Skip to content

Skip to table of contents

Moukerebai er a Klaumerang er a Moses

Moukerebai er a Klaumerang er a Moses

“A Moses a uluumerang a uchul me ser a bo le klou el chad e ng mle chetil a lolekoi er ngii el kmo ng ngelekel a ngelekel a Farao el redil.”​—HEB. 11:24.

1, 2. (a) A Moses ngmillilt el mo mekerang er sera bo le 40 a rekil? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera uchul me ngmillilt el mo chuarm el obengterir a rechad er a Israel?

 A MOSES a mle medengei el kmo ngsebechel el mo ungilbesul a klengar er ngii er a Ekipten. Ngulemes aike el meklou e klebokel el blirir a remerau. Ngdirrek el mirrodel el mo ngelekel a king er sel beluu e “mlosisechakl er a bek el llomeserreng er a re chad er a Ekipten” el locha uldimukl er a omesubel a btuch, tekoi er a math, architecture, science me a arts. (Rel. 7:22) Me ngmle klou a techellel el mo betok a ududel, olab a klisiich, e meruul a lmuut el bebil er a tekoi el diak el sebechir a redi chad er a Ekipten el meruul.

2 Me nguaisei, engdi sera bo el 40 a rekil, e a Moses a ngileltii a tekoi el kmal ulemekerrau er a rengul a Farao me a rechad er a blil. Ngchilitii sel ungilbesul el klengar er ngii el ngar er a Ekipten. Me a ker a kmo, ngmle soal el mo ta er a redi chad er a Ekipten? Ngdimlak. Ngbai ngileltii el mo obengterir a resibai. E ngera uchul? E le nguluumerang er a Dios. (Monguiu er a Hebru 11:24-26.) A klaumerang er ngii a ngilsuir me ngua ble lsebechel el omes er a Jehovah. Ngmle mesisiich el oumerang er “ngikel diak le moues” el Dios me a otutel a telbilel.​—Heb. 11:27.

3. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a ngera el edei el ker?

3 Kid me ngkired el mo ua Moses el diak di doltaut a osenged er tia el beluulechad, ngbai kirel el mo mesisiich a klaumerang er kid me ngmo sebeched el ua domes er a Jehovah. (Heb. 10:38, 39) Me chelechang e desisichii a klaumerang er kid el oeak a omesodel aike el bades er a Hebru 11:24-26 el mesaod el kirel a Moses. Molasem el onger aika el ker: Ngmilekerang a klaumerang er a Moses e ngosuir el mo oltngakl a tekoi el mo uchul a ngibes? Ngmilekerang a klaumerang er ngii e rullii el mo omes er a techellel el mo mesiou er a Jehovah el klou a ultutelel, alta e a rebebil a ulemtok er ngii? E ngera uchul me ng “ultaut osengel er a mo omeksullel”?

NGULELTNGAKL A TEKOI EL MO UCHUL A NGIBES

4. Ngera ngmiltebengii a Moses el kirel a “deurreng er a klengit”?

4 A Moses a mle mesisiich a klaumerang er ngii me ngmle sebechel el mtebengii el kmo a “deurreng er a klengit” a di tedeb. Engdi a rekuk bebil a locha mle ngodech a uldesuir. E ngera uchul? E le te ulemes er a rechedal a Dios el chuarm er a klsibai, engdi sel lomes er a beluu er a Ekipten e ngkmal mla mo mesisiich alta ngblil a omengull el bleob me a tekoi er a olai. Engdi a Moses a mle medengei el kmo a Dios a sebechel el ngmodech a tekoi. Me alta e seikid el taem e tirke el millemolem er a rengrir a mle ungilbesrir, engdi a Moses a uluumerang el kmo a remekngit a mo nguemed. Sei a uchul me ngdimlak el mekesuseu er a “tedeb el deurreng er a klengit.”

5. Ngera ngosukid me ngmo sebeched el oltngakl er a “tedeb el deurreng er a klengit”?

5 Ngmekerang e mo sebechem el oltngakl er a “tedeb el deurreng er a klengit”? Lak mobes el kmo, a ngii di el deurreng el mei el oeak a mekngit el omeruul a di mei e mereched el mo diak. A klaumerang a sebechel el ngosukau el mo medengei el kmo “a beluulchad ma ikel rokui el ngar a chelsel, el lesal ngemokel a rengrir a re chad er ngii, a di mei el remiid.” (1 Jn. 2:15-17) Molatk er a ngar medad el taem e momtab aike el mo duubech el mo er tirke el chad el melemolem el meruul a mekngit. Te ua ledechor er a “bekititerachel e . . . di mereched el mokngemed.” (Psa. 73:18, 19) Me sel taem el mchelebangel a ongetikaik, e molatk el kmo, ‘Ngsoak a bo leua ngerang a klengar er ngak?’

6. (a) Ngera uchul me a Moses a “mle chetil a lolekoi er ngii el kmo ng ngelekel a ngelekel a Farao el redil”? (b) Ngera uchul me ke omdasu el kmo ngmle ungil a omelilt el lerirellii?

6 A omelilt er a Moses el kirel a urerel a dirrek el mle ultuil er a klaumerang er ngii. Me a klaumerang er ngii a uchul “me ser a bo le klou el chad e ng mle chetil a lolekoi er ngii el kmo ng ngelekel a ngelekel a Farao el redil.” (Heb. 11:24) Ngdimlak lomdasu el kmo, a lsekum ngmo ngarbab el chad er a kort er a Farao e ngmo sebechel el meruul a soal a Dios el oeak sel lousbech a ududel me a klisichel el olengeseu er a rechedal el chad er a Israel. Ngbai tilbir el mo betik a rengul er a Jehovah el oba rengul me a klengar er ngii me a klisichel el rokir. (Dut. 6:5) Me a omelilt er ngii a mlo uchul e ngdimlak bo el charm er a betok el ringel. E le uriul e a rechad er a Israel a ririimeterir a rechad er a Ekipten. (Exo. 12:35, 36) E a Farao a mlotuub e riros. (Psa. 136:15) E kuk mlo ua ngerang a klengar er a Moses? A Dios a uluusbech er ngii el mo mengetakl er a rechad er a Israel el mo tuobed er a klsibai er a Ekipten. Me ngkmal mle ungil a klengar er ngii.

7. (a) A doltirakl er a Mateus 6:19-21, e ngera uchul me ngkired el mengetmokl er kid el kirel a diak a ulebengelel el klengar? (b) Mosaod er a klekakerous er a chad el mengetmokl er ngii el kirel a diak a ulebengelel el klengar me a tedeb el klengar.

7 A lsekum e ke dirk ngeasek e mesiou er a Jehovah, e ngmekerang a klaumerang a lengesukau el mo ungil el melilt er a mo urerem? Mketmeklau el kirel a ngar medad el klebesei. Moumerang a telbilel a Dios e mketmeklau el kirel a diak a ulebengelel el klengar el diak di el tedeb. (Monguiu er a Mateus 6:19-21.) A Sophie el ngii a mle meduch el ou ballet a rirellii tiaikid el rolel a omelilt. A betok el kombalii er a ballet er a beluu er a Merikel a mle soal el msang a scholarship me a ungil el ureor. Ngdmu el kmo “ngkmal ungil sel sekum a rechad a sorir kid.” Ngulemdasu el kmo ngkuk meduch er tirke el bebil er a rechad er a ngloik. Engdi ngdimlak el deu a rengul. Me ngulemes er a video el Young People Ask​—What Will I Do With My Life?, e dilu el kmo: “Ak mlo medengei el kmo, a beluulechad a mla meskak a kerruul me a chetengakl el uchul me ak mla oridii a deleuill er ngak me a Jehovah.” Me ngmiluluuch e ngileltii el mo diak lou ballet. Me ngmlo ua ngera uldesuel? Ngdmu el kmo: “Ngdiak a ta el bo kuureng er sel di mla klengar er ngak. Ak bai kmal imis el dmeu a renguk er chelechang. E ngak me a bechik a di dul pioneer. Me alta ngdiak a ngera er kemam e diak lorael a chisam, engdi ngungil a deleuill er kemam me a Jehovah, e mesuub el obengterir a rechad, e melasem el oltaut a turrekong er kemam el kirel a omesiungam. Me ngkmal diak kuuchel er a renguk.”

8. Ngera el omellach er a Biblia a ngosuterir a rengeasek el mo ungil el melilt aike el bo loruul er a klengar er tir?

8 A Jehovah a ungil el medengei el kmo ngera mo uchul a klungiolem. A Moses a dilu el kmo: “Morrenges er sel longeriil er ngii er kemiu a RUBAK el Dios er kemiu. Moluu er a RUBAK e moruul a ikel rokui el lolekoi. Bo le betik a rengmiu er ngii e mosiou er ngii el oba rengmiu ma omelebedebekiu el rokir, e molengesenges a rokui el llechul. Ak umeskemiu ngii el llach er chelechal sils el kirel a klungioliu.” (Dut. 10:12, 13) Me chelecha el dirk mngeasek, e molilt a ureor el ngii a meskau a techellem me ke mesiou er a Jehovah e mo betik a rengum er ngii ‘el oba rengum ma omelebedebekem el rokir.’ Ngmo ulterekokl a rengum el kmo sel moruul el uaisei, e ngdi mo uchul a klungiolem.

NGULEMES ER A TECHELLEL EL MESIOU EL MEKREOS

9. Ngera uchul me nglocha mle meringel er a Moses el meruul a ngerachel el mloterekokl er ngii?

9 A Moses a “ulemdasu el kmo a bo lecharm er a dellenguul el kirel a Mesias e ng kuk lmuut el klou a belkul er a rokui el klungiaol er a Ekipten.” (Heb. 11:26) Tia el bades a mesaod er a Moses el kmo ng “Mesias,” el belkul a kmo, a Jehovah a ngileltii el mo otebedeterir a rechad er a Israel er a Ekipten. Me a Moses a mle medengei el kmo tiang a mo meringel el tekoi e dirrek el mo uchul a “dellenguul” me a lechub e ngultok. Uchei er tiang e a ta er a chad er a Israel a millenguul er ngii el kmo: “Ng techa rirellau el mo merreder e chad er a kerrekeriil er kemam?” (Exo. 2:13, 14) Me a uriul e ngdi mle ngii el oker er a Jehovah el kmo: “Chelechal lak lorrenges a re chad er a Israel, e ngera ma Farao a kirel el orrenges er ngak?” (Exo. 6:12) Me a Moses a milengetmokl er ngii el kirel a ultok er a loluluuch el ouchais a sebekreng er ngii el mo er a Jehovah. Me ngmilekerang a Jehovah e ngosuir el mo rullii a ngerechelel?

10. Ngmilekerang a Jehovah e melisiich er a Moses el mo rullii a ngerechelel?

10 A kot, e a Jehovah a tilbir el mo er a Moses el kmo: “Ak mo obengkem.” (Exo. 3:12) Ongerung, e ngmilsa omelatk me a blekeu er a losaod er a ta er a belkul a ngklel el kmo: “Ak Mo Ngii Di el Ngerang Me Kutaut a Moktek er Ngak.” * (Exo. 3:14NW) E a ongedei, e ngmilsa Moses a klisiich el mo meruul a mengasireng el tekoi el ochotii el kmo ngmera el mlodurokl er a Dios. (Exo. 4:2-5) Me a ongeuang, e a Jehovah a tiltkii a Aron el mo melekingel a Moses e ngelsuil me bo el sebechel el rullii a ngerechelel. (Exo. 4:14-16) Me ngar er a ulebengelel a klengar er a Moses, e ngmlo ulterekokl a rengul el kmo a Dios a olengeseu er a remesiungel el mo otaut a ngerachel el bla loterekokl er tir. Seikid a uchul me ngmle sebechel el melekoi er a Josua el kmo: “A RUBAK a di ngii a mo choitikikau e mo obengkem. Ng diak di bo le bechikau ma lechub e le chitau, me lak bo le mechitechut a rengum ma lechub e bo medakt.”​—Dut. 31:8.

11. Ngera uchul me a Moses a ulemes er a techellel el mesiou el mekreos?

11 Me ngoeak a ngelsuil a Jehovah, e a Moses a ulemes er tia el meringel el ngerachel el kuk mekreos er a “rokui el klungiaol er a Ekipten.” Ngdiak a ngii di el tekoi el sebechel el mo mekesiur a techelled el mo mesiou er ngike el kot el kedidai el Dios. Ngera ultutelel a deruchall er omerreder er a Ekipten a domekesiu er ngii er a deruchellel a chad el lengiltii a Jehovah el mo mengeteklir a rechad er a Israel? A Moses a ngiluu a omeksullel e le ngmle melemalt a uldesuel. Ngmle dmeu a rengul er a kmes el deleuill er ngii me a Jehovah el Ngii a milsa klisiich el mo meruul a meklou el tekoi er a longetakl er a rechad er a Israel el mo er a Beluu er a Nglat.​—Dut. 34:10-12.

12. Ngera el techall er a omesiou a bla lebeskid a Jehovah?

12 A Jehovah a dirrek el mla oterekokl a ngerecheled el meskid a techelled el mo omerk er a ungil chais, el ua apostol el Paulus me a relmuut el bebil. (Monguiu er a Rellir 9:15.) Me kid el rokui a ngar er ngii a techelled el meruul er tia el ureor. (Mt. 24:14; 28:19, 20) A rebebil a mesiou el mui el taem. E dirrek el ngar er ngii a rudam el mla metutk el mo mechuodel er a ongdibel me a lechub e te mesiou er a ongdibel. Me nguaisei, engdi a rebebil er a rechedam el diak losiou er a Jehovah a locha omes aike el techellem er a omesiou el ua lak a belkul. Te locha dirrek el mo melekoi a mekngit el kirem e le kau el ousbech a temem me a klisichem el mesiou er a Jehovah. (Mt. 10:34-37) Ngsebechel a tekingir el mengitechut er kau me ke mo omdasu el kmo a tekoi el moruul a diak a ultutelel me a lechub e ngdiak el sebechem el otaut a ngerechelem. Me ngmekerang a klaumerang e ngosukau el mo outekangel aika el tekoi?

13. Ngmekerang a Jehovah e ngosukid el mo remuul a ngerachel el bla loterekokl er kid?

13 Bo el blak a rengum el meluluuch el olengit a ngeso er a Jehovah e moumerang el kmo ngmo ngosukau. Mouchais er ngii er a sebekreng er kau. Ngmilskau a ngerechelem me ngulterekokl el mo ngosukau el kutmokl. El okiu a ngera el rolel? El di ua lurruul el mo er a Moses. A kot, e ngtibir el kmo: “Ak mo rullau el mo mesisiich, e ngosukau; ak mo sobecheklau e osebelau.” (Isa. 41:10) Ongerung, e ngoterekeklii el kmo ngsebechem el oumerang a telbilel er a ledu el kmo: “A ika tekingek, me ng mo tmaut.” (Isa. 46:11) E a ongedei, e ngmeskau a “klou el klisiich” me ngmo sebechem el rullii a ngerechelem. (2 Ko. 4:7) Me a ongeuang, e ngika el betik a rengul el Chedam a meskau a klodam er kau er a beluulechad el rokir me kom ‘kasisiich e kaingeseu’ er a delongeliu. (1 Th. 5:11) Me sel lengesukau a Jehovah el mo rullii a ngerechelem e nglmuut el smisichii a klaumerang er kau. E tiang a rullau el mo omes er a techellem er a omesiou el lmuut el mekreos er a ngii di el tekoi er tia el beluulechad.

“NG ULTAUT OSENGEL ER A MO OMEKSULLEL”

14. Ngera uchul me ngmle ulterekokl a rengul a Moses el kmo ngmo nguu a omeksullel?

14 A Moses a di mle “ultaut osengel er a mo omeksullel.” (Heb. 11:26) Alta ngmle betok a tekoi el dimlak lodengei el kirel a ngar medal el klebesei, engdi ngmilecherei sel telkib el klemedengei er ngii me ngomekrael er ngii. A klaumerang er ngii a di ua klaumerang er a Abraham el uluumerang el kmo a Jehovah a sebechel el olekiis er a rulekoad. (Lk. 20:37, 38; Heb. 11:17-19) Me a klaumerang er ngii er a telbilel a Dios a uchul, me ngdimlak lomes aike el 40 el rak er ngii er a beluu er a Midian, me a 40 el rak er a lengar er a ked el ua lak a ultutelel. Me alta e a Moses a dimlak lodengelii a rolel er a Jehovah a bo loltaut a telbilel, engdi ngkmal mle mesisiich a klaumerang er ngii me ngdi ua ble lsebechel el omes er a omeksullel.

15, 16. (a) Ngera uchul me ngkired el ultaut osenged er a omeksulled? (b) Ke omes el beduluchei el kirel a ngera el klengeltengat el mo er ngii er cheungel a omengederederel a Rengedel a Dios?

15 Me kau ng ‘ultaut osengem er a omeksullem’? Kede di ua Moses el diak dodengei a rokui el tekoi el kirel a otutel a telbilel a Dios. El ua tiang, ngdiak dodengelii “a le mer ngii isel belsechel” a kloul ringel. (Mk. 13:32, 33) Me nguaisei, engdi kede medengei a lmuut el betok er aike el ble lodengei a Moses el kirel a Paradis. A Jehovah a mla ouchais a betok el tekoi el kirel a blekerdelel a klengar el bo doldeu a rengud er ngii er cheungel a omengederederel a Rengedel, me ngsebeched el ‘ultaut osenged’ er ngii. Me sel bo deblechoel el melatk er a klengar er a chelsel a beches el beluulechad e ngmengal mo soad el nguu a Renged el mo kot er a klengar er kid. E ngera uchul? Omomdasu, ke mo kongei el mecherar a blai a lsekum ngdiak a ungil klemedengei er kau el kirel? Ngkmal diak! Me ngdi osisiu, ngdiak el sebechel el mo blak a rengud er a tekoi a lsekum e ngdiak lulterekokl a rengud el kirel. Me a klaumerang er kid a kirel el rullid me ngmo sebeched el ungil mesang a klengar er kid er cheungel a Rengedel a Dios.

16 A osengem el kirel a klengar er cheungel a Rengedel a Dios a lmuut el mo bleketakl sel molatk er a klengar er kau el ngar er a Paradis. El ua tiang, sel mosuub er a Biblia e monguiu el kirir a rechad el kiliei er a uchei er a lemei a Jesus, e molatk a tekoi el soam el mo oker er tir sel lebekiis er a kodall, me aike el ker el locha sorir el oker er kau el kirel a klengar er a uriul sils. Molatk er a deuil a rengum sel mesterir a rechedam el mlad er a uchei er a omechell, me a techall el mobang el mo olisechakl er tir el kirel aike el bla leruul a Dios el kirir. Ngdirrek el kmal mo ungil a rengum el mesuub el kirel a tebelik el charm sel bo el budech tia el chutem. E molebedebek er sel taem el lluut el mo kmes a deleuill er kau me a Jehovah e lorael a bedengem el mo cherrungel.

17. Ngmo uchul a ngera el klungioled er chelechang sel bo el bleketakl er a uldesued a klengeltengat el mo er ngii?

17 Sel bo el bleketakl er a uldesued aika el klengeltengat el mo er ngii, e ngsmisichid me ngmo sebeched el outekangel el oba deurreng e melib a tekoi. A Paulus a milluches el mo er a rengellitel el Kristiano el kmo: A “lsekum kede melatk er a diak domes er ngii, e ng mo klou a rengud el mengiil.” (Rom 8:25) Me tia el bades a diak di lebo er a rengellitel el Kristiano e lemerekong, e ngdirrek el mo er a rokui el Kristiano el oba omelatk el mo kiei el diak a ulebengelel. Me alta e ngdirkak denguu a omeksulled, engdi ngkmal mesisiich a klaumerang er kid a uchul me ngklou a rengud el mengiil el kirel. Kid a di ua Moses el medengei el kmo a taem el dousbech er ngii el mesiou er a Dios a kmal ngar er ngii a belkul, e le “ikel moues a diak le meketeket e ng mo diak, e a ikel diak le moues a melemolem el diak a ulebengelel.”​—Monguiu er a 2 Korinth 4:16-18.

18, 19. (a) Ngera uchul me ngkired el melemolem el melisiich er a klaumerang er kid? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

18 A klaumerang er kid a ngosukid el mo ‘ultebechel a uldesued el kirel a ikel diak le moues.’ (Heb. 11:1) Engdi a rebebil er a rechad a diak a klaumerang er tir me ngdiak lodengelii a klungel a ultutelel a losiou er a Jehovah. Te bai omes er ngii el kmo ng “chelsengsang” el tekoi. (1 Ko. 2:14) A rebetok el chad er chelechang a dirrek el meringel er tir el oumerang el kmo a rechad a sebechir el kiei el diak a ulebengelel me a lechub e te mekiis er a kodall. Me te omes er tia el klumech el domerk er ngii el kmo ngdiak a belkul, el di ua uldesuir a rebebil er a rechad er a irechar el bedul a Paulus.​—Rel. 17:18.

19 Kede kiei el iliuekl er a rechad el diak loumerang a uchul me ngkired el melemolem el melisiich er a klaumerang er kid. Molengit er a Jehovah me lengesukau “me lak bo mechitechut el oumerang.” (Lk. 22:32) Me bo deua Moses el melatk el kirel a telemellel a klengit, me a kerresel a omesiunged el mo er a Jehovah, me a omeltked el kirel a diak a ulebengelel el klengar. Me ngdi aikaikid a sebeched el suub er a kerebil a Moses e merekong? Ngdiak. Ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesaod er a rolel e a klaumerang er a Moses a ngilsuir me ngmlo ua lulemes er a “Dios el ngikel diak le moues.”​—Heb. 11:27.

^ A ta el chellimosk er a omesubel a Biblia a milsaod er a belkul a tekoi el medung er a Exodus 3:14 el kmo, ngdiak a ngii di el ngerang el sebechel el torebengii a Jehovah me lak lotaut a soal. Ngmilluches el kmo: “Tia el ngakl [el Jehovah] a mlo ua mesisiich el cheotelir a rechad er a Israel,” el omekerreu er tir e mesterir a omelatk me a ongelaod.