Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ke Kongei el Melenget el Kirel a Renged?

Kau Ke Kongei el Melenget el Kirel a Renged?

“Ele Dios a soal ngikel ungil a rengul e olengeseu.”​—2 KO. 9:7.

1. Ngera el rolel a omelenget a loruul a rebetok, e ngera uchul?

 A RECHAD a blechoel el kongei el melenget a betok el kirel aike el tekoi el lomes el kmo ngmeklou a ultutelel. A ruungalek a ousbech a temir, ududir me a klisichir el mo uchul a klungiolir a rengelekir. Me a remekekerei el chad el sorir el mo er a Olympics a mengoit a betok el sikang er a bek el sils el blak a rengrir el practice e a osisiu el taem e a resechelirir a di milil. A Jesus a dirrek el millenget a betok el kirel a tekoi el lulemes el kmo ngmeklou a ultutelel. Ngdimlak losiik er a ungilbesul el klengar me a lechub e blo loungalek. Ngbai mle soal el ousbech er a klengar er ngii el rokir el melisiich er a Rengedel a Dios. (Mt. 4:17; Lk. 9:58) Me tirke el uleltirakl er ngii a dirrek el kilengei el melenget el kirel a Rengedel a Dios, e le ngii el Renged a mle sel kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er tir. (Mt. 4:18-22; 19:27) Me ngkired el di kid el oker el kmo, ‘Ngerang a klou a ultutelel el tekoi er a klengar er ngak?’

2. (a) Ngera el rolel a omelenget a kirir a rokui el mera el Kristiano el meruul? (b) Ngera lmuut el bebil el rolel a omelenget el loruul a rebebil?

2 Ngar er ngii a bebil el rolel a omelenget el kmal kirir a remera el Kristiano el meruul me bo el sebechir el lomelemii a ungil el deleuill er tir me a Dios. Ngkired el melenget a temed me a klisiched el meluluuch, menguiu er a Biblia, meruul er a omengull el telungalek er kid, mo er a miting e mo oldingel a obliil. * (Jos. 1:8; Mt. 28:19, 20; Heb. 10:24, 25) Me aika el tekoi el doruul me a klengeltengat er a Jehovah el kirel a urered a uchul me ngdi meleketek a ureor er a berkel a klumech, me a rebetok el chad a mocha mengull er a Dios er “sel rois el le dechor er ngii a Templo.” (Isa. 2:2) Me a rebetok el sorir el melisiich er a ureor er a Renged a kongei el mo mesiou er a Bethel, omekedechor a meklou me a mekekerei el blil a ongdibel, mengetmokl el kirel a meklou el ongdibel, me a lechub e te olengeseu aike el beluu el miltemall. Me alta e a Jehovah a diak longerechir er kid el mo meruul aika el bebil el rolel a omelenget me bo dekiei el mo cherechar, engdi aikang a tekoi el kmal kirel el ketmekill me lolemolem a ureor er a Renged er chelechang.

3. (a) Ngera el klungiaol a dengai sel dolenget el kirel a Renged? (b) Ngera el ker a kired el di kid el oker?

3 Chelecha el taem e ngkmal klou a ultutelel a doruul aike el rokui el sebeched el olengeseu er a ureor er a Renged. Ngkmal dmeu a rengud e le te kmal betok el chad a kongei el melenget a betok el kirel a Jehovah. (Monguiu er a Psalm 54:6.) Me a lsekum e kede dirrek el meruul el uaisei, e ngmo dmeu a rengud er chelecha el dongiil er sel taem el lemei a Rengedel a Dios. (Dut. 16:15; Rel. 20:35) Kid el rokui a kmal kired el kerekikl el merriter er a klengar er kid e oker el kmo: Ngar er ngii a lmuut el bebil er a tekoi el sebeched el meruul el kirel a ureor er a Renged? Kede ousbech a temed, ududed, klisiched me a duch er kid el kirel a ngerang? Ngera kired el kerekikl er ngii sel dolenget? Me bo dosuub el kirel a tenget el lurruul a rechad el di mla er a rengrir e meruul. Tiang a sebechel el rullid me nglmuut el mo dmeu a rengud.

AIKE EL TENGET EL LURRUUL ER A IRECHAR

4. A tenget el lullenget a rechad er a Israel ngmlo uchul a ngera el klungiolir?

4 Sera irechar e a rechad er a Israel a mle kirir el oldars a tenget me lemusubes a kngterir. Me a tenget a mle klou a ultutelel me bo el sebechir el nguu a kengei er a Dios. A bebil er a tenget a mle kirel el modars e a kuk bebil a lullenget e le ngmle sorir el melenget. (Lev. 23:37, 38) Tirke el sorir a mle sebechir el odars a delaol tenget el ua sengk el mo er a Jehovah. Me sera lemechedaol a templo er a taem er a Salomon e a betok el tenget a mlodars el mo er a Jehovah.​—2 Kr. 7:4-6.

5. Ngmilekerang a Jehovah me bo el sebechir a remechebuul el oldars a tenget el mo er ngii?

5 A Jehovah a betik a rengul el Dios me ngmle medengei el kmo ngkakerous a blekerdelel a klengar er a rechedal, me ngdi milengerechir er tir aike el mle sebechir el melenget. A doltirakl a llechul a Jehovah e a tenget el charm a kirel el okodall e motobed a rsechel. Me aika el tenget a mle “okesiul a klungiaol el dirk merael el mei” el okiu a Jesus. (Heb. 10:1-4) Me nguaisei, engdi a Jehovah a mle tabesul a rolel a loltaut er tia el llach. El ua tiang, a Dios a kilengei er a chad me lolenget a suebek el charm a lsekum ngdimlak el sebechel el melenget a klou el charm el ua sechal sib me a lechub e ngkaming. Me a remechebuul me ngdirrek el mle sebechir el odars a tenget el mo er a Jehovah e mo dmeu a rengrir. (Lev. 1:3, 10, 14; 5:7) Me alta e a Jehovah a kilengei er a rechad me lolenget a kakerous el charm, engdi ngmla er ngii a eru el tekoi el mle kirir el meruul er ngii tirke el rokui el sorir el melenget.

6. Ngera el eru el tekoi a mle kirir a rechad el meruul sel lolenget a tengetengir? Ngmle ua ngera klungel a ultutelel a lolengesenges aika el llach?

6 A kot, e a chad a kirel el odersii sel kot el ungil el tenget el mle sebechel el tongetengii. A lsekum a charm a mle smecher me a lechub e ngmla er ngii a telemellel e a Jehovah a mo otngeklii ngii el tenget. (Lev. 22:18-20) Ongerung e a chad a mle kirel el klikiid el oltirakl er a Llach. A lsekum ngdimlak el klikiid, e ngmle kirel el omuchel el odersii a tenget er a klengit me a lechub e ngtenget er a teluchakl me bo el sebechel el nguu a kengei er a Dios er a uchei er a lolenget aike el soal el melenget. (Lev. 5:5, 6, 15) Tia kmal mle klou a ultutelel. A Jehovah a dilu el kmo a chad el dimlak el klikiid e mo kolii a tenget er a budech, el chad a mla er a rengul e melenget er ngii, a kirel el mo obals. (Lev. 7:20, 21) Engdi a lsekum a chad a mle klikiid me a tenget a dimlak a telemellel, e ngmle sebechel el dmeu a rengul el melenget.​—Monguiu er a 1 Kronika 29:9.

AIKE EL TENGET EL DORUUL ER CHELECHANG

7, 8. (a) Ngera el deurreng a lolechesuar tirke el melenget el kirel a Renged? (b) Ngera el tekoi a ngar er ngii er kid el sebeched el tonget el mo er a Jehovah?

7 Chelechang e a betok el rudam er kid a kmal blak a rengrir el mesiou er a Jehovah, e tiang a odeuir a rengul. Sel doureor el olengeseu er a rudam er kid e ngdirrek el mo uchul a deuil a rengud. A ta el odam el olengeseu el omekedechor a Blil a Ongdibel e dirrek el mla olengeseu aike el miltemall el beluu a melekoi el kmo, ngmeringel er ngii el mesaod er sel klou el deurreng el lolechesuar sel lolengeseu er a rudam er ngii. Ngdmu el kmo, “Sel kumes er a rudam me a rudos el kmal dmeu a rengrir e loba omereng el saul el dechor er a chelsel a beches el Blil a Ongdibel er tir me a lechub e te mongeseu er a uriul er a klou el tellemall, e ak mo melechesuar el kmo a ureor el kurruul er ngii a ngar er ngii a ultutelel.”

8 A cheldebechelel a Jehovah er chelechang a blechoel el osiik a techall el mo olengeseu er a ureor er a Renged. Sera 1904 e a Brother C. T. Russell a milsaod el kmo, kid el rokui a kired el mo er aike el sebeched el ousbech a temed, klisiched, ududed me a kuk bebil er a tekoi el mo kobkellii a Jehovah. Me alta e ngar er ngii a tekoi el dechitii sel dolenget el mo er a Jehovah, engdi ngdirrek el betok el klengeltengat a dengai. (2 Sa. 24:21-24) Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el lmuut el melenget a betok el mo er a Jehovah?

9. Ngera kede suubii er a Lukas 10:​2-4 el kirel a usbechel a temed?

9 A temed. Ngusbechall a klou el taem el mo oleiuid e oltobed a babilenged, omekedechor a meklou me a mekekerei el Blil a Ongdibel, mengetmokl a meklou el ongdibel, e olengeseu aike el miltemall el beluu e dirrek el meruul a lmuut el bebil el ureor el kirel ketmekill. Ngdi 24 el sikang a ngar er ngii er a bek el sils, engdi a Jesus a milskid a omellach el sebechel el ngosukid el mo ungil el ousbech a temed. Sera loldurech er a redisaiplo er ngii el mo omerk er a klumech, e ngdilu er tir me lak lebo er a “melengel a rael el ouetkeu er a ngii di le chad.” (Lk. 10:​2-4) Ngera uchul me ngmillekoi el uaisei? Sera taem er a Jesus e a rechad sel kautkeu e ngdimlak di losus me a lechub e lekaiuereked chim e lemerekong. Ngbai mle kirir el mo betok el taem el kaiuechull e dirrek el mo outubuach er a chutem. E tiang a uluusbech a klou el taem. Me a Jesus a dimlak lolisiich er a rultirakl er ngii el mo mekngit a blekerdelir el mo er a rechad. Ngbai ullisechakl er tir el kmo ngkosekodel a taem, me ngmle kirir el mo ungil el ousbech a temir el meruul aike el meklou a ultutelel el tekoi. (Efe. 5:16) Me kid ngsebeched el oltaut er tia el omellach me lebo er ngii a temed el sebeched el ousbech el mo teloi er a ureor er a Renged?

10, 11. (a) Ngera el tekoi a meketmokl el okiu a tengetenged el kirel a ureor er a Renged er chelechang? (b) Ngera el omellach el medung er a 1 Korinth 16:​1, 2 a sebechel el ngosukid?

10 A ududed. Ngusbechall a klou el udoud me lemeketmokl a ureor er a Renged el meliuekl er a beluulechad. Bek el rak e a cheldebechelel a Jehovah a mengoit a betok el miliol el udoud el mengetmokl aike el lousbech a rudam el oldingel a ongdibel, special pioneer, me a remisionari. Me sera 1999 el me er chelechang, e ngmla meteketek a betok er a 24,500 el Blil a Ongdibel er aike el mechebuul el beluu. Me nguaisei, engdi ngdirk usbechall a lmuut el 6,400 el Blil a Ongdibel. E a bek el buil e ngmotobed a 100 el miliol el Ongkerongel me a Awake! el babier. Aika el rokui el tekoi a sebechel el meketmokl el oeak a tengetengiu.

11 A Jehovah a ulemekrael er a apostol el Paulus el mo meluches a omellach el sebeched el ousbech er ngii el mesaod el kirel a rolel a dolenget. (Monguiu er a 1 Korinth 16:1, 2.) Ngmillisiich er a rudam el ngar er Korinth el mo oterekokl a ildisel a udoud el sebechir el melenget er a uchelel a bek el sandei e diak longiil el mo er a ulebengelel sel sandei e di lolenget aike el derengel a ududir. Me ngdi ua sel taem er a rekot el Kristiano, a rudam me a rudos er chelechang a mengetmokl er tir me bo el sebechir el melenget aike el ngar er ngii er tir. (Lk. 21:1-4; Rel. 4:32-35) A Jehovah a kmal dmeu a rengul el omes er a rechedal el dmeu a rengrir el melenget.

12, 13. Ngera uchul me a rebebil a omdasu el kmo ngdiak el sebechir el ousbech a klisichir me a duch er tir el mesiou er a Jehovah? Engdi ngmekerang a Jehovah a lolengeseu er tir?

12 A klisiched me a duch er kid. A Jehovah a ngosukid el mo ousbech a klisiched me a duch er kid el kirel a ureor er a Renged. Ngtilbir el kmo ngmo smisichid er sel taem el domdasu el kmo ngdikea klisiched. (Isa. 40:29-31) Me kid kede omdasu el kmo kede metitur me ngdiak el sebeched el olengeseu er a ureor er a Renged me a lechub e te ngar er ngii a remeduch el meruul er a ureor? Lak dobes el kmo, a Jehovah a sebechel el ngosukid el mo meduch el meruul a tekoi el di ua sera lengesuir a Besalel me a Oholiab.​—Exo. 31:1-6; momes er a siasing er a uchelel a suobel.

13 A Jehovah a melisiich er kid me lak debechei a ngii di el ngerang me leterebengid me lak debsa aike el kot el ungil er kid. (Osi. 3:27) Sel taem er a lluut el meteketek a templo, e a Jehovah a dilu er a Rechijudea el ngar er a Jerusalem me bo lekerekikl el melatk aike el tekoi el loruul el olengeseu er a ureor. (Hag. 1:2-5) Te mlo mechesang a bebil er a tekoi me ngmlo diak lenguu a Jehovah el mo kot er a klengar er tir. Me ngkired el di kid el oker el kmo: A soal a Jehovah ngkot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid? Ngsebeched el kerekikl el melatk er a rolel e kede remuul a lmuut el betok el kirel a Rengedel a Dios er chelecha el taem er a ulebongel?

OMELENGET EL OUSBECH AIKE EL NGAR ER NGII ER KID

14, 15. (a) Ngera el omelisiich a omnguu el oeak a omerellir a remechebuul el rudam er kid? (b) Me ngsoad el mo mekerang?

14 A rebetok el chad a kiei er a chebuul el beluu me ngkmal meringel a klengar er tir. Me a cheldebecheled a oureor el olengeseu er a rudam er kid er aika el beluu. (2 Ko. 8:14) Me nguaisei, engdi a remechebuul el rudam er kid a kmal dmeu a rengrir el melenget. A Jehovah a kmal ungil a rengul el omes er tir el merous aike el ngar er ngii er tir.​—2 Ko. 9:7.

15 A rudam er kid el ngar er a ta el kmal chebuul el beluu er a Africa a eklii a telkib er a sersir e omekeroul a dellomel el bo lolterau, e aike el udoud el lengai a lolenget el kirel a ureor er a Renged. Ngar tia el osisiu el beluu e a rudam me a rudos a mle sorir el olengeseu el omekedechor er a Blil a Ongdibel. Engdi tia el ureor a mla er ngii er a temel a omelalem el dellomel. Me nguaisei, engdi te kmal mle semeriar el mo olengeseu er tia el ureor, me te meruul er ngii a lemellomes e millalem a dellemelir a lekebesengei. Tiang a kmal olechotel a ungil el omeruul! Me a omerellir a mekltkid er a rudam er kid er a Masedonia er a irechar. Te “kmal mle chebuul,” e di ulerrimel er a Paulus me lekengei el ngmai a ulengesuir el mo er a rudam er tir. (2 Ko. 8:1-4) Me a leuaisei e bo dolenget aike el ngar er ngii er kid el ochotii a omereng a saul er kid el mo er a Jehovah el kirel aike el klengeltengat el bla lebeskid.​—Monguiu er a Duteronomi 16:17.

16. Ngkired el mekerang me bo el sebechel a Jehovah el kongei er aike el tengetenged?

16 Ngungil a dekerekikl me sel dolenget e lak dobes a lmuut el meklou a ultutelel el tekoi el ua telungalek er kid. Kede di ua rechad er a Israel el mle kirir el kerekikl a omerellir me bo el sebechel a Dios el kongei aike el tengetengir el di tir el sorir el meruul. Lak dobes el kmo a telungalek er kid me a omengull er kid el mo er a Jehovah a klou a ultutelel el ngerecheled. Me sel dousbech a temed me aike el ngar er ngii er kid el olengeseu er a rebebil, e ngkired el kerekikl me lak bo luchul e lak desiik aike el lousbech a telungalek er kid me a lechub e bo letemellii a deleuill er tir me a Jehovah. Ngdiak el sebeched el omsang a Jehovah a taem me a klisiich me a tekoi el diak er kid. (Monguiu er a 2 Korinth 8:12.) Ngdirrek el kired el melemolem el melisiich er a deleuill er kid me a Jehovah. (1 Ko. 9:26, 27) Ngulterekokl a rengud el kmo, sel dekiei el oltirakl a ulekrael er a Biblia e ngmo dmeu a rengud er aike el tengetenged el ngii a dirrek el “kmal di ungilbesul” er a Jehovah.

A TENGET EL DORUUL A KMAL MEKLOU A BELKUL

17, 18. Ngera uldesued el kirir tirke el melenget el kirel a Renged, e ngera kired el rokui el melatk er ngii?

17 A rebetok el rudam me a rudos er kid a dmeu a rengrir el ousbech a temir, klisichir, me a ududir el melisiich er a ureor er a Renged. (Fil. 2:17) Me ngkmal klou a omereng el saul er kid el kirir a chouaitirka el chad. Kede dirrek el mereng a sulir a rebecherir me a rengelekir tirke el odam el kmal klou a ngerechelir el melisiich a ureor er a Renged, e le tir me te dirrek el melenget.

18 Ngkmal betok a tekoi el kirel el ketmekill el mo olengeseu er a ureor er a Renged. Me a leuaisei, e me doluluuch e dekerekikl el melatk a rolel el sebeched el omsang a Jehovah aike el ngar er ngii er kid. A lsekum e kede meruul el uaisei, e ngkmal betok a klengeltengat el bo dengai er chelechang me “sel mel beluulchad.”​—Mk. 10:28-30.

^ Momes er a suobel el “Moldars a Tenget el Ngar er a Rengum el Rokir el Mo er a Jehovah” el ngar er a January 1, 2012, el Ongkerongel, er a 21-25 el llel.