebesei. A rebebil a mle meringel el oureor el meruul a kall er a tutau, sueleb, me a dirrek el blsoil el kirir a rokui el chad. Engdi chelechang e aika el ongdibel a di mla mo mekesai el klebesei, e a rechad a di tir el meruul a kelir me bo el sebechir a rokui el chad el mo ungil el mesuub a tekingel a Dios.

18, 19. Ngera el tekoi a kmal soam er aika el ongdibel? E ngera uchul?

18 Kede omes el beduluchei el kirel a bebil el tekoi el blechoel el ngar er ngii er aika el meklou el ongdibel. El ua tiang, kede melai a ‘kall er sel belsechel’ er aike el cheldecheduch me a beches el babier el omeketakl a belkul a ulaoch me a osisecheklel a Biblia. (Mateus 24:45) A betok er aika el babier a ngosukid el mo olisechakl er a rebebil el kirel a klemerang er a Biblia. Aike el drama el mengai a uchetemel er a Biblia a ngosukid el rokui el melatk er a uchul e kede mesiou er a Jehovah e omeklatk er kid me a uldesued lak bo le ua uldesuir a rechad er tia el beluulechad. A cheldecheduch el kirel a techolb a ngosukid el mo melatk a meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid. Ngdirrek el ungil a rengud sel desterir tirke el mo metecholb el ochotii a telbilel a rengrir el mo er a Jehovah.

19 Ngmla mo betok el telael el rak el meklou el ongdibel a melisiich er a redmeu a rengrir el chedal a Jehovah el mo blak a rengrir el mesiou er ngii er a chelsel a ngii di el blekeradel. Ngdirrek el meskid a techelled el mo medengelterir a rudam me a rudos er kid e mo medengelii a belkul a dechedal tia el klou el telungalek er a Jehovah el meliuekl er a beluulechad. A Jehovah a ousbech aika el ongdibel el omekerreu e omekngeltengat er a rechedal. Me kid el rokui a soad el mo ngmai a klungioled er aike el rokui el cheldecheduch el motobed er aika el ongdibel.​—Osisechakl 10:22.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 30 el llel]

Meklou el ongdibel er a New York City er a rak er a 1950

[Siasing el ngar er a 32 el llel]

South Korea

[Siasing el ngar er a 32 el llel]

Mozambique