Skip to content

Skip to table of contents

A Rolel e Ngsebechel el Mo Ungil a Uldesued el Kired

A Rolel e Ngsebechel el Mo Ungil a Uldesued el Kired

“A lsekum a chad a chad el ngma betok el rak e bo ledeu a rengul.”​—OLI. 11:8.

1. Ngera el klengeltengat er a Jehovah a sebechel el rullid el mo dmeu a rengud?

 A JEHOVAH a kmal soal a bo ledeu a rengud, e mla meskid a betok el klengeltengat el mo uchul a deuil a rengud. A ta er ngii a klengar. Ngsebeched el ousbech er a klengar er kid el oldanges er a Dios e le ngmla mekrolid el me er a mera el omengull. (Psa. 144:15; Jn. 6:44) A Jehovah a soal a bo dodengei el kmo ngbetik a rengul er kid e dirrek el ngosukid me ngdiak bo el mechitechut a rengud e melemolem el mesiou er ngii. (Jer. 31:3; 2 Ko. 4:16) Ngmla omekerreu er kid el okiu a betok el rolel. Me a ulekerreuil a uldimukl er a klodam er a beluulechad el rokir el ngar er ngii a budech, kltarreng, me a bltikerreng er a chelsel. Me a lmuut el tang, kede muklatk er a bltkil a rengul a Jehovah el me er kid e dirrek el oba kmal ungil el omelatk el kirel a ngar medad el taem.

2. Te chuarm er a ngerang a rebebil el blak a rengrir el mesiungel a Dios?

2 Alta e ngar er ngii a ungil el uchul e ngdmeu a rengud, engdi a rebebil el blak a rengrir el mesiungel a Dios er chelechang a chuarm e le ngmekngit a uldesuir el kirir. Te locha omdasu el kmo ngdiak a ultutelir er a osengel a Jehovah me a omesiungir a diak a belkul. Me a uldesuir el kirel sel uldasu el kmo te mo dmeu a rengrir el “betok el rak” a di ua berrous el tekoi. Me te omes er a klengar er tir el di ua lengar er a chelsel a ilkolk.​—Oli. 11:8.

3. Ngera uchul me ngsebechel el mo mekngit a uldesued el kired?

3 A chouaika el uldasu a mo er ngii e le ngkngtil a rengud, secher, me a lechub e ngcheluodel a uchul. (Psa. 71:9; Osi. 13:12; 24:10) Lak dobes el kmo a rengud a “cheblad” e sebechel el rullid el mo mekngit a uldesued alta e a Dios a dmeu a rengul er kid. (Jer. 17:9; 1 Jn. 3:20) A Diabelong a omerk a blulak el kirir a remesiungel a Dios. El ua tiang, ngrirellii a Elifas el mo melekoi el kmo ngdiak a ultuteled er a osengel a Dios. E tiang a mle blulak er a taem er a Job e dirrek el dirk blulak er chelecha el taem.​—Job 4:18, 19.

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4 Ngar er a Biblia e a Jehovah a oterekeklii a rengud el kmo ngmo obengterir tirke el chuarm er a mekngit el uldasu el di kirir. (Psa. 23:4) A ta er a rolel e ngmeruul er tiang a okiu a Tekingel. A Biblia a ngar er ngii a klisichel el “mesmechokl” er kid. Tiang a belkul a kmo ngsebechel el sumechokl aike el cheleuid me a lechub e ngmekngit el uldesued el kired. (2 Ti. 3:16) Me bo dosaod er a rolel e ngsebeched el ousbech er a Biblia el ngosukid el mo ungil a uldesued el kired. Ngsebechel el mo uchul a klungiolem e dirrek el ngosukau el mo melisiich er a rebebil.

MOUSBECH ER A BIBLIA EL NGOSUKAU EL MO UNGIL A ULDESUEM

5. Ngera el rolel a omerriter a ngosukid el mo ungil a uldesued el kired?

5 A apostol el Paulus a mesaod a bebil el tekoi el sebechel el ngosukid el mo ungil a uldesued el kired. Ngmilengelechel er tirke el ngar er a ongdibel er a Korinth el kmo: “Bo mungil el merriter er kemiu e mosekemiu el kmo kom ungil el oltirakl a cho moumeral tekoi.” (2 Ko. 13:5) A “cho moumeral tekoi” a mesaod el kirel a rokui el klaumerang er a Rekristiano el ngar er a Biblia. Me a lsekum a tekinged me a omerelled a oltirakl er a osisecheklel a Biblia, e ngbelkul a kmo kede ‘ungil el oltirakl a doumeral tekoi.’ Me ngbleketakl el kmo ngdiak el sebeched el kuk di melilt a klaumerang el soad el oltirakl e debechei a bebil. Ngkmal kired el oltirakl a rokui el osisechakl el ngar er a Biblia el kirir a Rekristiano.​—Jak. 2:10, 11.

6. Ngera uchul me ngkired el merriter er kid el kmo kede ‘ungil el oltirakl a doumeral tekoi’? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

6 Nglocha mo chetim el di kau el merriter er kau e le ke omdasu el kmo ngdiak mrredemelel. Engdi a osengel a Jehovah el bedul kid a lmuut el klou a ultutelel e le ngmedengei a lmuut el betok er aike el dodengei. (Isa. 55:8, 9) Ngii a merriter er tirke el mengull er ngii, el diak el belkul a kmo ngoukerrekeriil er tir e ngbai omes a ungil el blekerdelir e olengeseu er tir. Me sel mousbech er a Tekingel a Dios el merriter er kau el kmo ke “ungil el oltirakl a cho moumeral tekoi” e ke mo medengelii a uldesuel a Dios el kirem. Tiang a ngosukau el mo diak molatk el kmo ngdiak a ultutelem el chad e dirrek el ngosukau el mo melatk er a osengel a Dios el bedul kau el kmo: Ke mekreos er a osengel. Me sel molatk er tiang e ngdi ua omomkais er a kateng me bo el mellomes a chelsel a milkolk el delemerab.

7. Ngmekerang a kerebai er a reblak a rengrir el chad el ngar er a Biblia e ngosukid?

7 A ungil el rolel e ngsebechem el merriter er kau a sel molebedebek a kerebai er tirke el blak a rengrir el chad el ngar er a Biblia. Molatk a blekerdelel a klengar er tir me a uldesuir e mesa el kmo omko ke mla er isei e ke mo mekerang. Me bo domes a edei el kerebai el mesaod er a rolel e ngsebechem el ousbech er a Biblia el oterekeklii el kmo ke “ungil el oltirakl a cho moumeral tekoi.” E tiang a dirrek el ngosukau me ngmo ungil a uldesuem el kirem.

A CHEBUUL EL MELAKL EL DIL

8, 9. (a) Ngmle ua ngera blekerdelel a klengar er ngika el melakl el dil? (b) Nglocha mle ua ngera uldesuel?

8 A Jesus a mla er a templo el ngar er a Jerusalem e omes er a ta el chebuul el melakl el dil. Me a kerebil ngika el mechas a ngosukid el mo ungil a uldesued el kired alta ngdiak el sebeched el remuul a rokui el tekoi el soad el meruul. (Monguiu er a Lukas 21:1-4.) Ka molatk er a blekerdelel a klengar er ngii. A kot, nglocha dirk mengeiung el kirel a bechil el mla mad. E a osisiu el taem, e a remengeteklel a klechelid a mengeblad e mengebuul er a remelakl el dil el uai ngii e bai diak lolengeseu er tir. (Lk. 20:47) Ngkmal mle chebuul a uchul me a tengetengel a di mle ua ildisel a kerrekerengel a chad er a ureor er a chelsel a sesei el bung.

9 Ka di molatk er a uldesuel ngika el melakl el dil er a bo lesiseb er a mekesekesel a templo el olab a di teblo el sens. Ngmo omdasu el kmo ngkmal kekerei a tengetengel a lomekesiu er ngii er aike el mle sebechel el melenget er a ledirk el chad a bechil? Me sel lomes aike el betok el tengetengir a rebebil, e ngmo merur e omdasu el kmo ngdiak a ultutelel a tengetengel? Ngmle sebechel el mo uaisei a uldesuel, engdi ngii a di lilecha aike el mla er ngii er ngii el mo olengeseu er a mera el omengull.

10. Ngmilekerang a Jesus e ochotii el kmo ngika el melakl el dil a mle mekreos er a osengel a Dios?

10 A Jesus a dilu el kmo ngika el melakl el dil me a tengetengel a kmal mle mekreos er a osengel a Jehovah. Ngdilu el kmo nglilecha kuk betok er tirke el rokui el merau el chad. Alta e a tengetengel a mo uldak er aike el tengetengir a rebebil, engdi a Jesus a kmal mle soal sel tengetengel el mo er a Jehovah. Tirke el ulemechur a tenget er a templo a kmal dimlak el sebechir el mo medengelii a osengel a Jehovah el kirel a kerresel aika el teblo el sens me ngike el chad el millechang. Me nguaisei, engdi a osengel a Dios a lmuut el klou a ultutelel el diak el osengir a rechad me a lechub e ngsel uldesuel ngika el melakl el dil. Ngsebechem el ousbech er tia el cheldecheduch el merriter er kau?

11. Ngera sebechem el suubii er a cheldechedechal ngika el melakl el dil?

11 A blekerdelel a klengar er kau a ngar er ngii a lerellii er aike el tekoi el kau a omsang a Jehovah. A rebebil a diak el sebechir el mengoit er a klou el taem el oldingel e le ngcheluodel me a lechub e ngsecherel a bedengir a uchul. Me a leuaisei, te mo omdasu el kmo ngdiak a ultutelel a loluches a temir? Me alta e ke dirk ngeasek me a lechub e ngmesisiich a bedengem, engdi ke locha mo omdasu el kmo ngkmal di kekerei a temem el mesiou er a Dios sel momekesiu er ngii er aike el betok el sikang el longoit a rechedal a Dios el mesiou er ngii. A cheldechedechal ngika el melakl el dil a osisecheklid el kmo a Jehovah a omes a rokui el mekekerei el tekoi el doruul el kirel, el ileakl sel sekum kede ngar er a chelsel a meringel el blekeradel. Ka molatk er a omesiungem el mo er a Jehovah er tia el mlo merek el rak. Ngmla er ngii a ta el taem el mle kirem el choitii a klou a ultutelel el tekoi er a klengar er kau me bo el sebechem el mesiou er a Jehovah? A leuaisei, e bo lulterekokl a rengum el kmo a tekoi el mriruul er sel taem a kmal mekreos er a osengel a Jehovah. Me sel moukerebai er ngika el melakl el dil e moruul aike el rokui el sebechem el kirel a Jehovah, e ke ochotii el kmo ke “ungil el oltirakl a cho moumeral tekoi.”

“MNGUU A KLENGAR ER NGAK”

12-14. (a) Ngmlo ua ngera uldesuel a Elias? (b) Ngera uchul me ngulemdasu el uaisei?

12 A profet el Elias a kmal mle mesisiich a klaumerang er ngii e blak a rengul el mo er a Jehovah. Engdi a ta el taem, e ngkmal mlo mechitechut a rengul me ngullengit er a Jehovah el kmo: “Ng kmal isong e RUBAK. Mnguu a klengar er ngak; ng bai ungil a kmad!” (1 Ki. 19:4) Tirke el dirkak a ta el bo lechermii tia el tekoi a sebechir el mo omdasu el kmo a Elias a di millekoi a tekoi el dimlak el mera el ngar er a rengul. (Job 6:3) Engdi aika el tekoi a mera el mla er a rengul. Me ngsebeched el mesa el kmo a Jehovah a dimlak bo el kesib a rengul er a Elias e ngbai ngilsuir.

13 Ngera uchul me a Elias a mlo omdasu el uaisei? Telkib er a uchei er tiang, e ngrirellii a mengasireng el tekoi el ochotii el kmo a Jehovah a mera el Dios. E a uriul er tiang, e a 450 el profet er a Baal a ngilemed. (1 Ki. 18:37-40) Me a Elias a locha mlo omdasu el kmo a rechedal a Dios a lmuut el mo er a mera el omengull, engdi ngdimlak bo el uaisei. A mekngit el Kuin el Jesebel a milsumech el mo er a Elias el kmo ngmo mekodir. Me a dektel el kirel a klengar er ngii a uchul me ngchiliis er a beluu er a Israel el mo imuul el mo er a ked er a Juda.​—1 Ki. 19:2-4.

14 Me sel taem er a lengar er a ked el di ngii el tang a Elias, e ngmlo omdasu el kmo a urerel el profet a dimlak a belkul. Me ngdilu er a Jehovah el kmo: “Ng bai ungil a kmad!” Me ngulemelechesiu er ngii el ua lak a ultutelel er a osengel a Jehovah me a redi chad.

15. Ngmilekerang a Dios e ochotii el mo er a Elias el kmo ngdirk mekreos er a osengel?

15 Engdi Ngike el Chimong el Kedidai el Dios a kuk mle ngodech a osengel el kirel a Elias. Ngkmal dirk ulemes er a Elias el mekreos er a osengel me ngmle soal a bo lodengelii tia el uldesuel. Me nguldureklii a anghel el mo melisiich er ngii. Ngdirrek el ulemsang a kelel me a imelel el ngosuir el mo sebechel el outekangel er tia el 40 el sils el omerollel el mo er a Rois Sinai. Me sera bo lomdasu el kmo ngdikea rechad er a Israel el blak a rengrir el mo er a Jehovah, e ngmle ungil a rengul a Dios el sumecheklii tia el cheleuid el uldesuel a Elias. A Jehovah a dirrek el milsang a Elias a lmuut el bebil er a ngerechelel me ngkilengei el mo meruul. Me a Jehovah a ngilsuir me ngmlo mesisiich a rengul e liluut el mo mesiou el profet.​—1 Ki. 19:5-8, 15-19.

16. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a mla smisichau?

16 Ngsebechem el ousbech er a cheldechedechal a Elias el oterekeklii el kmo ke “ungil el oltirakl a cho moumeral tekoi,” e dirrek el ousbech er ngii el melisiich er a rengum. Me a kot, e molatk aike el tekoi el bla lrruul a Jehovah el ngosukau. El ua tiang, ngmla ta el lengesukau a ta er a remechuodel me a lechub e ngta er a Kristiano er a taem el muluusbech a ngeso? (Gal. 6:2) A Biblia, me aike el babilenged, me a miting ngmla ngosukau el mo melechesuar el kmo a Jehovah a omekerreu er kau? Me sel omluut el nguu a ngeso el okiu aikaikid el rolel, e molatk el kmo ngmla er ker a ngeso el mei e lak mobes el meluluuch el mereng a sulel a Jehovah.​—Psa. 121:1, 2.

17. Ngera el tekoi a klou a ultutelel er a osengel a Jehovah?

17 A ongerung, lak mobes el kmo a mekngit el uldesued a sebechel el mengeuid er kid. Engdi a osengel a Dios el bedul kid a lmuut el klou a ultutelel. (Monguiu er a 1 Samuel 16:7.) A Jehovah a omes er a bltkil a rengud me a blakerreng er kid el klou a ultutelel. E a osengel el bedul kid a diak lultuil er a ildisel a tekoi el doruul el mo er ngii. Me a lmuut el tang, ngsebeched el mo ua uldesuel a Elias el omdasu el kmo ngdirkak a ngera el bla deruul er a omesiunged el mo er a Jehovah. Engdi ngdiak leuaisei e le ke locha mla ngosuterir a rebebil el ngar er a ongdibel e diak modengei. Me a rechad el ngar er a basio el doldingel er ngii a locha mla mo medengelii a klemerang e le kau el blak a rengum el oldingel a obliil.

18. Ngolechotel a ngerang aike el techall er a omesiou el lomeskau a Jehovah?

18 E a ulebongel er ngii, e momes a derta el techall er a omesiou el lomeskau a Jehovah el ua lolechotel a kmo ngdmeu a rengul er kau. (Jer. 20:11) Me kau a di ua Elias el locha mo mechitechut a rengum a lsekum a omesiungem el mo er a Jehovah a kora ua lak lungil me a lechub e ngdiak el sebechem el oltaut a turrekong er kau. Engdi lak mobes el kmo, ngdirk ngar er ngii a ileakl el techellem el omerk er a ungil chais e mo okedongall el ta er a Sioning er a Jehovah. Me molemolem el blak a rengum el mo er a Jehovah. E seikid e ngua lullekoi a Jesus el kmo ngsebechem el ‘mobengkel el ngar a deurreng!’​—Mt. 25:23.

A NGLUNGUCHEL A CHAD EL ‘LMANGEL A RENGUL’

19. Ngmle ua ngera uldesuel ngike el milluches er a Psalm 102?

19 Ngike el milluches er a Psalm 102 a kmal mle ouedikel a rengul. Ng ‘lilangel a rengul’ el chormang e dikea klisichel el outekangel a mondai er ngii. (Psa. 102:5) Ngdi ulemdasu el kirel a ringelel, me ngii el sabisi, me a tekoi el ngar er a rengul. (Psa. 102:3, 4, 6, 11) Ngdirrek el ulemdasu el kmo a Jehovah a mle soal el mengider er ngii el mengoit er ngii.​—Psa. 102:10.

20. Ngmekerang a nglunguuch e ngosuir a chad el blechoel el mekngit a uldesuel?

20 Nguaisei, engdi ngike el milluches er a Psalm a dirk mle sebechel el ousbech er a klengar er ngii el mengebkall er a Jehovah. (Monguiu er a Psalm 102:19-21.) A Psalm 102 a olecholt el kmo ngmo lmuut er tirke el ‘ungil oltirakl a doumeral tekoi’ me te dirrek el sebechir el chuarm e di mo melatk er a mondai er tir. Me ngike el milluches er a Psalm a kmal mle sabisi e di ulemdasu el kmo ngdi iliuekl er a mondai er ngii el di ua “suebek el charm el di ngiil tang el ngar a chetebtel a blai.” (Psa. 102:7) A lsekum e ke omdasu el uaisei, e moluluuch el mo er a Jehovah el ouchais a ngar er a rengum, el di ua ngike el milluches er a Psalm. A nglunguchem a sebechel el ngosukau el mo mesisiich er a mekngit el uldesuem. Me a Jehovah a tibir el kmo “ng mo remenges a nglunguchir a re mlechoit el chedal, e remenges a ongterir.” (Psa. 102:​17) Moumerang er tia el telbilel.

21. Ngmekerang a chad el mechitechut a rengul e sebechel el mo ungil a uldesuel el kirel?

21 A Psalm 102 a dirrek el ochotii a rolel e ngsebechel el mo ungil a uldesuem. Ngike el milluches er tia el Psalm a mlo ungil a uldesuel er a bo lomuchel el melatk el kirel a deleuill er ngii me a Jehovah. (Psa. 102:12, 27) Ngmlo mechelaod a rengul er a bo lodengei el kmo a Jehovah a blechoel el ngosuterir a rechedal el mo outekangel a mondai er tir. Me a lsekum ngmo mechitechut a rengum me ngmo diak el sebechem el remuul aike el soam er a omesiungem el mo er a Dios, e moluluuch el kirel. Molengit er a Dios me lorrenges a nglunguchem me bo el sebechem el mo mechelaod a rengum e dirrek el bo el sebechel a ‘ngklel el mo muchais.’​—Psa. 102:20, 21.

22. Ngmekerang a dodeuir a rengul a Jehovah?

22 Ngsebeched el ousbech er a Biblia el oterekeklii el kmo kede mekreos er a osengel a Jehovah e dirrek el ‘ungil el oltirakl a doumeral tekoi.’ Me alta e ngdiak leblechoel el mo ungil a uldesued er a bek el taem e le kede kiei er tia el mekngit el beluulechad er a Satan, engdi ngsebeched el rokui el odeuir a rengul a Jehovah e mo nguu a diak a ulebengelel el klengar a lsekum kede melemolem el blak a rengud el mesiou er Ngii.​—Mt. 24:13.