Skip to content

Skip to table of contents

Lak Di Le “Mereched el Mo Rrau a Rengmiu”!

Lak Di Le “Mereched el Mo Rrau a Rengmiu”!

“Ak kulengit er kemiu el odam er ngak el kmo, lak di le mereched el mo rrau a rengmiu.”​—2 THESALONIKA 2:1, 2.

1, 2. Ngera uchul me ngkmal klou a cheleblad el tekoi, e ua ngera el bedengel a omengeblad a domes er chelechang? (Momes er a siasing er a uchelel.)

 A CHELEBLAD me a blulak el tekoi a kmal klou er a beluulechad er chelechang. Tiang a diak el mechas a rengud er ngii. A Biblia a meketeklii el kmo a Satan el Diabelong a kmal meduch el mengeblad er a rechad e ngii a merreder er tia el beluulechad. (1 Ti. 2:14; 1 Jn. 5:19) A bo dekeed er a ulebongel er tia el mekngit el beluulechad, e a Satan a mengal mo kesib a rengul e le ngmedengei el kmo “ng di kedeb ku temel.” (Och. 12:12) Me kede medengei el kmo tirke el longetikaik er tir a Diabelong a lmuut el kmal mo cheblad. Me te kmal mo melasem el mengeblad er tirke el mesiou er a Jehovah.

2 Me a rechad el oltobed a chais sel losaod er a remesiungel a Jehovah me a klaumerang er tir, e a lebebil er a taem e te ouchais a blulak el tekoi e diak louchais a rokui el klemerang el kirir. A chais er a simbung, me aike el domes er a TV, me aike el ngar er a Internet a lousbech el omerk a klsuul el tekoi. A rebebil er a rechad a mo mekngit a rengrir e dirrek el mo kesib a rengrir e le te oumerang aika el blulak el tekoi er a uchei er a lorriter a klemerang el tekoi.

3. Ngera sebechel ngosukid me lak demecheblad?

3 Ngdmeu a rengud, e le ngsebeched el sobecheklid er a chelebeldil a Satan. Kid a ngar er ngii er kid a Biblia “el kired el olab el mesmechokl” a tekoi me lak demecheblad. (2 Ti. 3:16) Aike el lulluches a apostol el Paulus a olecholt el kmo a rebebil el Kristiano er a Thesalonika a mlecheblad er a blulak el tekoi. Ngmilluches el mo er tir el kmo: “Ak kulengit er kemiu el odam er ngak el kmo, lak di le mereched el mo rrau a rengmiu.” (2 Th. 2:1, 2) Ngera el suobel a sebeched el suubii er a ungil el uleklatk er a Paulus, e mekerang a doltaut er ngii?

UNGIL EL ULEKLATK

4. Te milekerang a Rekristiano el ngar er a Thesalonika e muklatk el kirel a merekung el “Sils er a Rubak,” e mekerang a demuklatk er chelechang?

4 Ngar er a kot el babilengel el mo er a Rekristiano el ngar er a Thesalonika, e a Paulus a ulemeklatk er tir el kirel a merekung el “Sils er a Rubak.” Ngdimlak el soal a rudam er ngii a bo el rrau a rengrir me a lechub e lak lekltmokl. Ngdilu er tir el kmo te “chad er a llomes” e dilechelii el kmo: “Di de mekar e lulterekokl a rengud.” (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:1-6.) Chelecha el taem, e kede mengiil er a telemellel a Kloul Babilon, el ngii aike el rokui el klsuul el klechelid. Tiang a mo uchelel a klou el sils er a Jehovah. Kede medengelii a rolel a Jehovah a bo loltaut a moktek er ngii. Ngar er a ongdibel, e kede blechoel el ngmai a ungil el uleklatk el ngosukid el mo kltmokl el kirel a sils er a Jehovah. Me a lsekum e kede mo kerekikl el orrenges aika el uleklatk, e ngsebeched el melemolem el blak a rengud el mesiou er a Dios el oba ‘uldesued el rokir.’​—Mt. 22:37.

5, 6. (a) Ngerang milluches a Paulus el ngar sel ongeru el babilengel el mo er a rechad er a Thesalonika? (b) A Jesus ngdi kmedung el mo mekerang, e ngera el ker a kired el di kid el oker?

5 A Paulus a lilechesii a ongeru el babilengel el mo er a rechad er a Thesalonika. Ngar tia el babilengel, e ngmilluches el kirel a merekung el ringel el Jesus a mo oltaut er a kerrekerilel a Dios el mo er “tirkel chetirir el mengull er a Dios ma re dimlak bo loltirakl a Ungil Chais.” (2 Th. 1:6-8) Ngar er a 2 el bliongel er sel babier, e a Paulus a meluches el kmo a rebebil el ngar er a ongdibel a kmal mle ‘suebek a rengrir’ el kirel a sils er a Jehovah me te uluumerang el kmo ngkmal kmedang. (Monguiu er a 2 Thesalonika 2:1, 2.) Tirke el Kristiano er a irechar a dimlak lungil medengelii a rolel a bo lemotaut a moktek er a Jehovah. A Paulus a kilengei er tiang er sera loluches el kirel a ulaoch el kmo: “Ele ikel dodengei a diak le cherrungel, ma duch er kid el omlaoch me ng diak le cherrungel; e sel le merma isel cherrungel, e a ikel diak le cherrungel a di mo diak a ultutelel.” (1 Ko. 13:9, 10) Engdi ngsebechir el melemolem el blak a rengrir a lolengesenges aike el uleklatk el Jehovah a ulemekrael er a Paulus, apostol el Petrus, me a rebebil el blak a rengrir el ngellitel el odam er sel taem me loluches.

6 Me a bo lomeklemalt er a uldesuir, e a Dios a ulemekrael er a Paulus me losaod el kmo a uchei er a sils er a Jehovah, e ngmo er ngii a klou el ultok el kirel a mera el omengull e “Ngikel Mekngit” a me duum. * Uriul er isei, el ngar er a telutk el temel a Dios, e a Jesus a mo ‘okngemedeterir’ tirke el rokui el milecheblad er “Ngikel Mekngit.” A Paulus a milsaod er a uchul tia el kerrekeriil el kmo “ng dimlak le sorir el kongei el mo oumera er a klemerang.” (2 Th. 2:3, 8-10) Ngkired el di kid el oker el kmo: ‘Ngua ngera klungel a bltkil a renguk el kirel a klemerang? Ngak ak mesuub er tia el magazine me a bebil el babier el meketmokl el kirir a rechedal a Dios er a beluulechad el rokir me bo kudengei aike el beches el omesodel a osisechakl er a Biblia?’

BO MUNGIL EL MELILT ER A RESECHELIM

7, 8. (a) Ngera mle bebil er a kdekudel el tekoi el kirir a Rekristiano er a irechar? (b) Ngera sel kmal kdekudel el tekoi el kirir a Rekristiano er chelechang?

7 Ngdiak el di el osisecheklir tirke el omtok a mera el omengull a kdekudel el kirir a Rekristiano. A Paulus a milluches el mo er a Timothy el kmo a “ngibes er a udoud a uchelel a bek el bedengel a mekngit.” Ngdirrek el dilu el kmo tiang “a uchul ma re bebil er a re chad a mla mo diak loumerang e mla mo chuarm a rengrir er a betok el bedengel a ringel.” (1 Ti. 6:10) “A urerel a klechad” a dirrek el ta er a kdekudel el tekoi.​—Gal. 5:19-21.

8 A Paulus a kmal ulemeklatk er a rechad er a Thesalonika el kirir tirke el lulemekedong er tir el “diak le meral apostol.” E le a rebebil el mla er a chelsel a ongdibel er tir a di ‘ulemulak e mengetikaik er a ruumerang el mo oltirakl er tir.’ (2 Ko. 11:4, 13; Rel. 20:30) A Jesus a chilat er a ongdibel er a Efesus e le tir el dimlak lekengei er a “re mekngit a blekerdelir el chad” el ngar er a ongdibel. Te ulechotii el kmo tirka el chad a mera er ngii a mle klsuul el apostol e bulak. (Och. 2:2) Ngar er a ongeru el babilengel el mo er a rechad er a Thesalonika, e a Paulus a milsterir tia el omellach el kmo: “Rudam er kemam, aki mellach er kemiu el oba ngklel a Rubak er kid el Jesus Kristus, me mongeroid er kemiu er tirkel rokui el mesaik.” E sola e milsaod er a Rekristiano el tir a ‘chetirir el oureor.’ (2 Th. 3:6, 10) Me a lsekum e ngmle kirir el mengeroid er tir er a chad el mesaik e chetil el oureor, e nglmuut el klou a ultutelel a bo lecheroid er a chad el mla mo omuchel el omtok er a mera el omengull. A lobengterir a reuaisei el chad er seikid el taem a kmal mle kdekudel e dimlak el kirir el meruul er ngii. Tiang a dirrek el uaisei er chelechang.​—Osi. 13:20.

9. Ngera me ngkired el mo kerekikl a lsekum a chad a mo oumededenger el kirel a tekoi el diak a omesodel er a Biblia me a lechub e ngmelaes el kirel a cheldebechelel a Jehovah?

9 Kede kmal kmedang er a kloul ringel me a ulebengelel tia el mekngit el beluulechad. Aike el uleklatk er a Jehovah er a irechar a lmuut el meklou a ultutelel er chelechang. Ngkmal diak el soad el ‘nguu a krasia er a Dios e derellii el mo diak a ultutelel.’ A doruul el uaisei, e kede oridii a techelled el mo kiei el diak a ulebengelel. (2 Ko. 6:1) Ngkmal kired el mo kerekikl a lsekum a chad el mei er a miting a melasem el mengesuseu er kid el mo oumededenger el kirel a tekoi el diak a omesodel er a Biblia me a lechub e kede melaes er a remechuodel me a rechad el mesiou er a Dios.​—2 Th. 3:13-15.

“MORREKED A IKEL KLEMERANG”

10. Ngera el klemerang el tekoi a mle kirir a Rekristiano er a Thesalonika el oltirakl?

10 A Paulus a ulemeklatk er a rudam er a Thesalonika el mo “mesisiich el oumerang” e lolemolem el meruul aike el tekoi el bla lesuub. (Monguiu er a 2 Thesalonika 2:​15.) Ngerang “a ikel klemerang” el lesiluub? Aikang a mle osisecheklel a Jesus me aike el tekoi el Dios a ulemekrael er a Paulus me a rebebil el mo meluches. Ngdimlak losaod el kirel aike el tekoi el lolisechakl a klsuul el klechelid. A Paulus a chilat er a rudam er a ongdibel er a Korinth e le ngua lulluches el kmo, “ko blechoel el melatk er ngak e melemolem a ikel uldelid el osisechakl el kbilskemiu.” (1 Ko. 11:2) Aika el osisechakl a mla er a Jehovah me a Ngelekel me ngmera el sebeched el oumerang er ngii.

11. Ngera el blekeradel a sebechel el duubech el mo er a chad el mla mecheblad?

11 A Paulus er a loluches el mo er a Rehebru, e ngmilsaod a eru el rolel e a Kristiano a sebechel el oridii a klaumerang er ngii e mo diak el blak a rengul el mo er a Jehovah. (Monguiu er a Hebru 2:1; 3:12.) Ngmilluches el kirel a doberius el mo cheroid er a Jehovah me a bo de ikrii el mo cheroid er ngii. Ngsebechel meringel er kid el omtab el kmo a bilas a mla oberius el mo cheroid er a cheldukl. Ngsebechel el mekekokil el merael el mo cheroid. Nguaisei, engdi a chad a dirrek el sebechel el odbechii a bilsengel el mo cheroid er a cheldukl. Aika el eru el okesiu a ochotii a tekoi el sebechel el duubech a lsekum a chad a kongei el mecheblad e mecherei a klaumerang er ngii el kirel a klemerang me ngmo mechitechut.

12. Ngera sebechel el tomellii a klausechelei er kid me a Jehovah?

12 A rebebil er a rechad er a Thesalonika a locha kilengei el mecheblad. Tiang sebechel duubech er chelechang? Ngbetok el tekoi a sebechel el mengesang a temed. Ka di molatk er a klungel a taem el mongoit er ngii el meruul aike el soam el tekoi, e ousbech a social network, e monguiu e monger a electronic messages, me a lechub e momes a chais el kirel a sports. Aika el tekoi a sebechel mengesang er a Kristiano e choitechetur a blakerreng er ngii el mo er a Jehovah. Ngsebechel el mo uchul a ngerang? Ngmo diak loluluuch el mera el ngar er a rengul. Ngdirrek el sebechel el mo kesai a temel el mesuub er a Biblia, e mo er a miting, e mo omerk er a ungil chais. Me ngera sebeched el rullii me lak di lemereched el mo rrau a rengud?

ULEKERREU EL KIREL A RRAURRENG

13. El ua mildung er a Biblia, ngua ngera uldesuir a rebetok el chad, e ngera sebechel omekerreu er a klaumerang er kid?

13 Lak dobes el kmo a ulebengelel a beluulechad er a Satan a kmedang me ngsebechel el mo kdekudel a lsekum e kede obengterir a rechad el diak el kengei el kmo kede kiei er a “uriul sils.” A apostol el Petrus a milluches el kirel a taem er kid el kmo: “A re bebil er a re chad a me duum el di blekall er a ngelbesir. Te mo mededenguul er kemiu e oker el kmo, ‘Ng kor a dilu el kmo ng lmuut el mei? Me ng ngar ker? A re demmam a mla mad, e ngdi bek el tekoi a dirk osisiu er ser a lobeob a beluulchad el mer chelechang!’” (2 Pe. 3:3, 4) A donguiu er a Biblia er a bek el sils e deblechoel el mesuub er ngii a mo ngosukid el melatk el kmo kede kiei er a “uriul sils.” A ultekengel a mera el omengull el mildung er a Biblia a ulemuchel er a irechar, e dirk melemolem el mei er chelechang. “Ngikel mekngit” a dirk ngar er ngii e omtok er a remesiungel a Dios. Aika el rokui el tekoi a uchul me ngdiak el kired el obes el kmo a sils er a Jehovah a kmedang.​—Sef. 1:7.

14. Kede mekerang e mukerreu a deblechoel el mechesang el mesiou er a Dios?

14 A lmuut el ta er a rolel e kede mukerreu er a rraurreng a sel deblechoel el omerk er a ungil chais. Me a Jesus er a ledu er a rultirakl er ngii el mo meruul a redisaiplo er a rechad er a rokui el renged e lolisechakl er tir el mo olengesenges aike el tekoi el lullisechakl, e ngmilsterir a ulekrael el mo omekerreu er tir. (Mt. 28:19, 20) Me a bo dolengesenges er tia el llach, e ngkired el mo blak a rengud el omerk er a klumech. Ngsebechem el melatk er a rudam er a Thesalonika el di omerk e olisechakl e le ngmle kirir el meruul el uaisei? A Paulus a millisiich er tir el mo blak a rengrir e dilu er tir el kmo: “Lak mongoit a osisechakl el mlar a Dios el mei.” (1 Th. 5:19, 20) Me aike el osisechakl el dosuub e douchais er a rechad a kmal ungil chais!

15. Ngera bebil er a tekoi el sebeched el meruul er a temel a omengull el telungalek?

15 Kid el rokui a soad el olengeseu er a telungalek er kid el mo meduch el omerk er a ungil chais. Me a loruul el uaisei, e a rebetok el rudam me a rudos a ousbech er a telkib er a omengull el telungalek er tir el mo mengetmokl er tir el kirel a omesiungir. Nglocha sebechem el mengetmokl er kau el lmuut el mo omes er tirke el semeriar. Ngera el tekoi a obo mosaod? Ngera sebechem el dulii el rullii a chad el mo soal el mesuub a lmuut el betok? Ngera kot el ungil el taem el mluut el mo omes er ngii? A rebetok a dirrek el ousbech er a telkib er a omengull el telungalek er tir el mengetmokl er tir el kirel a miting. Ngsebechel a telungalek er kau el meruul er tiang? Me a lsekum e ke onger er a miting, e ngsmisichii a klaumerang er kau e tia ngosukau me ngdiak el bo el rrau a rengum. (Psa. 35:18) A omengull el telungalek a omekerreu er kid me ngdiak doumededenger el kirel aike el tekoi el diak a omesodel er a Biblia.

16. Ngera rulleterir a rengellitel el Kristiano me ngdiak di lemereched el mo rrau a rengrir?

16 A Jehovah a mla omekngeltengat er a rechedal er a klteketel a taem me ngmo klou a klemedengei er tir el kirel a ulaoch er a Biblia. Tia rullid el mo ulterekokl a rengud el kmo kede mo nguu a kmal ungil el omeksaul er a ngar medad el taem. A rengellitel a omes el bedul sel taem el bo lobengkel a Kristus el ngar er a eanged. Me tia el omelatk a rulleterir me ngdiak di lemereched el mo rrau a rengrir! Aike el tekoi el lulluches a Paulus el mo er a rechad er a Thesalonika a melutk el kirir a rengellitel er chelechang el kmo: “Kemam a kiram el di blechoel el mereng a sulel a Dios el kiriu kemiu el odam er kemam, ele Dios a ngileltemiu . . . el okiu a omengedolel a Chedaol Reng, e mo oumera er a klemerang.”​—2 Th. 2:13.

17. Ngmekerang e melisiich er kau aike el tekoi el ngar er a 2 Thesalonika 3:1-5?

17 Tirke el omes el bedul uchei el kirel a diak a ulebengelel el klengar el ngar tia el chutem a kirir el meruul aike el sebechir me ngdiak lemereched el mo rrau a rengrir, el di ua rengellitel. A lsekum e ke melatk el mo kiei er tia el chutem el mo cherechar, e ngkirem el mo blechoel el olengesenges a tekingel a Paulus el lulluches el mo er a rengellitel el ngar er a Thesalonika. (Monguiu er a 2 Thesalonika 3:1-5.) Ngkired el mo oba omereng el saul el kirel aika el kmal ungil el tekoi. Aike el babier el mo er a rechad er a Thesalonika a omeklatk er kid el mo kerekikl el mengeroid er kid er aike el tekoi me a uldasu el diak a omesodel er a Biblia. Kede kiei er a taem el kmal kmedang er a ulebongel a uchul me kede kmal mereng a saul el kirel aika el uleklatk.

^ Ngar er a Rellir 20:​29, 30, e kede menguiu er a uleklatk er a Paulus el mo er aike el ongdibel er a Rekristiano el kmo: “A re bebil er a re chad el cho mtal cheldebechel a mo omulak e mengetikaik er a ruumerang el mo oltirakl er tir.” Cherengel a taem, e ngmlo er ngii a klekakerous er a delongelir tirke el ullab a ngerachel me a rekuk bebil el chedal a ongdibel. Uriul er a rak er a 200, e ngulebeketakl el kmo a cheldellir a remengeteklel aike el klechelid el leko te Kristiano a mle “Ngikel Mekngit.”​—Momes er a The Watchtower, February 1, 1990, er a 10-14 el llel.