Skip to content

Skip to table of contents

Molatk er Tirke el Mesiou el Mui el Taem

Molatk er Tirke el Mesiou el Mui el Taem

“Ele ki . . . melatk a ikel tekoi el murruul el olechotel a tekoi el moumerang me sel bltikerreng el meruul er kemiu me kom meringel el oureor.”​—1 TH. 1:3.

1. Ngmle ua ngerang a uldesuel a Paulus el kirir tirke el mle meringel el oureor el omerk er a ungil chais?

 A APOSTOL EL PAULUS a millatk er a rudam me a rudos er ngii el mle meringel el oureor el omerk er a ungil chais. Ngmilluches el kmo: “Ele ki ngar medal a Dios el Demad e melatk a ikel tekoi el murruul el olechotel a tekoi el moumerang me sel bltikerreng el meruul er kemiu me kom meringel el oureor ma dirrek a mesisiich el omeltkiu el mengiil er a Rubak er kid el Jesus Kristus.” (1 Th. 1:3) Me a Jehovah a dirrek el melatk a rokui el tekoi el loruul a rechedal el mesiou er ngii, alta ngbetok me a lechub e ngdi kesai.​—Heb. 6:10.

2. Ngera kede mo mesaod er ngii el ngar er tia el suobel?

2 A Rekristiano er a irechar me chelechang a mla tonget a betok me bo el sebechir el kilungii a omesiungir el mo er a Jehovah. Ngar er tia el suobel e kede mo mesaod a tekoi el lurruul a rebebil el Kristiano er a irechar el kirel a omesiungir el mo er a Jehovah. Kede dirrek el mo mesuub a tekoi el loruul tirke el mesiou el mui el taem er chelechang me a rolel e ngsebeched el olengeseu er tir.

A REKRISTIANO ER A IRECHAR

3, 4. (a) Ngerang a bebil er a rolel e a rudam me a rudos er a irechar a milsiou er a Jehovah? (b) Te milekerang tirke el ulemerk el kirel a Renged er a irechar e mlo sebechir el omechar aike el lousbech?

3 A Jesus er a uriul er a lemetecholb, e ngulemuchel el omerk el kirel a Renged e dirrek el ullisechakl er a rebebil el mo meruul er ngii el ureor. (Lk. 3:21-23; 4:14, 15, 43) Uriul er a kodellel a Jesus, e a rechapostol er ngii a uluungerachel er tia el ureor me ngmengal uleberk a klumech. (Rel. 5:42; 6:7) A rebebil el Kristiano a mlo imikr a delengcheklir e mlo oureor el missionari. El ua tiang, a Filip a ulemerk er a klumech el ngar er a kakerous el basio er a Palestine. (Rel. 8:5, 40; 21:8) E a kuk ta er a missionari el Paulus, a ulemerk er a ungil chais er a chelsel a betok el beluu el cheroid er a belual. (Rel. 13:2-4; 14:26; 2 Ko. 1:19) E a rebebil, el uldimukl er a Markus, Lukas, me a Silbanus (Silas), a milluches a babier er a Biblia me a lechub e te uluureor el melechesir tirke el milluches er a Biblia. (1 Pe. 5:12) Me a rebetok el odos a uluureor el obengterir tirka el odam. (Rel. 18:26; Rom 16:1, 2) Ngar er aike el Bades el tekoi er a Grik, e kede menguiu el kirel a betok el chisir tirka el rudam me a rudos. Aika el cheldecheduch a omeklatk er kid el kmo a Jehovah a melatk a urerir tirka el mesiungel e dirrek el omesterir aike el lousbech.

4 Te milekerang tirke el omerk el kirel a Renged er a irechar e mlo sebechir el omechar aike el lousbech? Ngdimlak lorrimel er a rudam er tir me lolengeseu er tir, e te bai uluureor el mengereker a lebebil er a taem. (1 Ko. 9:11-15) Engdi te dirrek el kilengei el ngmai a ngeso. A rechad a milengemedaol er tir el mo omengur, e mesterir a delengcheklir, me a lechub e te mlongeseu el okiu a bebil el rolel. A rebebil er a rechad me a dirrek el ongdibel a mle sorir el olengeseu er tir.​—Monguiu er a Rellir 16:14, 15; Filipi 4:15-18.

A REMESIOU EL MUI EL TAEM ER CHELECHANG

5. Ngera te dilung a rubekel el kirel a klengar er tir el mesiou el mui el taem?

5 A rebetok el chad er chelechang a dirrek el meringel el oureor el mesiou er a Jehovah el mui el taem el okiu a kakerous el rolel. (Momes er a baks el “ Kakerous el Rolel a Mui el Taem el Omesiou.”) Ngua ngera uldesuir el kirel a blekerdelel a klengar el bla lengiltii? Nglocha mo mesisiich a klaumerang er kau a lsekum ke oker er tia el ker el mo er a rebebil er a rudam me a rudos er kau. A ta el odam el mla mesiou el regular pioneer, special pioneer, missionari e chedal a telungalek er a Bethel el ngar er a cheroid el beluu a kmo: “Tia el mui el taem el omesiou el bla ksiseb er ngii a ta er a kot el ungil el omelilt el bla krellii. Sera le 18 a rekik e ngmle kirek el melilt el kmo ak mo er a university, ak mo oureor el mui el taem me a lechub ak mo mesiou el pioneer. Ak mla mo medengei el kmo a Jehovah a diak lobes a omelenget el mriruul el mo mesiou er ngii el mui el taem. Me ngmlo sebechek el ousbech a duch er ngak el lebilskak a Jehovah el meruul a tekoi el kudengei el kmo ngkmal diak el sebechek el mo remuul oleko ak mlo oureor el mui el taem el mengereker.” Me a bechil a kmo: “Aika el kakerous el tekoi el bla kruul a mla ngosukak el mo mesuub a beches el tekoi. Aki mla melechesuar a ulekerreu me a ulekrael er a Jehovah el betok el taem el okiu a betok el rolel el locha dimlak el sebechel el duubech omko aki di millemolem er sel di mla klengar er kemam. Me ak mereng a sulel a Jehovah er a bek el sils el kirel a klengar er kemam el mesiou el mui el taem.” Kau ngsoam el mo melechesuar choua tia el tekoi el kirel a klengar er kau?

6. Ngua ngera osengel a Jehovah el kirel a omesiunged el mo er ngii?

6 Nguaisei, a rebebil a diak el sebechir el mo mesiou el mui el taem er chelechang engdi te meruul aike el sebechir el mo er a Jehovah. Kede medengei el kmo ngomes er a omesiungir el klou a ultutelel. El ua tiang, ngar er a Filemon 1-3 e a Paulus a uldurokl a yorosku el mo er a rudam el ngar er a ongdibel er a Kolose e ulemasech a ngklir a rebebil er tir. (Monguiu.) A Jehovah me a Paulus a dul millatk a meringel el urerir. Me ngar er a osisiu el rolel, e a Jehovah a melatk a tekoi el moruul el mesiou er ngii. Me ngera sebechem el rullii el mo ngosuterir tirke el mesiou el mui el taem?

A ROLEL E NGSEBECHED EL OLENGESEU ER A RE PIONEER

7, 8. Nguldimukl er a ngerang a omesiou el pioneer, e mekerang a rengar er a ongdibel a lolengeseu er tir?

7 A re pioneer er chelechang a kmal melisiich er a ongdibel el di ua tirke el blak a rengrir el omerk er a klumech er a irechar. A rebetok a mengoit a bekord el 70 el sikang er a bek el buil el omerk er a klumech. Ngmekerang e sebechem el ngosuterir?

8 A ta el pioneer el odos el Shari a kmo: “Kede locha omdasu el kmo a re pioneer a kmal mesisiich e le te oldingel er a bek el sils. Engdi te dirrek el ousbech a omelisiich.” (Rom 1:11, 12) A kuk ta er a odos el mla mesiou el pioneer el betok el rak a mesaod el kirir a re pioneer el ngar er a ongdibel er ngii el kmo: “Te kmal blak a rengrir el oureor e diak lemeterob er a omesiungir. Te mereng a saul sel sekum a rebebil a oltak er tir el mo oldingel, e omeka er tir, e mesterir a sesei el udoud el cheral a cheluch me a lmuut el bebil er a ngeso. E tiang a rulleterir el mo medengei el kmo ngmera el betik a rengum er tir.”

9, 10. Ngera te mla remuul a rebebil el mo ngosuterir a re pioneer el ngar er a ongdibel er tir?

9 A kuk ta er a rolel e ngsebeched el ngosuterir a re pioneer a sel bo doldingel el obengterir. A reteru el odos el pioneer a melekoi el kmo te kmal ousbech er a rebetok el rudam me a rudos el mo oldingel el obengterir sel le Kot el Ureor el mo er a Ongeim el Ureor, el ileakl sel lechodochosong. A ta el odos el mesiou er chelechang el ngar a Bethel er a Brooklyn a melatk el kirel a ngeso el lengilai er sera losiou el pioneer me ngmesaod el kmo: “A ta el odos el mla er ngii a mlil a dilu el kmo, ‘A ngii di el taem el bo lak a chad el obengkem, e momekedong er ngak e ak mo oldingel el obengkem.’ Ngmera el ngilsukak er a omesiungek.” A Shari a kmo: “Uriul er a odingel, e a remesobil el pioneer a di mo tir el tang. Me nglocha sebechem el olengit er tirke el mesobil el rudam me a lechub a rudos el mo obengkemiu er a omengull el telungalek er kemiu a lebebil er a taem. Sel moruul a bebil er a tekoi el obengterir, e ke olengeseu el melisiich er tir.”

10 A ta el odos el mla mesiou el mui el taem el bekord el 50 el rak a mesaod el kirel a ngeso el lengilai ngii me a rebebil el mesobil el odos el kmo: “A remechuodel er kemam a mo oldingel er a re pioneer el bekord el ta el taem er a bek el eru el buil. Te oker el kirel a klisichel a bedengam me a ureram me aike el tekoi el suebek a rengmam er ngii. Te mera el blak a rengrir el olengeseu er kemam. Te mei er a blimam me ngsebechir el mo medengei aike el ki mousbech.” Tirka el mechuodel me a rebebil a oltirakl er a kerebil a Onesiforus el mle kirel el omekerreu er a telungalek er ngii e dirrek el ngilsuir a Paulus.​—2 Ti. 1:18.

11. Nguldimukl er a ngerang a omesiou el special pioneer?

11 A kuk ta er a bedengel a mui el taem el omesiou a ureor er a special pioneer. A rebetok el special pioneer a mengoit a bekord el 130 el sikang er a bek el buil el oldingel a obliil. Te dirrek el kmal mechesang el meruul a bebil el ureor er a ongdibel. A branch office a mesterir a sesei el udoud er a bek el buil e le te kmal mechesang me ngdiak a temir el mengereker. Tia el ngeso a ngosuterir er aike el lousbech me bo el sebechir el mengoit er a klou el temir el meruul er a omesiungir.

12. Te mekerang a remechuodel me a rebebil e olengeseu er a re special pioneer?

12 Ngera sebeched el remuul el mo ngosuterir tirka el special pioneer? A ta er a remechuodel el oureor er a branch office e mla mengedecheduch er a rebetok el special pioneer a kmo: “A remechuodel a kmal kirir el mo mengedecheduch er tir me te mo medengei el kmo ngua ngerang a blekerdelel a klengar er tir, me bo lemeduch el olengeseu er tir. A rebebil el Sioning a omdasu el kmo tirkang a ungil el ulekerreu e le ngar er ngii a ngeso er a udoud el lolai er ngii, engdi a rudam me a rudos er a ongdibel er tir a dirrek el sebechir el olengeseu er tir er a betok el rolel.” Me a re special pioneer a di ua tirke el regular pioneer el dmeu a rengrir sel sekum a rudam me a rudos a oldingel a obliil el obengterir. Me kau, ngsebechem el oldingel el obengterir?

A ROLEL E NGSEBECHED EL OLENGESEU ER A RUDAM EL OLDINGEL A ONGDIBEL

13, 14. (a) Ngkired el melatk a ngerang el kirir a rudam el oldingel a ongdibel? (b) Ngera sebechem el rullii el ngosuterir tirka el odam me a rebecherir?

13 A rudam el oldingel a ongdibel me a rebecherir a klou a klemedengei er tir e dirrek el mesisiich a klaumerang er tir e sebechir el melisiich er kid. Engdi lak dobes, tirkang a dirrek el ousbech a omelisiich. Te dirrek el ousbech er a rudam me a rudos el mo oldingel a obliil el obengterir. Te dirrek el mo dmeu a rengrir a lsekum a rudam a milil el obengterir me a lechub e te dmak el meruul a bebil er a tekoi. A lsekum tir me a lechub a rebecherir a mo niuing me a lechub e te dirk tilobed er a klou el ukeruul, e ngsebeched el ngosuterir el oeak sel doldingel er tir e dengesuterir er aike el lousbech. A Lukas el betik a rengul el toktang a ulemekerreu er a Paulus me a rebebil, el tir a mirrael el oldingel a betok el ongdibel.​—Kol. 4:14; Rel. 20:5–21:18.

14 A rudam el oldingel a ongdibel me a rebecherir a dirrek el kmal ousbech er a bltikerreng me a omelisiich er a resechelirir. A ta el odam el oldingel a ongdibel a milluches el kmo: “A resechelik a kora ua lodengelii a taem el ksal ousbech a omelisiich. Te oker er ngak a ungil el ker el rullak el mo sebechek el ouchais a tekoi el suebek a renguk er ngii. Te mera el ngosukak sel leblak a rengrir el orrenges er ngak.” Me tirka el odam me a rebecherir a kmal oba omereng el saul sel lomes er a rudam me a rudos el semeriar er tir.

DOLENGESEU ER TIRKE EL TELUNGALEK ER A BETHEL

15, 16. Ngera uchul me a ureor el loruul tirke el ngar er a Bethel me aike el meklou el Blil a Ongdibel a meklou a ultutelel, e mekerang a dengesuterir?

15 Tirke el mesiou el ngar er a Bethel me aike el meklou el Blil a Ongdibel a meruul a meklou a ultutelel el ureor el olengeseu er a ureor er a berkel a klumech er a ungil chais. Me a lsekum tirke el ngar er aika el ureor a ngar er a ongdibel er kau e ngmekerang e mo sebechem el melatk er tir?

16 Sel leketengir el mo soiseb er a Bethel e te locha mo sabisi e oureng er a resechelirir me a rechad er a blirir. Me tirka el beches el mo soiseb er a Bethel a kmal mo ungil a rengrir a lsekum a rebebil el ngar er a Bethel me a rengar er a ongdibel er tir a mo mengedecheduch er tir e omak a kmes el deleuill er tir el obengterir. (Mk. 10:29, 30) A ureor er a Bethel a mesterir a techellir tirka el rudam me a rudos me ngsebechir el mo er a miting e dirrek el mo oldingel er a bek el sandei. Engdi a lebebil er a taem e ngmedechel a ngerechelir. Me ngungil el tekoi a lsekum a ongdibel a mo medengelii tiang me te ochotii a omereng el saul er tir el mo er tirka el oureor er a Bethel.​—Monguiu er a 1 Thesalonika 2:9.

OLENGESEU ER A REMESIOU EL MUI EL TAEM EL NGAR ER A NGODECH EL BELUU

17, 18. Ngera el ureor a loruul er ngii tirka el mesiou el mui el taem el ngar er a ngodech el beluu?

17 A rebebil el mesiou el mui el taem a kongei el mo mesiou el ngar er a ngodech el beluu. Me te locha mo kirir el mesuub el menga ngodech el bedengel a kall, ngodech el omelekoi, me a siukang er aike el beluu el lebo er ngii, e dirrek el melodech a rolel a klengar er tir. Ngera el ureor a loruul er ngii tirke el mesiou el mui el taem el ngar er a ngodech el beluu?

18 A rebebil a missionari el mengoit er a klou el temir el oldingel a obliil. Te kmal meduch el omerk er a klumech e olisechakl, e dirrek el ouchais aike el bla lesuub el mo er tirke el ngar er a ongdibel er tir. A branch office a mesterir a remissionari a blirir me a sesei el udoud el mo ngosuterir el omechar aike el lousbech. E a rebebil a mo er a ngodech el beluu el mo oureor er a branch me a lechub e te mo omekedechor a branch office, obis er a ruleiuid a babier me aike el meklou me a mekekerei el Blil a Ongdibel. Me sel branch office me a lechub a rudam er sel beluu a omesterir aike el lousbech, el ua kelir me a blirir. Tirka el chad a di ua telungalek er a Bethel el kirir el mo er a miting er a ongdibel e mo oldingel a obliil. Me aike el ongdibel a ngmai a klungiolir er a klemedengei er tirka el rudam me a rudos.

19. Ngmekerang e sebechem el ngosuterir tirka el mesiou el mui el taem el ngar er a beluam?

19 Ngmekerang e sebechem el ngosuterir a remesiou el mui el taem el ngar er a beluam? Lak mobes el kmo te locha diak el sau el mengang a bebil er a kall er a beluam. Me sel mongemedaol er tir el me omengur er a blim, e moker er tir a lsekum ngsorir el mengarm er a ta er a ngodech el bedengel a kall me a lechub e ngar er ngii a kall el diak el sebechir el menga er ngii. Me sel lolasem el mesuub er a omelekoi me a siukang er a beluam, e ngdiak el sebechir el mereched el suubii. Me bo moba kllourreng el olengeseu er tir. Tirkang a kmal sorir el mesuub!

20. Ngmekerang e sebeched el ngosuterir a remesiou el mui el taem me a rechad er a blirir?

20 A cherengel a taem, e a remesiou el mui el taem el kiei er a ngodech el beluu a mo kirir el melilt el kmo te mekerang a bo lomekerreu er a remechudelang el chad er a blirir. Me a ruungalek a lsekum tir a dirrek el Sioning, e ngsorir a rengelekir a lolemolem er a omesiungir. (3 Jn. 4) A remesiou el mui el taem a meruul aike el sebechir el omekerreu er a remechudelang el chad er a blirir me te mo oldingel er tir sel le sebechir. Engdi tirke el kiei el kmeed er a remechudelang el chad a dirrek el sebechir el olengeseu er tirka el mesiou el mui el taem el okiu sel lomekerreu er a rechad er a blirir a lsekum te ousbech a ngeso. Ngdiak el kired el obes el kmo tirka el mesiou el mui el taem a kmal mechesang el olengeseu er a ureor er a berkel a klumech, el ngii a kot el klou a ultutelel el ureor el ngar er tia el chutem er chelechang. (Mt. 28:19, 20) Me kau, ngsebechem el melatk er a remesiou el mui el taem el okiu a omolengeseu er a remechudelang el chad er a blirir?

21. Ngua ngerang a uldesuir tirke el mesiou el mui el taem el kirel a ngeso me a omelisiich er a rebebil el lengai?

21 A rebetok el chad a meringel el oureor e le ngsorir el mo merau. Engdi tirke el melilt el mo mesiou el mui el taem a meringel el oureor e le ngsorir el msang a Jehovah aike el kot el ungil er tir e dirrek el ngosuterir a rechad. Me te kmal mereng a saul el kirel a ngii di el ngeso el lengai. A ta el odos el mesiou el mui el taem el ngar er a ngodech el beluu a kmo, “Ngmo lmuut er a di telkib el babier el lebeskau a chad el olechotel a omereng el saul er ngii a meketeklii el kmo ngmelatk er kau e kmal dmeu a rengul el kirel a tekoi el moruul er ngii.”

22. Ngua ngerang a uldesuem el kirel a mui el taem el omesiou?

22 Tirke el mesiou el mui el taem a mla ngiltii a kot el ungil el rolel a klengar el uchul a deuil a rengrir. Ngsebechir el omekeroul a ungil el blekeradel e mesuub a tekoi el lousbech er chelechang e dirrek el mo usbechall er a chelsel a beches el beluulechad. Ngkmal di kmedung e a rokui el mesiungel a Jehovah a mo meruul er a kot el ungil el ureor er a bek el sils. Mada me dolemolem el melatk ‘a ikel tekoi el lurruul’ tirke el mesiou el mui el taem me ‘sel bltikerreng el meruul er tir me te meringel el oureor.’​—1 Th. 1:3.