Skip to content

Skip to table of contents

Mongull er a Remechudelang er a Delongeliu

Mongull er a Remechudelang er a Delongeliu

“Mocholt omengull er kemiu el bedul a re mechuodel.”​—LEV. 19:32.

1. Ngera el meringel el blekeradel a lechelebangel er ngii a rechad er chelechang?

 A JEHOVAH a kmal dimlak el soal a rechad a bo lecharm, e bo lemechitechut e bo lechuodel. A moktek er ngii a mle soal a rokui el chad a bo ledeu a rengrir er a cherrungel el klengar el ngar er a Paradis. Engdi chelechang e a rokui el chad “a ongingd er a ringel.” (Rom 8:22) Omomdasu e ngua ngera uldesuel a Dios sel lomes er a rechad el chuarm el klengit a uchul? Ngkmal klengiterreng sel domes er a rebetok el mechudelang el chad el ngar er a kemikr er a osengir a rechad er sel taem er a klengar el tir a kmal ousbech a ngeso.​—Psa. 39:5; 2 Ti. 3:3.

2. Ngera uchul me a Rekristiano a dmeu a rengrir e le te ngar er ngii a remechudelang el ngar er a delongelir?

2 A rechedal a Jehovah a dmeu a rengrir e le te ngar er ngii a remechudelang el ngar er a delongelir. Kede suub a betok er a llemesel a rengrir, e dirrek el soad el oukerebai er a klaumerang er tir. Te betok er kid a chederir tirka el betik er a rengud el mechudelang er a delongeled. Engdi a dechederir me a lak me kid a rokui el soad a bo lungil el ulekerreu. (Gal. 6:10; 1 Pe. 1:22) Ngmo uchul a klungioled el rokui sel bo dodengelii a uldesuel a Dios el bedul a remechudelang. Kede dirrek el mo mesaod el kirel aike el ngerechelir a rechedal a telungalek me a dirrek el ongdibel sel lomekerreu er tirka el betik er a rengud el mechudelang.

“LAK MCHITAK ER A CHELUODEL ER NGAK”

3, 4. (a) Ngera el ongit el mo er a Jehovah a ledillii ngike el milluches er a Psalm 71? (b) Ngera el ongit a sebechir a remechudelang er a delongeled el olengit er a Dios?

3 A Psalm 71:9 a kmo: “Lak mchitak er a cheluodel er ngak, e lak mobes er ngak sel lekea klisichek.” Nglocha David a milluches aika el tekoi. Ngar er a klengar er ngii el rokir e ngmilsiou er a Jehovah, e ngii el Jehovah a uluusbech er ngii el meruul a meklou el tekoi. (1 Sa. 17:33-37, 50; 1 Ki. 2:1-3, 10) Me alta e a David a riruul a betok el mo er a Jehovah, engdi sera lechudelang e ngmlo melechesuar el kmo ngmle kirel el olengit er a Jehovah me lomekerreu er ngii.​—Monguiu er a Psalm 71:17, 18.

4 Te betok er chelechang a di ua David. Alta e te mechudelang e dirrek el chelebangel “a ikel mekngit el sils,” engdi te melasem er a tkurrebab el sebechir el mengebkall er a Dios. (Oli. 12:1-7) A rebetok er tir a locha dikea el sebechir el remuul aike el mle sebechir el meruul er a ngar er a mong el uldimukl er a omesiungir. Engdi ngdirk sebechir el olengit er a Jehovah me lolemolem el omekngeltengat e lomekerreu er tir. A chouaitirka el mechudelang a sebechel el mo ulterekokl a rengrir el kmo a Dios a mo onger a nglunguchir. Kede medengelii tiang e le a Jehovah a ulemekrael er a David el mo meluluuch el kirel a osisiu el tekoi.

5. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el bedul a remechudelang el ngar er a delongeled?

5 A Jehovah a kmal omes er tirka el blak a rengrir el mechudelang el mekreos, e dirrek el mengerechir er a remesiungel el mo olecholt a omengull el mo er tir. (Psa. 22:24-26; Osi. 16:31; 20:29) A Levitikus 19:32 a kmo: “Mocholt omengull er kemiu el bedul a re mechuodel e mongull er tir, ele kom meluu er ngak. Ngak a RUBAK.” Me aika el tekoi a mle klou a ultutelel er sera lemeluches e dirk klou a ultutelel er chelechang. Me ngerechelel techang el mo omekerreu er tir?

A NGERECHELEL A TELUNGALEK

6. Ngera el kerebai a lulechotii a Jesus el kired?

6 A Tekingel a Dios a kmo: “Ke mo mengull er a demam ma delam.” (Exo. 20:12; Efe. 6:2) Me a Jesus a mileketeklii a klungel a ultutelel tia el llach er a lollach er a Refarisi me a resensei er a Llach el tir a dimlak lomekerreu er a redemerir me a rederrir. (Mk. 7:5, 10-13) Ngulechotii a ungil el kerebai el kired, e le ngmo lmuut er sel taem er a le deleel er a teluo el kerrekar e ngdirk millatk er a delal el locha mle melakl el dil. Me ngdilu er a betik er a rengul el disaiplo el Johanes me bo lomekerreu er a delal.​—Jn. 19:26, 27.

7. (a) Ngera el omellach el kirel a telungalek a ledillii a Paulus? (b) E ngera lmuut el ta er a tekoi el lulsaod er ngii?

7 Ngar er a babilengel el mo er a Timothy, e a apostol el Paulus a milluches el omeklatk er a Rekristiano el kmo ngkirir el mo omekerreu er a rechad er a blirir. (Monguiu er a 1 Timothy 5:4, 8, 16.) Me ngmilsaod er tia el omellach er sel taem er a lomeketakl er ngii el kmo te rua techang a rredemelel a melai a ngeso el udoud er a ongdibel. Ngdilu el kmo a Rekristiano el chad me a rengelekir me a rechederir a kirir el oungerachel el omekerreu er a remechudelang el melakl el dil er a telungalek er tir. E sel loruul el uaisei, e ngmo diak lomekberaod er a ongdibel. Me ngdi osisiu el kired er chelechang, kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Dios sel bo dekerekikl el omekerreu er a rechedad el tir a ousbech a ngeso.

8. Ngera uchul me a Biblia a diak losaod a ileakl el tekoi el kmal kirir a rechad el meruul el mo omekerreu er a redemerir me a rederrir?

8 A remeklunga el chad a ngerechelir el mo omekerreu er a redemerir me a rederrir. A Paulus a milsaod el kirir a rechedad el tir a ‘oumerang.’ Me nguaisei, engdi a rechad er a blid el diak el ngar er a klemerang a diak el kirir el mo er a kemikr er a osenged. Ngkakerous a blekeradel er a chelsel a derta el telungalek, me ngngerechelel a bek el telungalek el di tir el melib a tekoi el bo loruul me bo lomekerreu er a rechederir. Ngdirrek el kakerous a klisichel a bedengir, me aike el ousbech me a blekerdelir tirka el mechudelang. A rebebil er tir a betok a rengelekir, e a rebebil a kuk di chimong a ngelekir. A rebebil a sebechir el melai a ngeso er a kabelment, e a rekuk bebil a diak. Me nguaisei, engdi tirka el chad a kakerous a uldesuir. Me ngkmal diak lolechotel a bltikerreng me a llomeserreng a lsekum kede mo melasem el mengedereder er a rechad el kirel a rolel a lomekerreu er a remechudelang el chederir. A Jehovah a sebechel el omekngeltengat a ngii di el telbiil el mengai a uchetemel er a Biblia. Ngsebechel el remuul a telbiled el mo oureor el di ua lurruul el mo er a rechedal er a irechar.​—Ule. 11:23.

9-11. (a) Ngera el meklou el omelilt a kirir a rebebil el meruul? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera uchul me ngdiak el kirir el di mereched el mengoit er a mui el taem el omesiungir? Mosaod er a tekoi el dilubech.

9 A lsekum a ruungalek me a rengelekir a kiei er a chacheroid el beluu e ngsebechel el mo meringel er a rengelekir el olengeseu er tir. Nglocha mo kirir a rengelekir el mo oldingel er tir a lsekum te ruebet e mecham a chiuesir me a lechub e te mo chelebangel a lmuut el bebil er a meringel el mondai. E a uriul e ngklou a techall el tirka el chad er a blirir a mo ousbech a ngeso alta ngdi telkib el taem me a lechub e ngmo kemanget el taem. *

10 Tirke el ngar er a mui el taem el omesiou el ngar er a cheroid el beluu a locha mo chelebangel a kmal meklou el omelilt el kirir el meruul. Tirke el ngar er a Bethel, me a remissionari me tirke el odam el oldingel a ongdibel a omes aika el ngerechelir el kmal mekreos e klengeltengat el mla er a Jehovah. Engdi a lsekum a redemerir me a rederrir a mo smecher e te locha mereched el mo omdasu el kmo, ‘Ngkiram el mo remei el mo omekerreu er tir.’ Me nguaisei, engdi nguchul a llomeserreng a lsekum a chad a meluluuch e mo melatk el kmo ngkmal ua ngerang a blekeradel el lengar er ngii a demal me a lechub e ngdelal, e ngerang a sorir. Ngungil a lekerekikl er a uchei er a lechitii a ngerechelel el lebilsang a Jehovah e a uriul e bo lodengei el kmo ngmle sebechel el diak loruul el uaisei. A secherel a demal me a lechub e ngdelal ngdi beot el secher? Te ngar er ngii a rengar er a ongdibel el sebechir el kongei el olengeseu me bo el sebechel el melemolem el meruul a ngerechelel el lebilsang a Jehovah?​—Osi. 21:5.

11 El ua tiang, a remechudelang el obekel er a beluu er a Siabal a ngar er ngii a reteru el ngelekir el sechal el milsiou el ngar er a cheroid el beluu. A ta er tir a mle missionari er a South America, e a tang a milsiou el ngar sel klou el obis er kid el ngar er a Brooklyn, New York. Me sera bo lousbech a ngeso a demerir me a derrir e tir me a rebecherir a mlo remei el mo omes el kmo ngera kirir el meruul. Tirke el obekel el mle missionari a millatk el mo diak leteloi er tia el ureor me bo el sebechir el omekerreu er a demerir me a derrir. Engdi a remechuodel er a ongdibel er a demerir me a derrir a ulemekedong er tir. Tirka el mechuodel a mlo chadecheduch el mesaod er tia el blekeradel e tilbir el kmo ngsorir tirka el missionari a lolemolem el meruul er a urerir. Te uleba omereng el saul el kirel a omesiungir tirka el obekel e kilengei el olengeseu er tir el mo omekerreu er a demerir me a derrir. Ka di molatk a uldesuir tirka el telungalek el kmal mlo oba omereng el saul el kirel a bltkil a rengrir tirka el mechuodel el mlo kongei el olengeseu er tir!

12. Ngera kirel a telungalek el Kristiano el meruul er sel taem el lolilt er a rolel a bo lomekerreu er a demerir me a derrir?

12 Me a ngii di el telbiil el letibir a telungalek el Kristiano el kirel a bo lomekerreu er a remechudelang el demerir me a derrir a kirel el meketmokl el mo uchul a omengebkall el mo er a ngklel a Dios. Ngkmal diak el soad el mo ua omerellir tirke el mengeteklel a klechelid er a taem er a Jesus. (Mt. 15:3-6) Ngbai soad el mo mengebkall er a Jehovah me a dirrek el ongdibel er kid.​—2 Ko. 6:3.

A NGERECHELEL A ONGDIBEL

13, 14. Ngmekerang a Biblia e meketeklii el kmo a ongdibel a kirel el olengeseu er a remechudelang er a delongelir?

13 Ngdiak el rokui el chad a sebechir el olengeseu er tirke el mesiou el mui el taem el uaike el dirk dulsaod. Engdi a Biblia a ochotii el kmo a ongdibel a kirel el meruul aike el sebechel el olengeseu er a reblak a rengrir el mechudelang er a delongeled. Ngar er a ongdibel er a Jerusalem er a irechar, e “ng dimlak a tar a ruumerang el mlo metacherbesul.” E tiang a diak lebelkul a kmo a rechad el rokui a mle merau. Ngsebeched el mesang el kmo te mla er ngii a remle metacherbesrir, engdi a “udoud a ulebii er a re bek el chad el ungilbesul a ildisel el kirel a ikel lousbech a derta er tir.” (Rel. 4:34, 35) A uriul e ngmlo er ngii a klou el mondai er a chelsel ngii el ongdibel. A rebebil er a remelakl el dil “a mlora kemikr er chomerukel el kall ra bek el sils.” Me te milekerang a rechapostol? Te millilt er a rebekongerachel el chad el mo mesang el kmo te ungil el ulekerreu a remelakl el dil e dirrek el tabesul e ungil a ildisel a kall el lomesterir. (Rel. 6:1-5, BT) Me tiang a mle kirel el ketmekill e le sera Pentekost er a rak er a 33 e a rebetok el chad er a ngodech el beluu a mlo Kristiano e mlo kiei er a Jerusalem e le ngmle sorir el melisiich er a klaumerang er tir. Me alta e ngdimlak lolemolem a omerusel a kall, engdi sel telbilir a rechapostol a ulechotii el kmo a ongdibel a sebechel el olengeseu el omekerreu er a reblak a rengrir el mechudelang er a delongelir.

14 A Paulus a milsaod el mo er a Timothy el kmo ngoingerang e a ongdibel a kirel el olengeseu er a Rekristiano el melakl el dil er aike el lousbech. (1 Ti. 5:3-16) A Jakobus a mlukrael el mo meluches el kmo a Rekristiano a ngerechelir el mo omekerreu er a rediak a redemerir me a rederrir, me a remelakl el dil me a remechebuul. (Jak. 1:27; 2:15-17) A apostol el Johanes a dirrek el dilu el kmo: “A lsekum a merau el chad a mesa tar ngii el metacherbesul e di mecherei, e ng mekera e sebechel el kmo ng betik a rengul er a Dios?” (1 Jn. 3:17) Me a lsekum a derta el Kristiano a ngerechelir el mo omekerreu er tirke el ousbech a ngeso, e ngbelkul a kmo a ongdibel a dirrek el ngar er ngii a ngerechelel el olengeseu.

15. Ngera el rolel a ngeso a sebechir a remechudelang er a delongeled el ngmai?

15 Ngar er a bebil el beluu e a kabelment a sebechel el olengeseu er a remechudelang el omesterir a pension me a lmuut el bebil er a rolel a ngeso. (Rom 13:6) Engdi ngar er a kuk bebil el beluu e ngdiak aika el tekoi. Me a rolel a ngeso er a rechederir tirka el chad me a ongdibel a di mo ultuil er a blekerdelel ngika el chad el ousbech a ngeso. A lsekum a ruumerang el ngelekir a kiei er a cheroid el beluu e nglocha mo meringel er tir el olengeseu er a redemerir me a rederrir. Me ngkmal kirir a rengelekir el mo ungil el chadecheduch tir me a remechuodel er a ongdibel er a rechad er a blirir me bo el sebechir el mo meduch el olengeseu er a redemerir me a rederrir. El ua tiang, a remechuodel a locha sebechir el ngosuterir a redemerir me a rederrir el mo smiik a ngeso er a kabelment. Te dirrek el locha mo mtab a tekoi el kirir el mesubed er a rengelekir tirka el chad, el ua meklou a belkul el babier el dirkak lechuiu me a lechub e ngmo diak lolim a kar el kirir el melim. Me a lsekum a rengelekir me a remechuodel a mo ungil e bleketakl el chadecheduch e ngmo sebechir el ungil el omekerreu er tirka el mechudelang. Me sel lengar er ngii a chad el kmeed el olengeseu me a lechub e te smaod a tekoi el mo er a rengelekir el kiei er cheroid, e ngsebechir el rullii a tekoi el mo beot me ngmo diak el sebek a rengrir a rengelekir.

16. Ngera te mla remuul a rebebil el olengeseu er a remechudelang er a delongeled?

16 A bltkil a rengrir el mo er tirka el mechudelang a uchul me a rebebil el Kristiano a mengoit a temir me a klisichir el olengeseu er tir el di ua loruul el mo er a rechad er a blirir. A rebebil er tir a kaitutechei el olengeseu er tirka el mechudelang. Me alta e ngdiak el sebechir tirka el betik a rengrir el rudam me a rudos el mo mesiou er a Jehovah el mui el taem, engdi tir el olengeseu a uchul me ngsebechir a rengelekir tirka el mechudelang el lomolem a omesiungir el ngar er a cheroid el beluu. Me a chouaitirka el betik a rengrir el odam a kmal ungil el kerebai! Me nguaisei, alta e te ngar er ngii a rullengeseu er a redemerir me a rederrir engdi a rengelekir a dirk ngar er ngii a ngerechelir el mo meruul aike el sebechir el olengeseu er tir.

MOLECHOLT A OMENGULL EL OKIU A UNGIL EL CHELDECHEDECHAM

17, 18. Ngera el tekoi a rullii a deleuill er ngike el omekerreu me a chudela el chad el mo ungil?

17 A remechudelang me tirke el omekerreu er tir a sebechir el remuul a chetituokel el tekoi el mo beot a lsekum te melemolem el ungil a uldesuir. Sel lorael a chad el mo chuodel e ngsebechel el mo mechitechut a rengul e di seselk a rengul. Me ngkmal kired el mo klou a rengud e melemolem el olecholt a omengull el mo er tir e melisiich er tir. Kede mekerang e meruul el uaisei? Ngungil a dekerekikl a tekoi el dolekoi er tir. Tirkang a mla mesiou er a Jehovah el kemanget el taem me ngkmal kired el chemat er tir. A Jehovah a kmal diak lobes aike el bla leruul el kirel a omesiungir me kid me ngdirrek el kired el diak dobes.​—Monguiu er a Malakai 3:16; Hebru 6:10.

18 A tekoi er a bek el sils a dirrek el sebechel el mo beot a lsekum kede mong e kuk kaungelakel er a delongeled. A rebetok el mechudelang a melasem el mo diak el sal betok a tekingir. Te medengei el kmo sel lungil el mengedecheduch e te mo betok a rechad el sorir el oldingel er tir. A rebetok el mo oldingel er tirka el mechudelang a melekoi el kmo, “Ak mlong el mo melisiich er a chudelang el sechelik e bai mirrael e melechesukak el kmal mesisiich.”​—Osi. 15:13; 17:22.

19. Ngera el tekoi a sebechel el ngosuterir a remekekerei me a remechudelang me te melemolem el mesisiich er a chelsel a meringel taem?

19 Kede omes el beduluchei el kirel a taem el bo demecherrungel e mo diak a cheluodel me a ringel. Me ngmo lmuut er seikid el taem e a remesiungel a Dios a oltaut a omeltkir er a klengar el diak a ulebengelel. Me a klaumerang er kid er a telbilel a Dios a melisiich er kid er a chelsel a meringel el taem. Me kid el oumerang a “uchul me ng diak bo le moalech a rengud. A lta e a bedenged a di merael el mo mechitechut, e ngdi rengud a di merael el mo mesisiich er a bek el sils.” (2 Ko. 4:16-18; Heb. 6:18, 19) Ngera dirrek el sebechel el ngosuterir tirke el oungerachel el omekerreu er a remechudelang? Kede mo mesaod a bebil er aika el tekoi er a ongingil el suobel.

^ A ongingil el suobel a mo mesaod a bebil er a tekoi el sebechir a rengalek el meruul el mo omekerreu er a remechudelang el chad er a blirir.