Skip to content

Skip to table of contents

A Rechad el Di “Ultechakl” e Dmak el Mengull er a Dios

A Rechad el Di “Ultechakl” e Dmak el Mengull er a Dios

A Rechad el Di “Ultechakl” e Dmak el Mengull er a Dios

“A re chad er a ngodech el beluu a mo . . . meruul a sers er a chetemem e mengedmokl a sersem er a bilong. Ngdi kemiu a bo lodengelkemiu el prist er a RUBAK.”​—ISAIA 61:5, 6.

NGERANG A NGER ER KAU?

Ngera uldesuir a rebebil el kirir a rechad er a ngodech el beluu? Ngera ngmelekoi a Biblia el kirel tiang?

Ngera el omengemedaol a mo er a rechad er a bek el beluu?

Ngoeak a ngera el rolel e ngdikea chad er a ngodech el beluu er a delongelir a Resioning er a Jehovah?

1. Ngua ngerang a uldesuir a rebebil el kirir a rechad er a ngodech el beluu? Ngera uchul me ngmekngit a domdasu el uaisei?

 A REBEBIL er a rechad a chetirir a rechad er a ngodech el beluu, e le te omdasu el kmo te kuk ungil er tir. Engdi ngdiak el kirir el omdasu el uaisei e le rechad a di osisiu el rokui. A babier el The Races of Mankind a mesaod el kmo a rechad er a kakerous el beluu a di odam, el di ua lolisechakl a Biblia. Me alta e a rudam a mo kakerous a blekerdelir engdi te dirk kauchad.

2, 3. Ngua ngera osengel a Jehovah el kirir a rechad er a ngodech el beluu?

2 A irechar e a Jehovah el Dios a rirellii a telbiil el rulleterir a rechad er a Israel el mo ngellitel el chedal. Me alta e te mle ileakl el chedal a Jehovah el Dios, engdi a Llach a milengelechel er tir el mo olecholt a omengull me a ungil el omeruul el mo er a rengodech el chad. Me kid me ngkired el meruul er a osisiu el tekoi. Ngar er a bek el beluu er a beluulechad e te ngar er ngii a rechad er a ngodech el beluu el kiei er ngii. Me a Rekristiano a kmal diak lekirir el mo mengetukel er a rebebil. E ngera uchul? E le apostol el Petrus a dilu el kmo: “A Dios a meral di osisiu er a rengul a re bek el chad. Ma chad er a ngii di le beluu el mengdekudel er ngii e meruul a melemalt a diak bo le chitii.”​—Rellir 10:34, 35.

3 Ngmla er ngii a klungiaol el lengilai tirke el chad er a ngodech el beluu el kilie er a Israel. E ngera uchul? E le tir el ngiluu a kengei er a Jehovah. E a uriul, e a apostol el Paulus a dilu el kmo: “A Dios ng di Dios er a re chad er a Judea e merekong? Ng diak le dirrek el Dios er a re Chisentael? Ng ua isei, ng dirrek el Dios er a re Chisentael.”​—Rom 3:29; Joel 2:32.

4. Ngera uchul me ngdiak a chad el okedongall el chad er a ngodech el beluu el chedal a “Israel ra Dios”?

4 A uriul er a lerellii a beches el telbiil a Dios el obengterir a rengellitel el Kristiano, e ngmlo merek sel ileakl el deleuill er ngii el obengkel a renged er a Israel. Me seikid e a rengellitel el Kristiano a mlo okedongall el “Israel ra Dios.” (Galatia 6:16, BT) A Paulus a milsaod el kirel tia el beches el renged el kmo, “ng dikea klekakerous er a re Chisentael ma re chad er a Judea; ma re ngar ngii er tir a botk ma re diak; ma re barbarian, ma re savage, ma re sibai ma re diak el sibai, ele di tal klou a ultutelel a Kristus el ngar kemiu el rokui.” (Kolose 3:11) Tiaikid a uchul me ngdiak a Kristiano el ngar er a chelsel a ongdibel el okedongall el chad er a ngodech el beluu.

5, 6. (a) Ngera el ker a mo duubech el kirel a Isaia 61:5, 6? (b) Te rua techang a “prist er a RUBAK” me a “re chad er a ngodech el beluu” el losaod er tir a Isaia? (c) Ngoeak a ngera el rolel e te dmak el oureor?

5 A rebebil a locha mo melatk el kirel sel ulaoch el ngar er a 61 el bliongel er a babier er a Isaia el kirel a ongdibel er a Rekristiano. A 6 el kekerei el bades a mesaod er a rebebil el mo mesiou el “prist er a RUBAK.” E a 5 el kekerei el bades a mesaod er a “re chad er a ngodech el beluu” el olengeseu er tir. Ngera uchul me ngmesaod er a “re chad er a ngodech el beluu”?

6 Tirke el “prist er a RUBAK” a rengellitel el Kristiano el tir a mo nguu a “kot el okiis” e dirrek el mo “prist er a Dios ma Kristus, e mo mengedereder el obengkel el 1,000 el rak.” (Ocholt 20:6) Ngdirrek el ngar er ngii a lmuut el bebil el Kristiano el omeltkir a mo kiei er a Paradis el ngar a chutem, el tir a mo oureor el obengterir tirke el mo er a eanged. Me tirkang a diak el chedal a “Israel ra Dios” me te ua lechad er a ngodech el beluu. Ngdmeu a rengrir el oureor el obengterir a re “prist er a RUBAK” el “meruul a sers” e ‘mengedmokl a sers er a bilong’ er a temel a omeridm. El belkul a kmo te olengeseu er a rengellitel el mengebkall er a Dios sel lomerk er a klumech e lolisechakl er a rebebil el kirel a klemerang. A rengellitel me a ‘rekuk bebil el sib’ a dmak el olisechakl er a rechad el kirel a klemerang e olengeseu er tir el mo oltirakl er ngii.​—Johanes 10:16.

TE DI “ULTECHAKL” EL UA ABRAHAM

7. Te mekerang a Rekristiano er chelechang e mo ua Abraham me a rebebil el mesiungel a Dios er a irechar?

7 Kede milsuub er sel mlo merek el suobel el kmo a remera el Kristiano a di ua rechad er a ngodech el beluu el di “ultechakl” er tia el mekngit el beluulechad er a Satan. Te di ua Abraham me a rebebil el mesiungel a Dios er a irechar el mle ua “chad er a tar a beluu e ultechakl er tial chutem.” (Hebru 11:13) Me a ngii di el omelatk el dobang me ngdi sebechel el mo er ngii a ileakl el deleuill er kid el obengkel a Jehovah el di ua Abraham. A Jakobus a milluches el kmo: “A Abraham a uluumerang er a Dios, me ng ngii el uluumerang a uchul ma Dios a rirellii el mo ungil er a rengul. Misei e a Abraham a lulengklii el sechelil a Dios.”​—Jakobus 2:23.

8. Ngera ngtilbir a Jehovah el mo er a Abraham? Me ngmle ua ngerang a uldesuel el kirel tia el telbiil?

8 A Dios a tilbir el kmo a rokui el chad er a beluulechad a mo mukngeltengat el okiu a Abraham me a ruldidellel a rsechel. Tia el telbiil a dimlak di lebo er a chimo el renged. (Monguiu er a Genesis 22:15-​18.) Me alta e a Abraham a dimlak lesa otutel tia el telbiil, engdi ngmle ulterekokl a rengul el kmo ngmo mutaut. Me ngchilitii a klou el taem er a klengar er ngii el di ultab er a betok el beluu, e di millemolem el sechelil a Jehovah.

9, 10. (a) Kede mekerang e oukerebai er a Abraham? (b) Ngsebeched el teloi er a ngera el rolel a omengemedaol?

9 Me alta e a Abraham a dimlak lodengei el kmo ngoingerang e ngmo tmaut a telbilel a Jehovah engdi ngmillemolem el mengull e oubltikerreng el mo er Ngii. Ngmle medengei el kmo ngdi ultechakl er tia el beluu a uchul, me ngdimlak el kiei el ua klengar er tirke el mera el chad er sel beluu. (Hebru 11:14, 15) Ngkired el mo oukerebai er a Abraham e mo omekbeot a klengar er kid. Ngdiak el kired el mo omdasu el kmo ngklou a ultutelel a bo lebetok a kerruul er kid, e doruul a chised er a beluu, me a lechub e bo lungil a urered. Ngera uchul me kede melasem el meruul a ungil el delengchekled er tia el blekeradel el dodengei el kmo ngdi kmedung el mo nguemed? Ngera uchul me ngbetik a rengud er tia el beluulechad? Kede di ua Abraham el mengiil er a lmuut el ungil el beluulechad, me ngklou a rengud el mengiil er a otutel a telbilel a Dios.​—Monguiu er a Rom 8:25.

10 A Dios a melemolem el omesterir a rechad er a bek el beluu a techall el mo mukngeltengat el okiu a telbilel el mo er a Abraham me a ruldidellel a rsechel. Me a rengellitel el “prist er a RUBAK” me a “re chad er a ngodech el beluu” me a lechub e te ngodech el sib a mengemedaol er a rokui el chad el okiu a kuk betok er a 600 el bedengel a omelekoi el mo mesuub el kirel aika el klengeltengat.

BO LEBETIK A RENGUM ER A RECHAD ER A BEK EL BELUU

11. Ngera el techall a lulsaod er ngii a Salomon el mo er a rechad er a ngodech el beluu?

11 Sera longedaol er a templo a Salomon er a rak er a 1026 er a uchei er a Kristus, e a nglunguchel a ngosukid el mo medengelii a osengel a Jehovah el kirir a rechad er a bek el beluu el oltirakl er sel telbilel el mo er a Abraham. Me ngullengit er a Jehovah me bo lorrenges a nglunguchir a rechad er a ledu el kmo: Morrenges er ngii el ngar a eanged er sel cho mkiei er ngii e mruul a ikel lolengit, ma re bek el chad er a beluulchad bo lodengelkau e loluu er kau el ua re kmal chedam.”​—1 King 8:41-​43.

12. Ngera uchul me a Resioning er a Jehovah a ua rechad er a ngodech el beluu er a osengir a rechad?

12 A Resioning er a Jehovah a kiei er a chelsel a betok el beluu el meliuekl er a beluulechad el ua lechad er a ngodech el beluu. Te di melisiich er a Rengedel a Dios el ngar er a eanged me a King er ngii el Jesus Kristus a uchul, me ngdiak bo leteloi er a tekoi er a balatiks er aike el beluu el lekiei er ngii. Me te rulleterir a rechad el mo ngodech a uldesuir el kirir.

13. (a) Ngmekerang e mo diak domes er a rebebil el kmo te chad er a ngodech el beluu? (b) Ngmle moktek er a Jehovah el soal a lebo er ngii a rechad er a ngodech el beluu?

13 A lebebil er a taem e kede beot el dongcheterir a rechad er a ngodech el beluu el okiu a rolel a longedecheduch, siukang er tir, osengir, me a rolel a loubail. Engdi aike el tekoi el rulleterir a rechad el mo kaisisiu a remuul aika el kakerous el blekerdelir a rechad el mo diak a belkul. Me sel domes er a chad el di uai kid e ngmo diak domes er ngii el ua lechad er a ngodech el beluu. Me a lsekum a beluulechad el rokir a mo chederedall er a di ta el kabelment e kede rokui el di mo chedal a chimo el beluu. Tiaikid a di mla moktek er a Jehovah el soal a rokui el chad a bo le chimo el telungalek el chederedall er Ngii. Ngsebechir a rechad er chelechang el mo diak lomes er a rebebil el ua lechad er a ngodech el beluu?

14, 15. Ngera ngmla rullii a cheldebechel er a Resioning er a Jehovah?

14 Kede kiei er a beluulechad el ruumesingd el chad a di melatk er a di tir e omdasu el kmo a belurir a kot el ungil el beluu. Engdi ngungil el tekoi sel dodengei el kmo te ngar er ngii a rebebil el betik a rengrir er a rechad er a bek el beluu. Me nguaisei, engdi ngdiak el beot el tekoi a dolodech a uldesued el kirir a rebebil. A Ted Turner, el miluchelii a kombalii er a TV el CNN a uluureor el obengterir a rebebil el meduch er a ureor el chad er a betok el beluu. Ngdilu el kmo: “Ngmlo diak kumes er a rebebil el kmo te chad er a ngodech el beluu e te bai kldemed er a ureor er tia el chutem.” Me ngrirellii a llechul a urerel el kmo ngmo diak a chad er a ureor el mo ousbech er a tekoi el “ngodech el beluu,” e ngkirir el ousbech er a tekoi el “international.”

15 A Resioning er a Jehovah a di ta el cheldebechel er a beluulechad el oba osengel a Dios el kirir a rokui el chad. Te mla suubii a osengel a Jehovah el kirir a rechad a uchul, me ngsebechir el melodech a uldesuir el bedul tir. Me ngdiak louketui me a lechub e lak loumerang er a rechad er a ngodech el beluu. Te bai dmeu a rengrir el teloi er a bek el bedengir a rechad el kakerous a blekerdelir me a duch er tir. Ngmla ta el molatk er tia el ileakl el blekerdelir a Resioning er a Jehovah me a klungiaol el dengai e le kid el mla melodech a uldesued el kirir a rebebil?

NGMO DIAK A RECHAD ER A NGODECH EL BELUU

16, 17. Ngmo ua ngerang a klengar er kau sel lemotaut a ulaoch er a Ocholt 16:16 me a Daniel 2:44?

16 Ngdi kmedung e a rokui el renged a mo oumekemad el omtok er a omengederederel a Dios er a mekemad er a Armakedon. (Ocholt 16:14, 16; 19:11-​16) Ngbetok er a 2,500 el rak er a mla me mong, e a profet el Daniel a ulemlaoch aike el tekoi el mo duubech el kirel a rokui el kabelment er a rechad el kmo: “E a le ngar ngii a chad er a ngodech el beluu el kiei er cheroid el beluu el remenges a chetengem ma meklou el tekoi el bla mruul el kirir a re chedam me ng mei el mengull er kau e meluluuch el ngar tial Templo, e mrenges a [nglunguchel]. Me sel taem el lorreder tirkel king, e a Dios el ngar a eanged a mo toketekii a rengedel el mo diak a ulebengelel. Misel renged a diak a sebechel el mo mesisiich er ngii, e ng bai mo okngemed a ikel bebil er a renged el rokui e sola e ngii a mo medechel el mo cherechar.”​—Daniel 2:44.

17 Me ngngera belkul tia el tekoi el kirem? Kid el rokui a ua dechad er a ngodech el beluu er chelecha el taem, e le a beluulechad a blii el kakerous el beluu me a renged. Engdi a uriul er a Armakedon e ngmo diak a klekakerous me a oliochel er a beluu. Me alta e a rechad a dirk kakerous a blekerdelir me a osengir, engdi tiang a ochotii el kmo ngkmal klebokel a kakerous el blebelel a Dios. Me tia el ungil el omelatk a uchul me ngsoad el mengebkall e oldanges er ngike el Ulemeob er kid.

18. Ngera ochotii el kmo a Resioning er a Jehovah a diak lomes er a rebebil er tir el ua lechad er a ngodech el beluu?

18 Ngmera el sebechir a rechad el mo diak lomes er a rebebil el ua lechad er a ngodech el beluu? Ngkmal sebechel, e le chelecha el taem e a Resioning er a Jehovah a oba tiaikid el uldasu. El ua tiang, a bebil el mekekerei el obis er a branch a mlechesimer, e a urerir a mloterekokl er a kuk bebil el obis el ngar er a bebil el beluu. E a moktek er ngii a meruul er a ureor er a berkel a klumech el oeak a kot el ungil el rolel. (Mateus 24:14) Me tia el rolel a omelodech a dimlak lultuil er a llechul a oliochel er a kakerous el beluu, engdi ngmle kirir el kerekikl el meruul a tekoi el oltirakl a llach. Me a Jesus Kristus el King er a Rengedel a Dios, a olengeseu er a Resioning er a Jehovah er a kakerous el beluu el mo oba kltarreng er a delongelir. Me ngdi kmedung e ngmo okngemed a rokui el oliochel er a beluu sel lebo le kats er a mekemad.​—Ocholt 6:2.

19. Ngera te mla rullii a rechedal a Jehovah el klemerang a uchul?

19 A Resioning er a Jehovah a chad er a kakerous el beluu el melekoi a kakerous el omelekoi. Engdi a klemerang a oldak er tir me ngdiak el sebechir el mo kakeakl. (Monguiu er a Sefania 3:9.) Me alta e te kiei er a chelsel tia el mekngit el beluulechad er chelechang, engdi te ua chimo el klou el telungalek el diak el kengei el mo chedal tia el beluulechad. Me a kltarreng er tir a ochotii el kmo ngar sel beches el beluulechad e ngmo diak a chad er a ngodech el beluu. Me seikid e a rokui el chad a mo dmeu a rengrir el omes er a bek el bedengir a rechad el ua rudam er tir.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 28 el llel]

Kau ke di ua Abraham el melemolem el omes el beduluchei el kirel a otutel a telbilel a Dios?

[Siasing el ngar er a 30 el llel]

Ngdiak a ta er tir el chad er a ngodech el beluu er a osengel a Jehovah

[Blurb el ngar er a 31 el llel]

Kau ke omes el beduluchei el kirel a beluulechad el diak a oliochel er ngii e dikea chad er a ngodech el beluu er a chelsel?