Me Kau, Ke Kerekikl el Mengkar?
“Bo mkerekikl, ele ng diak modengelii sel sils me sel belsechel.”—MT. 25:13.
1, 2. (a) A Jesus ngmileketakl a ngera el tekoi el kirel a uriul sils? (b) Ngera el ker a bo dosaod?
KA MOLATK er a taem el Jesus a dilengchokl er a Rois er Olib e omes el bedul a templo el ngar er a Jerusalem. Ngulebengterir a reteua el apostol er ngii el Petrus, me a Andreas, me a Jakobus, me a Johanes. Te kmal blak a rengrir el orrenges er a Jesus el ouchais er tir er a mengasireng el ulaoch. Tia el ulaoch a mileketakl aike el tekoi el mo duubech er a taem er a uriul sils er tia el mekngit el beluulechad, el ngii a dirrek el taem el Jesus a mo mengedereder er a Rengedel a Dios. Me a Jesus a uluuchais er tir el kmo, seikid el taem e a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” a mo omtechei er ngii el ngar tia el chutem, e dirrek el mo omesterir a rechedal a kelir el mechii a blsechel.—Mt. 24:45-47.
2 Ngar tia el osisiu el ulaoch, e a Jesus a uluuchais er a okesiu el kirir a reteruich el ekebil. (Monguiu er a Mateus 25:1-13.) Me ngar tia el suobel e kede mo mesaod aika el ker el kmo: (1) Ngerang a klumech el ngar tia el okesiu? (2) Te mekerang a reblak a rengrir el ngellitel a loltaut er tia el uleklatk, e ngera mo rsel? (3) Ngmekerang a okesiu er a Jesus e mo uchul a klungiolel a derta er kid er chelecha el taem?
NGERA EL KLUMECH A NGAR TIA EL OKESIU?
3. Ngmle ua ngerang a omesodel a babilenged er a uchei el kirel a okesiu er a reteruich el ekebil? Engdi ngera sebechel el duubech sel dosaod er ngii el uaisei?
3 Ngar sel mlo merek el suobel e kede silubii el kmo chelsel aika el mereko el rak, e a blak a rengul el mesiou a mla sumechokl a bebil el omesodel a cheldecheduch el ngar er a Biblia. Ngika el mesiou er chelechang a dikea lsal mesaod aike el tekoi el lomtechei er ngii aika el cheldecheduch, e bai mesaod a klubeled el dengai er ngii. Ka me bo dosaod er a okesiu er a Jesus el kirir tirke el teruich el ekebil. A babilenged er a uchei a mle blechoel el mesaod el kmo a olbidel me a cheluch me a blil a cheluch a omtechei er a kmung ngerang me a lechub e ngkmung techang. Me a lsekum kede kmal mo kerekikl el mesaod a dertelkib el tekoi er a okesiu, e kele bo el uchul e ngremiid a klou a ultutelel el klumech el ngar tia el okesiu? A nger er tia el ker a kmal klou a belkul.
4. Ngar er a okesiu e kede mekerang e medengei el kmo (a) ngtecha ngike el mo bechiil? (b) e rua techang tirke el ekebil?
4 Me bo desang a beot el omesodel a klumech el ngar er a okesiu er a Jesus. Me a kot e dolatk er tirke el chad el ngar er a okesiu. Me ngtecha ngika el mo bechiil? Ng Jesus. Kede medengei e le Jesus a di mle ngii el mesaod er a uchei el kmo, ngii a ngike el mo bechiil. (Lk. 5:34, 35) E te rua techang tirka el ekebil? Tirkang a “kekerel delebechel” el tir a rengellitel el Kristiano. Kede mekerang e medengelii tia el tekoi? Ngar er a okesiu e tirka el ekebil a kmal kirir el kltmokl el olab a kmard el olbdelir er sel taem el lemei ngike el mo bechiil. Me chelechang e bo domtab a tekingel a Jesus el mo er a rengellitel el dilu er tir el kmo: “Bo bliull el kirel a ureor e lulekard a olbdeliu, el ua re mesiou el mengiil er a mastang er tir a lluut el ngar a merengel a chebechiil el mei.” (Lk. 12:32, 35, 36) Me a apostol el Paulus me a apostol el Johanes a dul ulemekesiu er a rengellitel el Kristiano el mo er a klikiid el ekebil. (2 Ko. 11:2; Och. 14:4) Me ngsebeched el mtebengii el kmo a uleklatk me a omengelechel el medung er a Mateus 25:1-13 a melutk el kirir a rengellitel el odam er a Jesus.
5. Ngmekerang a Jesus e oterekeklii a taem el bo lemotaut a okesiu?
5 A ongingil, e ngoingera el taem e ngmo motaut a uleklatk er a Jesus? A tekingel a Jesus el ngar er a ulebongel er tia el okesiu a ngosukid el mo medengei. Ngdilu el kmo: ‘E ngii a mei ngikel chad el mo bechiil.’ (Mt. 25:10) Me ngar sel July 1, 2013, el Ongkerongel, e kede silubii el kmo a ulochel a Jesus el ngar er a Mateus 24 me a 25 el bliongel a mle eai el taem el losaod er a temel el “mei” a Jesus. Me a Jesus sel losaod el kirel a taem el lemei, e ngmelutk el kirel sel taem er a chelsel a kloul ringel el ngii a mei el mo oukerrekeriil e dirrek el olekngemed er tia el mekngit el beluulechad. Me ngsebeched el mo medengei el kmo a okesiu er a Jesus a melutk el kirel a uriul sils, e ngii a “mei” er sel taem er a kloul ringel.
6. Ngera el klumech a ngar er a okesiu?
6 Ngera el klumech a sebeched el suubii er tia el okesiu? Lak mobes aike el bades el uleakuchei er tia el cheldecheduch el ngar er a Biblia. Ngar er a Mateus er a 24 el klou el bliongel, e a Jesus a milsaod el kirel a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” Me ngika el mesiou a kekerei el cheldellir a rengellitel el odam, el tir a mo omekrael er a rultirakl er a Kristus er a taem er a uriul sils. Me a Jesus a milengelechel er tirka el chad el kmo ngkmal kirir el melemolem el blak a rengrir. E ngar er a ongingil el bliongel e a Jesus a uluusbech er a okesiu el kirir tirke el teruich el ekebil el mo omeklatk er a rokui el ngellitel el chedal er a taem er a uriul sils. Me tia el klumech a kmo, ngkirir el ‘mo kerekikl,’ me lak loridii a techellir el mo kiei er a eanged. (Mt. 25:13) Me chelechang e bo dorriter er tia el okesiu, e desa sel rolel e a rengellitel a oltaut er tia el uleklatk.
TE MEKERANG A RENGELLITEL E OLTAUT ER A ULEKLATK EL NGAR ER A OKESIU?
7, 8. (a) Ngera uchul me a remellomes a rengrir el ekebil a mle kltmokl? (b) Te mekerang a rengellitel e ungil el kltmokl?
7 Ngar er a okesiu er a Jesus e ngmilsaod er a remellomes a rengrir el ekebil el kmo te mle kltmokl er sera lemei ngike el mo bechiil, el dimlak leuai tirke el mekebelung el ekebil. E ngera uchul? E le te mle kerekikl e milengetmokl er tir er a uchei. Tirka el rokui el teruich el ekebil a mle kirir el di kltmokl e ulekard a olbdelir er sel klebesei. Me tirke el mellomes a rengrir el ekebil a mle ungil el kltmokl e le te ngilai a lmuut el bebil el cheluch el obengkel a olbdelir, me ngdimlak el ua tirke el mekebelung el ekebil. Me ngokiu a ngera el rolel e a reblak a rengrir el ngellitel el Kristiano a ungil el kltmokl el kirel a taem el lemei a Jesus?
8 A rengellitel a ungil el kltmokl el mo oltaut a ngerechelir el mo lmuut er a ulebongel. Te medengei el kmo a omesiungir el mo er a Dios a uchul me ngkirir el chemoit a tekoi er tia el beluulechad er a Satan. Me te kmal kongei el meruul el uaisei. Te mla tuib a rengrir el mo mesiou er a Jehovah el oba blakerreng, el diak lebelkul a kmo e le ngii el olekedang a ulebongel, e ngbai sel bltkil a rengrir el mo er a Jehovah me a Ngelekel a uchul me te meruul el uaisei. Te melemolem el blak a rengrir, e dirrek el diak lebechei a tekoi er a kerruul me a deleboes el omeruul me a ngibeserreng me letemellii a blakerreng er tir. Me tirka el ngellitel a melemolem el dmiich e oba kllourreng el mengiil er a taem el lemei ngike el mo Bechiil, el di ua tirke el mellomes a rengrir el ekebil el mle kltmokl el olab a olbdelir, alta ngua bo lemeoud a temel er a uldesuir.—Fil. 2:15.
9. (a) Ngera el uleklatk a ledillii a Jesus el kirel a chad el mlo olengellokl? (b) Te mekerang a rengellitel el kirel a diu el kmo: ‘Ngkakid ngikel chad el mo bechiil!’? (Dirrek el momes er a footnote.)
9 Tirke el mellomes a rengrir el ekebil a dirrek el mle kltmokl el kirel a taem el lemei ngike el mo bechiil e le tir el mle kerekikl. Engdi ngar er a okesiu e tirka el teruich el ekebil a “mlo olengellokl el mol imiit a mederir” er a taem el dirk longiil er ngike el mo bechiil el kora ua lesal meudang. Me a rengellitel el Kristiano, ngar er ngii a techellir el mo “imiit a mederir” e le tir el mo mechesang me ngmo diak lechilii a taem el lemei a Kristus? Ngsebechel. A Jesus a mle medengei el kmo ngmo lmuut er a chad el blak a rengul e semeriar, me ngdirrek el sebechel el mo mechitechut e mo mechesang er a taem el longiil er ngii el mei. Me a reblak a rengrir el ngellitel el Kristiano a mla lmuut el mo blak a rengrir el mengkar. El okiu a ngera el rolel? Ngar er a okesiu, e a reteruich el ekebil a rirengesii a diu el kmo: ‘Ngkakid ngikel chad el mo bechiil!’ Engdi ngdi mle tirke el mellomes a rengrir el ekebil a mle kerekikl el mengkar. (Mt. 25:5, 6; 26:41) Me ngdi osisiu, ngar er a taem er a uriul sils e a reblak a rengrir el ngellitel a dirrek el rirengesii a diu el kmo: ‘Ngkakid ngikel chad el mo bechiil!’ Te mla kongei a olechotel el kmo ngdi kmedung e ngmei a Jesus, e dirrek el mla mo kltmokl el kirel sel lemei. * Mada me bo dekerekikl el merriter er a ulebongel el tekoi er a okesiu er a Jesus, el ngii a mesaod el kirel a taem el mla moterekokl.
A SENGK EL MO ER A REMELLOMES ME A BLALS EL MO ER A REMEKEBELUNG
10. Ngera el ker a mo duubech el kirel a cheldecheduch er a delongelir a remellomes a rengrir el ekebil me a remekebelung?
10 Kmeed el mo er a ulebongel er a okesiu, e a remekebelung el ekebil a ullengit a chelucherir a remellomes a rengrir el ekebil. Engdi a remellomes a rengrir a dimlak lekengei el olengeseu er tir. (Monguiu er a Mateus 25:8, 9.) Engdi ngoingera el taem e a reblak a rengrir el ngellitel a dimlak lekengei el ngosuir a chad el uluusbech a ngeso? Ka molatk er a temel a otutel tia el okesiu. A Jesus el ngike el mo Bechiil a lmuut el mei el mo oukerrekeriil er a rechad er sel taem el kmedu ulebongel er a kloul ringel. Me ngsebeched el omdasu el kmo tia el ongtil a cheluch el ngar er a okesiu a mo meketmokl er a telkib el taem er a uchei er a lemei a ulebongel er a kloul ringel. Ngera me kede melekoi el uaisei? E le seikid el taem e a rengellitel a mla nguu a ulebongel el olangch.
11. (a) Ngera mo duubech er a telkib el taem er a uchei er a lomuchel a kloul ringel? (b) Ngera mle belkul a tekingir a remellomes a rengrir el ekebil er a ledu er a remekebelung me bo lomechar a chelucherir?
11 Me a uchei er a lomuchel a kloul ringel, e tirke el rokui el blak a rengrir el ngellitel el ngar tia el chutem a nguu a ulebongel el olangch. (Och. 7:1-4) Me ngar seikid el taem el mong e ngmla mo ulterekokl a rengrir el kmo te mo er a eanged. Engdi ka molatk aike el rak el mo er ngii er a uchei er a kloul ringel. Ngera mo duubech el mo er tirke el ngellitel el dimlak lekerekikl el mengkar me ngmlo diak leblak a rengrir? Ngmo diak el sebechir el nguu a ulebongel el olangch, e ngar tiaikid el taem e te mla mo er ngii a rebebil el blak a rengrir el Kristiano el mengilt el mo omtechei er tir. Me sel taem el lomuchel a kloul ringel, e tirke el mekebelung a locha kmal kibetiekl el mo mesang a Kloul Babilon el mo nguemed. Me te mo melechesuar el kmo ngdimlak lekltmokl el kirel a taem el lemei a Jesus. Me ngera mo duubech er sel taem el lebo lolengit a ngeso? A nger a ngar er a okesiu. A remellomes a rengrir el ekebil a dimlak lekengei el omesterir a chelucherir a remekebelung, e bai dilu er tir me lorael el mo mechar a chelucherir. Engdi seikid el taem e “ng mle sueleb er a klebesei” me ngdimlak a chad el olterau a cheluch. Me te kmal meudang!
12. (a) Ngar sel taem er a kloul ringel, e ngera mo duubech el mo er a chad el mle ngellitel e mlo diak leblak a rengul er a uchei er a lenguu a ulebongel el olangch? (b) Ngera mo duubech el mo er tirke el ua remekebelung el ekebil?
12 Ngar sel taem er a kloul ringel, e a reblak a rengrir el ngellitel a mo diak el sebechir el olengeseu er a ngii di el chad el dimlak leblak a rengul. E le te mla mo meoud er a rokui el tekoi. Me ngera mo duubech el mo tirke el dimlak leblak a rengrir? Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er tirke el mekebelung el ekebil er a lorael el mo omechar a chelucherir. Sera lorael ‘e ngii a mei ngikel chad el mo bechiil. Me tirkel teim er a rekebil el mle kldmokl a ulebengkel el mo tmuu er sel le ngar ngii a merengel a chebechiil, e sola e a tuangel a mlechesimer.’ Me sel lemei a Jesus el ngar er a klebkellel er a mo bedul a ulebongel er a kloul ringel, e ngmo mengudel er tirke el blak a rengrir el ngellitel, e ngoititerir el mo er a eanged. (Mt. 24:31; 25:10; Jn. 14:1-3; 1 Th. 4:17) Me nguaisei, engdi a Jesus a mo oltngakl er tirke el dimlak leblak a rengrir. Me te di mo ua tirke el mekebelung el ekebil el locha mo dmu el kmo: “Rubak, rubak! Mnguu a chesimer!” Engdi ngera mo nger er a Jesus? Ngklengiterreng e le ngdi mo osisiu er a nger er ngii el mo er tirke el betok el ua kaming el kmo: “Ng kmal diak! Ngak a diak kudengelkemiu.”—Mt. 7:21-23; 25:11, 12.
13. (a) Ngera me ngdiak a ultutelel el domdasu el kmo te betok el ngellitel el Kristiano a mo diak el blak a rengrir? (b) Ngmekerang a okesiu er a Jesus e ochotii el kmo ngulterekokl a rengul el kirir a rengellitel el Kristiano? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)
13 Me a tekingel a Jesus, ngua ledu el kmo te ngar er ngii a rebetok el ngellitel el mo diak leblak a rengrir me ngkirel el mo er ngii a remo omtechei er tir? Ngdiak leuaisei. Ngar er a 24 el bliongel er a Mateus, e a Jesus a milengelechel er a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou el mo kerekikl me lak lobult el mo mekngit el mesiou. Tiang a diak lebelkul a kmo ngmo meketmokl el tekoi. Tiang a omengelechel el tekoi el di ua okesiu el kirir tirke el teruich el ekebil. Me a derta el ngellitel el Kristiano a kirel el melilt el mo kerekikl el mengkar e blak a rengul, el di ua tekoi el mle kirir el meruul tirke el teim el mekebelung el ekebil me a reteim el mellomes a rengrir el ekebil. E le omerellel a chad a mo oterekeklii el kmo ngkebelung me a lechub e ngmellomes a rengul. A Paulus a dillii a osisiu el uleklatk el mo er a rengellitel el rudam me a rudos er ngii. (Monguiu er a Hebru 6:4-9; momekesiu er a Duteronomi 30:19.) Ngmle mesisiich a uleklatk el ledillii, engdi a osisiu el taem e ngmle ulterekokl a rengul el kmo a rudam me a rudos er ngii a mo ngmai a omeksullir. Me a uleklatk er a Jesus el ngar er a okesiu el kirir a reteruich el ekebil a oterekeklii el kmo a Jesus me ngdirrek el mle uaisei a uldesuel el bedul a rengellitel. Ngmedengei el kmo a derta er tirka el ngellitel el mesiungel a dirrek el sebechir el melemolem el blak a rengrir me te mo ngmai a omeksullir!
NGERA EL KLUNGIAOL A LENGAI A ‘REKUK BEBIL EL SIB’ ER A KRISTUS?
14. Ngera me ngdirrek el sebechir a ‘rekuk bebil el sib’ el ngmai a klungiolir er a okesiu er a reteruich el ekebil?
14 A okesiu er a Jesus a di millutk el kirir a rengellitel el Kristiano. Engdi ngsebechir a ‘rekuk bebil el sib’ el ngmai a klungiolir er ngii? (Jn. 10:16) Ngsebechir! A klumech el ngar er a okesiu a kmal beot e le ngkmo: “Bo mkerekikl!” Me a Jesus a mle ta el ledu el kmo: “Ma ikal kdu er kemiu, a tekingek el mor a rokui el chad el kmo: Bo mkerekikl!” (Mk. 13:37) Me a Jesus a mengerechir er a rokui el disaiplo er ngii el mo kerekikl el mengkar e di kltmokl. Me a rokui el Kristiano a sebechir el oukerebai er a blakerreng er a rengellitel el tir a nguu a omesiungir el mo kot er a klengar er tir. Me lak mobes, tirke el mekebelung el ekebil a ullengit a bebil er a chelucherir tirke el mellomes a rengrir el ekebil. Me a ongterir a omeklatk er a derta er kid el mo blak a rengud el mo er a Dios, e mo ungil kltmokl, e dirrek el mo kerekikl el mengkar. Ngdiak a chad el sebechel el meruul er tia el tekoi el kired. Kid a rokui el ngerecheled el mo mesaod er kid er a melemalt el Chad er a Kerrekeriil el Jesus Kristus, el ngii a kmal di kmedu el mei. Me ngkmal kired el mo kltmokl!
Ngdiak a chad el sebechel el kerekikl el mengkar me a lechub e ngmo blak a rengul el kired
15. Ngera uchul me a rokui el mera el Kristiano a kmal semeriar er a chebechiielel a Kristus?
15 A rokui el Kristiano a kmal semeriar el kirel a chebechiil el losaod er ngii a Jesus er a okesiu. Me a ngar medad el klebesei, el uriul er a mekemad er a Armakedon, e a rengellitel el Kristiano a mo mekur a chebechiielir el obengkel a Kristus. (Och. 19:7-9) Me a rokui el chad el ngar er a chutem a mo ngmai a klungiolir er tia el chebechiil el mo meketmokl er a eanged. E ngera uchul? E le tiang a oterekeklii el kmo ngmo er ngii a cherrungel el kabelment el kirir a rokui el chad. Me a lsekum kede oba omelatk el mo kiei er a eanged me a lechub e ngchutem, e ngsoad el melemolem el di kltmokl e mo kerekikl el mengkar. A bo deuaisei, e ngmo sebeched el oldeu a rengud er a betok el ungil el tekoi er a ngar medad el klebesei el bla leketmokl a Jehovah el kired!
^ Ngar er a okesiu, e ngmo er ngii a telkib el taem er a delongelel sel diu el kmo, ‘Ngkakid ngikel chad el mo bechiil!’ (6 el kekerei el bades) me a taem el lemei ngike el mo bechiil (10 el kekerei el bades). Me ngar er a taem er a uriul sils e a rengellitel a melemolem el kerekikl el mengkar. Te mla mo melechesuar el kmo a demiel a Jesus a mla omuchel, me te ungil el medengei el kmo chelechang e ngmla mo mengedereder el King er a Rengedel a Dios. Engdi tir a dirk kirir el kerekikl el mengkar el mo lmuut er sel lemei.