Skip to content

Skip to table of contents

Bo Leblak a Rengum er a Dios er a Chelsel a “Betok el Ringel”

Bo Leblak a Rengum er a Dios er a Chelsel a “Betok el Ringel”

“Kid a kired el mo chuarm er a betok el ringel e mochu soiseb er a Rengedel a Dios.”​—REL. 14:22.

1. Ngera uchul me a remesiungel a Dios a mo chuarm a “betok el ringel”?

 NGMO mechas a rengud e le kid el mo chelebangel a “betok el ringel” er a uchei er a bo denguu sel sengk er a diak a ulebengelel el klengar? Nglocha diak. Alta e kede meketeketang me a lechub e kede dirk mlo er a klemerang, engdi kede rokui el mo chuarm a betok el ringel. E ngera uchul? E le kid el kiei er a beluulechad er a Satan.​—Och. 12:12.

2. (a) Ngera ta er a ringel el lechelebangel a Rekristiano alta te dirrek el chelebangel a osisiu el mondai el mo er a rokui el chad? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngtecha uchul a odechelakl, e kede mekerang e medengei?

2 A rokui el diak el mecherrungel el chad a chelebangel a mondai er a klengar er tir. Me nguaisei, engdi a Rekristiano a chelebangel er a lmuut el ta er a bedengel a ringel. (1 Ko. 10:13) Te mo chelebangel a meringel el odechelakl e le tir el blak a rengrir el mesiou er a Dios. A Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo: “‘Ng diak a sibai el ngarbab er a mastang er ngii.’ A lsekum tuleldechelakl er ngak, e te dirrek el mo oldechelakl er kemiu.” (Jn. 15:20) Ngtechang a uchul a chouaika el odechelakl? Ng Satan. A Biblia a mesaod er ngii el ua “ongumk el laion el osiik er a bo lomerkakl er ngii.” (1 Pe. 5:8) Me a Satan a mo ousbech a ngii di el ngerang el melemall er a blakerreng er kid el mo er a Jehovah. Ka me bo desa tekoi el dilubech el mo er a apostol el Paulus.

RINGEL EL NGAR ER A MATS ER A LISTRA

3-5. (a) Ngera el ringel a blo lechelebangel er ngii a Paulus er a Listra? (b) Ngoeak a ngera el rolel e a klemechel el kirel a ringel a millisiich er a ruumerang?

3 A blakerreng er a Paulus el mo er a Dios a mlo uchul a odechelakl el mo er ngii el betok el taem. (2 Ko. 11:23-27) A ta el taem el ngar er a mats er a Listra, e a Paulus a ulemekungil er a chad el dimlak el sebechel el merael. Tia el mengasireng el tekoi a uchul me a rechad a mlo omdasu el kmo a Paulus me a Barnabas a chelid. Me tirka el terung a mle kirir el olengit er a seked me lak longull er tir! Engdi ngdi telkib el taem e a remengeteklel a klechelid er a rechad er a Judea a mlei e mocha melekoi a blulak el tekoi el kirel a Paulus me a Barnabas. Me a seked a mlo oumerang er tir me te miltechii a Paulus er a bad el mo lmuut er a taem el lomdasu el kmo ngmla mad.​—Rel. 14:8-19.

4 A Paulus me a Barnabas er a uriul er a loldingel er a mats er a Derbe, e “te liluut el mor a Listra, e mor a Ikonium, e mor a Antiok er a Pisidia. Te millisiich er a ruumerang er isei e milengelechel er tir me di le blak a rengrir el oumerang. Tullisechakl er tir el kmo, ‘Kid a kired el mo chuarm er a betok el ringel e mochu soiseb er a Rengedel a Dios.’” (Rel. 14:21, 22) Me a uldasu el mo chelebangel a “betok el ringel” a kora diak lolisiich a rengud. Me ngmekerang e mle sebechel a Paulus me a Barnabas e ‘melisiich er a ruumerang’ er a ledu el kmo te mo chuarm a betok el ringel?

5 Ngsebeched el metik a nger el ngar er a tekingel el Paulus el kmo: “Kid a kired el mo chuarm er a betok el ringel e mochu soiseb er a Rengedel a Dios.” Ngdimlak di ledu el kmo: “Kid a kired el mo chuarm er a betok el ringel,” e lemerekong. Ngbai mileketeklii sel kmal ungil el sengk el mo er tirke el melemolem el blak a rengrir el mo er a Dios. E tia el sengk a diak leberrous el tekoi. A Jesus a dilu el kmo: “Ngikel outekangel el mor a ulebongel a mo suobel.”​—Mt. 10:22.

6. Ngera el sengk a bo lenguu tirke el outekangel a ringel?

6 Me a lsekum kede mo outekangel a ringel, e kede mo nguu a sengk. Sel sengk el mo er a rengellitel el Kristiano a diak lengemed el klengar el ngar er a eanged el king el obengkel a Jesus. E sel sengk el kirir a ‘rekuk bebil el sib’ a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a beluulechad el mui er a budech. (Jn. 10:16; 2 Pe. 3:13) Engdi chelechang e kede mo chelebangel a “betok el ringel.” Ka me bo dolatk a eru el bedengel a odechelakl el sebeched el mo chelebangel er ngii.

A BLEKETAKL EL ODECHELAKL

7. Ngerang a uldimukl er a bleketakl el odechelakl?

7 A Jesus a ulemlaoch el kmo: “Kom mo mudechem e mengai el mor a kerrekeriil. Te mo cholbedemiu er a blil ongdibel; ng ngak a uchul e kom mo dechor er mederir a re merreder ma re king.” (Mk. 13:9) Me a Jesus a dilu el kmo a rebebil el Kristiano a mo mukringel el okiu a bleketakl el odechelakl. A lebebil er a taem, e tia el odechelakl a mo er ngii el okiu a remengeteklel a klechelid me a lechub a remengeteklel a balatiks. (Rel. 5:27, 28) Ka mluut el melatk er a omerellel a Paulus. Ngmlo medakt sel lolatk el kmo ngmo modechelakl? Ngkmal diak.​—Monguiu er a Rellir 20:22, 23.

8, 9. Ngmilekerang a Paulus e ochotii el kmo ngmle blak a rengul el outekangel? Te mekerang a rebebil er a rudam er kid e outekangel a bleketakl el odechelakl er chelecha el taem?

8 A Paulus a mle sebechel el outekangel a bleketakl el odechelakl er a Satan e dilu el kmo: “Ngdi klengar er ngak a diak a belkul a kungreos er ngii; ng bai di soak el rokir a omerolek e churrengelii a ureor el le bilskak a Rubak el Jesus, el ngii a berekel a Ebangkelio el kirel a krasia er a Dios.” (Rel. 20:24) A Paulus a kmal dimlak lemedakt el mo modechelakl. Ngbai mle meduch a rengul el outekangel. E sel turrekong er ngii a mo ‘churrengelii a urerel’ el mo lmuut er a taem el ble lechelebangel a odechelakl.

9 Me chelecha el taem e a rebetok el rudam me a rudos a olecholt er a osisiu el blakerreng el ua Paulus. Ngar er a ta el beluu, e a rebebil el Sioning a mla mekelebus el bekord el 20 el rak, e tirkang a dimlak lebesterir a techellir me bo losaod er tir er a kerrekeriil. E ngera uchul? E le tir el dimlak lekengei el mo teloi a tekoi er a balatiks. Me a taem el le ngar a kelebus, e a rebulis a diak lekengei er a redi chad, el mo lmuut er a rechederir, me bo loldingel er tir. Te dirrek el milengelebed e omekcharm er a rebebil er tir.

10. Ngera uchul me ngdiak el kired el mo medakt a ringel el di mereched el mo er ngii?

10 Ngar er a bebil el basio, e a rudam er kid a outekangel a ringel el di mereched el mo er ngii. Me a lsekum e ke mo chelebangel a osisiu el tekoi e lako medakt. Molatk er a Josef. Ngkmal di mle mereched el moterau el mo sibai. Engdi a Jehovah a “mle ungil el mesebechakl er ngii er a bek el ringel el le siliseb er ngii.” (Rel. 7:9, 10) Me ngdirrek el sebechel el rullii a osisiu el tekoi el kirem. Lak mobes el kmo a Jehovah “a meduch el olsobel er a re chad” el tir a mengull er ngii. (2 Pe. 2:9) E ngar er ngii a ungil el uchul e ngsebechem el oumerang er Ngii e mo bekeu el outekangel a odechelakl. Me bo lulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a sebechel el olsobel er kau er tia el mekngit el beluulechad e mo meskau a diak a ulebengelel el klengar.​—1 Pe. 5:8, 9.

A DIAK EL BLEKETAKL EL ODECHELAKL

11. Ngmekerang a diak el bleketakl el odechelakl e kuk ngodech er a bleketakl el odechelakl?

11 Kede locha dirrek el mo chelebangel a diak el bleketakl el odechelakl. Ngmekerang aika el odechelakl e kuk ngodech er a bleketakl el odechelakl? A bleketakl el odechelakl a di ua taifun el di mereched el mei el tomellii a blim. Engdi a diak el bleketakl el odechelakl a di ua ngal el mekekokil el mengang er a blim. Me sel taem el bocha molechesuar a telemellel e tia el blim a metemellang.

12. (a) Ngera ta er a diak el bleketakl el odechelakl er a Satan, e ngera uchul me ngkmal oureor? (b) Ngmle ua ngerang a uldesuel a Paulus?

12 A Satan a soal el melemall er a deleuill er kau me a Jehovah. Ngsebechel el ousbech er a bleketakl el odechelakl me a lechub e ngdiak el bleketakl el odechelakl. A ta er a diak el bleketakl el odechelakl el kmal soal a Satan el meruul er ngii a mengitechut a rengud. E ngera uchul? E le ngsebechel el mekekokil el mengitechut er a deleuill er kid me a Dios. A lebebil er a taem e ngkmal mlo mechitechut a rengul a Paulus, me ngmle ta el ledu el kmo, “kele kkol chebuul el chad!” (Monguiu er a Rom 7:21-24.) Ngmekerang e sebechel a chad el ungil a deleuill er ngii me a Jehovah e ta er a rengellitel el ua Paulus e mo mechitechut a rengul? Ngmlo mechitechut a rengul e le ngii el dimlak el cherrungel. Ngmle soal el meruul a melemalt engdi ngdimlak lebeot er ngii. Me a lsekum e nguaisei a uldesuem, e bo lungil a rengum e le Paulus a dirrek el mle chelebangel a chouaika el ringelel a uldasu.

13, 14. (a) Ngera uchul me a rebebil el chedal a Dios a mo mechitechut a rengrir? (b) Ngtecha ngike el soal el melemall er a klaumerang er kid, e ngera uchul?

13 Ngmo er ngii a taem e a rebetok el rudam me a rudos a mo mechitechut a rengrir e suebek a rengrir e dirrek el mo omdasu el kmo ngdiak a ultutelir el chad. El ua tiang, a blak a rengul el odos el pioneer a kmo: “Ak blechoel el melatk a cheleuid el omerellek, me ngrullak el kmal mo mechitechut a renguk. Me sel bo kulatk aika el rokui el cheleuid el tekoi el bla kruul e ak mo omdasu el kmo ngdiak a chad el sebechel el mo betik a rengul er ngak, el mo lmuut er a Jehovah me ngdiak el sebechel el mo betik a rengul er ngak.”

14 Ngera uchul me a rebebil el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah a mo mechitechut a rengrir el ua ngika el odos? Nglocha betok a uchul me nguaisei a uldesuir. Nglocha mekngit a uldesuir el di kirir me a lechub e ngblekerdelel a klengar er tir. (Osi. 15:​15) Me a rebebil a mekngit a uldesuir e le ngsecherel a bedengir a uchul. Me a ngii di lengerang el uchul a mekngit el uldasu, e lak mobes el kmo ngtechang a soal el meruul er kau el mo omdasu el uaisei. Ngtecha ngike el soal el mengitechut er kid me bo lak dosiou er a Jehovah? Ng Satan. Ngii a mla mukerrekeriil el kirel mo mad, me ngsoal el rullau el mo omdasu el kmo ke di uai ngii el diak a omeltkem. (Och. 20:10) Ngkmal soal el olsebek er a rengud e mengitechut er a blakerreng er kid. A moktek er a Satan a diak lultuil er a bleketakl me a lechub e ngdiak el bleketakl el odechelakl, e ngbai di soal el meruul er kid me bo lak dosiou er a Dios. Me lak mobes, a rechedal a Dios a ua loumekemad er a Satan el mesebechakl er a blakerreng er tir el mo er a Jehovah.

15. A doltirakl er a 2 Korinth 4:​16, 17, e ngkired el oterekokl a rengud el mo mekerang?

15 Moterekeklii a rengum e lak bo mechitechut. E molemolem el melatk er a sengk el bo mnguu. A Paulus a milluches el mo er a Rekristiano er a Korinth el kmo: “Tia ia uchul me ng diak bo le moalech a rengud. A lta e a bedenged a di merael el mo mechitechut, e ngdi rengud a di merael el mo mesisiich er a bek el sils. Me tial di kekerei e di tedeb el ringel el blo decharm er ngii a mengedmokl er a kmal klou el klebkall el kired el diak a ulebengelel e diak a mo mekesiur.”​—2 Ko. 4:16, 17.

MKETMEKLAU EL KIREL A RINGEL

16. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dongetmokl er kid er chelechang el kirel a ringel?

16 Ngkmal betok a “mekngit el chelebeldil” a Satan el lousbech el omedikl er kid. (Efe. 6:11) Sei a uchul me ngkmal kired el mo oltirakl er a ulekrael el ngar er a 1 Petrus 5:9 el kmo: “Bo mesisiich el oumerang e momtok er ngii.” Me a bo demesisiich el oumerang, e ngkmal kired el mengetmokl a uldesued me a rengud er chelechang me bo dekltmokl e desemeriar el meruul a llemalt. El ua tiang: A uchei er lebo er a mekemad a resoldau, e te meringel el oureor el mengetmokl er tir el kirel a mekemad. Me tia di osisiu el kired. Ngdiak dodengei el kmo ngera el ringel a bo dechelebangel er ngii er a ngar medad el taem. Me ngkmal kired el mo kutmeklid er chelechang el dirk lemeiusech a beluu. A apostol el Paulus a millisiich er a Rekristiano el kmo: “Ka bo mungil el merriter er kemiu e mosekemiu el kmo kom ungil el oltirakl a cho moumeral tekoi?”​—2 Ko. 13:5.

17-19. (a) Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el merriter er kid? (b) Te mekerang a rengeasek e mo meduch el mesaod er a klaumerang er tir sel lengar er a skuul?

17 A ta er a rolel a omorriter er kau a bo moker a chouaika el ker el kmo: ‘Ngak ak blechoel el meluluuch? Me a rechad a lolisiich er ngak el mo meruul a mekngit, e ngak ak olengesenges er a Dios er a bai kulengesenges er a rechad? Ngak ak blechoel el mo er a miting? Ngak ak bekeu el mesaod el kirel a klaumerang er ngak? Ngak a kuusubes er a rudam er ngak, el di ua el soak a lousubes er ngak? Ak olengesenges er a remechuodel er a ongdibel er ngak e dirrek el olengesenges er tirke el omekerreu er a ongdibel er a beluulechad el rokir?’

18 Kid a iliuekl er a rechad el melasem el mengesuseu a uldesued. A rebetok el ngeasek el rudam me a rudos a kirir el mo bekeu el mesaod el kirel a klaumerang er tir sel lengar er a skuul, e diak lemerur me a lechub e lemedakt el meruul el uaisei. Me ngerang a mla ngosuterir tirka el ngeasek el mo sebechir el mengedecheduch el oba blekeu? Te mla ousbech a ulekrael el ngar er a babilenged. El ua tiang, sel Ongkerongel er a May 1, 2013, er a 9-10 el llel a mesaod er a rolel e a rengalek a sebechir el mo ulterekokl a rengrir sel loker a bebil er a ker el rulleterir a rebebil el ngalek er a skuul el mo omdasu. Me kemiu a ruungalek, mosisecheklterir a rengelekiu el mo meduch el mesaod er a klaumerang er tir sel lengar er a skuul.

19 Nguaisei el diak lebeot er kid el mesaod er a klaumerang er kid me a lechub e doruul a bebil er a tekoi el soal a Jehovah a bo doruul. El ua tiang, a uriul er a doureor el ta el sils, e nglocha mo mesaul a rengud el mo er a miting. Me a lechub e ngmeringel er kid el mekiis er a tutau e mo oldingel a obliil. Engdi lak mobes el kmo: A lsekum ke blechoel el meruul aika el tekoi er chelechang, e ke mo kltmokl sel bo mchelebangel a meklou el mondai er a ngar medad el taem.

20, 21. (a) Kede mekerang e smisichii a rengud sel dolemolem el melatk er a olubet? (b) Ngkired el oterekeklii a rengud el mo mekerang?

20 E kuk mekerang el kirel a diak el bleketakl el odechelakl? El ua tiang, kede mekerang e smisichid sel bo lemechitechut a rengud? A ta er a kot el ungil el rolel a doruul er tiang a bo dolebedebek er sel olubet el tengetengel a Jesus. E tiaikid a lurruul er ngii a apostol el Paulus. A lebebil er a taem e ngmlo mechitechut a rengul. Engdi ngmle medengei el kmo a Jesus a mlad el diak el kirir a remecherrungel el chad, e ngbai mle kirir a remekngit el chad el ua ingii. Ngmilluches el kmo: “Ngak el oumera er a Ngelekel a Dios, el ngikel mle betik a rengul er ngak me ng tilengetengii a klengar er ngii el kirek.” (Gal. 2:20) Nguaisei, a Paulus a kilengei er a olubet e uluumerang el kmo ngmileketmokl el kirel.

21 Ngdirrek el sebechem el ngmai a klungiolem er a olubet a lsekum ke kongei el nguu el ua lesengk el mla er a Jehovah el eko er kau. Engdi tiang a diak lebelkul a kmo ngdi mereched el mo diak a chelitechetul a rengum. A rebebil a kirir el mo outekangel a chelitechetul a reng a lebebil er a taem el dimerekmo lemei sel beches el beluulechad. E lak mobes el kmo: Sel sengk a mo er tirke el outekangel a ringel. Me a bek el sils a okedid er sel sils el lemei a Rengedel a Dios. Seikid el taem e a beluulechad a mo mui er a budech me a rokui el chad a mo mecherrungel. Mada moterekeklii a rengum me bo msiseb er a Rengedel a Dios alta e ke mo chelebangel a betok el ringel.