Skip to content

Skip to table of contents

Kau, Ke Merael el Beduluchei el Obengkel a Cheldebechelel a Jehovah?

Kau, Ke Merael el Beduluchei el Obengkel a Cheldebechelel a Jehovah?

“Ele Rubak a mengkar er a re melemalt.”​—1 PE. 3:12.

1. Ngera el cheldebechel el mlo ngellitel el chedal a Dios a mlo mtechir a renged er a Israel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 A RECHEDAL a Jehovah el ngar er a chutem er chelechang a mengull er ngii el oltirakl a soal. A irechar e a renged er a Israel a mle ileakl el chedal engdi te mlo diak lolengesenges er ngii. Me a Jehovah a tileketekii a beches el renged er ngii el okiu tirke el uleltirakl er a Kristus. Me te mlo cheldebechel el ngii a omtechei er a Jehovah. Me alta e a Jerusalem a miltemall er a rak er a 70, engdi tia el cheldebechel a di millemolem el ngar er ngii. (Lk. 21:20, 21) Me ngar er aika el uriul sils e tia el cheldebechel a omtechei er a Jehovah. E ngii a mo melemolem el ngar er ngii er sel taem el bo lengemed tia el beluulechad er a Satan. (2 Ti. 3:1) Kede mekerang e medengei?

2. Ngmilekerang a Jesus er a losaod er a kloul ringel? E tiang ngmo omuchel er oingerang?

2 A Jesus a ulemlaoch el kirel a tekoi el mo duubech er a uriul sils el kmo: A “chelebuul el mor ngii er isei a kuk mo klou er a ikel mla ngar ngii el chelebuul er ser a lomuchel a beluulchad el me lmuut er chelechang. E ka lluut el mor ngii a mo ua ingii.” (Mt. 24:3, 21) Me tia el taem er a kloul ringel a mo omuchel er sel taem el Jehovah a mo okngemedii a “Kloul Babilon” el ngii aike el rokui el klsuul el klechelid. (Och. 17:5, BT) Ngmo ousbech er a kabelment er a klechad el mo meruul er tia el tekoi. (Och. 17:3-4, 16) Me ngera mo duubech er a uriul er tiang?

A ODECHELAKL ER A SATAN A MO UCHELEL A ARMAKEDON

3. Ngera mo duubech el mo er a rechedal a Jehovah er a uriul er a lengemed a klsuul el klechelid?

3 Me a uriul er a lengemed a klsuul el klechelid e a Resioning er a Jehovah a di mo chimo el klechelid el medechel er tia el chutem. E sola e a Satan me a rechedal a mo oldechelakl er tir. Me a rechad a mo omes er a rechedal a Jehovah el ua lecheloit el diak a mesebechakl er tir. A Biblia a mesaod el kirel a ‘Kok er a beluu er a Makok’ el kmo: “Kom mong kau ma re soldau er kau ma rokui el chad el obengkem el ua ngosechang el chetau, e ua eabed el mechelechebii a beluu.” Engdi tia el odechelakl a bai mo uchul a chelebulir!​—Ese. 38:1, 2, 9-12.

4, 5. Ngmo mekerang a Jehovah sel bo lemodechelakl a rechedal?

4 A Satan me a rechedal sel bo loldechelakl er a rechedal a Jehovah e ngdi ua loldechelakl er Ngii. (Monguiu er a Sekaria 2:8.) Me ngmo mekerang a Jehovah? Ngika el Kot el Ngarbab el Merreder er a eanged me a chutem a di mereched el mo mesebechakl er a rechedal, e le ngkmal diak lebechititerir me lengemed el rokui. Ngar tiaikid el taem e a Jehovah a mo mechelii a mekemad er a Armakedon e mo okngemedii tia el beluulechad er a Satan.​—Och. 16:14, 16.

5 A Jeremia a ulemlaoch el kmo a Jehovah a mo oumekemad aike el renged er sel taem er a Armakedon. Ngmilluches el kmo: “‘A RUBAK a ngar ngii a kerrekerilel el kirel a ikal beluu. Ng mo melai er a rokui el chad el mor a kerrekeriil e mo omekoad er a re mekngit el chad, ng dmu RUBAK.’ A RUBAK el Olab a Bek el Klisiich a kmo: Ka mesang, a mekngit a ngar a tar a beluu el mor a tang, e a klou el chetau a menguml er ngii er a ulebengelel a beluulchad. Isel sils e tirkel lokodeterir a RUBAK a di mo berriid a cheklechir er a bital beluulchad el mor a bitang. Ng diak a mo mekngit a rengul er tir, ma diak a mo mengudel er tir, el diak a mo melakl er tir. Te di mo ua dach el berriid er a chutem.” (Jer. 25:31-33) Me tia el beluulechad er a Satan a mo nguemed er a taem er a Armakedon, engdi a cheldebechelel a Jehovah a di melemolem el ngar er ngii.

A UCHUL ME A CHELDEBECHELEL A JEHOVAH A DI MELEKETEK

6, 7. (a) A “kloul seked” ngar er ker el mei? (b) Ngera ochotii el kmo a cheldebechelel a Dios a di meleketek?

6 Chelecha el taem e a cheldebechelel a Dios a di meleketek e le rechedal tia el cheldebechel a oba kengei er Ngii. A Biblia a kmo: A “Rubak a mengkar er a re melemalt e orrenges a nglunguchir.” (1 Pe. 3:12) Tirka el melemalt el chad a uldimukl er a “kloul seked,” el ngii a klou el ildois er a rechad el mo suobel er a kloul ringel me a lechub e ng “meringel el odechelakl.” (Och. 7:9, 14) Ka di molatk oleko ke teloi er a kloul seked el mo suobel er tia el kloul ringel!

7 Ngokiu a berkel a klumech e a rechad er a bek el beluu a mo teloi er tia el kloul seked. A Jesus a ulemlaoch el kmo: “Tial Ebangkelio el kirel ngii el Renged a mo mosisechakl er a beluulchad el rokir el kirel el mo ocholt el mor a rokui el chad, e sola e ng mochu er ngii a ulebongel er a beluulchad.” (Mt. 24:14) Tiaikid a uchul me sel kot el klou a belkul el urerir a rechedal a Dios a mo omerk er a klumech er a ungil chais el kirel a Rengedel a Dios. Me chelechang e a rebetok el miliol el chad a “meral mengull el meluluuch er a Chedam” e mukrael el okiu a chedaol klisichel. (Jn. 4:23, 24) El ua tiang, ngar er a delongelel a 2003 el mo er a 2012 e a kuk betok er a 2,707,000 el chad a mlo tuib a rengrir el mo er a Jehovah e mlo metecholb. Me chelechang e te ngar er ngii a kuk betok er a 7,900,000 el Sioning, e bek el rak e a relmuut el betok el miliol a mo er a Chedaol Blsoil er a kodellel a Kristus. Me ngkmal dmeu a rengud e le tia el kloul seked a di meleketek me kede medengei el kmo a Jehovah a ngike el meleketek er ngii.​—1 Ko. 3:5-7.

8. Ngera uchul me a cheldebechelel a Jehovah a di meleketek?

8 A Jehovah a mla ngiltii a cheldebechel el ngar er tia el chutem el mo omtechei er ngii, me a ildois er a rechedal a kmal di meleketek. (Monguiu er a Isaia 43:10-12.) A Isaia a ulemlaoch el kirel a uriul sils el kmo: “Ng mo lmuut er a kot el kekerei e kot el ngariou el telungalek me ng mo chetengakl el ua tar a mesisiich el beluu! Ak mo otutii tiang el di mereched sel le mei sel kirel belsechel. Ngak a RUBAK!” (Isa. 60:22) Me a rengellitel el tir a “Israel ra Dios” a mle ua “kot el kekerei e kot el ngariou el telungalek,” engdi a Jehovah a ulemekngeltengat er a urerir er a berkel a klumech. Me a ildisir a di milleketek er sel taem er a be lesiseb a rebebil er a rengellitel er a chelsel a cheldebechelel a Dios. (Gal. 6:16, BT) Me a cherengel a taem e a rebetok el miliol el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem a dirrek el kilengei er a klemerang.

A TEKOI EL JEHOVAH A MENGERECHIR ER KID

9. Ngera kired el meruul me bo el sebeched el nguu a klungioled er a telbilel a Dios el kirel a ngar medad?

9 A Jehovah a mla tibir a kot el ungil el telbiil el kired er a ngar medad el klebesei, alta kede ta er a rengellitel me a lechub e kede chedal a kloul seked. Me a lsekum ngsoad el mo nguu a klungioled er tia el telbiil e ngkmal kired el mo olengesenges a llechul. (Isa. 48:17, 18) El ua tiang, a Jehovah a milengerechir er a rechad er a Israel el mo olengesenges a Llach er a Moses. Tia el Llach a ulemekerreu e dirrek el ullisechakl er tir me lebo er ngii a deurreng er a telungalek er tir me a rungil el sechelirir, e bo loruul a siobai er tir el ngar er a melemalt el rolel, e lungil a omerellir el mo er a rechad. (Exo. 20:14; Lev. 19:18, 35-37; Dut. 6:6-9) Me ngdi osisiu er chelechang, a llechul a Dios a omekerreu er kid e dirrek el mo uchul a klungioled, e diak lemeringel er kid el mo oltirakl. (Monguiu er a 1 Johanes 5:3.) Me sel dolengesenges a llechul e ngmo ungil a klengar er kid e mo dmeu a rengud, e sel kot el ngaruchei er ngii el rokui, a klaumerang er kid er a Jehovah a mengal mo mesisiich.​—Tit. 1:13.

10. Ngera uchul me ngkmal kired el di blechoel el mesuub er a Biblia e meruul er a Omengull el Telungalek er kid?

10 Ngokiu a betok el rolel e a cheldebechelel a Dios a di merael el beduluchei. Ngolengeseu er kid el lmuut el mo ungil el medengei a klemerang er a Biblia. E tiang a di mla telbiil er a chelsel a Biblia el kmo: “Ngdi rolel a melemalt a ua sel lobuu a llomes er a mochu tutau, el mengal mo mellomes sel bo le cheldecheos.” (Osi. 4:18) Engdi ngungil a di lekid el oker el kmo: ‘Ngak ak medengei a beches el omesodel a Bades? Ak menguiu er a Biblia er a bek el sils? Ak semeriar el menguiu a beches el babilenged? Ngar er ngii a Omengull el Telungalek er ngak er a bek el sandei?’ Aika el tekoi a diak el meringel a doruul engdi ngkired el oterekokl a temel e mo oltirakl. Ngkmal klou a ultutelel el kired el melemolem el mesuub er a Tekingel a Dios e oltaut er ngii, e dirrek el merael el beduluchei el obengkel a cheldebechelel. Ngkmal kired el meruul aikang el ileakl chelecha el taem el di lolekedang a kloul ringel!

11. Ngera uchul me a rechedal a Jehovah a mo er a miting me a meklou el ongdibel?

11 A cheldebechelel a Jehovah a melisiich er kid el mo oltirakl er a uleklatk el ledillii a Paulus el kmo: “Bo de kaukerreu e de kaingeseu el olecholt er a bltikerreng e doruul a ungil. E lak dongoit a ongdibel er kid el ua blekerdelir a re bebil er a re chad, e bai le mengal mo blak a rengud el kasisiich er chelechal domes er sel Sils er a Rubak el olekedang.” (Heb. 10:24, 25) A rechad er a Israel er a irechar a mle blechoel el kldibel e mengull er a Jehovah e dirrek el millai a ulekrael er ngii. A Chedaol Sils er a Delidui er a taem er a Nehemia a mle ta er aike el klou el ongdibel el mlo uchul a deuil a rengrir. (Exo. 23:15, 16; Neh. 8:9-18) Me chelecha el taem e ngdirrek el ngar er ngii a miting me a meklou el ongdibel er kid. Me ngkired el blechoel el teloi aika el tekoi e le ngolengeseu er kid el mo kmeed er a Jehovah e dirrek el mo dmeu a rengud el mesiou er ngii.​—Tit. 2:2.

12. Ngkirel el mo ua ngera uldesued el bedul a urered er a berkel a klumech?

12 Me kid el chedal a cheldebechelel a Jehovah a kmal kired el omerk er a ungil chais. E tiang a kmal ileakl el techall el dobang. A Biblia a omekedong er tia el ureor el “chomesiou ra klepriist” el ochotii el kmo ngchedaol el ureor. (Rom 15:16, BT) Me sel domerk er a klumech e kede oureor el kldemel a Dios el Ngii a kmal chedaol. (1 Ko. 3:9; 1 Pe. 1:15) Ngdirrek el ngar er ngii a techelled el mo kobkellii a chedaol el ngklel a Jehovah. Me nguchul a deurreng er kid sel domerk er a ‘Ungil Chais el mlar a kebkall e odengesall el Dios el mei.’​—1 Ti. 1:11.

13. A klengar er kid me a klausechelei er kid me a Jehovah ngultuil er a ngerang?

13 A Jehovah a kmal soal a bo lungil a klengar er kid. Sei a uchul me ngsoal a bo dekeed er ngii me a dirrek el cheldebechelel. Kede oba osisiu el rolel a omelilt el ua rechad er a Israel er a ledu er tir a Moses el kmo: “Me ngak er chelechang a omeskemiu omelilt er a delongelel a klengar ma kodall, ma delongelel a klengeltengetel a Dios ma dellebeklel a Dios, e ak umekedong er a eanged ma chutem el me sioning er sel cho mngiltii. Mngiltii a klengar. Bo le betik a rengmiu er a RUBAK el Dios er kemiu e molengesenges er ngii e bo le blak a rengmiu er ngii.” (Dut. 30:19, 20) A klengar er kid a ultuil er sel doruul a soal a Jehovah, e bo lebetik a rengud e dolengesenges er ngii e dorael el obengkel a cheldebechelel.

14. Ngmle ua ngera uldesuel a ta el odam el bedul a cheldebechelel a Dios?

14 A Brother Pryce Hughes, el mlo medengelii a klemerang er a uchei er a 1914, a millemolem el blak a rengul el mo er a Jehovah me a cheldebechelel er a taem er a klengar er ngii. Sera losaod er a klengar er ngii e ngdilu el kmo a kot el klou a ultutelel el tekoi el lesilubii a kmo ngmle kirel el melemolem el merael el obengkel a cheldebechelel a Jehovah, e diak lultuil er a uldesuir a rechad. Tiakid el omerellel a ngilsuir el mo outekangel a omelsemai er a klaumerang er ngii. Ngdirrek el dilechelii el kmo a di ta el rolel e ngmo sebeched el nguu a kengei er a Jehovah a sel deblechoel el olengesenges a ulekrael el mei el okiu a cheldebechelel.

MOLEMOLEM EL MERAEL EL OBENGKEL A CHELDEBECHELEL A DIOS

15. Ngera el kerebai er a Biblia a osisecheklid el mo kongei el mesmechokl a klemedengei er kid er a klemerang er a Biblia?

15 A Jehovah a soal a bo dolengesenges er a cheldebechelel e dekengei el mesmechokl a klemedengei er kid er a klemerang er a Biblia me a rolel a domerk er a klumech. A irechar e a rebebil el Kristiano el chad er a Judea a dirk millemolem el sorir el oltirakl er a Llach er a Moses. (Rel. 21:17-20) Me a Paulus a milsmechokl a uldesuir e ngilsuterir el mo medengei el kmo ngolubet el tengetengel a Jesus a uchul me ngsebechel a klengit el musubes el diak el tenget el charm. (Heb. 10:5-10) A rebetok er tirka el Kristiano el chad er a Judea a kilengei er a uleklatk er a Paulus e ngilodech a uldesuir. Me ngsebeched el nguu a klubeled er a omerellir. Ngkmal kired el mo kerekikl el mesuub er a Biblia me aike el babilenged, e sel lemengodech a tekoi e ngkmal kirel el mo ngariou a rengud e mo kongei el olengesenges.

16. (a) Ngera uchul me ngkmal mo ungil a klengar er a chelsel a Paradis? (b) Ke omes el beduluchei el kirel a ngerang er a chelsel a beches el beluulechad?

16 Tirke el melemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah me a cheldebechelel a mo mukngeltengat. A rengellitel a mo mesiou el king el obengkel a Jesus Kristus el ngar er a eanged. (Rom 8:16, 17) E tirke el oba omelatk el mo kiei er a chutem a omes el beduluchei el kirel a klengar el ngar er a Paradis el mo cherechar. Me a rokui el chedal a Jehovah a oba ileakl el techall el mo ouchais er a rechad el kirel tia el omelatk. (2 Pe. 3:13) “Tirkel medemedemek a mo ungilbesrir el kiei el ngar a beluu el ungil a rengrir er a cherrungel budech.” (Psa. 37:11) A rechad a mo dmeu a rengrir el oureor. Te “mo toketek a blai e mo kiei er ngii.” (Isa. 65:21, 22) Ngmo diak a rechad el mekngit a omerellir el mo er a rebebil, e mo diak a remechebuul, e a rokui el chad a mo er ngii a ungilbesul a ildisel el kelir. (Psa. 72:13-16) A klsuul el klechelid a mo diak el sebechel el olisechakl a blulak el kirel a Dios e le ngdi mo nguemed el rokui. (Och. 18:8, 21) Me a rulekoad a mo mekiis er a kodall e mo er ngii a techellir el mo kiei er tia el chutem el mo cherechar. (Isa. 25:8; Rel. 24:15) Me a lsekum kede melemolem el melisiich er a deleuill er kid me a Jehovah e merael el obengkel a cheldebechelel e ngsebeched el mo mes a otutel aika el telbiil.

17. Ngkirel el mo ua ngerang a uldesued el bedul a Jehovah me a cheldebechelel?

17 Tia el beluulechad er a Satan a kmal di kmedu el mo nguemed. Me a lsekum ngsoad el mo suobel, e ngkmal kired el melemolem el melisiich er a klaumerang er kid, e mengull er a Jehovah, e merael el obengkel a cheldebechelel. Kede di ua David el milengitakl el kmo: “Ak mla olengit er a RUBAK er a tal tekoi, ng di tal tekoi a soak el kmo: bo kkiei er a blil a RUBAK er a klemengetel a klengar er ngak, e bo le mechas a renguk er a klungiolel, e bo kulengit er ongetikaik er ngii er isei.” (Psa. 27:4) Me kid el rokui, dolemolem el olekeed er kid er a Jehovah e dorael el beduluchei el obengkel a cheldebechelel.