Skip to content

Skip to table of contents

Me Kau, Ke Kerekikl el Mengkar?

Me Kau, Ke Kerekikl el Mengkar?

“Bo mkerekikl, ele ng diak modengelii sel sils me sel belsechel.”​—MT. 25:13.

1, 2. (a) A Jesus ngmileketakl a ngera el tekoi el kirel a uriul sils? (b) Ngera el ker a bo dosaod?

 KA MOLATK er a taem el Jesus a dilengchokl er a Rois er Olib e omes el bedul a templo el ngar er a Jerusalem. Ngulebengterir a reteua el apostol er ngii el Petrus, me a Andreas, me a Jakobus, me a Johanes. Te kmal blak a rengrir el orrenges er a Jesus el ouchais er tir er a mengasireng el ulaoch. Tia el ulaoch a mileketakl aike el tekoi el mo duubech er a taem er a uriul sils er tia el mekngit el beluulechad, el ngii a dirrek el taem el Jesus a mo mengedereder er a Rengedel a Dios. Me a Jesus a uluuchais er tir el kmo, seikid el taem e a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” a mo omtechei er ngii el ngar tia el chutem, e dirrek el mo omesterir a rechedal a kelir el mechii a blsechel.​—Mt. 24:45-47.

2 Ngar tia el osisiu el ulaoch, e a Jesus a uluuchais er a okesiu el kirir a reteruich el ekebil. (Monguiu er a Mateus 25:1-13.) Me ngar tia el suobel e kede mo mesaod aika el ker el kmo: (1) Ngerang a klumech el ngar tia el okesiu? (2) Te mekerang a reblak a rengrir el ngellitel a loltaut er tia el uleklatk, e ngera mo rsel? (3) Ngmekerang a okesiu er a Jesus e mo uchul a klungiolel a derta er kid er chelecha el taem?

NGERA EL KLUMECH A NGAR TIA EL OKESIU?

3. Ngmle ua ngerang a omesodel a babilenged er a uchei el kirel a okesiu er a reteruich el ekebil? Engdi ngera sebechel el duubech sel dosaod er ngii el uaisei?

3 Ngar sel mlo merek el suobel e kede silubii el kmo chelsel aika el mereko el rak, e a blak a rengul el mesiou a mla sumechokl a bebil el omesodel a cheldecheduch el ngar er a Biblia. Ngika el mesiou er chelechang a dikea lsal mesaod aike el tekoi el lomtechei er ngii aika el cheldecheduch, e bai mesaod a klubeled el dengai er ngii. Ka me bo dosaod er a okesiu er a Jesus el kirir tirke el teruich el ekebil. A babilenged er a uchei a mle blechoel el mesaod el kmo a olbidel me a cheluch me a blil a cheluch a omtechei er a kmung ngerang me a lechub e ngkmung techang. Me a lsekum kede kmal mo kerekikl el mesaod a dertelkib el tekoi er a okesiu, e kele bo el uchul e ngremiid a klou a ultutelel el klumech el ngar tia el okesiu? A nger er tia el ker a kmal klou a belkul.

4. Ngar er a okesiu e kede mekerang e medengei el kmo (a) ngtecha ngike el mo bechiil? (b) e rua techang tirke el ekebil?

4 Me bo desang a beot el omesodel a klumech el ngar er a okesiu er a Jesus. Me a kot e dolatk er tirke el chad el ngar er a okesiu. Me ngtecha ngika el mo bechiil? Ng Jesus. Kede medengei e le Jesus a di mle ngii el mesaod er a uchei el kmo, ngii a ngike el mo bechiil. (Lk. 5:34, 35) E te rua techang tirka el ekebil? Tirkang a “kekerel delebechel” el tir a rengellitel el Kristiano. Kede mekerang e medengelii tia el tekoi? Ngar er a okesiu e tirka el ekebil a kmal kirir el kltmokl el olab a kmard el olbdelir er sel taem el lemei ngike el mo bechiil. Me chelechang e bo domtab a tekingel a Jesus el mo er a rengellitel el dilu er tir el kmo: “Bo bliull el kirel a ureor e lulekard a olbdeliu, el ua re mesiou el mengiil er a mastang er tir a lluut el ngar a merengel a chebechiil el mei.” (Lk. 12:32, 35, 36) Me a apostol el Paulus me a apostol el Johanes a dul ulemekesiu er a rengellitel el Kristiano el mo er a klikiid el ekebil. (2 Ko. 11:2; Och. 14:4) Me ngsebeched el mtebengii el kmo a uleklatk me a omengelechel el medung er a Mateus 25:1-13 a melutk el kirir a rengellitel el odam er a Jesus.

5. Ngmekerang a Jesus e oterekeklii a taem el bo lemotaut a okesiu?

5 A ongingil, e ngoingera el taem e ngmo motaut a uleklatk er a Jesus? A tekingel a Jesus el ngar er a ulebongel er tia el okesiu a ngosukid el mo medengei. Ngdilu el kmo: ‘E ngii a mei ngikel chad el mo bechiil.’ (Mt. 25:10) Me ngar sel July 1, 2013, el Ongkerongel, e kede silubii el kmo a ulochel a Jesus el ngar er a Mateus 24 me a 25 el bliongel a mle eai el taem el losaod er a temel el “mei” a Jesus. Me a Jesus sel losaod el kirel a taem el lemei, e ngmelutk el kirel sel taem er a chelsel a kloul ringel el ngii a mei el mo oukerrekeriil e dirrek el olekngemed er tia el mekngit el beluulechad. Me ngsebeched el mo medengei el kmo a okesiu er a Jesus a melutk el kirel a uriul sils, e ngii a “mei” er sel taem er a kloul ringel.

6. Ngera el klumech a ngar er a okesiu?

6 Ngera el klumech a sebeched el suubii er tia el okesiu? Lak mobes aike el bades el uleakuchei er tia el cheldecheduch el ngar er a Biblia. Ngar er a Mateus er a 24 el klou el bliongel, e a Jesus a milsaod el kirel a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” Me ngika el mesiou a kekerei el cheldellir a rengellitel el odam, el tir a mo omekrael er a rultirakl er a Kristus er a taem er a uriul sils. Me a Jesus a milengelechel er tirka el chad el kmo ngkmal kirir el melemolem el blak a rengrir. E ngar er a ongingil el bliongel e a Jesus a uluusbech er a okesiu el kirir tirke el teruich el ekebil el mo omeklatk er a rokui el ngellitel el chedal er a taem er a uriul sils. Me tia el klumech a kmo, ngkirir el ‘mo kerekikl,’ me lak loridii a techellir el mo kiei er a eanged. (Mt. 25:13) Me chelechang e bo dorriter er tia el okesiu, e desa sel rolel e a rengellitel a oltaut er tia el uleklatk.

TE MEKERANG A RENGELLITEL E OLTAUT ER A ULEKLATK EL NGAR ER A OKESIU?

7, 8. (a) Ngera uchul me a remellomes a rengrir el ekebil a mle kltmokl? (b) Te mekerang a rengellitel e ungil el kltmokl?

7 Ngar er a okesiu er a Jesus e ngmilsaod er a remellomes a rengrir el ekebil el kmo te mle kltmokl er sera lemei ngike el mo bechiil, el dimlak leuai tirke el mekebelung el ekebil. E ngera uchul? E le te mle kerekikl e milengetmokl er tir er a uchei. Tirka el rokui el teruich el ekebil a mle kirir el di kltmokl e ulekard a olbdelir er sel klebesei. Me tirke el mellomes a rengrir el ekebil a mle ungil el kltmokl e le te ngilai a lmuut el bebil el cheluch el obengkel a olbdelir, me ngdimlak el ua tirke el mekebelung el ekebil. Me ngokiu a ngera el rolel e a reblak a rengrir el ngellitel el Kristiano a ungil el kltmokl el kirel a taem el lemei a Jesus?

8 A rengellitel a ungil el kltmokl el mo oltaut a ngerechelir el mo lmuut er a ulebongel. Te medengei el kmo a omesiungir el mo er a Dios a uchul me ngkirir el chemoit a tekoi er tia el beluulechad er a Satan. Me te kmal kongei el meruul el uaisei. Te mla tuib a rengrir el mo mesiou er a Jehovah el oba blakerreng, el diak lebelkul a kmo e le ngii el olekedang a ulebongel, e ngbai sel bltkil a rengrir el mo er a Jehovah me a Ngelekel a uchul me te meruul el uaisei. Te melemolem el blak a rengrir, e dirrek el diak lebechei a tekoi er a kerruul me a deleboes el omeruul me a ngibeserreng me letemellii a blakerreng er tir. Me tirka el ngellitel a melemolem el dmiich e oba kllourreng el mengiil er a taem el lemei ngike el mo Bechiil, el di ua tirke el mellomes a rengrir el ekebil el mle kltmokl el olab a olbdelir, alta ngua bo lemeoud a temel er a uldesuir.​—Fil. 2:15.

9. (a) Ngera el uleklatk a ledillii a Jesus el kirel a chad el mlo olengellokl? (b) Te mekerang a rengellitel el kirel a diu el kmo: ‘Ngkakid ngikel chad el mo bechiil!’? (Dirrek el momes er a footnote.)

9 Tirke el mellomes a rengrir el ekebil a dirrek el mle kltmokl el kirel a taem el lemei ngike el mo bechiil e le tir el mle kerekikl. Engdi ngar er a okesiu e tirka el teruich el ekebil a “mlo olengellokl el mol imiit a mederir” er a taem el dirk longiil er ngike el mo bechiil el kora ua lesal meudang. Me a rengellitel el Kristiano, ngar er ngii a techellir el mo “imiit a mederir” e le tir el mo mechesang me ngmo diak lechilii a taem el lemei a Kristus? Ngsebechel. A Jesus a mle medengei el kmo ngmo lmuut er a chad el blak a rengul e semeriar, me ngdirrek el sebechel el mo mechitechut e mo mechesang er a taem el longiil er ngii el mei. Me a reblak a rengrir el ngellitel el Kristiano a mla lmuut el mo blak a rengrir el mengkar. El okiu a ngera el rolel? Ngar er a okesiu, e a reteruich el ekebil a rirengesii a diu el kmo: ‘Ngkakid ngikel chad el mo bechiil!’ Engdi ngdi mle tirke el mellomes a rengrir el ekebil a mle kerekikl el mengkar. (Mt. 25:5, 6; 26:41) Me ngdi osisiu, ngar er a taem er a uriul sils e a reblak a rengrir el ngellitel a dirrek el rirengesii a diu el kmo: ‘Ngkakid ngikel chad el mo bechiil!’ Te mla kongei a olechotel el kmo ngdi kmedung e ngmei a Jesus, e dirrek el mla mo kltmokl el kirel sel lemei. * Mada me bo dekerekikl el merriter er a ulebongel el tekoi er a okesiu er a Jesus, el ngii a mesaod el kirel a taem el mla moterekokl.

A SENGK EL MO ER A REMELLOMES ME A BLALS EL MO ER A REMEKEBELUNG

10. Ngera el ker a mo duubech el kirel a cheldecheduch er a delongelir a remellomes a rengrir el ekebil me a remekebelung?

10 Kmeed el mo er a ulebongel er a okesiu, e a remekebelung el ekebil a ullengit a chelucherir a remellomes a rengrir el ekebil. Engdi a remellomes a rengrir a dimlak lekengei el olengeseu er tir. (Monguiu er a Mateus 25:8, 9.) Engdi ngoingera el taem e a reblak a rengrir el ngellitel a dimlak lekengei el ngosuir a chad el uluusbech a ngeso? Ka molatk er a temel a otutel tia el okesiu. A Jesus el ngike el mo Bechiil a lmuut el mei el mo oukerrekeriil er a rechad er sel taem el kmedu ulebongel er a kloul ringel. Me ngsebeched el omdasu el kmo tia el ongtil a cheluch el ngar er a okesiu a mo meketmokl er a telkib el taem er a uchei er a lemei a ulebongel er a kloul ringel. Ngera me kede melekoi el uaisei? E le seikid el taem e a rengellitel a mla nguu a ulebongel el olangch.

11. (a) Ngera mo duubech er a telkib el taem er a uchei er a lomuchel a kloul ringel? (b) Ngera mle belkul a tekingir a remellomes a rengrir el ekebil er a ledu er a remekebelung me bo lomechar a chelucherir?

11 Me a uchei er a lomuchel a kloul ringel, e tirke el rokui el blak a rengrir el ngellitel el ngar tia el chutem a nguu a ulebongel el olangch. (Och. 7:1-4) Me ngar seikid el taem el mong e ngmla mo ulterekokl a rengrir el kmo te mo er a eanged. Engdi ka molatk aike el rak el mo er ngii er a uchei er a kloul ringel. Ngera mo duubech el mo er tirke el ngellitel el dimlak lekerekikl el mengkar me ngmlo diak leblak a rengrir? Ngmo diak el sebechir el nguu a ulebongel el olangch, e ngar tiaikid el taem e te mla mo er ngii a rebebil el blak a rengrir el Kristiano el mengilt el mo omtechei er tir. Me sel taem el lomuchel a kloul ringel, e tirke el mekebelung a locha kmal kibetiekl el mo mesang a Kloul Babilon el mo nguemed. Me te mo melechesuar el kmo ngdimlak lekltmokl el kirel a taem el lemei a Jesus. Me ngera mo duubech er sel taem el lebo lolengit a ngeso? A nger a ngar er a okesiu. A remellomes a rengrir el ekebil a dimlak lekengei el omesterir a chelucherir a remekebelung, e bai dilu er tir me lorael el mo mechar a chelucherir. Engdi seikid el taem e “ng mle sueleb er a klebesei” me ngdimlak a chad el olterau a cheluch. Me te kmal meudang!

12. (a) Ngar sel taem er a kloul ringel, e ngera mo duubech el mo er a chad el mle ngellitel e mlo diak leblak a rengul er a uchei er a lenguu a ulebongel el olangch? (b) Ngera mo duubech el mo er tirke el ua remekebelung el ekebil?

12 Ngar sel taem er a kloul ringel, e a reblak a rengrir el ngellitel a mo diak el sebechir el olengeseu er a ngii di el chad el dimlak leblak a rengul. E le te mla mo meoud er a rokui el tekoi. Me ngera mo duubech el mo tirke el dimlak leblak a rengrir? Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er tirke el mekebelung el ekebil er a lorael el mo omechar a chelucherir. Sera lorael ‘e ngii a mei ngikel chad el mo bechiil. Me tirkel teim er a rekebil el mle kldmokl a ulebengkel el mo tmuu er sel le ngar ngii a merengel a chebechiil, e sola e a tuangel a mlechesimer.’ Me sel lemei a Jesus el ngar er a klebkellel er a mo bedul a ulebongel er a kloul ringel, e ngmo mengudel er tirke el blak a rengrir el ngellitel, e ngoititerir el mo er a eanged. (Mt. 24:31; 25:10; Jn. 14:1-3; 1 Th. 4:17) Me nguaisei, engdi a Jesus a mo oltngakl er tirke el dimlak leblak a rengrir. Me te di mo ua tirke el mekebelung el ekebil el locha mo dmu el kmo: “Rubak, rubak! Mnguu a chesimer!” Engdi ngera mo nger er a Jesus? Ngklengiterreng e le ngdi mo osisiu er a nger er ngii el mo er tirke el betok el ua kaming el kmo: “Ng kmal diak! Ngak a diak kudengelkemiu.”​—Mt. 7:21-23; 25:11, 12.

13. (a) Ngera me ngdiak a ultutelel el domdasu el kmo te betok el ngellitel el Kristiano a mo diak el blak a rengrir? (b) Ngmekerang a okesiu er a Jesus e ochotii el kmo ngulterekokl a rengul el kirir a rengellitel el Kristiano? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

13 Me a tekingel a Jesus, ngua ledu el kmo te ngar er ngii a rebetok el ngellitel el mo diak leblak a rengrir me ngkirel el mo er ngii a remo omtechei er tir? Ngdiak leuaisei. Ngar er a 24 el bliongel er a Mateus, e a Jesus a milengelechel er a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou el mo kerekikl me lak lobult el mo mekngit el mesiou. Tiang a diak lebelkul a kmo ngmo meketmokl el tekoi. Tiang a omengelechel el tekoi el di ua okesiu el kirir tirke el teruich el ekebil. Me a derta el ngellitel el Kristiano a kirel el melilt el mo kerekikl el mengkar e blak a rengul, el di ua tekoi el mle kirir el meruul tirke el teim el mekebelung el ekebil me a reteim el mellomes a rengrir el ekebil. E le omerellel a chad a mo oterekeklii el kmo ngkebelung me a lechub e ngmellomes a rengul. A Paulus a dillii a osisiu el uleklatk el mo er a rengellitel el rudam me a rudos er ngii. (Monguiu er a Hebru 6:4-9; momekesiu er a Duteronomi 30:19.) Ngmle mesisiich a uleklatk el ledillii, engdi a osisiu el taem e ngmle ulterekokl a rengul el kmo a rudam me a rudos er ngii a mo ngmai a omeksullir. Me a uleklatk er a Jesus el ngar er a okesiu el kirir a reteruich el ekebil a oterekeklii el kmo a Jesus me ngdirrek el mle uaisei a uldesuel el bedul a rengellitel. Ngmedengei el kmo a derta er tirka el ngellitel el mesiungel a dirrek el sebechir el melemolem el blak a rengrir me te mo ngmai a omeksullir!

NGERA EL KLUNGIAOL A LENGAI A ‘REKUK BEBIL EL SIB’ ER A KRISTUS?

14. Ngera me ngdirrek el sebechir a ‘rekuk bebil el sib’ el ngmai a klungiolir er a okesiu er a reteruich el ekebil?

14 A okesiu er a Jesus a di millutk el kirir a rengellitel el Kristiano. Engdi ngsebechir a ‘rekuk bebil el sib’ el ngmai a klungiolir er ngii? (Jn. 10:16) Ngsebechir! A klumech el ngar er a okesiu a kmal beot e le ngkmo: “Bo mkerekikl!” Me a Jesus a mle ta el ledu el kmo: “Ma ikal kdu er kemiu, a tekingek el mor a rokui el chad el kmo: Bo mkerekikl!” (Mk. 13:37) Me a Jesus a mengerechir er a rokui el disaiplo er ngii el mo kerekikl el mengkar e di kltmokl. Me a rokui el Kristiano a sebechir el oukerebai er a blakerreng er a rengellitel el tir a nguu a omesiungir el mo kot er a klengar er tir. Me lak mobes, tirke el mekebelung el ekebil a ullengit a bebil er a chelucherir tirke el mellomes a rengrir el ekebil. Me a ongterir a omeklatk er a derta er kid el mo blak a rengud el mo er a Dios, e mo ungil kltmokl, e dirrek el mo kerekikl el mengkar. Ngdiak a chad el sebechel el meruul er tia el tekoi el kired. Kid a rokui el ngerecheled el mo mesaod er kid er a melemalt el Chad er a Kerrekeriil el Jesus Kristus, el ngii a kmal di kmedu el mei. Me ngkmal kired el mo kltmokl!

Ngdiak a chad el sebechel el kerekikl el mengkar me a lechub e ngmo blak a rengul el kired

15. Ngera uchul me a rokui el mera el Kristiano a kmal semeriar er a chebechiielel a Kristus?

15 A rokui el Kristiano a kmal semeriar el kirel a chebechiil el losaod er ngii a Jesus er a okesiu. Me a ngar medad el klebesei, el uriul er a mekemad er a Armakedon, e a rengellitel el Kristiano a mo mekur a chebechiielir el obengkel a Kristus. (Och. 19:7-9) Me a rokui el chad el ngar er a chutem a mo ngmai a klungiolir er tia el chebechiil el mo meketmokl er a eanged. E ngera uchul? E le tiang a oterekeklii el kmo ngmo er ngii a cherrungel el kabelment el kirir a rokui el chad. Me a lsekum kede oba omelatk el mo kiei er a eanged me a lechub e ngchutem, e ngsoad el melemolem el di kltmokl e mo kerekikl el mengkar. A bo deuaisei, e ngmo sebeched el oldeu a rengud er a betok el ungil el tekoi er a ngar medad el klebesei el bla leketmokl a Jehovah el kired!

^ Ngar er a okesiu, e ngmo er ngii a telkib el taem er a delongelel sel diu el kmo, ‘Ngkakid ngikel chad el mo bechiil!’ (6 el kekerei el bades) me a taem el lemei ngike el mo bechiil (10 el kekerei el bades). Me ngar er a taem er a uriul sils e a rengellitel a melemolem el kerekikl el mengkar. Te mla mo melechesuar el kmo a demiel a Jesus a mla omuchel, me te ungil el medengei el kmo chelechang e ngmla mo mengedereder el King er a Rengedel a Dios. Engdi tir a dirk kirir el kerekikl el mengkar el mo lmuut er sel lemei.