Skip to content

Skip to table of contents

Te Mekerang a Redil e Olengeseu el Oltaut a Moktek er a Jehovah?

Te Mekerang a Redil e Olengeseu el Oltaut a Moktek er a Jehovah?

“A re betok el redil a mlo omerk er a chais.”​—PSA. 68:11.

1, 2. (a) A Dios ngmilsang a ngera el sengk a Adam? (b) Ngera uchul me a Dios a milsang a bechil a Adam? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 A JEHOVAH a mla er ngii a moktek er ngii a uchul me ngulemeob er tia el chutem. Ngrirellii el “basio el kirir a re chad el kiei er ngii.” (Isa. 45:18) A kot el chad el Adam a ulebeob el cherrungel. A Jehovah a milsang a delengcheklel er a sers er a Eden el mle klebokel e mle betok a kerrekar me a mengasireng el charm er a chelsel. Me nguaisei, engdi ngmla er ngii a mle dibus. A Jehovah a mle medengelii tiang me ngdilu el kmo: “Ng diak lungil er a chad a di le ngii el tang. Ak mo rullii a ungil kldemel el mo olengeseu er ngii.” Me a Jehovah a milechiuii a Adam el kmal iliit a medal e ngiluu a ta er a kekengel e milebii a redil. Me a Adam er a lebekiis me lesang a bechil e ngkmal mlo ungil a rengul! Me ngdilu el kmo: “Ng kol mochar ngii a tar ngak, el chiuesel a mlengai er a chiuesek, ma techel a bedengel a mlengai er a techel a bedengek. Ngmo redil a ngklel ele ng mlengai er a sechal.”​—Gen. 2:18-23.

2 A redil a mle sengk el mla er a Dios el mo er a Adam, e ngii a mle cherrungel el ngelsuil. Ngdirrek el mla er ngii a ileakl el techellel el mo oungalek. Me a Biblia a kmo: “Ma chad a milengklii a bechil el Eva, ele uchul e ng mlo derrir a re bek el chad.” (Gen. 3:20; footnote.) Me ngmle kirir el terung el dmak el omekeek er tia el beluulechad er a remecherrungel el chad. Me tirka el mle kot el demad me a delad me a rengelekir a mla er ngii a techellir el mo rullii tia el rokir el chutem el mo baradis e omekerreu aike el bebil er a blebelel a Dios.​—Gen. 1:27, 28.

3. (a) Me a bo lobang a kengei er a Dios, e ngera mle kirel a Adam me a Eva el meruul er ngii, engdi ngera dilubech? (b) Ngera el ker a bo dosaod?

3 Me a bo lobang a kengei er a Dios, e a Adam me a Eva a mle kirir el mo olengesenges er a Jehovah e mo oltirakl er a omengederederel. (Gen. 2:15-17) Me a lsekum te mo melemolem el olengesenges e ngmo sebechir el meruul a rokui el tekoi el ble el iaksok er tir a Dios. Engdi ngklengiterreng e le te dimlak lolemolem el olengesenges er a Jehovah, e bai mlo oltirakl er a Satan e mlo er a klengit el omtok er a Dios. (Gen. 3:1-6; Och. 12:9) Me tia el mekngit el omerellir ngerang rirellii el mo er a redil? Te milekerang a rebebil el blak a rengrir el redil er a irechar? Ngera te meruul er ngii “a re betok el redil” el Kristiano er chelechang?​—Psa. 68:11.

A TELLEMALL ER SERA BO LAK LOLENGESENGES A RECHAD

4. A Dios ngulemekngerachel er a techang el kirel a kngterir tirka el teru el obekel?

4 A Adam a mle kirel el ouchais er a Jehovah el kmo ngera uchul me ngmlo diak lolengesenges. Me ngera mle omesodel el kirel tia el tekoi? Ngdilu el kmo, “Ngikal redil el bilskak a milskak mak killii.” (Gen. 3:12) Me a Adam a dimlak louuchel er a rengul el kirel a tekoi el lerirellii, e ngbai uleltelechakl er a Eva, e dirrek el millasem el oltelechakl er a Jehovah el ngii a milebii a bechil. Me nguaisei el Adam me a Eva a rirellii a klengit, engdi a Jehovah a ulemekngerachel er a Adam el kirel tia el klengit. Me tia uchul me a Biblia a kmo, “A klengit a siliseb er a beluulchad el okiu a tal chad [el Adam], ma kodall a ulekiu a klengit el mei.”​—Rom 5:12.

5. Ngera mla duubech e le rechad el di tir el mengedereder er tir?

5 A Satan a milengesuseu er a Adam me a Eva el kmo, ngdimlak lousbech er a Jehovah el mo mengedereder er tir. Me tiang a miluchelii a ker el kmo, ngtecha ngike el rredemelel a mo mengedereder er a rechad? A bo longer er tia el ker, e a Jehovah a milechititerir a rechad me di el tir el mengedereder er tir el telkib el taem. Me ngera mlo rsel? A rechad a mla remuul a betok el mekngit el tekoi. Aika el mla mo merek el 100 el rak e te bekord el 100,000,000 el chad a mla mad er a mekemad. Me ngdi uaike el medung er a Biblia el kmo, “ng diak a chad el medengelii a le bor ngii er a ngar medal, e diak a chad el sebechel el chodereder a blekeklel.” (Jer. 10:23) Misei a uchul me a Rekristiano a kongei er a Jehovah me ngmerredelir.​—Monguiu er a Osisechakl 3:5, 6.

6. Ngua ngerang a omeruul el mo er a redil el ngar er a bebil er a beluu?

6 A resechal me a redil a mla mukcharm er tia el beluulechad el longedereder er ngii a Satan. (Oli. 8:9; 1 Jn. 5:19) Engdi a redil a mla mo chuarm er a bebil er aike el kmal mekngit el omeruul. El ua tiang, meliuekl er a beluulechad e ngbekord el 1 er a chelsir a 3 el redil a modechelakl er a rebecherir me a lechub e ngsechelirir el sechal. E dirrek el ngar er a bebil er a beluu e a rechad a sorir el oungalek er a resechal. E ngera uchul? E le sel bo lemeklou e ngsebechir el omekerreu er a rechad er a blirir e diak loridii a ngklel a telungalek er tir. Ngar er a bebil er aika el beluu e a redil a diak a belkrir, me te melecheb er tir er a uchei er a lemechell.

7. Ngmle ua ngerang a klengar er a Adam me a Eva er a lomuchel?

7 A Jehovah a kmal chetil el omes a mekngit el omeruul el meketmokl el mo er a redil. Ngtabesul a omerellel e olecholt a omengull el mo er tir. Me sera lebebii a Eva e ngdimlak lebebii el mo sibil a Adam. A Eva a mle cherrungel e mla er ngii a betok el ungil el blekerdelel el rirellii me ngungil el kldemel a bechil. Me seikid a uchul me a uriul er a bo lemerek a Dios el omeob e “le ues a ikel bek el bla leruul e ng kmal mlo ungil a rengul.” (Gen. 1:31) Nguaisei, a Adam me a Eva a kmal mle ungil a klengar er tir er a uchelel.

A REDIL EL ULEBA KENGEI ER A JEHOVAH

8. (a) Ngua ngerang a blekerdelir a ruumesingd el chad? (b) A Jehovah ngolengeseu er a rua techang er a irechar el me er chelechang?

8 A uriul er a ultok el mla er ngii er a sers er a Eden, e a rechad a millemolem el mo diak lolengesenges er a Jehovah. Me aika el mereko el rak e a blekerdelir a rechad a kmal di merael el mo mekngit. Me ngbleketakl el kmo, chelecha el taem er a ulebongel e ng ‘medbedubech a ringel’ el ua lulemlaoch a Biblia. (2 Ti. 3:1-5) Me alta e te kmal betok el chad a mirruul a mekngit engdi te di mle blechoel el ngar er ngii a rebebil el sechal me a redil el olengesenges a llechul a Dios e kongei er ngii el mo Merredelir. Te uluumerang er a Jehovah e ngii a ullengeseu e omekerreu er tir.​—Monguiu er a Psalm 71:5.

9. Te tela el chad a silobel er a Ieleb, e ngera uchul?

9 Sera taem er a Noah e a Jehovah a ulekngemedeterir a remekngit el chad er a Ieleb me te di mlo mekesai el chad a silobel. Me ulekum te mla er ngii a rebebil er a Noah el kiliei er isei el taem e te dirrek el mlad er a Ieleb. (Gen. 5:30) Engdi a ildisir a redil el silobel a mle osisiu er a ildisir a resechal. Tirke el silobel a mle Noah me a bechil, me a retedei el ngelekir el sechal me a rebecherir. Te silobel e le tir el ullengesenges er a Jehovah e mirruul a soal. Me a rokui el chad el kiei er chelechang a chedal a klengelakel er tirke el teai el chad el Dios a ullengeseu e ulemekerreu er tir.​—Gen. 7:7; 1 Pe. 3:20.

10. Ngera uchul me a Jehovah a ullengeseu er a rebecherir a reblak a rengrir el chedal er a irechar?

10 Betok el rak er a uriul e a Dios a ullengeseu e omekerreu er a bechil a Abraham me a rebecherir a rengelekel. Te dimlak el oumondai el kirel a klengar er tir me a Jehovah a ulemekngeltengat er tir. (Jud. 16) Ka di molatk er a Sara. Sera bo lekirel el melukl er a ungil el delengcheklel er a Ur el mo kiei er a tento e ngdimlak el oumondai. Ngbai “ulerrenges a tekingel a Abraham, e ulemekedong er ngii el kmo rubak.” (1 Pe. 3:6) Ka dirrek el molebedebek er a Rebeka el bechil a Isak. Ngii a mle ungil el sengk el mla er a Jehovah. Me a Biblia a kmo, a Isak a “mle betik a rengul er a Rebeka, me ng mlo mechelaod er uriul er a kodellel a delal.” (Gen. 24:67) Chelecha el taem e a rechedal a Jehovah a dmeu a rengrir e le te ngar er ngii er a delongelir a reblak a rengrir el redil el ua Sara me a Rebeka.

11. Te milekerang a reteru el redil er a Israel e ochotii a blekeu?

11 Me a rechad er a Israel er sera lesibai er a beluu er a Ekipten e te di mle mekesai e a uriul e te mirrael el mo klou el beluu. Me a Farao a dilung me le mokoad a rokui el ngalek el sechal er a Israel er sel taem el lemechell. Engdi te mla er ngii a reteru el redil er a Israel el locha mle bderrir tirke el ullengeseu er a rumechell el redil er a Israel. E a ngklir a mle Sipra me a Pua. Te dimlak lorrenges er a Farao e lomekoad er a rengalek el sechal er a Israel. Me te ullecholt er a blekeu e le tir el milluu er a Jehovah e dimlak lemedakt er a Farao. Me a uriul e a Jehovah a ulemekngeltengat er tir me ngmlo er ngii a telungalek er tir.​—Exo. 1:15-21.

12. Ngera el klou el tekoi a lerirellii a Debora me a Jael?

12 Sel taem er a lengar er ngii a remengeteklir a rechad er a Israel, e a Dios a ngileltii a redil el Debora el mo profet er ngii. Me a Debora a millisiich er a rengul a ta er a mengeteklel a Israel el Barak, e ngilsuterir a rechad er a Israel el mo mesisiich er a recherrouir. Ngulemlaoch el kmo a redil a mo nguu a chetengakl sel bo lemesisiich er a mekemad, el diak el Barak. Me a rechad er a Israel a mlo mesisiich er a recherrouir er sel taem el Jael, el redil er a ngodech el beluu, a milekodir a Sisera el ngii a mle mengeteklir a resoldau er a Kanaan.​—Men. 4:4-9, 17-22.

13. Ngerang dmung a Biblia el kirel a Abigail?

13 Ka dirrek el molatk er a Abigail el ngii a blak a rengul el redil el kiliei el bekord el 1,100 el rak er a uchei er a Kristus. A Biblia a ouchais el kmo ngmle mellomes a rengul, el dimlak el ua bechil er a Nabal el mle chedesongel e mekngit a blekerdelel el chad. (1 Sa. 25:2, 3, 25) A David a ulemekerreu er a rechedal me a kloklel a Nabal el telkib el taem. E a uriul e nguleldurech er a rechedal el mo olengit a kall er a Nabal. Engdi a Nabal a “uleltuub er tir” e dimlak a ngera el lebesterir. Me a David a kmal mlo kesib a rengul e mle soal el melsii a Nabal me a rechedal. Engdi sera bo lodengelii tia el tekoi a Abigail e ngilai a kall me a ilumel e mlo omes er a David. Me tia el omerellel a Abigail a mlo uchul me a David a dimlak lokodir a Nabal. (1 Sa. 25:8-18) Me a David a dilu er ngii el kmo: “Le modanges a RUBAK el Dios er a Israel el ulderechau el me olsiuekl er ngak er chelechal sils!” (1 Sa. 25:32) Me a uriul er a lemad a Nabal e a David a mlo bechil a Abigail.​—1 Sa. 25:37-42.

14. Te milekerang a rengelekel a Shalum el redil, e te mekerang a Rekristiano el redil er chelechang e meruul a osisiu el ureor?

14 Sera rak er a 607 er a uchei er a Kristus e a rechad er a Babilon a tilemellii a Jerusalem me a templo er ngii el uchul me te betok el sechal, redil me a rengalek a mlad. Me sera rak er a 455 er a uchei er a Kristus, e a Nehemia a uluungerachel er a ureor el lmuut el mo meleketek er a cheotelel a Jerusalem. A rengelekel a Shalum el redil a mle teloi er tirke el mirruul er tia el ureor. Me tirkang a mle ngelekel a “merreder er a tedobech er a Jerusalem.” (Neh. 3:12) Me nguaisei, engdi tirka el redil a mle dmeu a rengrir el meruul aika el ngariou el ureor. Me tirkang a di ua tirke el betok el Kristiano el redil er chelechang el oureor el meleketek a blil a ongdibel me a lmuut el bebil er a ureor el kirel el ketmekill el meliuekl er a beluulechad!

A REDIL EL MILLUU ER A DIOS ER A TAEM ER A JESUS

15. Ngera el ngerachel a lulterekeklii a Jehovah el mo er a Maria?

15 A Jehovah a mla oterekokl a ileakl el ngerachel el mo er a rebetok el redil. A ta er tir a klikiid el ekebil el Maria, el ngii a mle telbiil el mo bechil a Josef. Me a uchei er a bo lebechiil e a Maria a mlo dioll el oeak a chedaol klisichel a Jehovah. Ngera uchul me a Dios a ngileltii a Maria el mo delal a Jesus? Nglocha mla er ngii a kmal ungil el blekerdelel el mle sebechel el ousbech el mo ungil el omekeroul er ngika el cherrungel el ngelekel. Me tiang a kmal mle ileakl el techall el mlo er ngii el mlo sebechel el mo delal ngika el kot el ungil el chad el mla kiei er a chutem!​—Mt. 1:18-25.

16. Ngmle ua ngera uldesuel a Jesus el kirir a redil? Mosaod.

16 A Jesus a kmal mle ungil a omerellel el mo er a redil. Ka molatk er a redil el mle “truich ma erul rak el lecharm el smecher el merael a rasech er ngii.” Ngriretechii a ikrel a bilel a Jesus me bo lungil er a rektel. Me a Jesus ngmlo kesib a rengul er ngii? Ngdimlak. Ngbai mle ungil a tekingel el mo er ngii e dilu el kmo: “Rungalek, kuluumerang a uchul me ke mla mo ungil, me morael el ngar a budech.”​—Mk. 5:25-34.

17. Ngera dilubech er sel sils er a Pentekost er a rak er a 33?

17 Te dirrek el mla er ngii a rebebil el redil el mle disaiplo er a Jesus el ullengeseu er ngii me a rechapostol er ngii. (Lk. 8:1-3) Me sera Pentekost er a rak er a 33 e te mle bekord el 120 el sechal me a redil a ngiluu a chedaol klisichel a Dios el okiu a ileakl el rolel. (Monguiu er a Rellir 2:1-4.) Tia el tekoi a mle otutel a ulochel a Jehovah el kmo: “Ak mo oitelii a Reng er ngak el mor a rokui el chad: a re bikiu ma re ekebil er kemiu a mo melekoi a klmechek; . . . ak dirrek el mo oitelii a Reng er ngak el mor a re mesiou el sechal ma redil.” (Joel 2:28, 29) Me tia el mengasireng el tekoi el dilubech er sel sils er a Pentekost a mileketeklii el kmo, a Jehovah a kilengei er tirka el sechal me a redil el tir a mlo chedal a “Israel ra Dios.” (Gal. 3:28; 6:15, 16, BT) Me a reteua el redil el ngelekel a Filip el “ngikel omerk er a Ebangkelio” a dirrek el mle teloi er a ureor er a berkel a klumech.​—Rel. 21:8, 9.

“A RE BETOK EL REDIL” EL OMERK ER A UNGIL CHAIS

18, 19. (a) A Dios ngmla mesterir a resechal me a redil a ngera el techall? (b) Ngerang dilung a ta er a milluches er a Psalm el kirir a redil?

18 Ngar er a bekord el rak er a 1875 el mong e a rebebil el sechal me a redil a kmal mle semeriar er a klemerang er a Biblia. Tirkang a ulemuchel el omerk er a klumech el kirel a Jesus, me te mle teloi er a otutel a ulochel a Jesus el kmo: “Tial Ebangkelio el kirel ngii el Renged a mo mosisechakl er a beluulchad el rokir el kirel el mo ocholt el mor a rokui el chad, e sola e ng mochu er ngii a ulebongel er a beluulchad.”​—Mt. 24:14.

19 Me tia el kekerei el cheldellir a remesuub er a Biblia a di mirrael el mo klou, me chelechang e te ngar er ngii a kuk betok er a 8,000,000 el Sioning er a Jehovah. Te dirrek el mle betok er a 11,000,000 a mlo teloi er tir el mengedaol er a Chedaol Blsoil er a kodellel a Jesus. E a ruumesingd er tir a redil. Ngdirrek el kuk betok er a 1,000,000 el Sioning a mesiou el mui el taem, e ngar er a oumesingd el beluu e te betok er tir a redil. Me a Jehovah a mla mesterir a redil a ileakl el techall el mo omtechei er ngii. Me ngmla tmaut a tekingel a ta er a milluches er a Psalm el kmo: “A Dios a ultebedii a tekingel; e a re betok el redil a mlo omerk er a chais.”​—Psa. 68:11.

A OMEKSULLIR A REDIL EL MELUU ER A DIOS

20. Ngungil a dosuub el kirel a ngerang?

20 Tia el suobel a diak el sebechel el mesaod er tirke el rokui el blak a rengrir el redil el ngar er a Biblia. Engdi ngsebeched el mo medengelterir sel donguiu er a Tekingel a Dios me aike el babilenged. Ngsebeched el melebedebek el kirel a Ruth me a blakerreng er ngii. (Rut. 1:16, 17) Ngdirrek el sebeched el ngmai a klubeled er a omerellel a Kuin el Esther. Ngsebeched el mesuub el kirir tirka el redil me a relmuut el bebil er a temel a omengull el telungalek er kid. Me a lsekum e ngdi kid el ta el kiei e ngsebeched el meruul er tiang sel dosuub el di kid el tang.

21. Te milekerang a redil e ochotii a blakerreng er tir el mo er a Jehovah?

21 Ngbleketakl el kmo a Jehovah a omekngeltengat er a redil el tir a omerk er a klumech el mo lmuut er a taem el lechelebangel a meringel el blekeradel. El ua tiang, a Jehovah a ngilsuterir a redil el mo melemolem el blak a rengrir el bedul ngii er a taem er a Nazi me a omengederederir a re communist. A rebetok er tir a mlad me a remlo chuarm el blekongesenges er tir el mo er a Dios a uchul. (Rel. 5:29) Me a rebetok el Kristiano el redil er chelechang a dirrek el uai tir el ngiltii a Dios el mo Merredelir. Me a Jehovah a dmu er tir a tekoi el ua ledilung el mo er a rechad er a Israel er a irechar el kmo: “Lak medakt, e ak mo ngosukau.”​—Isa. 41:10-13.

22. Kede omes el bedul uchei el kirel a ngera el techall?

22 Ngdi kmedung, e a resechal me a redil el meluu er a Dios a mo sebechir el olisechakl el kirel a Jehovah me a moktek er ngii el mo er a rebetok el miliol el tir a mo mekiis er a kodall. Ngdirrek el mo sebechir el olengeseu el meruul er a chutem el rokir el mo baradis. Me chelechang el mo lmuut er seikid el taem, e dolemolem el mengeluolu er tia el techelled el mo dmak e mesiou er a Jehovah el ngar er a kltarreng.​—Sef. 3:9.