Skip to content

Skip to table of contents

Mngesuir a Chad el Mo Ungil el Ousbech a Duch er Ngii

Mngesuir a Chad el Mo Ungil el Ousbech a Duch er Ngii

“Ak mo osisecheklau e meskau a ngesou er a ungil uldasu.”​—PSA. 32:8.

1, 2. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirir a rokui el mesiungel?

 SEL taem el ruungalek a omes er a rengelekir el milil, e te blechoel el mo mechas a rengrir er aike el tekoi el lemeduch er ngii. Kau me ke locha dirrek el kongei er tia el tekoi. A ta er a ngalek a locha meduch el ousekool a sports, e a kuk tang a meduch el ousunga me a lechub e ngmengituuk. Me a ruungalek a dmeu a rengrir el olengeseu er a rengelekir el mo ungil el ousbech a duch er tir.

2 Me a betik a rengul el Demad el Jehovah a kmal semeriar er a remesiungel. Ngomes er tir el kmal “mekreos” e le te blak a rengrir el mo er ngii. (Hag. 2:7) Me kau a locha dirrek el mla mesa el kmo a rudam me a rudos er kau a dirrek el ngar er ngii a betok el duch er tir er a tekoi. El uai tiang, a rebebil er a rudam a kmal ungil el mengedecheduch, e a rebebil a kuk meduch el omekrael a tekoi. A rebetok el odos a sebechir el mereched el suub a ngodech el bedengel a omelekoi, el lousbech sel loldingel a obliil. E a rekuk bebil a kmal meduch el omekerreu er a resmecher me a lechub e te melisiich er tirke el ousbech a omelisiich. (Rom 16:1, 12) Kede mera el oba omereng el saul e le kede teloi er a ongdibel el ngar er ngii a choua itirka el rudam me a rudos er a chelsel.

3. Ngera el ker a bo dosaod er tia el suobel?

3 A rebebil el Kristiano, el ileakl a rengeasek me a lechub e te dirk miltecholb el rudam, a dirkak bo lulterekokl a rengrir el kmo ngsebechir el olab a ngerachel er a chelsel a ongdibel. Me kede mekerang e ngosuterir el olengeriakl el mo meduch el ousbech a duch er tir? E ngera me ngkired el oukerebai er a Jehovah el mo omes a klungiolir a rudam er kid?

A JEHOVAH A SEBECHEL EL OMES A KLUNGIOLED

4, 5. A Jehovah ngerang milsang er a blekerdelel a Gideon? Ngera kede suubii er a kerebai er a Jehovah?

4 A Biblia a ochotii el kmo a Jehovah a diak di lomes aike el klungiolir a remesiungel er chelechang, e ngdirrek el medengei aike el tekoi el sebechir el mo meruul. El uai tiang, a Jehovah a ngileltii a Gideon el mo olsobel er a rechad er a Israel er a recherrouir el chad er a Midian. Engdi a Gideon a ulemdasu el kmo ngdiak a ultutelel el chad me nglocha kmal kilebetiekl er sera ledu er ngii a anghel el kmo: “Kau a bekeu el chad ma RUBAK obengkem!” A Gideon a kmal dimlak lomdasu el kmo ng “bekeu,” e ngbai ulemdasu el kmo ngdiak el sebechel el olsobel er a rechedal a Dios. Me nguaisei, engdi a Jehovah a kuk mle ngodech a uldesuel el bedul ngii. Ngmle sebechel el mes a klungiolel a Gideon e mle medengei el kmo ngsebechel el ousbech er ngii el mo olsobel er a rechad er a Israel.​—Monguiu er a Mengeteklel 6:11-16.

5 A Jehovah a mle mui el oumerang er a Gideon e le ngmle medengei a klungiolel ngika el chad. El uai tiang, a Jehovah a milsa Gideon el mle blak a rengul el meruul er a urerel el merusech e mengetmokl a wheat. Me alta e a rechad er a sers a mle kirir el oureor er rikl, engdi a Gideon a mirrusech a wheat er a chelsel a omeseokl er a bilong me lak el sebechir a rechad er a Midian el mes a dellemelel e lengai. Me a Jehovah a mlo medengei el kmo a Gideon a diak di lemeduch a rengul el oureor e lemerekong. Ngdirrek el mle sekutab me ngmle sebechel el mesang a blekeradel el duubechang e oleiub er ngii er a kdekudel el blekeradel. Nguaisei, a Jehovah a mle sebechel el omes a klungiolel a Gideon e ngilsuir el mo meduch el ousbech.

6, 7. (a) Ngerang a klekakerous er a osengel a Jehovah me a osengir a rebebil el chad er a Israel el bedul a Amos? (b) Kede mekerang e medengei el kmo a Amos a mle rredemelel a ureor el mloterekokl er ngii?

6 A Jehovah a dirrek el miles a klungiolel a profet el Amos el ngii a locha lulemes er ngii a rebetok el kmo ngcheklmuk e diak a ultutelel el chad. A urerel a di mle beot el ureor el mengkar a sib e chad er a sers. Engdi a Jehovah a tiltkii a Amos el mo omeklemalt aike el teruich el kebliil er a Israel el mla mo diak longull er Ngii. A rebebil el chad er a Israel a locha ulemdasu el kmo a Amos a dimlak lerredemelel a mo meruul er tia el tekoi.​—Monguiu er a Amos 7:14, 15.

7 A Amos a kiliei er a ta el mesechesechel a beluu, engdi ngmle medengei a betok el kirel a siukang me a dereder el iliuekl er ngii el locha lengilai el okiu tirke el chad er a siobai el me soiseb er a beluu. El uai tiang, a Amos a mle medengei a betok el tekoi el kirel aike el renged el mle kmeed er ngii me aike el mekngit el blekeradel er a chelsel a beluu er a Israel. (Amo. 1:​6, 9, 11, 13; 2:8; 6:​4-6) Ngdirrek el mle meduch el chad er a omeluches e mle sebechel el ousbech a beot e mesisiich el tekoi el mengedecheduch. Ngkmal dimlak el medakt el mengedecheduch er ngike el mekngit el prist el Amasia. Me a Jehovah a ngileltii a melemalt el chad el mo ouchais a klemechel. Ngmiles a klungiolel a Amos el locha dimlak el sebechir a rebebil el omes.​—Amo. 7:12, 13, 16, 17.

8. (a) A Jehovah ngtilbir el mo meruul a ngerang el kirel a David? (b) Ngera uchul me a Psalm 32:8 a melisiich er tirke el omdasu el kmo ngdiak a lemeduch er ngii?

8 A Jehovah a omes a duch er a remesiungel, e soal el olengeseu er a derta er tir el mo ungil el ousbech. El uai tiang, a Jehovah a tilbir el mo er a David el kmo ngmo omekrael er ngii e omsang aike el ngeso el lousbech. (Monguiu er a Psalm 32:8.) E ngera uchul me tiang a melisiich er kid? Alta kede omdasu el kmo ngdiak a demeduch er ngii, engdi a Jehovah a sebechel el ngosukid el mo meruul a tekoi el dimlak domdasu el kmo ngsebeched el meruul. Ngsoal el ngosukid el mo olengeriakl er a omesiunged el ua ungil el sensei el blak a rengul el omekrael er a ngalek er a skuul. E a Jehovah a sebechel el ousbech er a rudam me a rudos el olengeseu er kid. El oeak a ngera el rolel?

BO DOMES A KLUNGIOLIR A REBEBIL

9. Ngmekerang e mo ‘beiusech a medad’ el bedul a rudam me a rudos er kid?

9 A Paulus a millisiich er a rokui el Kristiano el mo ‘beiusech a mederir’ el bedul a rudam me a rudos er tir. (Monguiu er a Filipi 2:3, 4.) Me ngera mle uldimukl er tia el uleklatk? Ngkired el mo omtab aike el sebechir a rudam er kid el meruul e mo chemat er tir el kirel. Ngmo ua ngerang a uldesuem a lsekum a chad a mesang a ungil el blekerdelem e chemat er kau el kirel? Ngulterekokl el lmuut el mo soam el olengeriakl. E tiang a di osisiu el kirir a rudam er kid. Sel sekum e kede mo chemat er tir el kirel aike el tekoi el loruul, e te lmuut el mo mesisiich e mo sorir el olengeriakl er a omesiungir el mo er a Jehovah.

10. Te rua techang a kmal ileakl el ousbech a ungil el cheldecheduch?

10 A lebebil er a taem e kede ousbech a ungil el cheldechedecherir a rebebil. Engdi a rengeasek me a lechub a redirk miltecholb el odam a kmal ileakl el kirir el mo melechesuar el kmo te chedal a ongdibel. Tiang a rulleterir el mo melechesuar el kmo te meklou a ultutelir el chedal a Jehovah. A Biblia a melisiich er tirka el odam el mo omekeroul a ungil el blekeradel me bo lerredemelel a ngmai a lmuut el bebil er a ngerachel. (1 Ti. 3:1) Engdi a lsekum e ngdiak lolechesuar el kmo a rechad a oba omereng el saul el kirel aike el ureor el loruul, e ngsebechel el mengitechut er tir me ngmo diak lolengeriakl er a omesiungir el mo er a Jehovah.

11. (a) Ngmilekerang a ta er a remechuodel e ngosuir a ngeasek el odam el mo olengeriakl? (b) Ngera ke suubii er a tekoi el dilubech el mo er a Julien?

11 A ta er a remechuodel el ngklel a Ludovic a melekoi el kmo sel sekum e kede chemat er a odam, e ngsebechel el mereched el olengeriakl. A ta er tir a Julien. A Ludovic a mlo medengei el kmo a Julien a kmal sekemerur, me tia el blekerdelel a rullii el mo omdasu el kmo ngmetitur me ngmo diak lungil el rullii a urerel. Me a Ludovic a kmo: “Ngmle sebechek el mesang a klungiolel a rengul me sel klemeriarreng er ngii el soal el olengeseu.” Me a Ludovic a ulemes a ungil el blekerdelel a Julien e millisiich er ngii e bai dimlak lolekoi a mekngit el bedul ngii. Tiang a mlo uchul e a Julien a mlo rredemelel a ta er a remesiou er a ongdibel e a uriul e ngmlo regular pioneer.

MNGESUTERIR EL MO OLENGERIAKL ER A OMESIUNGIR

12. Ngera kired el meruul er ngii me bo el sebeched el ngosuterir a rudam er kid? Mochotii a ta er a olechotel.

12 A lsekum ngsoad el olengeseu er a rudam er kid el mo olengeriakl er a omesiungir, e ngkired el omtab a klungiolir me a duch er tir er a bai di domtab aike el chelitecheterir. A Jesus a mle uaisei a omerellel el bedul a apostol el Petrus. A lebebil er a taem e a Petrus a mle ua chad el diak el sebeched el ultuil a uldesued er ngii. Engdi a Jesus a ulemtab a ungil el blekerdelel e milengeklii el Petrus el belkul a kmo “risois.” Me ngua ledilu el kmo ngmo mesisiich el ua risois.​—Jn. 1:42.

13, 14. (a) Ngmle ua ngerang a osengel a Barnabas el bedul a Markus? (b) Ngmilekerang a Alexandre e ngmai a klungiolel er a ngeso el mla er a ta er a remechuodel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

13 Ka me bo dosaod er a kerebai er a Barnabas me a Markus. (Rel. 12:25) A Markus a mle kirel el olengeseu er a Paulus me a Barnabas er a lengar er a kot el omerollir er a klemissionari. Engdi sera lebo er a beluu er a Pamfilia, e a Markus a mirrael e choititerir. Me a Paulus me a Barnabas a di mlo tir el terung el merael er a chelsel tia el kdekudel el beluu. (Rel. 13:5, 13) Me ngera ngmirruul er ngii a Barnabas? Nglocha ulemes aike el ungil el blekerdelel a Markus er a bai lomes a chelitechetul. Ngdimlak lomes er ngii el ua chad el diak el sebeched el ultuil er ngii, me a uriul e ngulsisecheklii me a cherengel a taem e ngmlo ta er a mesisiich el Kristiano. (Rel. 15:37-39) A betok el rak er a uriul, e a Markus a mlo er a Rom el mlo olengeseu er a Paulus el mle kelebus er isei. Me a Paulus er a loluches el mo er a ongdibel er a Kolose e ngchilat er a Markus. (Kol. 4:10) Kau ngsebechem el melechesuar a deuil a rengul a Barnabas er sel taem el Paulus a ullengit a ngeso er a Markus?​—2 Ti. 4:11.

14 Me ngar er a osisiu el rolel, e a ta er a remechuodel el Alexandre a ngklel a melatk er a rolel e a ta el odam a ngilsuir. Ngdmu el kmo: “Sera kekerei, e ngmera el mle meringel er ngak el meluluuch er a delongelir a rechad. A ta er a remechuodel a ulsisecheklak er a rolel a kungetmokl er ngak el kirel e dirrek el mo klou a renguk. Ngdimlak lemeterob el omeskak a techall el mo meluluuch er a temel a miting el kirel a odingel. Me a cherengel a taem e ngmlo ulterekokl a renguk sel kululuuch.”

15. Ngmilekerang a Paulus e ochotii el kmo ngulemes er a rudam er ngii el meklou a ultutelir?

15 Ke mo mekerang sel mues a ungil el blekerdelir a rebebil el Kristiano? Ke mo chemat er tir? Ngar er a Rom er a 16 el bliongel, e a Paulus a chilat er a rekuk betok er a 20 el rudam me a rudos el kirel a ungil el blekerdelir. (Rom 16:3-7, 13) El uai tiang, a Paulus a chilat er a Adronikus me a Junias el tir a mle meduch a rengrir e milsiou er a Kristus el kuk kemanget el taem er ngii, e dirrek el chilat er a delal a Rufus el kirel a bltkil a rengul el mo er ngii.

16. Ngera mo duubech sel dechat er a rengeasek?

16 Kid me ngdirrek el sebeched el melisiich er a rechad el oeak sel dechat er tir. Me bo dosaod er a Rico el ngeasek el buik er a France el demal a dimlak losiou er a Jehovah. A Rico a kmal mle mechitechut a rengul e le a demal a mle chetil a bo lemetecholb. Ngmlo bekikl e mlo omdasu el kmo ngkirel el mengiil el mo klou el chad e mochu metecholb. Ngdirrek el kmal mle mekngit a rengul e le a rengalek er a skuul a di ulemekako er ngii el kirel a klaumerang er ngii. Engdi a ta er a remechuodel el ngklel a Frédéric a chilat er a Rico, e dilu er ngii el kmo a ultok el lechelebangel a ochotii el kmo ngmla er ngii a blekengel el sebechel el omerk er a klumech. Me aika el ungil el tekingel ngika el odam a rirellii a Rico el mo meduch a rengul el outekangel e olengeriakl er a omesiungel, e ulekesengii a deleuill er ngii me a demal. Me ngmlo metecholb er a bo el 12 a rekil.

17. (a) Kede mekerang e ngosuterir a rudam er kid el mo meruul a lmuut el betok el mo er a Jehovah? (b) Ngmilekerang a ta er a missionari e olengeseu er a rengeasek el odam? E ngera mlo rsel?

17 Me sel deblechoel el chemat er a rudam er kid el kirel a tekoi el leriruul, e te mengal mo sorir el meruul a lmuut el betok el mo er a Jehovah. A Sylvie * el mla mesiou el betok el rak el ngar er a Bethel er a France a melekoi el kmo a rudos a dirrek el sebechir el chemat er a rudam. Ngdirrek el omdasu el kmo ngerechelel el meruul er tia el tekoi. (Osi. 3:27) A lebebil e a rudos a sebechir el mes a tekoi el meringel er a rudam el mes. Me sel sekum a rudos a chemat er a rudam el kirel a urerir, e ngsebechel a tekingir el lmuut el dochel a omelisiich el lengai er a rebebil er a rudam. A Jérôme el missionari er a beluu er a French Guiana a mla ngosuterir a rebetok el ngeasek el odam el mo meruul a turrekong er tir el mo missionari. Ngmelekoi el kmo sel lechat er a rengeasek el odam el kirel a ungil el nger er tir er a miting me a lechub e ngtekoi el lerirellii er a loldingel, e te mengal mo ulterekokl a rengrir e lmuut el mo ungil el ousbech aike el duch er tir.

18. Ngera uchul me ngungil a doureor el obengterir a rengeasek el odam?

18 Ngdirrek el sebeched el melisiich er a Rekristiano el mo olengeriakl sel doureor el obengterir. El uai tiang, a ta er a remechuodel a sebechel el mo olengit er a ngeasek el odam el mo print a suobel el ngar er a jw.org el sebechel el ngosuterir a remechudelang el tir a diak a computer er tir. Me a lechub e ngsebechem el olengit er a ngeasek el odam el mo olengeseu er kau el mengetmokl me a lechub e ngolengeseu el meruul aike el ruoll er a Blil a Ongdibel. Me sel moureor el obengterir a rengeasek, e ngmo er ngii a techellem el mo medengei aike el duch er tir, e mo chemat er tir, e mesterir el olengeriakl er a omesiungir.​—Osi. 15:23.

DEKETMEKLID EL KIREL A NGAR MEDAD EL KLEBESEI

19, 20. Ngera uchul me ngkired el olengeseu er a rebebil el mo olengeriakl?

19 A Jehovah a ngileltii a Josua el mo omekrael er a rechad er a Israel. Ngar seikid el taem, e a Dios a dilu er a Moses me ngmo olisechakl e ‘melisiich er a rengul’ a Josua. (Monguiu er a Duteronomi 3:28.) Chelecha el taem e te mla mo betok a rechad el mengull er a Jehovah. Me kede ousbech er a rengar ngii a duch er tir el rudam el mo omekrael er tia el cheldebechel. Me a rokui el ngar er a ongdibel a kirir el mo olengeseu er a rengeasek me a redirk miltecholb el odam el mo olengeriakl e mo ungil el ousbech a duch er tir. Ngoeak tiang, e ngmo sebechir a rebetok el odam el mo soiseb er a mui el taem el omesiou me a klou el ildois er tir a mo “sebechir el mo olisechakl er a rebebil.”​—2 Ti. 2:2.

20 Me alta e kede chedal a kekerei el group me a lechub e kede chedal a ongdibel el betok a rudam el ngar er ngii a duch er tir, engdi ngsebeched el olengeseu el meruul a tekoi el bo lousbech a cheldebecheled er a ngar medad el klebesei. A bo doruul er tiang, e ngkired el oukerebai er a Jehovah e mo omes a klungiolir a rudam er kid.

^ A ngakl a mlengodech.