Skip to content

Skip to table of contents

Bo Bechiil el “Oltirakl er a Rubak”​—Tiang Ngmelemalt el Tekoi?

Bo Bechiil el “Oltirakl er a Rubak”​—Tiang Ngmelemalt el Tekoi?

“Ngdiak kbetik er a chad el soak el mo bechil er a chelsel a ongdibel, ak dirrek el bekikl el mo chuodel e diak a bechik.”

“A rebebil er a rechad er a beluulechad a kmal ungil a blekerdelir, e meduch el oubltikerreng e meduch el melatk a tekoi. Ngdirrek el diak lomtok er a klaumerang er ngak e bai lmuut el ungil a omerellir a domekesiu er tir er a rebebil el rudam er a ongdibel.”

A rebebil el mesobil el mesiungel a Dios a melekoi a osisiu el tekoi. Te medengei el kmo a Jehovah a soal a remesiungel a bo lebechiil el “oltirakl er a Rubak,” el belkul a kmo ngsoal a bo lebecherir a remera el Kristiano. (1 Ko. 7:39) Me ngera uchul me te melekoi aika el tekoi?

A UCHUL ME A REBEBIL A RRAU A RENGRIR

A Rekristiano el melekoi el uaisei a locha omdasu el kmo a remesobil el odos a lmuut el betok er a remesobil el odam. E tiang a klemerang el tekoi er a chelsel a betok el beluu. Ngar er a beluu er a Korea, e a 57% er a remesobil el Kristiano a odos, e a 43% er tir a odam. E ngar er a beluu er a Colombia e a 66% er a Rekristiano er sel beluu a odos e a 34% a odam.

Ngar er a bebil el beluu e a ruungalek el diak el Sioning a locha sorir el ngmai a betok el sengk me a udoud er sel taem el bo lebechiil a rengelekir el redil. E a rebebil el mesobil el odam a locha diak el sebechir el remuul aika el tekoi. Seikid a uchul me a rebebil el odos a mo bekikl e omdasu el kmo nglocha mo diak el sebechir el metik er a Rekristiano el sebechir el mo becherir. *

MOUMERANG ER A JEHOVAH

A lsekum ngmla ta el momdasu el uaisei, e bo lulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a ungil el medengelii a blekeradel el mchelebangel er ngii.​—2 Kr. 6:29, 30.

Me nguaisei, engdi a Jehovah a mengelechel er kid el di mo bechiil el oltirakl er a Rubak. E ngera uchul? E le ngmedengei a ungil el kired e dirrek el soal el omekerreu er kid. Ngkmal diak el soal a bo lemekngit a omelilt el doruul el mo uchul a telemelled me a lechub e ngmo uchul a kngtil a rengud. Sel taem er a Nehemia e a rebetok el chad er a Judea a mlo becherir a redil el tir a dimlak losiou er a Dios. Me a Nehemia a ulemeklatk er tir el kirel a mekngit el omerellel a Salomon. A “Dios a mle betik a rengul er ngii me ng rirellii el mo king er a Israel el rokir, e ngdi redil er a ngodech el beluu a chiltikikii el mor a klengit.” (Neh. 13:23-26) Me a Jehovah a medengei el kmo a uleklatk er ngii a mo uchul a klungioled, sei a uchul me ngmengelechel er a Rekristiano el di mo bechiil el oltirakl er a Rubak. (Psa. 19:7-10; Isa. 48:17, 18) Me kede kmal oba omereng el saul e le ngmeskid a ungil el ulekrael el olechotel a bltkil a rengul. Me sel dolengesenges er a Jehovah el ngii a Merredeled, e kede kongei el kmo ngar er ngii a llemeltel el ouchais a tekoi el soal a doltirakl.​—Osi. 1:5.

Me ngulterekokl el diak el soam el mo bechil a chad el diak el betik a rengul er a Jehovah. E le ngii el chad a sebechel el rullau me ngmo diak mosiou er a Dios. (2 Ko. 6:14) A ulekrael er a Dios a di blechoel el oureor, me a rebetok el Kristiano er chelechang a ngiltii el mo olengesenges er a Jehovah, engdi a rebebil a dimlak.

TIANG A MELEMALT EL TEKOI

A odos er a beluu er a Australia el Maggy, * a ulemuchel el kasisiik ngii me a chad el diak el Kristiano. Ngdmu el kmo: “Ak mlo mengoit a miting me bo el sebechek el obengkel. Me ngmlo diak leblak a renguk er a omesiungek.” A ta er a odos er a beluu er a India el Ratana a mlo kasisiik ngii me a classmate er ngii el dirk mlo mesuub er a Biblia. Engdi ngikang a di mlo mesuub er a Biblia me bo el sebechel el obengkel a Ratana. Me a cherengel a taem e ngika el odos a mlo diak losiou er a Jehovah, e mlo chedal a ta er a klechelid me bo el sebechel el mo bechil ngika el buik.

A Ndenguè er a beluu er a Cameroon a mle 19 a rekil er a bo lebechil a chad el dimlak losiou er a Jehovah. A uchei er a bo lebechiil e ngika el chad a tilbir el kmo ngsebechel el di melemolem el Sioning. Engdi a eru el sandei er a uriul er a bo lebechiil e ngdilu er a Ndenguè el kmo ngdiak lekengei er ngii el lmuut el mo er a miting. Me a Ndenguè a dilu el kmo: “Ngkmal mlo mekngit a renguk me ak di lmangel e kmal mlo sabisi. Ak dirrek el mlo melechesuar el kmo ngdikea ilmeklek el di ngak el omekrael er a klengar er ngak, me ngmle bek el taem el di kuuchel er a renguk.”

Ngklemerang, te ngar er ngii a rebebil el Kristiano el mlo becherir a rechad el diak el losiou er a Jehovah engdi ngungil e melemalt a omerellir. Me nguaisei, engdi a lsekum ke mo bechil a chad el ungil a blekerdelel engdi ngdiak losiou er a Jehovah, e ngmo ua ngerang a deleuill er kau me Jehovah? Ngmo ua ngerang a uldesuem e le kau el medengei el kmo ngdimlak molengesenges er a ulekrael el lebilskau e le ngbetik a rengul er kau? E a ngaruchei er aikang, ngmo ua ngerang a uldesuel a Jehovah el kirel a omerellem?​—Osi. 1:33.

A rudam me a rudos el meliuekl er a beluulechad el tir a ullengesenges er tia el uleklatk e di mlo bechiil el “oltirakl er a Rubak” a oumerang el kmo tiang a kot el ungil el uleklatk. Me a remesobil el rudam me a rudos a mla tuib a rengrir el mo oldeu er a rengul a Jehovah me te mo bechil a chad el mesiou er Ngii. A Michiko er a beluu er a Siabal a tilbir el mo olengesenges er a Dios alta e a rechad er a blil a mle sorir a bo lebechil a chad el diak losiou er a Jehovah. Ngdirrek el kmal mle meringel er ngii el omes er a resechelil el mo becherir a Rekristiano e ngii a diak. Me ngdilu el kmo: “Ak di blechoel el melatk el kmo a Jehovah a ‘dmeu a rengul el Dios,’ me a deurreng er kid a sebechel el mo er ngii el diak lultuil er a kmo kede bechiil me a lechub e ngdiak. Ak dirrek el oumerang el kmo Ngii a mo meskid aike el rokui el dousbech. Me a lsekum ngmo diak debetik er a chad el mo bechid alta ngkmal soad el mo bechiil, ngbai ungil a dolemolem el di mesobil e dongiil er a ungil el techall.” (1 Ti. 1:11NW) Me a uriul e a Michiko a mlo bechil a blak a rengul el odam, me chelechang e ngkmal dmeu a rengul e le ngullengesenges er a uleklatk er a Jehovah.

Te ngar er ngii a rudam el dirrek el milengiil er a taem el bo lebetik er a chad el sorir el mo becherir. El ua Bill er a beluu er a Australia el milsaod el kmo a lebebil er a taem e ngmlo soal a redil el tir a diak el Sioning. Engdi ngdimlak lolasem el olekes er a deleuill er ngii me tir e le ngdimlak el soal el omuchel er a deleuill el sebechel el mo uchul e ngmo cheroid er a Jehovah. E a cherengel a taem e ngmlo soal a rebebil el odos er a ongdibel, engdi tirkang a dimlak el sorir ngii el Bill. Me ngmle 30 el rak el longiil e mlo metik er a odos el mle tang a uldesuir. Me ngdmu el kmo: “Ngkmal diak kuuchel er a renguk. Ak kmal ngeltengat e le aki dmak el terung el mo oldingel, e dmak el mesuub e dmak el mengull er a Jehovah. Ngkmal ungil a renguk el milil el obengterir a resechelil a bechik e le te rokui el mengull er a Jehovah. Aki dirrek el mesmechokl er a chebechiielam el oltirakl a omellach er a Biblia.”

MULTUIL ER A JEHOVAH ER CHELECHA EL MONGIIL

Ngera sebechem el meruul er ngii er chelechang el moumerang er a Jehovah e mengiil er a Kristiano el sebechel el mo bechim? Ngsebechem el melatk el kmo ngera uchul me ngdiak ko bechiil. A lsekum ngdiak ko bechiil e le kau el soam el olengesenges er a Jehovah, e bo modengei el kmo tia el omerellem a oldeu er a rengul. (1 Sa. 15:22; Osi. 27:11) Molemolem el meluluuch el mo er a Jehovah el ouchais er ngii er aike el ngar er a rengum. (Psa. 62:⁠8) Me sel molasem er a tkurrebab el sebechem el oltngakl a omengesuseu me a mekngit el uldasu, e a deleuill er kau me a Jehovah a di meleketek er a bek el sils. Ngsebechem el oumerang el kmo a Jehovah a kerekikl el melatk a urungulem me aike el mousbech e le ke kmal mekreos er a rengul. Ngdiak letibir el mo omeskau a bechim, engdi a lsekum ngkmal soam el mo bechiil e Ngii a medengei aike el kot el ungil el kirem me ngmo meskau aike el mousbech.​—Psa. 145:16; Mt. 6:32.

A lebebil er a taem e ke locha mo ua David el dilu el kmo: “Morchedau el onger er ngak e RUBAK. Ng dikea klisichek! Lak molechib er a medam er ngak.” (Psa. 143:5-7, 10) Me lak bo lemechitechut a rengum, e bai bsang a techellel a Jehovah me lochotii a uldesuel er kau. Morrenges er Ngii el okiu a omengiuem er a Biblia e molebedebek a Tekingel. Tiang a ngosukau el mo medengei a soal a Jehovah e dirrek el mo medengei aike el rolel e ngullengeseu er a rechedal er a ngar er a mong. Me sel moruul aika el tekoi e ngrullau el mo ulterekokl a klaumerang er kau er Ngii.

Ngerang a lmuut el bebil er a tekoi el sebechem el meruul me ledeu a rengum er a taem el kau a dirk mesobil? Ngsebechem el melemolem el melisiich er a deleuill er kau me a Jehovah e omekeroul a ungil el blekerdelem. El ua tiang, ngsebechem el mesuub el mo bekururau, e meses el oureor, e ungil el teloi er a rechad e dirrek el blak a rengum el mo er a Jehovah. Aika el blekeradel a meklou a ultutelel el tekoi el mo uchul a ungil el chebechiil. (Gen. 24:16-21; Rut 1:16, 17; 2:6, 7, 11; Osi. 31:10-27) Mosiik er a Renged el kot el okiu sel leblak a rengum er a omesiungem me a ongdibel er kau. Aika el rokui a sebechel el omekerreu er kau me ke mo ungil el melilt a tekoi el moruul. A Bill a mesaod er a taem er a dirk lemesobil el kmo: “Ngkmal di mle merechereched a taem el engelakl! E ak kuluusbech ngii el temek el mesiou er a Jehovah el pioneer.”

Me a llechul a Jehovah el di mo bechiil el “oltirakl er a Rubak” a melemalt el tekoi, el diak di el tekoi er a irechar. Me a lsekum kede mo bechil a mera el Kristiano e kede kobkellii a Jehovah e dirrek el mo dmeu a rengud. A Biblia a kmo: “Ng ngeltengat a chad el meluu er a RUBAK, el kmal semeriar a llechul a Rubak. A kerruul ma ilteet a mor a blil, e a llemeltel a di ngar ngii el diak a ulebengelel.” (Psa. 112:1, 3) Me mtibir er a rengum el mo olengesenges a llechul a Dios el di mo bechiil el “oltirakl er a Rubak.”

^ Ngar er tia el suobel, e kede mo mesaod a uldesuir a rudos el kirel tia el tekoi. Engdi tia el suobel a dirrek el ungil el kirir a rudam.

^ A bebil el ngakl a mlengodech.