Skip to content

Skip to table of contents

A Rolel e Ngmo Diak Di Dolatk er a Di Kid

A Rolel e Ngmo Diak Di Dolatk er a Di Kid

“A le ngar ngii a chad el soal el obengkek, e ng kirel el obes er a klechad er ngii.”​—MT. 16:24.

1. Ngmilekerang a Jesus e kutmeklii a kot el ungil kerebai el mle blechoel el melatk a klungiolir a rebebil?

 SERA lengar er a chutem a Jesus, e ngkiltmeklii a kot el ungil kerebai el blechoel el melatk a klungiolir a rebebil. Ngngiluu a soal a Dios el mo er uchei er a soal. (Jn. 5:30) Me a blakerreng er ngii el mo lmuut er a kodellel er a teluo el kerrekar a ulechotii el kmo ngmlo er a tkurrebab el sebechel el meruul a tekoi el mo uchul a klungiolir a rebebil.​—Fil. 2:8.

2. Kede mekerang e ochotii el kmo kede melatk a mo klungiolir a rebebil? E ngera uchul me ngkired el meruul el uaisei?

2 Me kid el oltirakl er a Jesus a uchul me ngdirrek el kired el mo melatk a mo klungiolir a rebebil. E tia ngera belkul? Ngbelkul a kmo kede kongei el ousbech a temed me a klisiched me aike el ngar er ngii er kid el olengeseu er a rebebil, e diak di dolemolem er a rengud. (Monguiu er a Mateus 16:24.) Me tiang a ngosukid el mo melatk er a rebebil e diak di dolatk er a di kid. (Fil. 2:3, 4) A Jesus a ullisechakl el kmo ngkmal klou a ultutelel el kirir a Rekristiano el meruul el uaisei. Ngullisechakl er tir el mo kaubltikerreng, el ngii a olengchelir a remera el Kristiano. (Jn. 13:34, 35) Me ka di molatk a betok el klungiaol el dengai e le kid el chedal tia el klodam er kid er a beluulechad el rokir el kaingeseu er a delongeled!

3. Ngera rullid el mo diak dolatk er a rebebil?

3 Me nguaisei, engdi kid a ngar er ngii a blekerdeled el sebeched el mo melatk er a di kid me ngmo diak dolatk a mo klungiolir a rebebil. Ka di molatk er a blekerdelel a Adam me a Eva. A Eva a ulechotii el kmo ngdi millatk er a di ngii er sera bo el soal el mo uai a Dios, me a Adam a dirrek el mle soal el mereng er a rengul a bechil el kuk ngaruchei er a Jehovah, me ngdirrek el di millatk er a di ngii. (Gen. 3:5, 6) Me a uriul er a longesuseu er a Adam me a Eva el mo cheroid er a Jehovah, e a Diabelong a millemolem el mengesuseu er a rechad el di mo melatk er a di tir. Ngdirrek el mle uaisei a omerellel el mo er a Jesus. (Mt. 4:1-9) Me chelechang e a Satan a mla mengeblad er a ruumesingd el chad e rulleterir el di mo melatk er a di tir. Me a lsekum ngdiak dekerekikl, e ngdirrek el sebeched el mo uai tir.​—Efe. 2:2.

4. (a) Ngsebechel el mo diak di dolatk er a di kid? Mosaod. (b) Ngera el ker a bo dosaod?

4 Ngsebeched el omekesiu a blekerdeled el di melatk er a di kid el mo er a chemert el deel. A deel el di menga er a chull me a sils a sebechel el mo chemert. Me a lsekum kede di mecherei e diak deketmeklii, e ngsebechel el metemall a deel. Me ngdi osisiu, alta ngdiak demecherrungel, engdi ngkired el meruul aike el sebeched el mesmechokl er tia el blekerdeled me ngmo diak di dolatk er a di kid. E le lak dekerekikl, e ngmo diak dolatk er a rebebil. (1 Ko. 9:26, 27) Kede mekerang e mo medengei el kmo kede di melatk er a di kid me a lechub e ngdiak? E mekerang a dosmechokl a blekerdeled?

MOUSBECH ER A BIBLIA EL MERRITER A BLEKERDELEM

5. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Biblia a ua dirk? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera uchul me ngkired el kerekikl sel dousbech er a Biblia el merriter a blekerdeled?

5 A Biblia a sebeched el ousbech er ngii el merriter e mesmechokl a blekerdeled, el di ua dirk el sebeched el ousbech er ngii el mesekid e mo ungil kutmeklid. (Monguiu er a Jakobus 1:22-25.) Engdi a dirk a sebechel el ngosukau a lsekum ke mo ungil el ousbech er ngii. El ua tiang, a lsekum ke di mereched el omes er kau er a dirk, e nglocha mo diak mungil choiuau. Me a lechub e ke nguu a dirk el mei e omes er a ullem e nglocha sebechem el mesa ta er a chad. Me ngdi osisiu, a lsekum ngsoad el ousbech er a Biblia el merriter el kmo kede di melatk er a di kid me a lechub e ngdiak, e ngkired el mo ungil el menguiu e omtab er ngii, e bai diak dousbech er ngii el mesaod a chelitecheterir a rebebil.

6. Kede mekerang e mo “kerekikl” er a diak a telemellel el llach?

6 El ua tiang, ngsebechel a chad el menguiu er a Tekingel a Dios er a bek el sils engdi ngdiak lolechesuar el kmo a blekerdelel el di melatk er a di ngii a di meleketek. Tia ngmekerang e mo uaisei? Ngar er sel okesiu er a chad “el omes er ngii” er a dirk, e a Jakobus a uluusbech a tekoi er a Grik el belkul a kmo merriter. Me ngika el chad a kmal mlo ungil mesang er a dirk, engdi “sel lorael e ng di obes el kmo ng ua ngerang.” Me ngika el chad a mirrael e dimlak lsemecheklii sel lilsang er a dirk. Tia el Bades a dirrek el milsaod er a chad el “ungil el omes er a diak a telemellel el llach” e “kerekikl er ngii.” Ngii el chad a diak lobes a llach el ngar er a Tekingel a Dios, e ngbai “kerekikl er ngii,” el belkul a kmo, ngoltirakl aika el osisechakl. Me tia el okesiu a di ua sel tekingel a Jesus el kmo: “A lsekum kom mo oltirakl osisecheklek, e kom meral obengkek.”​—Jn. 8:31.

7. Kede mekerang e ousbech er a Biblia el mo merriter a blekerdeled?

7 Ngkmal kirem el kerekikl el menguiu er a Tekingel a Dios a lsekum e ngsoam el mo oureor el kirel a blekerdelem el di melatk er a di kau. Tiang a sebechel el ngosukau el mo mesa tekoi el sebechem el ngodechii. Engdi ngdirrek el ngar er ngii a lmuut el bebil er a tekoi el kirem el meruul. Morriter a belkul a tekoi el monguiu el ngar er aike el babilenged. E molatk oleko ke ta er a chad el ngar er sel cheldecheduch el monguiu er ngii, e di lekau el oker el kmo: ‘A lsekum ak mo chelebangel er tia el blekeradel, e ak mo mekerang? Ngulterekokl a renguk el kmo ak mo meruul er a melemalt el tekoi?’ Me a uriul er a omolebedebek a tekoi el monguiu, e bo el blak a rengum el oltaut. Tiakid a kot el klou a ultutelel el tekoi el kirem el meruul er ngii. (Mt. 7:24, 25) Me bo desa el kmo, ngmekerang a omerellel a King el Saul me a apostol el Petrus e ngosukid el mo diak di dolatk er a di kid.

MNGAI A KLUBELEM ER A OMERELLEL A KING EL SAUL

8. Ngmle ua ngera blekerdelel a Saul er sera lomuchel el mengedereder? Ngmilekerang e ochotii tia el blekeradel?

8 Ngsebeched el nguu a klubeled er a omerellel a King el Saul el ngii a di mlo melatk er a di ngii. Sera bo el king, e ngkmal mle ngariou a rengul. (1 Sa. 9:21) Ngmle ngariou a rengul e “dimlak a ngera el ledung el kirir” a rebebil el millaes er ngii alta ngmle sebechel el omals er tir e le Dios a milsang a klisichel el king. (1 Sa. 10:27NW) A Saul a dirrek el mlukrael er a chedaol klisichel a Dios er sera bo lemengeteklir a rechad er a Israel el mo oumekemad er a rechad er a Amon. E a uriul er a bo lekats, e ngmle ngariou a rengul el oldanges er a Jehovah el ngii a uchul e te mlo mesisiich.​—1 Sa. 11:6, 11-13.

9. Ngmilekerang a Saul e mo kedidai a rengul?

9 Me a cherengel a taem e a Saul a dimlak el kerekikl er a rengul me a kldidiul a rengul a di milleketek, el di ua chemert el debecherei e ngsebechel el chutur a deel el tomellii. Sera bo lemesisiich er a rechad er a Amalek er a mekemad, e ngdi mla er aike el soal e dimlak lolengesenges er a Jehovah. Ngdirrek el mle merechorech a rengul e dimlak lokngemed a kloklir a rechad er a Amalek el ua ledilung a Dios. Me a kldidiul a rengul a uchul e ngdi mle ngii el rullii a btangch el kirel. (1 Sa. 15:3, 9, 12) Me a profet el Samuel er a ledu er ngii el kmo a omerellel a mla ongesechii a rengul a Jehovah, e a Saul a di mlo mesaod er ngii el kirel sel tekingel a Jehovah el luleltirakl er ngii. Ngdirrek el uleltelechakl er a rebebil el kmo tir a uchul e ngmlo mekngit. (1 Sa. 15:16-21) A Saul a dimlak el kerekikl er a deleuill er ngii me a Dios, e ngbai di millatk er a uldesuir a rechad el bedul ngii. (1 Sa. 15:30) Me kede mekerang e ousbech er a omerellel a Saul el ua dirk el ngosukid me ngmo diak di dolatk er a di kid?

10, 11. (a) Ngera kede suubii er a tekoi el dilubech el mo er a Saul? (b) Ngkired el mekerang me ngdiak bo de uai ngii?

10 A kot, e a tekoi el dilubech el mo er a Saul a ochotii el kmo, alta ngmle ngariou a rengud er a uchei engdi ngdiak el belkul a kmo kede ulterekokl el melemolem el uaisei, me ngkired el melemolem el mesmechokl a blekerdeled. (1 Ti. 4:10) Lak dobes el kmo, a Saul er sera lomuchel el mengedereder e ngmle ungil a blekerdelel e uleba kengei er a Dios, engdi ngdimlak loureor el omtok er a kldidiul a rengul el di milleketek. Me a cherengel a taem e a Jehovah a ultngeklii a Saul e le ngmlo diak lolengesenges.

11 Me a ongerung, e ngdiak el kired el di melatk er aike el ungil blekerdeled e dobes aike el chelitechetud. A lsekum kede mo uaisei, e ngdi ua domes a beches el biled er a dirk engdi ngdiak deues a dechudech er a medad. Me alta ngdiak el kedidai a rengud el ua Saul er chelechang, engdi ngkired el kerekikl me ngdiak bo de uai ngii. El ua tiang, a lsekum a chad a mellach er kid, e ngkired el kongei el nguu a uleklatk, e diak bo deua Saul el di milsaod er ngii e uleltelechakl er a rebebil.​—Monguiu er a Osisechakl 25:12.

12. Ngmekerang a klengariourreng e ngosukid sel derebet er a oberaod el klengit?

12 E kuk ua ngerang a lsekum e kede ruebet er a oberaod el klengit? A Saul a di millatk er a uldesuir a rechad el bedul ngii a uchul me ngdimlak bo losmechokl a klausechelei er ngii me a Jehovah. Me kid a kirel el mo ngariou a rengud, me bo el sebeched el kongei el olengit a ngeso, alta ngmo uchul a rrenged. (Osi. 28:13; Jak. 5:14-16) El ua tiang, a ta el odam a ulemuchel el omes a siasing er a remeau er sera le 12 a rekil, e tia el berrotel el omerellel a millemolem el betok er a 10 el rak. Ngdmu el kmo: “Ngkmal mle meringel er ngak el mo ouchais er a bechik me a remechuodel el kirel tia el omerellek. Engdi chelecha el bla kuuchais er tir, e ngua bla kuietii a berraod el mla er a ongelngelek. A rebebil er a resechelik a mlo mechas a rengrir er sera bo lak kusiou el ta er a remesiou er a ongdibel. Engdi ak medengei el kmo a Jehovah a kmal dmeu a rengul el kirel a omesiungek er chelechang, el diak el uai sel taem er a dirk kumes a siasing er a remeau, me a uldesuel a lmuut el klou a ultutelel er ngak er a uldesuir a rechad.”

A KEREBIL A PETRUS A MELISIICH ER KID

13, 14. Ngmilekerang a Petrus e ochotii el kmo ngdi mlo melatk er a di ngii?

13 A Petrus a kilengei el obes er a klechad er ngii er sel taem er a lolisechakl er ngii a Jesus. (Lk. 5:3-11) Engdi ngmle kirel el melemolem el oureor el mesmechokl er a uldesuel. El ua tiang, ngkmal ngilasech a rengul er sel taem el Jakobus me a Johanes a ullengit er a Jesus me lebesterir a ngarbab el deruchall er a Rengedel a Dios. Nglocha ulemdasu el kmo ngii a kirel el nguu a ta er aika el deruchall e le Jesus a di mla oterekeklii er ngii a klou el ngerachel. (Mt. 16:18, 19) Me a Jesus a ulemeklatk er a Jakobus, Johanes, Petrus, me tirke el bebil er a apostol el kmo, ngdiak el kirir el di melatk er a di tir e lomdasu el kmo te kuk ngarbab er a rudam er tir.​—Mk. 10:35-45.

14 A Petrus a dirk millemolem el melatk er a di ngii er a uriul er a losmechokl er ngii a Jesus. Me a Jesus er sera losubed er a rechapostol el kmo te rokui el mo choitii, e a Petrus a dilu el kmo ngdi ngii el tang a mo melemolem el blak a rengul el mo er a Jesus, el rirelleterir tirke el bebil el mo ua lak el mesisiich a klaumerang er tir. (Mt. 26:31-33) Engdi ngdimlak el kirel el kmal mo mesisiich a uldesuel el kirel tiang, e le sel osisiu el kesus e ngdi mlo melatk er a di ngii. Ngmlo melasem el omekerreu er a di ngii me ngmlo oumededenger er a Jesus el edei el taem.​—Mt. 26:69-75.

15. Ngera uchul me a kerebil a Petrus a melisiich er kid?

15 Alta e a Petrus a mle meringel er ngii el mo mesisiich er tia el blekerdelel engdi a kerebil a melisiich er kid. Ngokiu a blakerreng er ngii me a ngelsuil a chedaol klisichel a Dios, e ngmlo sebechel el mo mesisiich er ngii. Me a uriul e ngmlo klou a rengul e mlo oba bltikerreng el melatk er a rebebil. (Gal. 5:22, 23) Ngdirrek el mle sebechel el outekangel a meringel el blekeradel, el locha dimlak el sebechel el outekangel er a uchei. El ua tiang, a Paulus er sera losmechokl er a Petrus er mederir a rechad, e a Petrus a millemolem el ngariou a rengul. (Gal. 2:11-14) Me a uriul er a lenguu tia el uleklatk a Petrus, e ngdimlak bo el kesib a rengul e lomdasu el kmo ngmetemella chisel. Ngbai millemolem el mesaod er a Paulus el kmo, ng “betik er a rengud” el odam er kid. (2 Pe. 3:15) Me a kerebil a Petrus a sebechel el melisiich er kid me ngmo diak di dolatk er a di kid.

16. Ngkired el mekerang sel bo dechelebangel a meringel el blekeradel?

16 Ke mo mekerang sel bo mchelebangel a meringel el blekeradel? Sera bo lekelebus a Petrus me a rebebil el apostol e le tir el ulemerk er a klumech, e ngkmal mlo dmeu a rengrir el “mo chuarm er otuub el kirel a Jesus.” (Rel. 5:41) Me kau me ngdirrek el sebechem el omes a ultok el ua letechall el mo oukerebai er a Petrus e mo ua Jesus el nguu a soal a Dios el mo er uchei er aike el soam. (Monguiu er a 1 Petrus 2:20, 21.) E tia el blekeradel a sebechel el ngosukau el kongei a omellach el lomeskau a remechuodel. Me lak bo el chetim, e bai moltirakl er a kerebil a Petrus.​—Oli. 7:9.

17, 18. (a) Ngera el ker a sebeched el di kid el oker el kirel a turrekong er kid? (b) Ngsebeched el mekerang a lsekum e kede melechesuar el kmo a kldidiul a rengud a di meleketek?

17 A kerebil a Petrus a dirrek el sebechel el ngosukau sel molilt a turrekong el kirel a omesiungem. Me a temem me a klisichem a usbechall el kirel a otutel aika el turrekong. Engdi bo mkerekikl me lak mruul aika el turrekong er kau el ua luchul e ke meruul a chisem. Di lekau el oker el kmo: ‘Ngera uchul me ngsoak el olengeriakl me a lechub e ak menglou er a omesiungek? Ak meruul aikang e le ngsoak a lechat er ngak a rechad me a lechub e ngsoak a ngarbab el deruchall el ua Jakobus me a Johanes?’

18 A lsekum ke melechesuar el kmo a kldidiul a rengum a di meleketek, e molengit er a Jehovah me lengesukau el mo sumecheklii a uldesuem me a rengum. E molasem el meruul a tekoi el mo uchul a odanges el mo er a Jehovah el diak el kau. (Psa. 86:11) Ngdirrek el sebechem el meruul a tekoi el diak bo luchul e ke olechau a osengir a rechad el bedul kau. El ua tiang, ngsebechem el melasem el omekeroul er a ta er aike el blekeradel el lolisiich er ngii a chedaol klisichel a Dios. Me a lechub e ngblak a rengum el meruul a cheldechedecham el kirel a miting engdi ngchetim el mengetmokl er a Blil a Ongdibel, e ngsebechem el rullii a turrekong er kau el mo oltaut a tekoi el medung er a Rom 12:16.​—Monguiu.

19. Sel dousbech er a Tekingel a Dios el ua dirk, e ngkired el mekerang me lak bo el mechitechut a rengud?

19 Sel dekerekikl el merriter er kid el ousbech er a Tekingel a Dios el ua dirk, e nglocha mo mechitechut a rengud e le ngmo sebeched el mes a chelitechetud me a kldidiul a rengud. Me a lsekum e nguaisei a uldesuem, e molatk er a kerebai er ngike el ta er a chad el ngar er a okesiu el lulsaod er ngii a Jakobus. A Jakobus a dimlak ledu el kmo, ngii el chad a mle sebechel el di mereched el sumechokl aike el rokui el tekoi el lulemes. Ngbai dilu el kmo, ngmle “kerekikl” el oltaut a tekoi el lulsuub er a “diak a telemellel el llach.” (Jak. 1:25) Ngmillemolem el melatk a tekoi el lulemes er a dirk e mlo blak a rengul el mesmechokl a blekerdelel. Me bo lungil a uldesuem el kirem e lak mobes el kmo ngdiak a ta er kid el cherrungel. (Monguiu er a Olisechakl 7:20.) A Jehovah a mla ngosuterir a rebetok el mo mesmechokl a blekerdelir e dirrek el kmal soal el ngosukau. Me a lsekum ke melemolem el oltaut a tekoi el mosuub er a Biblia e mo diak di molatk er a di kau, e ke nguu a kengei er a Dios e mo mukngeltengat er ngii.