Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah a Dios el Ungil el Chelderoder a Tekoi el Loruul

A Jehovah a Dios el Ungil el Chelderoder a Tekoi el Loruul

Ele Dios a diak le Dios er a klaiueong, ng Dios er a budech.”​—1 KO. 14:33.

1, 2. (a) Ngtecha ngike el kot el blebelel a Jehovah e milekerang er a lousbech er ngii? (b) Kede mekerang e medengei el kmo a rechanghel a kmal ungil el chelderoder?

 NGIKA el Ulemeob er kid el Jehovah a kmal ungil el chelderoder a rokui el tekoi el loruul. A kot e ngmilebii a Ngelekel el sechal el Jesus, el ngii a mlo okedongall el “Tekoi” e le ngii ngike el melekingel a Dios. A Biblia a kmo: “A Tekoi a di mla ngar ngii er uchei er a lobeob a beluulchad; ng ulebengkel a Dios.” Me a Jesus a mla mo betok el miliol el rak el losiou er a Jehovah. A Biblia a dirrek el mesaod el kirel a Jesus el kmo: “Ng uleak ngii e a Dios a riruul a bek el tekoi. Ng dimlak a ngerang el obeob el dimlak loeak ngii.” Ngbetok er a 2,000 el rak er a mla me mong, e a Jehovah a ulderchii a Tekoi el mei er a chutem el ngii a mlo cherrungel el chad el Jesus Kristus. Me ngkmal mle blak a rengul el meruul aike el rokui el ledilu er ngii a Demal me ngme meruul.​—Jn. 1:1-3, 14.

2 Me a uchei er a lemei er a chutem a Jesus e ngmle blak a rengul el mesiou er a Dios el “ua chad er omelib el blai.” (Osi. 8:30) Me a Jehovah a uluusbech er a Jesus el omeob er a rebetok el miliol el anghel el ngar er a eanged. (Kol. 1:16) A Biblia a subedid el kmo a Jehovah a ngar er ngii a kmal ungil el chelderoder el cheldebechel er a rechanghel er ngii. Ngdmu el kmo: “Ak liluut el omes, e rirengesterir a re anghel, el betok el telael ma re betok el milion! Te dilechor el meliuekl er a kingall.”​—Och. 5:11; Psa. 103:20, 21.

3. Ngua ngera ildisel a btuch me a planet? E okiu a ngera el rolel e ngungil el chelderoder?

3 A Jehovah er sera lebebii a melidiul, e ngmileob a diak lemochur el btuch me a planet. Me aikang tela ildisel? A ta el simbung er a Houston, Texas, el ngklel a Chronicle, a milsaod el kmo a re scientist a omdasu el kmo ngar er ngii a “300 sextillion” (300,000,000,000,000,000,000,000) el btuch me a planet el ngar er a melidiul. Me aika el btuch me a planet, ngungil el chelderoder? Chochoi, a btuch a ngar er ngii a cheldellel el domekedong el galaxy. E a derta er aika el galaxy a ngar er ngii a betok el planet me a betok el biliol me a lechub e ng triliol el btuch er a chelsel. E aika el galaxy a chelludel el okedongall el cluster, e aika el cluster a dirrek el cheldull er a chelsel a meklou el supercluster.

4. Kede mekerang e medengei el kmo a Jehovah a ungil el mengederoder er a remesiungel el ngar tia el chutem?

4 A rechanghel me a btuch me a planet a chelderoder el okiu a kot el mengasireng el rolel. (Isa. 40:26) Me ngkmal sebeched el oumerang el kmo ngika el Ulemeob er kid a ungil el mengederoder er a remesiungel el ngar tia el chutem. Me ngkmal klou a ultutelel el kirir el mo ungil el chelderoder e le ngbetok a meklou a ultutelel el ureor el kirir el meruul. Ngar er aika el mereko el betok el telael el rak e a Jehovah a ungil el mengederoder er a rechedal me bo el sebechir el blak a rengrir el mengull er ngii. Ngar er ngii a kmal betok el olechotel el kmo ngii a obengterir a rechedal e ngii a “diak le Dios er a klaiueong, ng Dios er a budech.”​—Monguiu er a 1 Korinth 14:33, 40.

A DIOS A MLE UNGIL EL MENGEDERODER ER A RECHEDAL ER A IRECHAR

5. Ngmilekerang e meterob a moktek er a Dios el kirel a beluulechad el telkib el taem?

5 A uriul er a lomeob er tirke el kot el obekel a Jehovah e ngdilu er tir el kmo: “Bo le betok a re ngelekiu, ma ruldidellel a rsechiu bo le kiei er ker me ker er a beluulchad e bo lorreder er ngii. Ak meskemiu a klisiich er omerreder er a ngikel, ma suebek el charm, ma rokui el meklou ma mekekerel tebelik el charm.” (Gen. 1:28) Ngdimlak lomeob er a rebetok el miliol el chad er a ta el taem. A Adam me a Eva a mle kirir el mo oungalek me a rengelekir me te mo oungalek el mo lmuut er a taem el rechad a mekekii tia el beluulechad. E le moktek er a Dios a mle soal a rechad a bo loruul er tia el beluulechad el rokir el mo paradis. Engdi sel taem er a bo lak lolengesenges er a Dios a Adam me a Eva e tia el moktek er a Dios a milterob el telkib el taem. (Gen. 3:1-6) A ruumesingd er a rengelekel a Adam me a Eva a dimlak losiou er a Jehovah, me a uriul e a “re bek el chad er a beluulchad a kmal mle dengerenger, ma mekngit el uldasu a blechoel el omekeek a uldesuir.” Aikaikid el “kngterir a uleberk er a beluulchad el rokir.” Seikid a uchul me a Dios a tilbir el mo okngemedeterir a rokui el mekngit el chad el oba Ieleb.​—Gen. 6:5, 11-13, 17.

6, 7. (a) Ngera uchul me a Jehovah a ulsebelii a Noah? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera dilubech el mo er tirke el rokui el dimlak lorrenges er a Noah?

6 Ngdiak el rokui el chad a ngilemed er a Ieleb. A Jehovah a “mle ungil a rengul er a Noah” e le ng “dimlak a telemellel,” e “mle ungil a delongelel ngii ma Dios.” A Jehovah a dilu er a Noah me bo loleketek er a klou el arhe e dirrek el childereder aike el rokui el mle soal a bo loruul. (Gen. 6:8, 9, 14-16) Tia el arhe a mle rruul el kirel el ombibechakl er a ralm me bo el sebechir a rechad me a charm el suobel er a Ieleb. Me a Noah me a telungalek er ngii a riruul aike el rokui el tekoi el ledilu er tir a Jehovah me bo loruul. Me a uriul er a losiseb a charm er a chelsel a arhe e a “Dios a chilsmerii a chesimer.”​—Gen. 7:5, 16.

7 A Noah el “ngikel omerk ra llemalt,” a milsubed er a rechad el kirel a Ieleb, engdi a ruumesingd er tir a dimlak lorrenges er ngii. (2 Pe. 2:5, BT) Ngar er a rak er a 2370 er a uchei er a Kristus, e ngmiltengel a Ieleb. Me a Jehovah a “di tilemall a rokui el outeliil el ngar a chutem,” engdi ngulsebelii a Noah me a rengelekel me a rebecherir. (Gen. 7:23) Me a rokui el chad el ngar tia el chutem er chelechang a mlei el okiu a Noah me a telungalek er ngii. E tirke el rokui el dimlak lorrenges er a Noah a di ngilemed er a Ieleb.

8. Ngera dilubech er sel taem el Dios a dilu er a rechad er a Israel me bo lesiseb er a Beluu er a Nglat?

8 Betok er a 800 el rak er a uriul er a Ieleb, e a Dios a milengederoder er a rechad er a Israel el mo chimo el renged. Ngchilderderii a mo rolel a klengar er tir el ileakl sel rolel a bo longull er ngii. El ua tiang, ngmillutk er a rebebil el mo prist me a re Levait el mo olengeseu er tir. Ngdirrek el millutk er a rebebil el redil el mo ‘mesiou er a tungelel a Tento er a RUBAK.’ (Exo. 38:8) A Jehovah a dilu er a rechad er a Israel me bo lesiseb er a beluu er a Kanaan. Engdi oumesingd er tir a mle medakt me ngdimlak lekengei el mong. Me a Jehovah a dilu er tir el kmo: Ng “dikea tar kemiu el mong e di tal Kaleb ma Josua.” Ngdi mle tir el terung a mlei el ullab a ungil chais el kirel a Beluu er a Nglat. (Ule. 14:30, 36-38) Me a uriul e a Jehovah a tiltkii a Josua el mo mengeteklir a rechad er a Israel. (Ule. 27:18-23) Me sel taem er a bocha longetakl er a rechad el mo soiseb er a Kanaan a Josua, e a Jehovah a dilu er ngii el kmo: “Bo mesisiich e bekeu! Lak medakt ma lechub e le telirm a rengum ele ngak el RUBAK el Dios er kau a mo obengkem er a ikel bek el bor ngii.”​—Jos. 1:9.

9. Ngmle ua ngerang a uldesuel a Rahab el bedul a Jehovah me a rechedal?

9 A Jehovah el Dios a di ulebengkel a Josua er a bek el taem. El ua tiang, ngar er a rak er a 1473 er a uchei er a Kristus, e a rechad er a Israel a kiliei el kmeed er a Jeriko er a beluu er a Kanaan. Me a Josua a ulderecheterir a reteru el chad el mo ourabek er a beluu er a Jeriko me te miltik er a oteruul dil el Rahab. A rechad er tia el beluu a millasem el omdechem er tirka el ourabek, engdi a Rahab a ulemart er tir er a chedoel a blil e dilu er tir el kmo: “Ak medengei el kmo, a RUBAK a mla meskemiu a beluu. . . . Aki rirenges el kmo ng milekera RUBAK er a lukdertii a Bekerkard el Daob el ngar medemiu. . . . Aki rirenges el kmo kom milekodeterir a re terul king er a re ngelekel a Amor.” Ngdirrek el dilu el kmo: “A Dios er kemiu el ngii a RUBAK a Dios er a eanged ma chutem.” (Jos. 2:9-11) A Rahab me a telungalek er ngii a ullab el mo er a rechedal a Jehovah. Me a uriul er a bo lemesisiich er a beluu er a Jeriko a rechad er a Israel, e a Jehovah a ulsebelii ngii me a telungalek er ngii. (Jos. 6:25) Me ngika el blak a rengul el Rahab a uleba klou el omengull el bedul a Jehovah me a cheldebechelel.

A REKOT EL KRISTIANO A MLE UNGIL EL CHELDERODER A TEKOI EL LORUUL

10. Ngera ngdilung a Jesus el mo er a remengeteklel a klechelid er a Judea, e ngera uchul?

10 Me sel taem el Josua a mle mengeteklir a rechad er a Israel e te millemolem el mo mesisiich er a mekemad e ngilai a betok el mats er a beluu er a Kanaan. Engdi ngar er a chelsel a bekord el 1,500 el rak er a uriul e a rechad er a Israel a mlo diak lolengesenges er a Jehovah el betok el taem. Me sel taem er a lemei er a chutem a Jesus, e a rechad er a Israel a kmal dikea lolengesenges er a Jehovah me a reprofet er ngii. Me a Jesus a milsaod el kirir a rechad er a Israel el kiliei er a Jerusalem el kmo: Te ‘omekoad er a re profet.’ (Monguiu er a Mateus 23:37, 38.) A Jehovah a ultngeklterir a remengeteklel a klechelid er a Judea e le tir el mlo diak lolengesenges. Me a Jesus a dilu er tir el kmo: “A Rengedel a Dios a bo le nguu er kemiu el mesterir a re bebil er a re chad el tirkel mo ourodech a ungil rodech.”​—Mt. 21:43.

11, 12. (a) Ngerang a ochotii el kmo a Jehovah a kilengei er tia el beches el cheldebechelel? (b) Te rua techang a mlo chedal tia el cheldebechel?

11 Ngdi mle telkib el taem er a uriul er a lemei er a chutem a Jesus e a Jehovah a ultngeklii a renged er a Israel. Engdi ngdirk mla er ngii a cheldellir a reblak a rengrir el mesiungel el ngar tia el chutem el tir a ullengesenges er a Kristus me aike el osisecheklel. Me sera Pentekost er a rak er a 33, e tia el beches el cheldebechel a ulemuchel el mo oba kengei er a Jehovah. Me te bekord el 120 el disaiplo er a Jesus a mle kldibel e “ng di mle mereched el mor ngii a orreek er a eanged el ua rrekel a mesisiich el eolt, el me mekekii a blai el rokir.” E sola e “te miles a kor a ngau el ua teletelel a chural a chad el mlo metengel er a derta er tir. Te rokui el meltuchel er a Chedaol Reng me te mocha melekoi a tekoi er a ngodech el beluu.” (Rel. 2:1-4) Me tia el klou el tekoi el dilubech a kmal ulechotii el kmo a Jehovah a kilengei er tia el beches el cheldebechel er a redisaiplo er a Kristus.

12 Ngar seikid el osisiu el sils e a bekord el 3,000 el chad a mlo soiseb er tia el beches el cheldebechelel a Jehovah. Me a Biblia a dirrek el dmu el kmo: “Ma Rubak a mle bek el sils el lomdois er tir ma ruumerang a merrael el mo betok.” (Rel. 2:41, 47) A redisaiplo er a Jesus a kmal mle blak a rengrir el omerk er a klumech me a Biblia a mesaod el kmo: A “tekingel a Dios a mengal uleberk, ma rultirakl er a Jesus el mlar a Jerusalem a mengal mlo betok.” Me a rebetok el melemalt a rengrir el uldimukl er a rebetok el prist a mlo oumerang a osisecheklel a Jesus. (Rel. 6:7) E sel taem el Jehovah a ulsisebeterir a Rechisentael er a chelsel tia el cheldebechel e ngdirrek el mileketeklii el kmo tia el cheldebechel a uleba kengei er Ngii.​—Monguiu er a Rellir 10:44, 45.

13. Ngera sel ureor el Dios a ulterekeklii el mo er a rechedal tia el beches el cheldebechelel?

13 Me ngkmal bleketakl a ureor el Dios a ulterekeklii er a rultirakl er a Kristus. Sera lengar tia el chutem a Jesus e ngmilecherei a kerebai el kirir el oltirakl er ngii. Ngtelkib el taem er a uriul er a lemetecholb, e a Jesus a ulemuchel el ouchais er a rechad el kirel a “Rengedel a eanged.” (Mt. 4:17) Ngdirrek el ulsisecheklterir a redisaiplo er ngii el mo meruul er a osisiu el ureor. Ngdilu er tir el kmo, te mo ouchais el kirel er a “Judea el rokir, ma Samaria, el mo lmuut er a bek el beluu er a beluulchad.” (Rel. 1:8) Me a redisaiplo er a Jesus te mle medengei el kmo ngera kirir el mo meruul? Chochoi! Ta el taem e a Paulus me a Barnabas a dilu er a Rechijudea el kmo, a redisaiplo er a Jesus a mo omerk er a klumech el mo er a rechad er a bebil er a beluu. Te dilu el kmo: “Tiakid a tekingel a Rubak el mer kemam el kmo: ‘Ak mla tutkau el mo llomes el kirir a re Chisentael, me ke mo rolel osobel el mor a beluulchad el rokir.’” (Rel. 13:14, 45-47) Me ngulemuchel er a taem er a rekot el Kristiano, e a rechedal tia el cheldebechelel a Dios a ouchais er a rechad el kirel aike el bla leruul a Jehovah el mo olsobel er a klechad.

A RECHEDAL A DIOS A SILOBEL

14. Ngera dilubech el mo er a Jerusalem er a irechar, e rua techang a silobel?

14 A ruumesingd el chad er a Judea a dimlak lekengei er a ungil chais el kirel a Jesus, e dirrek el dimlak lorrenges er a Jesus er sera losubed er tir el kirel aike el mo duubech el mo er a Jerusalem. Ngmilengelechel er a redisaiplo er ngii el kmo: “Sel mesa Jerusalem el bla liueklii a re soldau, e bo modengei el kmo ng di kmedul metemall. Isei e tirkel ngar a Judea a kirir el chemiis el mor a rois; me tirkel ngar a Jerusalem a kirir el tuobed, me tirkel ngar a ikrel a diak be le siseb.” (Lk. 21:20, 21) Me a Jerusalem a miltemall el kmal di ua ledilu Jesus. A Rechijudea a mlo omtok er a rechad er a Rom, me sera rak er a 66 e a urrurt er a resoldau er a Rom a mlo iueklii a Jerusalem el mocha melemall er ngii. Engdi tirka el soldau a di mle mereched el merael, me tiaikid a mlo techellir a rultirakl er a Jesus el tuobed er a beluu er a Jerusalem me a Judea. Me a rebetok er tir a chiliis el mo imuul er a Omoachel er a Jordan e ngilasech el mo er a rois. E ngar er a rak er a 70 e a urrurt er a resoldau er a Rom a liluut el mei el tomellii a Jerusalem. Me ngera dilubech el mo er a Rekristiano? Te silobel e le tir el ullengesenges a uleklatk er a Jesus.

15. Ngera uchul me a rebetok el chad a mlo Kristiano?

15 A rekot el Kristiano a mlodechelakl e mleasem a klaumerang er tir. Me nguaisei, engdi a rebetok el chad a mlo oumerang er a Kristus. (Rel. 11:19-21; 19:1, 19, 20) Ngmilekerang e mo uaisei? E le tir el uleba kengei er a Dios.​—Osi. 10:22.

16. Ngmle kirir a Rekristiano el mekerang me lolemolem el mesisiich a klaumerang er tir?

16 Me a rokui el Kristiano a mle kirir el mo blak a rengrir me lolemolem el mesisiich a klaumerang er tir me a kltarreng er a delongelir. Ngmle kirir el mesuub er a Biblia, e mo er a bek el miting, e dirrek el mo blak a rengrir el omerk er a klumech. A ongdibel a kmal mle ungil el chelderoder a tekoi er a chelsel. Ngmla er ngii a remechuodel me a remesiou er a ongdibel el olengeseu er tir. Me a ongdibel a ngilai a klungiaol el okiu a meringel el urerir tirka el odam. (1 Ti. 3:1, 8; 1 Pe. 5:1-4) Te dirrek el mle dmeu a rengrir er sel taem el loldingel er tir a rudam el oldingel a ongdibel el ua Paulus. (Rel. 15:36, 40, 41) Me ngkmal ungil a rengud el omes a osisiu el rolel a omengull el meketmokl er chelechang el di ua irechar. Me kede oba klou el omereng el saul e le a Jehovah el di blechoel el ungil el mengederoder a tekoi el loruul a remesiungel! *

17. Ngera kede mo mesaod er ngii er a ongingil el suobel?

17 Me kid a kiei er a uriul sils, me tia el beluulechad er a Satan a kmal di kmedu el mo nguemed. Me nguaisei, engdi a cheldebechelel a Dios el ngar tia el chutem a melemolem el di merael el beduluchei. Me kau ke merael el beduluchei el obengkel a cheldebechelel a Jehovah? A ongingil el suobel a mo ochotii er kau a rolel e ngsebechem el meruul er tia el tekoi.

^ Momes er a suobel el “A Rekristiano a Mengull el Oba Reng ma Klemerang” me a “Te Melemolem el Merael el ngar er a Klemerang” el ngar er a Ongkerongel er a November 1, 2002. A lsoam a lmuut el omesodel a tedebechel a cheldebechelel a Dios el ngar er tia el chutem, e momes er a babier el Te Rua Techang a Meruul a Soal a Jehovah er Chelechang?