Skip to content

Skip to table of contents

‘Bo Molatk er Tia el Sils’

‘Bo Molatk er Tia el Sils’

“Bo molatk er ngii el sils; ng kiriu el obang el mo klsel a mur er a chedaol sils el mor a RUBAK.”​—EX. 12:14.

1, 2. Ngera el anniversary a kirir a Rekristiano el melatk er ngii, e ngera uchul?

 SEL mrengesii a tekoi el anniversary, e ngera ke omdasu er ngii? A lsekum ke bechiil e ke locha mo melatk er a anniversary er a chebechiielem. A rebebil a locha mo melatk er a klou a ultutelel el sils el ua sel sils er a bo el ileakl el beluu a belurir. Engdi kau, ke medengelii a ileakl el anniversary el bla longedaol er ngii a rechad el mla mo betok er a 3,500 el rak?

2 Tia el anniversary a Baskua. Tiang a omengedaol el kirel sel taem er a lemengubet er a klsibai er a Ekipten a rechad er a Israel. Me tia el Baskua a dirrek el kirel el mo klou a belkul el kirem. E ngera uchul? E le ngkmal klou a ultutelel el ngar er ngii a bo lerellii er a klengar er kau. Me nguaisei, engdi ke locha mo omdasu el kmo: ‘Tia el Baskua a di chedaol sils el kirir a rechad er a Judea, engdi ngak a Kristiano. Me ngera uchul me ngkirek el melatk er ngii?’ A nger a debetik er ngii er a chelsel aika el meklou a ultutelel el tekoi el kmo: “Ele Kristus el Ngelekel a Sib er a Baskua er kid a mla metenget.” (1 Ko. 5:7) Me tia ngera belkul? Kede mo medengelii a nger er ngii sel dosuub a lmuut el betok el kirel a Baskua er a rechad er a Judea me a lmuut el ta er a tekoi el kirir a Rekristiano el meruul er ngii.

NGERA UCHUL ME A RECHAD ER A ISRAEL A MILENGEDAOL ER A BASKUA?

3, 4. Ngera el tekoi a dilubech er a temel a kot el Baskua?

3 A rebetok el dart el miliol el meliuekl er a beluulechad el tir a diak el chad er a Judea a medengelii a tekoi el dilubech er sel temel a kot el Baskua. Te locha mla choiuii tia el cheldecheduch er a babier er a Exodus el ngar er a Biblia, me a lechub e te ulerrenges er a rebebil el mesaod er ngii me a lechub e te milsang a mubi er ngii. Ke medengei el kmo ngera dilubech?

4 Uriul er a ble lesibai er a Ekipten a rechad er a Israel el betok el rak, e a Jehovah a ulderchii a Moses me a Aron el mo melekoi er a Farao me lebechititerir a rechedal a Dios me lorael. Engdi a Farao a mle kedidai a rengul me ngdimlak lekengei el mechititerir me lorael. Me a Jehovah a ulemals er a rechad er a Ekipten el olab a teruich el ringel. Me ngar sel ongetruich er aika el ringel e te mlad a rekot el ngalek el sechal er a Ekipten. E a uriul er tiang e a Farao a kilengei me te merael a rechad er a Israel.​—Exo. 1:11; 3:9, 10; 5:1, 2; 11:1, 5.

5. A rechad er a Israel ngmle kirir el mekerang er a uchei er a lemengubet er a klsibai? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

5 Engdi a uchei er a bo lemimokl a rechad er a Israel, e ngmle kirir el oltirakl a bebil el ulekrael. E tiang a mle kmeed er a March 21/22 er a rak er a 1513 er a uchei er a Kristus, el ngii a buil er a Abib el uriul e ngmlo okedongall el Nisan. * Me a Dios a dilu er tir me lomuchel el mengetmokl er a Nisan 10 el kirel a tekoi el mo duubech er sel ngeltel a sils er a Nisan 14. Ngera uchul me ngmo ngeltel a sils? E le aike el sils er a rechad er a Hebru a ulemuchel er a ngeltel a sils e mo merek er sel ongingil el ngeltel a sils. Me sel taem er a Nisan 14 e a bek el telungalek a mle kirir el mekodir a sechal sib me a lechub a kaming e ngmai a rsechel el duiim a bebul me a chelseklel a chesmerel a blirir. (Exo. 12:3-7, 22, 23) Me a telungalek a dirrek el mle kirir el omengur el menga delul el techel a ngelekel a sib el obengkel a diak a omkukel el blauang me a iasai. Me a anghel er a Dios a mo merael er a beluu el omekoad er a rekot el ngalek el sechal er a Ekipten, engdi ngdiak lomekoad er a rengelekir a rebekongesenges el chad er a Israel. E seikid e a rechedal a Dios a mo mengubet er a klsibai.​—Exo. 12:8-13, 29-32.

6. Ngera uchul me a rechad er a Israel a millemolem el mengedaol er a Baskua er a bek el rak?

6 A rechad er a Israel a mle kirir el diak lobes er sel sils el Dios a ngilbeteterir er a klsibai er a Ekipten. Me a Dios a dilu el kmo: “Bo molatk er ngii el sils; ng kiriu el obang el mo klsel a mur er a chedaol sils el mor a RUBAK. Ng kiriu el obang el dimerkol sils er a mur er a ikel bek el telecheroll el mei.” Me a uriul er a omengedolel a Baskua er a Nisan 14 e a rechad er a Israel a liluut el mengedaol er a euid el klebesei el chedaol sils er a Diak a Omkukel el Blauang. Me a uldekial aika el eai el klebesei a dirrek el mle sebechel el okedongall el Baskua. (Exo. 12:14-17; Lk. 22:1; Jn. 18:28; 19:14) Me a Baskua a mle ta er a chedaol sils me a lechub e ng “anniversary” el rechad er a Israel a mle kirir el meruul er ngii er a bek el rak.​—2 Kr. 8:13, The Bible in Living English.

7. Ngera el beches el tekoi a ledilu Jesus er a rulebengkel me te mo meruul er ngii?

7 A Jesus me a rechapostol a mle chad er a Judea e mle kirir el oltirakl a Llach er a Moses me te milengedaol er a Baskua. (Mt. 26:17-19) Me ngar sel ulebongel el Baskua el lurruul er ngii e a Jesus a dilu er a rulebengkel me te mo meruul er a kuk ta er a beches el tekoi er a bek el rak. E tiang a mle Chedaol Blsoil er a Rubak. Engdi tia ngmle oingera el sils?

NGOINGERANG A TEMEL A CHEDAOL BLSOIL ER A RUBAK?

8. Ngera el ker el kirel a Baskua me a Chedaol Blsoil er a Rubak a loker er ngii a rebebil?

8 A Jesus a ulechotii er a rechapostol sel rolel a longetmokl er a Chedaol Blsoil er a Rubak er a uriul er a ledak el mengedaol er a Baskua. Me a Chedaol Blsoil er a Rubak a mileketmokl er a osisiu el sils er a Baskua. Nglocha sebechem el mtebengii el kmo a rechad er a Judea er chelechang a diak longedaol er a Baskua er a osisiu el taem el doruul er a Chedaol Blsoil e dolatk er a kodellel a Kristus. E ngera uchul? A tekingel a Dios el mo er a rechad er a Israel el kirel a uchelel a temel a Baskua a ngosukid el mo onger er tia el ker. A Dios a ulechotii sel taem er a Nisan 14 el bo lomekoad er a ngelekel a sib, e tiang a mle uchelel a Baskua.​—Monguiu er a Exodus 12:5, 6.

9. A doltirakl er a Exodus 12:6, e ngoingerang e a ngelekel a sib er a Baskua a kirel el okodall? (Dirrek el momes er a baks el  “Ngoingerang el Taem er Tia el Sils?”)

9 A doltirakl er a Exodus 12:6 e a ngelekel a sib a kirel el okodall er a “kebesengei.” Me a bebil el oidel a Biblia el ua sel Tanakh er a rechad er a Judea a oleiuid er tia el tekoi el kmo, “sel le milkelkang.” Ngdirrek el ngar er ngii a Biblia el oleiuid er ngii el ousbech er a tekoi el “ngeltel a sils.” Me a ngelekel a sib a kirel el okodall er a uchelel a Nisan 14, el ngii a uriul er a ngeltel a sils el uchei er a bo lemilkolk.

10. A rebebil te omdasu el kmo ngkirel el okodall a ngelekel a sib er oingerang? E tia ngmo uchul a ngera el ker?

10 A uriul, e a ngelekel a sib a mle kirel el mengai el mo er a templo el mo okodall, e tia el omeruul a uluusbech er a klou el taem. Me a uriul er a betok el dart el rak e tia mlo uchul me a rebebil el chad er a Judea a mlo oumerang el kmo a tekoi el ngar er a Exodus 12:6 a melutk el kirel a ulebengelel a Nisan 14, el ngii a delongelel a telia el sils me a ngeltel a sils. Engdi a lsekum a ngelekel a sib a lokodir er a ulebengelel a Nisan 14, e ngoingerang e a rechad er a Israel a mo menga er ngii er a temel a blengur er a Baskua? A brobesong el Jonathan Klawans a omdasu el kmo ngmlo er ngii er a Nisan 15. Engdi ngmelekoi el kmo tiang a diak el bleketakl a omesodel er a chelsel a Biblia el ngar er a Exodus. Ngdirrek el melekoi kmo a babilengir tirke el ullisechakl a klechelid er a Judea a dimlak losaod er a rolel a longetmokl er a Baskua er a uchei er a rak er a 70 el ngii a taem el lemiltemall a templo.

11. (a) Ngera dilubech el mo er a Jesus er sel sils er a Baskua er a rak er a 33? (b) Ngera uchul me a Nisan 15 er a rak er a 33 a “kmal mle chedaol” el Ulengull el Sils? (Momes er a footnote.)

11 Me ngoingerang a mle temel a blengur er a Baskua er a rak er a 33? Ngar sel sils er a uchei er a Baskua el mle Nisan 13, e a Jesus a dilu er a Petrus me a Johanes el kmo: “Bo mkedmeklii a blengur er kid er a Baskua.” (Lk. 22:7, 8) E sera bo el Nisan 14 el mle kebesengei er a Ongeua el Ureor er a uriul er a ngeltel a sils, e a Jesus a mirruul er a Baskua el ulemesoil el obengterir a rechapostol er ngii. Me a uriul er a lomesoil e ngulechotii a rolel a bo longetmokl er a Chedaol Blsoil er a Rubak. (Lk. 22:14, 15) Seikid el kesus e ngmludechem e mlukerrekeriil. E te dilelii ngii el Jesus er a teluo el kerrekar er a mo bedul a sueleb er a Nisan 14, e ngmlad er a telia el sils. (Jn. 19:14) Me a “Kristus el Ngelekel a Sib er a Baskua er kid” a tilengetengii a klengar er ngii er a osisiu el sils el lulekodir a ngelekel a sib el kirel a Baskua. (1 Ko. 5:7; 11:23; Mt. 26:2) Me a Jesus a mildakl er a uchei er a lomuchel a ongingil el sils el ngii a mle Nisan 15. *​—Lev. 23:5-7; Lk. 23:54.

A CHEDAOL SILS EL DENGUU A KLUBELED ER NGII

12, 13. Ngera te mirruul er ngii a rengalek er a Israel er a taem er a Baskua?

12 Sel taem er a kot el Baskua er a beluu er a Ekipten, e a Dios a dilu er a rechad er a Israel me bo lolemolem el meruul er ngii er a bek el rak. Me a bek el rak el loruul er ngii e a rengelekir a mo oker er tir er a uchul me ngkirir el meruul er ngii. (Monguiu er a Exodus 12:24-27; Dut. 6:20-23) Me a Baskua a mle “chedaol sils” el rengalek a dirrek el mle sebechir el ngmai a klubelir er ngii.​—Exo. 12:14.

13 Me ngar er a bek el telecheroll e a rengalek er a Israel a mlosisechakl er a meklou a ultutelel el tekoi el kirel a Baskua. E a ta er ngii a kmo a Jehovah a sebechel el mesebechakl er a rechedal. A rengalek a silubii el kmo ngmera el ngar er ngii a Jehovah el di ngar el Dios, el ngii a omekerreu e mesebechakl er a rechedal. Ngultutii tia el tekoi er sera lomekerreu er a rekot el ngelekir a rechad er a Israel el sechal er sel ongetruich el ringel el mlo er a beluu er a Ekipten.

14. Ngera el suobel el kirel a Baskua a sebechir a Rekristiano el olisechakl er a rengelekir el kirel?

14 A Rekristiano el oungalek a diak el bek el rak el ouchais er a rengelekir er a cheldecheduch el kirel a Baskua. Engdi kemiu, kom olisechakl er a rengelekiu er tia el suobel el kirel a Baskua el kmo a Dios a mesebechakl er a rechedal? A rengelekiu te ungil el medengei el kmo kom mui el oumerang el kmo a Dios a dirk melemolem el mesebechakl er a rechedal er chelechang? (Psa. 27:11; Isa. 12:2) Kom olisechakl er tir er tia el tekoi er a taem el mungil el chadecheduch me a lechub e ngdi sel taem el mollach er tir? Tia el suobel a kmal sebechel el ngosuir a telungalek er kau el mo mui el oumerang er a Jehovah.

15, 16. Ngera kede suubii el kirel a Jehovah el okiu a Baskua me a cheldecheduch el kirir a rechad er a Israel er a letobed er a Ekipten?

15 A ta er a klubeled el denguu er a Baskua a mo medengei el kmo a Jehovah a diak di el sebechel el mesebechakl er a rechedal e ngdirrek el sebechel el olsobel er tir. Ka di molatk er sel taem el Jehovah a ulsebelterir a rechedal er a lotebedeterir er a Ekipten. Ngulemekrael er tir el mo er a Bekerkard el Daob el ousbech er a chelsakl el eabed me a ngau. Te dirrek el milsang a Jehovah el mingii a daob el mo ua metongakl el chelsakl er a bita me a bitang. Me ngmlo sebechir el merael er a medirt el chutem el mo imuul. Me sera leiuul el mo er a bitang e te ulemes er a daob el mo mosiu el orros er a resoldau er a Ekipten. Me a rechad er a Israel a milengitakl el oldanges er a Jehovah el ngii a ulsebelterir el kmo: “Ak mo mengitakl el mor a RUBAK . . . ngulerros er a daob a uos ma rumekall a uos. A RUBAK a rirellak el mo mesisiich e mui er a klisiich; ele ngii ngikel mla osebelak.”​—Exo. 13:14, 21, 22; 15:1, 2; Psa. 136:11-15.

16 A lsekum e ngar er ngii a rengelekem, e ke olengeseu er tir el mo medengei el kmo a Jehovah a kot el mesisiich el Dios el sebechel el olsobel er a rechedal? Me sel molilt a tekoi el bo moruul me a lechub e ke mengedecheduch er a rengelekem, ngsebechir el melechesuar el kmo ke mui el ultuil er a Jehovah el kirel a osebelem kau me a telungalek er kau? Ngar er a temel a omengull el telungalek er kau e nglocha sebechiu el dmak el mesaod er a Exodus 12-15 el bliongel, Rellir 7:30-36 me a lechub a Daniel 3:16-18, 26-28, el mesaod er a rolel e a Jehovah a ulsebelterir a rechedal. Kid el rokui el meklou me a remekekerei a kmal kired el mo oumerang el kmo, a Jehovah a ulelsobel er a rechedal er a irechar me ngulterekokl el mo osebelid er a ngar medad el klebesei.​—Monguiu er a 1 Thesalonika 1:9, 10.

A TEKOI EL KIRED EL MELATK

17, 18. Ngera uchul me a rsechel a Jesus a kuk mekreos er a rsechel a ngelekel a sib er a Baskua?

17 A remera el Kristiano a diak longedaol er a Baskua. Tia el anniversary a mle tedebechel a Llach er a Moses, e kid a diak doltirakl er tia el Llach. (Rom 10:4; Kol. 2:13-16) Kede bai mengedaol er a ta er a anniversary, el ngii a kodellel a Ngelekel a Dios. Engdi ngsebeched el suub a betok er a Baskua el ulemuchel er a chelsel a beluu er a Ekipten.

18 A rsechel a ngelekel a sib el lullab a rechad er a Israel el meliim a bebul me a chelseklel a chesmerel a blirir a mlo uchul e te silobel a rekot el ngelekir el sechal. Me chelechang e ngdiak dolenget a rsechel a charm el mo er a Dios er a temel a Baskua me a lechub e ngii di el taem. Engdi ngar er ngii a ta er a bedengel a tenget el lmuut el klou a belkul. Tirke el chad el mosobel el okiu tia el tenget a mo sebechir el kiei el diak a ulebengelel. A apostol el Paulus a mesaod er ngii el kmo ng “meldiim el rasech” el ngii a rsechel a Jesus, el mo uchul me ngsebechir a rengellitel el Kristiano el mo kiei er a eanged el diak a ulebengelel. Me tirkang a “re kot el ngalek el llechukl a ngklir er a eanged.” (Heb. 12:23, 24) Me a rsechel a Jesus a dirrek el uchul me tirke el ngodech el sib a mo er ngii a omeltkir el mo kiei er tia el chutem el mo cherechar. Me kid el rokui lak dobes er tia el telbiil el kmo: “Ng ngii a uchul olbeteled el okiu a uldersel a klengar er a Kristus el belkul a kmo, a kngtid a mla musubes. Ng meral kmal ungil a krasia er a Dios.”​—Efe. 1:7.

19. A kodellel a Jesus ngmekerang e smisichii a klaumerang er kid er a ulaoch el ngar er a Biblia?

19 A rechad er a Israel a mle kirir el diak longam a chiuesel a ngelekel a sib el ngii a okodall el kirel a blengur er a Baskua. (Exo. 12:46; Ule. 9:11, 12) E kuk mekerang a chiuesel a “Ngelekel a Sib er a Dios” el Jesus, el ngii a tilengetengii a klengar er ngii el mo olubet el kirel a kngtid? (Jn. 1:29) Ngmildeel er a teluo el kerrekar er a delongelir a reteru el mekngit el chad. Me a rechad er a Judea a ullengit er a Pilatus me bo longam a chiuesel a Jesus me tirke el mekngit el chad me bo el sebechir el mereched el mad. Seikid e ngmo sebechir el oltengel er tir er a kerrekar er a uchei er a lomuchel a Nisan 15 el ngii a kmal mle chedaol el Ulengull el Sils. Me a resoldau a chilam a ocherir tirke el teru el mekngit el chad, engdi sera “le bor a Jesus, e te milsa el mla mad me ng dimlak longam ochil.” (Jn. 19:31-34) Me a chiuesel a Jesus a di ua chiuesel a ngelekel a sib er a Baskua el dimlak lemecham. Me a ngelekel a sib er a Baskua a mle “okesiul” a tengetengel a Jesus el mileketmokl er a Nisan 14 er a rak er a 33. (Heb. 10:1) E tiang a otutii a tekoi el medung er a Psalm 34:​20 el ngii a kmal kirel el smisichii a klaumerang er kid er a ulaoch er a Biblia.

20. Ngerang a klekakerous er a Baskua me a Chedaol Blsoil er a Rubak?

20 Ngar er ngii a klekakerous er a rolel a longedaol er a Baskua a rechad er a Judea me sel rolel e ngmeketmokl a Chedaol Blsoil er a Rubak el lulsaod er ngii a Jesus el mo er a redisaiplo. El ua tiang, a rechad er a Israel a mo menga er a techel a ngelekel a sib engdi ngdiak lolim a rsechel, e tiang a kuk ngodech er sel rolel el lulsaod er ngii a Jesus el mo er a redisaiplo er ngii. Ngdilu el kmo tirke el mo mengedereder er a “Rengedel a Dios” a kirir el menga er a blauang e melim er a bilong, el ngii a omtechei er a techel a bedengel me a rsechel a Jesus. Me ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesuub a lmuut el betok el kirel a Chedaol Blsoil er a Kristus.​—Mk. 14:22-25.

21. Ngera uchul me ngkired el medengelii a belkul a Baskua?

21 A Baskua a ta er a klou a ultutelel el tekoi el ngar er a reksi er a rechedal a Dios, me a derta er kid a sebeched el suub a betok el kirel. Me alta e tia el tekoi a mle “chedaol sils” el kirir a rechad er a Judea, engdi kid el Kristiano a kired el medengelii a omesodel e dirrek el kired el mesuub aike el meklou a ultutelel el suobel er ngii e le a Biblia a babilengel a Dios.​—2 Ti. 3:16.

^ Sel kot el buil er a kalender er a rechad er a Hebru a mle Abib a ngklel, engdi uriul er a lemengubet er a klsibai er a Babilon, e tia el buil a mlo okedongall el Nisan. Me ngar tia el suobel e kede mo ousbech er a ngakl el Nisan.

^ Sel sils er a uriul er a Baskua el mle Nisan 15, a mle kot el sils er a Chedaol Sils er a Diak a Omkukel el Blauang el ngii a mle blechoel el ulengull el sils. Me ngar er a rak er a 33 e a Nisan 15 a dirrek el mle ulengull el sils e le ngmlo ruebet er a sebadong. Me ngii el eru el ulengull el sils a mlo ruebet er a osisiu el sils er sel rak a uchul, me ngokedongall el “kmal mle chedaol” el Ulengull el Sils.​—Monguiu er a Johanes 19:31, 42.