Skip to content

Skip to table of contents

Morrenges er a Jehovah er a Bek el Taem

Morrenges er a Jehovah er a Bek el Taem

“Kom mo rongesii a ngor el di ngar ulliu el kmo, ‘Tiakid a rael el bo mokiu ngii.’”​—ISA. 30:21.

1, 2. A Jehovah ngmekerang e mengedecheduch er a remesiungel?

 NGAR er a reksi er a rechad, e a Jehovah a blechoel el ulemekrael er a rechedal. Nguluusbech er a rechanghel, ues me a berrous el ouchais er tir el kirel a ngar mederir el klebesei e mesterir a ngerachel. (Ule. 7:89; Ese. 1:1; Dan. 2:19) A lebebil er a taem e a Dios a ngilelteterir a rechad el mo omtechei er ngii e melekoi a tekingel el mo er a rebebil. Me tirke el rokui el uleltirakl a ulekrael er ngii a mlukngeltengat el dimlak el ultuil er a rolel e te ngiluu tia el ulekrael.

2 Me chelechang e a Jehovah a ousbech er a Biblia, me a chedaol klisichel, me a ongdibel el omekrael er kid. (Rel. 9:31; 15:28; 2 Ti. 3:16, 17) Me a ulekrael el lomeskid a kmal bleketakl me ngdi ua dorrenges er ngii el melekoi el kmo: “Tiakid a rael el bo mokiu ngii.” (Isa. 30:21) A Jehovah a dirrek el ousbech er a Jesus el mesubed er kid er a Tekingel. Ngmla tutkii a Jesus el mo omekrael a ongdibel er ngii el oeak a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” (Mt. 24:45) Me ngkmal kired el mo kerekikl el orrenges a ulekrael el lomeskid a Jehovah, e le klengar er kid el diak a ulebengelel a ultuil er a blekongesenges er kid el mo er ngii.​—Heb. 5:9.

3. Ngera sebechel el mo uchul e ngmo diak dolengesenges er a Jehovah? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

3 A Satan a medengei el kmo a ulekrael er a Jehovah a olsobel a klengar er kid, me ngmelasem el mengesang er kid me bo lak dorrenges ngii el ulekrael. E kid el diak demecherrungel a uchul me a rengud a sebechel el rullid me ngmo diak dolengesenges er a Jehovah. (Jer. 17:9) Me ngar er tia el suobel e kede mo mesaod er a rolel e kede mo mesisiich er aike el tekoi el sebechel el mo uchul e ngmo diak dorrenges er a Dios. Kede dirrek el mo mesang el kmo, sel dorrenges er a Jehovah e doluluuch el mo er ngii, e ngosukid me kede melemolem el kmeed er ngii er a bek el taem.

LAKO MECHEBLAD ER A SATAN

4. Ngmekerang a Satan e melasem el mengeuid a uldesuir a rechad?

4 A Satan a melasem el mengeuid a uldesuir a rechad el ousbech a blulak el tekoi. (Monguiu er a 1 Johanes 5:19.) A rechad er a beluulechad el rokir a mesuub a betok el tekoi el okiu a simbung, babier, razio, TV me a Internet. Me alta e ngokiu aikang e ngsebeched el mesuub a bebil er a tekoi, engdi ngdirrek el melisiich a mekngit el omeruul el omtok a llechul a Jehovah. (Jer. 2:13) El ua tiang, ngmelisiich er a uldasu el kmo ngdiak el mekngit a bo lebechiil a sechal me a sechal me a lechub e ngredil me a redil. Me tiang a uchul e a rebetok a mo omdasu el kmo a omesodel a Biblia el kirir a remengolchotaor a diak el tabesul.​—1 Ko. 6:9, 10.

5. Ngkired el mekerang me ngmo diak demecheblad er a tekoi el lolisiich er ngii a Satan?

5 Te mekerang tirke el betik a rengrir er a llechul a Jehovah e diak lemecheblad er aike el cheleuid el uldasu el lolisiich er ngii a Satan? Te mekerang e mo meduch el kutukel a ungil me a mekngit? A Biblia a kmo: Te “mo klikiid a loltirakl a tekingem.” (Psa. 119:9) Me a Tekingel a Dios a ngosukid el mo medengei el kmo ngerang a klemerang e ngerang a blulak. (Osi. 23:23) A Jesus a dilu el kmo, ngkmal kired el “ultuil er a bek el tekoi el tuobed er a ngerel a Dios.” (Mt. 4:4) Me a Jehovah a meskid a omellach er a Biblia el kired el mesuub e mo meduch el oltaut. El ua tiang, alta ngdirkak lebo er ngii a llach el olekebai er a laokreng, engdi a Josef a mle medengei el kmo ngklengit el omtok er a Dios a bo lobengkel a bechil a Potifar el bad. Me ngdimlak a ta el taem el lolatk el mo omtok er a Jehovah. (Monguiu er a Genesis 39:7-9.) Me alta e a bechil a Potifar a mle blechoel el mengesuseu er ngii, engdi a Josef a ngileltii el mo orrenges er a Jehovah el diak el bechil a Potifar. Me chelechang e ngkired el mo uai ngii el orrenges er a Jehovah el diak el ike el tekoi el lolisiich er ngii a Satan.

6, 7. Kede mekerang e diak demecheblad er a Satan?

6 Ngkmal betok a klechelid er a beluulechad el kakebosech a osisecheklel, me a rebetok el chad a omdasu el kmo ngkmal meringel a lebetik er a mera el klechelid. Engdi tirke el sorir el orrenges er a Jehovah a beot er tir el metik er a klemerang. Me ngkired el melilt el kmo kede mo orrenges er a techang. Ngdiak el sebeched el orrenges er a teru el chad el mengedecheduch er a osisiu el taem. Me ngkired el mo ua sib el medengelii a ngerel a Jesus e orrenges er ngii, e le ngii ngike el mla metutk er a Jehovah el mo klekerengel a delebechel.​—Monguiu er a Johanes 10:3-5.

7 A Jesus a dilu el kmo: “Bo le blak a rengmiu el omtab a ikel morrenges!” (Mk. 4:24) Ngkmal bleketakl e melemalt a ulekrael el lomeskid a Jehovah, engdi kid a kired el kongei el mo oltirakl. A lak dekerekikl, e ngklou a techelled el mo mechetakl e mo orrenges a mekngit el ulekrael er a Satan el diak el Jehovah el ngii a betik a rengul er kid. Me ngkmal diak el kired el mechei a chelitakl er tia el beluulechad, mubi, TV, babier, resechelid, resensei, me tirke el leko te mellomes a rengrir me bo longedereder er a klengar er kid.​—Kol. 2:8.

8. (a) Ngmekerang a rengud e rullii el mo beot er a Satan el mengesuseu er kid? (b) Ngera sebechel el duubech el me er kid a lak dekerekikl el mes e sumechokl a cheleuid el omerelled?

8 A Satan a medengei el kmo ngdiak demecherrungel me ngar er ngii a chelitechetud. Me sel longesuseu er kid, e ngsebechel el mo meringel er kid el melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah. (Jn. 8:44-47) Ka di molatk, oleko ngdikea doluluuch, e dikea desal oldingel a obliil, e dikea deblechoel el ngar er a miting. Aikang a olechotel a kmo a rengud a mocha touchakl, me ngkired el mereched el mesmechokl er ngii me lak demetemall. Me a lak dekerekikl e ngsebeched el mekekokid el oberius el mo cheroid er a Jehovah me ngdikea derengesii. Me a cherengel a taem e ngsebechel el mukeroul a ngelbesel a rengud me kede mo meruul a tekoi el dimlak domdasu el kmo ngsebeched el rullii. (Rom 7:15) Engdi tiang a diak bo leduubech el me er kid a lsekum kede mereched el mes e sumechokl a cheleuid el omerelled. Me sel dekerekikl el orrenges er a Jehovah e ngdirrek el diak bo demecheblad er a uldesuir tirke el omtok a mera el omengull.​—Osi. 11:9.

9. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el demereched el mo medengelii a chelitechetud?

9 A chad el smecher a klou a techellel el mo ungil er a rektel a lsekum e ngmereched el mo medengelii. Me ngdi osisiu, a lsekum kede mo medengelii a chelitechetud, e ngkired el mereched el sumecheklii me lak dobedikl er a Satan “el mo meruul a ikel soal.” (2 Ti. 2:26) Ngkired el mekerang a lsekum kede mocha melechesuar el kmo a uldesued me a urunguled a cheridang er a Jehovah? Ngkmal kired el mereched el lmuut el mo er ngii, osiik a ulekrael er ngii, e oltirakl. (Isa. 44:22) Me nguaisei, engdi a telemellel a bebil el mekngit el omeruul a sebechel el mo uchul a ringelel a uldesuel a chad er a uriul er a lluut el mo er a Jehovah. Me ngbai ungil a lak bo decheroid er Ngii.

MOLTNGAKL A KLDIDAIRRENG ME A NGIBES

10, 11. (a) Ngera bebil er a olechotel a kldidairreng? (b) Ngera kede suubii er a utekengel a Kora, Dathan, me a Abiram?

10 Lak dobes el kmo a rengud a sebechel el ngoikid el mo cheroid er a Jehovah. El ua tiang, ngsebechel el mo kedidai me a lechub e ngmo nguibes a rengud. Me aika el blekeradel a sebechel el mo uchul e kede mo remuul a oberaod el klengit. A kedidai a rengul el chad a sebechel el mo omdasu el kmo ngkmal ileakl el chad me ngsebechel el di meruul aike el soal e diak a llemeltir a rebebil el mo omeklatk er ngii. Me nglocha mo diak lorrenges er a rebebil er a Rekristiano, a remechuodel er a ongdibel, me a cheldebecheled. Ngsebechel el kmal mo cheroid er a Jehovah me ngmocha diak lerengesii a ngerel.

11 A Jehovah a tiltkii a Moses me a Aron el mo omekrael er a rechad er a Israel er a ked. Engdi a Kora, Dathan, me a Abiram a mle mekedidai a rengrir e mle sorir el mengull er a Jehovah el oltirakl a di uldesuir me te mlo omtok er tir. Me ngmilekerang a Jehovah? Ngmilekodeterir tirka el ulemtok el chad. (Ule. 26:8-10) Ngsebeched el ngmai a klubeled er tia el tekoi el dilubech. A chad el mo omtok er a Jehovah a mo metemall. A Biblia a kmo, “a kldidairreng a ngoikau el mor a tellemall.”​—Osi. 16:18; Isa. 13:11.

12, 13. (a) Mosaod er a tekoi el dilubech el ochotii el kmo a ngibeserreng a mo uchul a tellemall. (b) Mosaod er a rolel e a ngelbesel a rengud a sebechel el mukeroul a lsekum kede di mecherei.

12 A ngibeserreng a dirrek el kdekudel el tekoi. A chad el nguibes a rengul a sebechel el omdasu el kmo a ulekrael er a Jehovah a di kirir a rebebil engdi ngii a sebechel el mo diak loltirakl. Nglocha mo omdasu el kmo ngsebechel el nguu a klalo el diak el kloklel. A Naeman el ta er a mengeteklir a resoldau er a Siria a mle chebedes, e a Elisa el profet er a Dios a ulemekungil er ngii. Me a Naeman a kmal mlo ungil a rengul me ngmle soal el ngmai a udoud me a bail el msa Elisa, engdi a Elisa a dimlak lekengei el ngmai. Engdi a mesiungel a Elisa el Gehasi a mle soal aika el klalo e mlo nguibes er ngii. Me ngdimlak louchais er a Elisa e rirurt el oltoir er a Naeman e ulumulak er ngii me ngmo kongei el ngmai aika el klalo el msang. Me ngmilekesakl a Gehasi? Ngmlo chebedes!​—2 Ki. 5:20-27.

13 A lsekum kede mecherei a telkib el ngelbesel a rengud me ngmukeroul e ngsebechel el tomellii a klengar er kid. A cheldecheduch er a Biblia el kirel a Akan a meketeklii tia el tekoi. Ngdilu el kmo: “Ser a kisang a klebokel el ikrel a bail er a Sinar, ma bekord eim el bond el silber, ma tetuk el kolt, e ng kmal mlo soak mak ngilai.” A Akan a mle kirel el otngeklii a ngelbesel a rengul. Engdi ngdimlak e bai rirechorech aike el klalo e milart er a tento er ngii. A Jehovah a ullecholt a kngtil a Akan er mederir a rechad el rokui, e seikid el sils e te miltechii ngii me a telungalek er ngii er a bad el mekodeterir. (Jos. 7:11, 21, 24, 25) Kid el rokui a sebechel el mukeroul a ngelbesel a rengud el ua omerellel a Akan. E tiaikid a uchul me ngkired el ‘mengkar er kid er a bek el bedengel a nglemokel.’ (Lk. 12:15) A deleboes el omeruul a dirrek el ta er a bedengel a nglemokel. Me alta ngmo er ngii a mekngit el uldesued a lebebil er a taem, engdi ngkmal kired el mo kerekikl a uldesued me lak bo el uchul e debo er a klengit.​—Monguiu er a Jakobus 1:14, 15.

14. Ngkired el mekerang a lsekum a kldidiul a rengud me a ngibes er kid a rullid el mo soad el meruul a mekngit?

14 Me a kldidairreng me a ngibeserreng a sebechel el mo uchul a telemelled. Me ngungil a dolatk er a telemellel a mekngit el omeruul me bo el sebeched el melemolem el orrenges er a Jehovah. (Osi. 22:3) Ngar er a Biblia e a Jehovah a ouchais er kid el kirel a klungiolel a ungil el omeruul me a tellemall el mo er ngii a bo doruul a mekngit. Me a lsekum a kldidiul a rengud me a ngibes er kid a rullid el mo soad el meruul a mekngit, e ngkired el melatk el kmo ngerang mo tomellii er kid, me a rebetik er a rengud, me a deleuill er kid me a Jehovah.

BO BLECHOEL EL MENGEDECHEDUCH ER A JEHOVAH

15. Ngera kede suubii er a kerebil a Jesus?

15 A Jehovah a kmal soal a bo lungil a klengar er kid. (Psa. 1:1-3) Me ngmeskid a ungil el ulekrael er sel taem el dousbech er ngii. (Monguiu er a Hebru 4:16.) Me alta e a Jesus a mle cherrungel, engdi ngmle medengei el kmo ngkirel el blechoel el mengedecheduch er a Jehovah, me ngmle blechoel el meluluuch el mo er ngii. Me a Jehovah a mirruul a meklou el tekoi el olengeseu e omekrael er a Jesus. Nguldercheterir a rechanghel el mo mesiou er ngii, e milsang a chedaol klisichel, e dirrek el ngilsuir el mo ungil el melilt er tirke el 12 el apostol er ngii. Ngdirrek el mla er a eanged e mengedecheduch el ochotii el kmo ngkilengei er a Jesus e kltmokl el mo olengeseu er ngii. (Mt. 3:17; 17:5; Mk. 1:12, 13; Lk. 6:12, 13; Jn. 12:28) Me kid me ngdirrek el kired el mo blechoel el meluluuch el mera el ngar er a rengud el ua omerellel a Jesus. (Psa. 62:7, 8; Heb. 5:7) Sel doluluuch e ngosukid el mo lomelemii a kmes el deleuill er kid me a Jehovah e mengebkall er ngii el oeak a ungil el omerelled.

16. Ngmekerang a Jehovah e ngosukid el mo orrenges er ngii?

16 A Jehovah a diak lorrimel er kid el mo oltirakl a ulekrael el lomeskid, engdi ngkutmokl me a lsekum e ngsoad el osiik e ngbeot er kid el metik ngii el ulekrael. Ngkired el olengit er a chedaol klisichel, e ngii a kmal kongei el meskid. (Monguiu er a Lukas 11:10-13.) Engdi a Biblia a dirrek el dmu el kmo: “Sel morrenges e bo le blak a rengmiu.” (Lk. 8:18) El ua tiang, a lsekum kede olengit er a Jehovah me lengesukid me lak bo derebet er a deleboes el omeruul, e a osisiu el taem e kede omes a siasing er a remeau me a lechub e ngmubi el olecholt a deleboes, e ngua lolechotel a kmo ngdiak el soad a lengesukid. Me a lsekum ngmera el soad el nguu tia el ngeso, e ngkired el blechoel el ngar er aike el basio me a lechub e ngblekeradel el ngar er ngii a klisichel a Jehovah er a chelsel, el ua miting er a ongdibel. A rebetok el mesiungel a Jehovah a mla oleiub er tir er a tellemall e le te ulerrenges a ulekrael er a Jehovah el mlotobed er a temel a miting. Ngmlo sebechir el melechesuar a mekngit el urungulir e milsmechokl er ngii.​—Psa. 73:12-17; 143:10.

MOLEMOLEM EL ORRENGES ER A JEHOVAH

17. Ngera uchul me ngkdekudel el tekoi a bo dultuil er a di uldesued?

17 Ngsebeched el suubii a klou a ultutelel el tekoi er a omerellel a King el David er a Israel. Sera lorrenges er a Jehovah e ngmle sebechel el meruul a meklou el tekoi. Ngmilekodir a metongakl e mekoar el Goliath er sera dirk el ngeasek. E a uriul e ngmlo soldau e dirrek el mlo king. Me ngmle ngerechelel el mo omekerreu er a beluu er a Israel e mo ungil el melilt a tekoi el mo uchul a klungiolir. Engdi sera bo lomuchel el ultuil er a di uldesuel, e ngdi mle ngii el mengeblad er ngii. Ngmlo er a klengit el obengkel a Bathseba e milekodir a bechil. Me nguaisei, engdi sera lenguu a omellach e ngmle ngariou a rengul e kilengei el kmo ngmlo er a klengit, me ngliluut el mesmechokl er a deleuill er ngii me a Jehovah.​—Psa. 51:4, 6, 10, 11.

18. Ngera sebechel el ngosukid me kede melemolem el orrenges er a Jehovah?

18 A bades er a 1 Korinth 10:12 a meketeklii el kmo ngdiak el kired el ultuil er a di uldesued. A Biblia a bleketakl el ouchais el kmo, ngdiak el sebeched el di kid el ‘chodereder a blekekled,’ me a ker a kmo, kede mo orrenges er a Jehovah me a lechub e ng Satan? (Jer. 10:23) Ngkmal klou a ultutelel el deblechoel el meluluuch e dekengei el mukrael er a chedaol klisichel a Dios. Mada me dolemolem el kerekikl el orrenges er a Jehovah.