Skip to content

Skip to table of contents

Molilt Aike el Meklou a Ultutelel el Tekoi

Molilt Aike el Meklou a Ultutelel el Tekoi

“Me bo le sebechiu el ngmilt a ikel kot el ungil.”​—FIL. 1:10.

1, 2. Ngera el ulaoch el kirel a uriul sils a mle rrau a rengrir er ngii a redisaiplo, e ngera uchul?

 A JESUS a dirk mlo merek el mesubed er a redisaiplo er ngii el kmo a templo a mo meteruud. Me a tekingel a rirellii a Petrus, Jakobus, Johanes me a Andreas el kmal mlo bekikl. (Mk. 13:​1-4) Me sera bo le cheroid tir me a Jesus e te uleker er ngii el kmo: “Ka msbedemam el kmo ng oingera e a ikal rokui el tekoi a mo duubech, e ngera mo olechotel sel cho mei, e mo oingera ulebongel er a beluulchad?” (Mt. 24:1-3) Me a nger er a Jesus a dimlak di losaod el kirel a tekoi el mo duubech er a uchei er a telemellel a Jerusalem, e ngdirrek el milsaod el kirel aike el mo duubech er a uriul el sils er tia el beluulechad er a Satan. Ngulemlaoch el kirel a chelebuul el ua mekemad, bosech er a kall, me a mekngit el omeruul. Engdi ngdirrek el ulemlaoch el kirel a ungil el tekoi er a ledu el kmo: “Me tial Ebangkelio el kirel ngii el Renged a mo mosisechakl er a beluulchad el rokir el kirel el mo ocholt el mor a rokui el chad, e sola e ng mochu er ngii a ulebongel er a beluulchad.”​—Mt. 24:7-14.

2 A redisaiplo a di mla omerk er a ungil chais el kirel a Renged el obengkel a Jesus. (Lk. 8:1; 9:1, 2) Te dirrek el locha millatk er a tekingel a Jesus el kmo: “Ng ngar ngii a klou el sim, e ngdi te di mekesai a ruureor el kirel. Molengit er a merreder er a sim me lotebedeterir a re chad el mo oureor el kirel a sim.” (Lk. 10:2) Me te locha mlo omdasu el kmo: ‘Kede mekerang e merkii tia el klumech “er a beluulchad el rokir” e “mo ocholt el mor a rokui el chad”? Te ngar ker el mei a rechad er a ureor?’ Tirka el disaiplo a kmal dimlak el sebechir el medengelii a rolel a bo lemotaut aika el tekoi el medung er a Mateus 24:14!

3. Ngera uchul me a bades er a Lukas 21:34 a kmal klou a ultutelel er chelechang? Ngera el ker a kirel el di kid el oker?

3 A ulochel a Jesus a toutang er chelecha el taem. A rebetok el miliol a omerk er a ungil chais er a Renged el meliuekl er a beluulechad. (Isa. 60:22) Engdi a Jesus a ulechotii el kmo ngmo meringel er a rebebil el melemolem el nguu a Renged el mo kot er a klengar er tir, e le te mo “mechesang” el meruul a kuk bebil er a tekoi. (Monguiu er a Lukas 21:34.) Me a tekingel a Jesus a kmal klou a ultutelel er chelechang, e le rebebil el chedal a Dios a diak lolilt el mo meruul a meklou a ultutelel el tekoi. Ngsebeched el mesang el okiu a omelilt er tir el kirel a urerir, ngarbab el skuul me a lechub e ngklalo. E a rebebil a mengoit er a klou el temir el kirel a tekoi er a ongelaod me a sports. Me a rekuk bebil a diak longlou er a omesiungir el mo er a Dios el sebekreng er a klengar er a bek el sils a uchul. Di lekau el oker el kmo: ‘Ngak ak mekerang? Ngak ak rullii a soal a Dios el mo kot er a klengar er ngak?’

4. (a) Ngera mle nglunguchel a Paulus el kirir a Rekristiano er a Filipi, e ngera uchul? (b) Ngera kede mo mesaod er tiang me sel ongingil el suobel? E mekerang e aika el suobel a ngosukid?

4 A Rekristiano er a irechar a mle kirir el mo blak a rengrir me a omesiungir el mo er a Dios a melemolem el kot er a klengar er tir. Seikid a uchul me a apostol el Paulus a milluluuch el kirir tirke el mla er a Filipi “me bo le sebechir el ngmilt a ikel kot el ungil.” (Monguiu er a Filipi 1:9-11.) Me a ruumesingd el Kristiano er sel taem a mle ua Paulus el mle bekeu “el ouchais a tekingel a Dios.” (Fil. 1:12-14) Me a oumesingd er kid er chelechang a dirrek el bekeu el omerk er a Tekingel a Dios. Ngmo uchul a omelisiich sel bo dosaod er tia el suobel el ochotii a rolel e a Jehovah a ousbech er a cheldebechelel el oltaut er a ulaoch er a Mateus 24:14. Tiang a ngosukid el lmuut el mo blak a rengud el meruul er tia el ureor. Me ngera ngmeruul er ngii a cheldebechelel a Jehovah, e mekerang a lolisiich er kid me a telungalek er kid? Ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesaod a tekoi el sebechel el ngosukid el melemolem el mesiou er a Jehovah e mo oltirakl a ulekrael er a cheldebechelel.

A CHELDEBECHELEL A JEHOVAH EL NGAR ER A EANGED

5, 6. (a) Ngera uchul me a Jehovah a ullecholt a ues el kirel a cheldebechelel el ngar er a eanged? (b) Ngera el ues a lilsang a Esekiel?

5 Ngbetok a tekoi el Jehovah a dimlak loluches er a chelsel a Biblia. Ngdimlak losaod a dmolech el omesodel a no er a bdelul a chad me aike el klekedall el ngar er a eanged. Ngbai di milskid aike el tekoi el dousbech me bo el sebeched el mo medengei a soal e bo dolengesenges er ngii. (2 Ti. 3:​ 16, 17) Me nguaisei, engdi a Jehovah a mle soal el ouchais er kid el kirel a diak lemeues el cheldebechelel el ngar er a eanged. Kede kmal semeriar el mo menguiu aika el tekoi el ngar er a Isaia, Esekiel, me a Daniel me a Ocholt! (Isa. 6:1-4; Ese. 1:4-14, 22-24; Dan. 7:9-14; Och. 4:1-11) Ngera uchul me a Jehovah a ouchais er kid a bebil el tekoi el dubechang er a eanged?

6 A Jehovah a soal a lak dobes el kmo kede chedal a klou el cheldebechel el oungerachel a tekoi el ngar er a eanged me a chutem. Sel tedebechel a cheldebechelel el ngar er a eanged a meringel el oureor el oltaut a soal a Jehovah. El ua tiang, a Esekiel a milsang a ues el kirel a klou el mlai el omtechei er a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a eanged. E tia el mlai a kmal mle bekerurt e dirrek el di ulebebelbult a omerolel. (Ese. 1:15-21) Ngdirrek el milsang Ngike el Ulemekall er ngii. Me ngdilu el kmo: “Ngii el rokir a di mle medidiich er osisiu el kerdel a ngau.” E dilechelii el kmo: “Tiakid a ua teletelel a klebkellel a RUBAK.” (Ese. 1:25-28) Me ngulterekokl el kmal mlo mechas a rengul. Ngmilsang el kmo a Jehovah a omtebechel er a cheldebechelel e dirrek el ousbech er a chedaol klisichel el omekrael er ngii. Me tia el merael el mlai el ngar er a ues a kmal klebokel el okesiu el ochotii a rolel a loureor a tedebechel a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a eanged!

7. Ngmekerang a ues el lilsang a Daniel e melisiich er kid?

7 A Daniel a dirrek el milsang a ues el sebechel el melisiich er kid. Ngmilsang a Jehovah el Ngike el “mle ngar er a irechar el mei” el mle dengchokl er a kingall er omerreder el ngar er ngii a ochil. (Dan. 7:9) A Jehovah a mle soal a Daniel a lesa el kmo a Cheldebechelel a merael, el belkul a kmo ngoureor el oltaut a soal. A Daniel a milsang “a ua ngelekel a chad” el ngii a Jesus el ngiluu a klisiich el mo mengedereder er a tedebechel a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a chutem. Me a omengederederel a Jesus a diak di lekirel a sesei el rak. Ngbai melemolem “el mo cherechar, e a rengedel me ng diak a ulebengelel.” (Dan. 7:13, 14) Me tia el ues a smisichii a klaumerang er kid er a Jehovah me a tekoi el loruul. Me Ngii ngike el msang a Jesus a klisichel a omerreder a uchul me tia el ues a dirrek el smisichii a klaumerang er kid er a Jesus el merredeled.

8. A ues el kirel a cheldebechelel a Jehovah ngera ngrirellii el mo er a Esekiel me a Isaia? E ngera ngrullii el mei er kid?

8 Ngera ngrullii er kid aike el ues el kirel a cheldebechelel a Jehovah? Kede uai a Esekiel el kmal mechas a rengud er a tekoi el loruul a Jehovah. (Ese. 1:28-2:1) A profet el Isaia a dirrek el milsang a ues el kirel a tekoi el dubechang er a eanged. Me sera lebo er ngii a techellel e ngdimlak lomai er a rengul e bai kilengei el modurech el mo ouchais er a rechad el kirel a tekoi el loruul er ngii a Jehovah. (Monguiu er a Isaia 6:5, 8.) Me a Jehovah el ullengeseu er ngii a uchul me ngmle medengei el kmo ngdiak a ngii di el tekoi el sebechel el torebengii me lak lerellii a omesiungel el profet. Me kid a di ua Isaia el kongei el olengeseu er a cheldebechelel a Jehovah el blak a rengud el meruul er a omesiunged el mo er a Dios. Ngkmal melisiich er kid sel dodengei el kmo kede chedal a cheldebechel el ngii a mechesang el meruul a soal a Jehovah!

A CHELDEBECHELEL A JEHOVAH EL NGAR ER A CHUTEM

9, 10. Ngera uchul me ngkirel el ngar er ngii a meues el cheldebechelel a Jehovah?

9 Ngokiu a Ngelekel e a Jehovah a tileketekii a tedebechel a cheldebechelel el ngar er a chutem el ngii a oureor el obengkel a tedebechel ngii el cheldebechel el ngar er a eanged. Tiang a mle kirel meketmokl me bo lsebechel a ureor el medung er a Mateus 24:14 el mecherrungel. E ngera uchul? Me bo dosaod a edei el uchul.

10 A kot e a Jesus a dilu el kmo a redisaiplo er ngii a mo omerk er a klumech “el mo lmuut er a bek el beluu er a beluulchad.” (Rel. 1:8) Ongerung, e tirke el mo omerk er a klumech a ousbech a ulekrael er a Biblia me a dirrek el omelisiich. (Jn. 21:15-17) E a ongedei, e ngkirel mo er ngii a miting me bo el sebechir el mo dmak el mengull er a Jehovah e dirrek el mesuub el mo meduch el omerk er a klumech. (Heb. 10:24, 25) Me aika el rokui el tekoi a mo sebechel el meketmokl a lsekum a redisaiplo er a Jesus a mo ungil el mengetmokl a tekoi el loruul.

11. Kede mekerang a dolengeseu er a cheldebechelel a Jehovah?

11 Kede mekerang a dolengeseu er a cheldebechelel a Jehovah? A ta er a klou a ultutelel el rolel a bo doumerang er a rudam el tir a oungerachel er a ureor er a berkel a klumech. A Jehovah me a Jesus a oumerang er tirka el odam me ngdirrek el kirel el mo uaisei a uldesued. Tirka el odam a sebechir el mengoit a temir me a klisichir el melasem el mesmechokl a mondai er tia el beluulechad. Engdi ngdiak loruul el uaisei. Me bo dosaod er sel tekoi el leblechoel el melisiich er ngii a meues el cheldebechelel a Jehovah.

TE MILLILT EL MO MERUUL A MEKLOU A ULTUTELEL EL TEKOI

12, 13. Te mekerang a remechuodel a longetmokl a urerir? Ngera uchul me tiang a melisiich er kau?

12 A reblak a rengrir el mechuodel el meliuekl er a beluulechad a mla mukngerachel el mo oba medal omerael e mengetmokl er a ureor er a berkel a klumech er aike el beluu el le kiei er ngii. Me sel lolib a tekoi e te melai a ulekrael er a Biblia e ousbech er ngii el ua ‘olbidel el omekrael er tir e omekllomes a rolir,’ te dirrek el meluluuch el olengit a ngelsuil a Jehovah.​—Psa. 119:105; Mt. 7:7, 8.

13 A remechuodel er chelechang a di ua tirke el mechuodel er a irechar el rullii a “urerel osisechakl” el mo kot er a klengar er tir. (Rel. 6:4) Ngmo uchul a deuil a rengrir sel lomes er a ngelsecheklel a ureor er a berkel a klumech er a belurir me a dirrek el beluulechad el rokir. (Rel. 21:19, 20) Ngdiak loruul a betok el llach el mo er a rechedal a Dios e te bai di mengetmokl aike el kirel el ketmekill el kirel a berkel a ungil chais el oltirakl a ulekrael er a Biblia me a dirrek el chedaol klisichel a Dios. (Monguiu er a Rellir 15:28.) Me ngoeak tiang e te ochotii a ungil el kerebai el mo er a rokui el ngar er a chelsel a ongdibel er a belurir.​—Efe. 4:11, 12.

14, 15. (a) Ngera el tekoi a meketmeklang el ngosukid el mo omerk er a klumech? (b) Ngua ngerang a uldesuem sel molengeseu el meruul er tia el ureor er a berkel a ungil chais?

14 A rebetok el rudam er kid a oureor er a bek el sils el mengetmokl a babilenged, miting, me aike el meklou el ongdibel er kid. El ua tiang, a rebetok el telael a melenget a temir el meringel el oureor el oleiuid a babier el mo er a kuk betok er a 600 el bedengel a omelekoi. E tiaikid a uchul me a rebetok el chad a mo sebechir el suub a “mengasireng el tekoi el bla leruul a Dios” el ngar er a omelekingir. (Rel. 2:7-11) Me a remekekerei el sechal me a redil a blak a rengrir el oureor el print e meruul aika el babier el ousbech a meklou el mesil. E sola e ngii el babier a modurokl el mo er a betok el ongdibel el ngar er a cheroid el beluu.

15 Ngar er a beluad e a rebetok a dirrek el meruul a ureor el olengeseu er kid el mo omerk er a klumech. El ua tiang, te ngar er ngii a remelenget a temir el mo omekedechor a meklou me a mekekerei el Blil a Ongdibel er kid. E a rebebil a olengeseu aike el miltemall el beluu me a lechub e te olengeseu el kirel a tekoi er a ukeruul. E a rebebil a mengetmokl a tekoi el kirel aike el meklou el ongdibel er kid me a lechub e te olisechakl aike el skuul el kirel a Biblia. Me ngerang a moktek er aika el ureor? Aikang a meketmokl el kirel el olengeseu er kid el omerk er a ungil chais, melisiich er a klaumerang er kid, e dirrek el mo ngosuterir a relmuut el betok el mo mengull er a Jehovah. Me tia el meues el cheldebechelel a Jehovah a mla melilt el mo meruul a meklou a ultutelel el tekoi!

MORAEL EL OLTIRAKL ER A CHELDEBECHELEL A JEHOVAH

16. Ngera sebechem el mesuub er a temel a omengull el telungalek me a lechub e ngdi kau el tang?

16 Kid, ngar er ngii a temed el melatk aike el tekoi el longetmokl a cheldebechelel a Jehovah? Ngsebeched el merriter a suobel el kirel tia el cheldebechel er a temel a omengull el telungalek me a lechub e kede mesuub el di kid el tang e melebedebek aike el desuub. El ua tiang, ngkmal ungil el dosuub el kirel a ues el lulemes a Isaia, Esekiel, Daniel, me a Johanes. Me a babier el Jehovah’s Witnesses—Proclaimers of God’s Kingdom me a lmuut el bebil me a dirrek el ike el DVD a osisecheklid el kirel a betok el ungil el tekoi el kirel a cheldebechelel a Dios.

17, 18. (a) Ngera ngmla ngosukau er ngii tia el suobel? (b) Ngera el ker a kired el di kid el oker?

17 Ngkmal kired el melebedebek er a rolel e a Jehovah a ousbech er a cheldebechelel el olengeseu er a ureor er a berkel a klumech. Me bo dolilt el mo meruul a meklou a ultutelel el tekoi el di ua tiaikid el cheldebechel. Isei e kede mo ua uldesuel a Paulus el milluches el kmo: “A Dios a chubechubchad me ng milskemam tial ngerachel, me ng diak bo le mechitechut a rengmam.” (2 Ko. 4:1) Ngdirrek el millisiich er a rudam er ngii el kmo: “Me lak bo de mesaul el meruul a ungil, ele di dolemolem el meruul a ungil e kede mo meridm a le me belsechel.”​—Gal. 6:9.

18 Ngar er ngii a tekoi el kirem kau me a telungalek er kau el mo melodech me bo el sebechiu el melilt a meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kemiu? Ngsebechem el omekbeot er a klengar er kau e menglou er a omesiungem? Ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesaod a eim el tekoi el sebechel el ngosukid el mo merael el oltirakl er a cheldebechelel a Jehovah e melemolem el blak a rengud el mesiou er Ngii.