Skip to content

Skip to table of contents

Kemiu a Remechuodel, Ngdmeu a Rengmiu el Olisechakl er a Rudam?

Kemiu a Remechuodel, Ngdmeu a Rengmiu el Olisechakl er a Rudam?

“Bo mungil el ousbech a bek el techelliu.”​—EFE. 5:16.

1, 2. Ngera el tekoi a bla lutebengii a rudam el oldingel a ongdibel er a chelsel a betok el ongdibel?

 A ODAM el oldingel a ongdibel a mocha merek el chadecheduch ngii me a remechuodel. Me ngomes er tir e mo melechesuar a klou el bltkil a rengul el mo er tirka el blak a rengrir el chad, el bebil er tir a sebechir el mo ua rekil a demal. Me nguaisei, engdi ngar er ngii a tekoi el dirk suebek a rengul el kirel. Me ngokerei er tir el kmo, “Rudam, kom mla omuchel el olisechakl er a rudam er a chelsel a ongdibel el mo meruul a ngerachel?” Tirka el mechuodel a dirk melatk el kmo ngmillisiich er tir el mo mengoit a taem el olisechakl er a rudam er sel uchei el odngelel. Me a ta er tir a ulenger el kmo, “Ngdirkak kim mokerang.” Me seikid e tirka el rokui el mechuodel a dul kilengei er tia el tekoi.

2 Me a lsekum e kau a ta er a remechuodel e ke locha kongei er tia el tekoi. A rudam el oldingel a ongdibel a mla mesang el kmo, a rebetok el mechuodel a kmal kirir el mengoit a temir el olisechakl er a remeklou me a remekekerei el odam, me ngmo sebechir el olengeseu er a ongdibel. Me nguaisei, engdi tia el tekoi a sebechel el mo meringel. E ngera uchul?

3. (a) Ngmekerang a Biblia e ochotii el kmo ngklou a ultutelel el kirir a remechuodel el mo olisechakl er a rudam, e ngera uchul me ngkired el rokui el melatk er tia el tekoi? (Momes er a footnote.) (b) Ngera uchul me ngmo meringel er a rebebil el mechuodel el olisechakl er a rudam?

3 Me kemiu el mechuodel a ungil el medengei el kmo, ngklou a ultutelel el kiriu el olisechakl er a rudam. * Kom ungil el medengei el kmo ngusbechall a rebetok el odam el mo olengeseu e melisiich er a ongdibel er chelechang, e dirrek el olengeseu el kirel aike el mo er ngii el ongdibel er a uriul. (Monguiu er a Isaia 60:22.) Me a Biblia a kmo ngkiriu el “olisechakl er a re bebil.” (Monguiu er a 2 Timothy 2:2.) Me nguaisei, engdi ngdirk mo meringel el moltetoech a temiu el mo meruul er tia el tekoi. E le ngdirk kiriu el omekerreu a telungalek er kemiu me a dirrek el ureriu. Ngdirrek el ngar er ngii a ngerecheliu er a ongdibel me a lmuut el bebil er a meklou a ultutelel el tekoi. Me kid el kmal betok a ngerachel el kired el meruul a uchul me ngungil a bo dosaod er a uchul me ngklou a belkul el kired el olisechakl er a rebebil.

NGKLOU A ULTUTELEL A OSISECHAKL

4. Ngera uchul me a lebebil er a taem e a remechuodel a mo meoud el olisechakl er a rudam?

4 Ngera uchul me ngsebechel el mo meringel er a remechuodel el mengoit a taem el olisechakl er a rudam? A rebebil a locha omdasu el kmo: ‘Ngar er ngii a lmuut el meklou a ultutelel e orechudel el tekoi el kirek el mereched el remuul. Me ngdiak a ngera el metemall er a ongdibel a lak kulisechakl er tir er chelechang.’ E tiang, ngklemerang el tekoi? Me alta ngar er ngii a bebil el tekoi el kirel el mereched el meketmokl, engdi a lsekum ngdiak ko mereched el olisechakl er a rudam, e tiang a sebechel el mo uchul a telemellel a ongdibel.

5, 6. Ngera sebeched el suubii er a chad el oumlai me a rolel a longetmokl er a mlil? E mekerang a domekesiu er tia el tekoi el mo er a remechuodel el olisechakl er a rudam?

5 Ka molatk er tia el okesiu. A chad el oumlai e kerekikl er a mlil a kirel el blechoel el change a oil er a mlil. Engdi nglocha mo omdasu el kmo ngbai klou a ultutelel el kirel el locha cheluchul a mlil, e le lak e ngmo diak el sebechel el merael. Ngdirrek el locha mo omdasu el kmo ngkmal mechesang me ngsebechel el mo uriul e ngmo change a oil er a mlil. Me a mlil a sebechel el melemolem el merael el telkib el taem. Engdi tia el omeruul a sebechel el mo uchul e ngdi telkib e a mlil a metemall. E sel lemetemellang e ngmocha kirel el ousbech er a klou el temel me a betok el udoud el mo meruul er a mlil. Me ngera kede suubii er tiang?

6 A remechuodel a kmal kirir el mereched el kutmokl a meklou a ultutelel el tekoi er a ongdibel. E le lsekum e ngdiak, e a ongdibel a mo chuarm. Tirka el mechuodel a kirir el “ngmilt a ikel kot el ungil” e meklou a ultutelel el tekoi e remuul, el di ua ngike el chad el oumlai el kirel el blechoel el melecha cheluchul a mlil. (Fil. 1:10) Engdi a rebebil er tir a locha kmal mo mechesang er a meklou a ultutelel el tekoi er a ongdibel, me ngmo diak a temir el olisechakl er a rudam. Engdi tia el omeruul a di ua bo lak lomtechei a oil er a mlai. Me a lsekum a remechuodel a diak lemereched el olisechakl er a rudam, e ngdi telkib el taem e ngmo diak a rudam el rredemelel a mo mesiou e mengetmokl aike el tekoi el kirel el ketmekill er a ongdibel.

7. Ngua ngera uldesued el kirir a remechuodel el mengoit a taem el olisechakl?

7 Me a leuaisei, e lak momdasu el kmo a osisechakl a diak el klou a ultutelel el tekoi. A remechuodel el mengoit a temir el olisechakl er a rudam e le te melatk er a klungiolel a ongdibel er a uriul, a mellomes a rengrir me a omerellir a mekreos er a osengir a rudam me a rudos er tir. (Monguiu er a 1 Petrus 4:10.) Me tiang ngmo uchul a ngera el klungiaol el mo er a ongdibel?

A UNGIL EL USBECHEL A TAEM

8. (a) Ngera uchul me a remechuodel a kirir el olisechakl er a rebebil? (b) Ngera kirir el meruul a remechuodel el mesiou el ngar aike el beluu el ousbech a ngeso? (Momes er a baks el “A Orechudel el Tekoi.”)

8 Ngmo lmuut er tirke el kot el klou a klemedengei er tir el mechuodel me ngkirir el mo ngariou a rengrir e diak lobes el kmo, sel lorael el mo chuodel e ngmo diak el sebechir el meruul aike el betok el tekoi el loruul er chelechang. (Mik. 6:8) Te dirrek el kirir el medengei el kmo, “a taem ma techall a mor a re bek el chad,” me ngsebechel el mo uchul e ngmo meringel er tir el kutmokl a ngerechelir er a ongdibel. (Oli. 9:11, 12; Jak. 4:13, 14) Me a bltkil a rengrir me a ulekerreuir el mo er a rechedal a Jehovah a uchul me a remechuodel a blak a rengrir el olisechakl er a remekekerei el rudam er aike el tekoi el bla lesuub er a chelsel aika el mereko el rak.​—Monguiu er a Psalm 71:17, 18.

9. Ngera el tekoi el mo duubech er a ngar medad a uchul me ngklou a ultutelel el lebo er ngii a osisechakl?

9 A remechuodel el olisechakl er a rebebil a dirrek el mekreos e le omerellir a olengeseu el smisichii a ongdibel. Tia el rolel a osisechakl a mo uchul e ngsebechir a rebetok el odam el mo kltmokl el olengeseu er a ongdibel me ngmelemolem el ngar er ngii a kltarreng me a blakerreng el mo er a Dios. Tiang a kmal klou a ultutelel er chelecha el taem er a uriul sils, e dirrek el kmal mo usbechall er sel taem er a kloul ringel. (Ese. 38:10-12; Mik. 5:5, 6) Me kemiu el betik er a rengmam el mechuodel, aki olengit me bo mongoit a temiu el olisechakl er a rudam el omuchel er chelechang.

10. Ngera kirir a remechuodel el meruul me bo el sebechir el olisechakl er a rudam?

10 Aki ungil el medengei el kmo kom kmal mechesang er a ureriu el meruul aike el meklou a ultutelel el tekoi er a ongdibel. Me ngsebechiu el mo ousbech a bebil er aika el temiu el meruul a ngerecheliu er a ongdibel el olisechakl er a rudam. (Oli. 3:1) Obo moruul el uaisei e kom mo ungil el ousbech a temiu, e tiang a dirrek el mo uchul a klungiolel a ongdibel er a ngar medad el taem.

MOLEKETEK A UNGIL EL BLEKERADEL

11. (a) Ngera te dilung a remechuodel el ngar er a kakerous el beluu el kirel a rolel a lolisechakl? (b) A doltirakl er a Osisechakl 15:22, e ngera uchul me ngklou a ultutelel el kired el mesaod aika el tekingir a remechuodel?

11 Telkib el taem er a uchei e te uleker er a rebebil el mechuodel el meduch el olisechakl er a rudam el kmo te mekerang a lolisechakl. * Tir el rokui a di mle osisiu a tekoi el ledilung alta e ngmle kakerous a blekeradel el ble lechelebangel er ngii. Me tiang ngera ngochotii? Ngochotii el kmo a osisechakl el mengai a uchetemel er a Biblia a klou a ultutelel el kirir tirke el mesuub el ngar er a bek el ongdibel “er ker me ker.” (1 Ko. 4:17) Me ngar er tia el suobel me sel ongingil e kede mo mesaod a bebil er a tekoi el ledilung tirka el mechuodel.​—Osi. 15:22.

12. Ngera kirel a sensei el omuchel el rullii, e ngera uchul?

12 A kot e a sensei a kirel el omuchel el toketekii a ungil el blekeradel. E ngera me tiang a klou a ultutelel? Ngdi ua chad er a sers el kirel el omuchel el sibur a sersel er a uchei er a lolalem a dellemelel, me a sensei me nguaisei el kirel el ngosuir ngike el mesuub el mo kongei el mosisechakl. Me ngmekerang a sensei e toketekii a ungil el blekeradel? Ngungil a bo loltirakl er a kerebil a meduch el sensei er a irechar el profet el Samuel.

13-15. (a)  Ngera ngdilu Jehovah el mo er a Samuel? (b) Ngmilekerang a Samuel er a lolengeseu er a Saul el mo meruul er a ngerechelel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (c) Ngera uchul me tia el cheldecheduch el kirel a Samuel a klou a ultutelel el kirir a remechuodel er chelechang?

13 Ngbetok er a 3,000 el rak er a uchei, e a Jehovah a dilu er a chudelang el profet el Samuel el kmo: “A klukuk er a bekord el ua tial taem e ngak a mo oderchii a tal chad el ekor kau el mlar a klebliil er a Benjamin; ke mo chiltii el mo merreder er a re chedak el Israel.” (1 Sa. 9:15, 16) Me a Samuel a mlo medengei el kmo ngii a dikea bo lomekrael er a renged er a Israel, e le Jehovah a bai soal a bo lechiltii a mo beches el merredelir. Me a Samuel a mlo ungil el kutmeklii er a uchei er a bo lolengeseu er ngika el chad el mo meduch el meruul er a ngerechelel.

14 Me sel ongingil el sils e a Samuel a mlo metik er a Saul, e a Jehovah a dilu er ngii el profet el kmo: “Ngkaikid ngii el chad el kullekoi er ngii.” Me ngdi mle mereched a Samuel el meruul a tekoi el lullatk el mo meruul. Ngmilengemedaol er a Saul me a mesiungel el mo omengur me bo el sebechel el ungil el mengedecheduch er a Saul. Ngilititerir el mo dengchokl er a kot el ungil el kingall e milsa Saul a kot el ungil el techel a charm, e sola e dilu er ngii el kmo: “Monga er ngii ele ng mle medechel el kirem el mo menga er ngii er chelechang.” Me a uriul er a blengur e a Samuel a milekedongii a Saul el mo er a blil. Me ngar er a omerollir el mong e tirka el teru el chad a kmal mle dmeu a rengrir el chadecheduch, el mo lmuut er a lebocha er a blil a Samuel e te “kildmeklii a dukllel a Saul er a chado.” Me a bocha lekukuk e a Samuel a chileltii a Saul, e turengur a medal, e millemolem el olisechakl er ngii. E a uriul e a Saul a mirrael el mle ungil el kltmokl el kirel a ngerechelel.​—1 Sa. 9:17-27; 10:1.

15 A Samuel a chileltii a Saul el mo mengeteklel a renged er a Israel. Engdi tiang a kmal kakerous er a rolel a dolisechakl er a odam el mo ta er a remechuodel me a lechub e ngmo ta er a remesiou er a ongdibel. Me nguaisei, engdi a remechuodel a sebechir el suub a betok el meklou a belkul el tekoi er sel rolel a osisechakl el lurruul er ngii a Samuel el mo er a Saul. Me bo dosaod a eru er ngii el tekoi.

A UNGIL EL SENSEI E UNGIL EL SECHELEI

16. (a) Ngmle ua ngerang a uldesuel a Samuel er sera bo lsorir a rechad er a Israel el mo ouking? (b) Ngmilekerang a Samuel er sera ledu er ngii a Jehovah me lechiltii a Saul?

16 Mkengei el olisechakl e lak momai er a rengum. Sera lerenges a Samuel el kmo a rechad er a Israel a sorir el mo ouking, e ngmlo mekngit a rengul e mlo omdasu el kmo te oltngakl er ngii. (1 Sa. 8:4-8) Me ngmle edei el taem el Jehovah a melekoi er ngii me bo lorrenges er a rechad, e le ngii el Samuel a dimlak el soal el osiik er a mo king er tir. (1 Sa. 8:7, 9, 22) Me alta e ngmle uaisei a uldesuel, engdi ngdimlak bo lemechechei me a lechub e bo lekesib a rengul er ngike el mo omtechei er ngii el mo mengeteklel a beluu. Me ngkmal di mle mereched el chiltii a Saul er sera ledu er ngii a Jehovah. Ngullengesenges er a Jehovah el dimlak el belkul a kmo ngii el mle kirel el meruul el uaisei, e ngbai bltkil a rengul el mo er a Jehovah a uchul me ngmirruul el uaisei.

17. Te mekerang a remechuodel er chelechang e oukerebai er a Samuel, e tiang ngmo uchul a ngera el deurreng er tir?

17 Te kmal betok a remechuodel el tir a klou a klemedengei me a duch er tir er chelechang el oukerebai er a Samuel e dirrek el olisechakl er a rebebil el oba bltikerreng. (1 Pe. 5:2) Tirkang a kmal kongei el olisechakl er a rebebil e diak lomai er a rengrir el mesterir a bebil er aike el ngerachel er a ongdibel el lolab. Te bai omes er tirka el odam el lolisechakl er tir el kmo te kldemir el ‘oureor el obengterir’ el mesiou er a ongdibel. (2 Ko. 1:24; Heb. 13:16) E dirrek el dmeu a rengrir el omes er tir el olengeriakl e ousbech a duch er tir el olengeseu er a rechedal a Jehovah.​—Rel. 20:35.

18, 19. Te mekerang a remechuodel e ngosuterir tirke el odam el lolisechakl er tir, e ngera uchul me tiang a klou a ultutelel?

18 Bo msensei er ngii e mungil el sechelil. A Samuel er sera lebetik er a Saul e ngmle sebechel el di mereched el choitelii a cheluch er a bdelul. Me tia el omeruul a ua lochotii el kmo ngmla mengilt el mo king, engdi ngikang a dirkak bo lekltmokl el mo mengetakl er a rechedal a Dios. A Samuel a bai milengoit a taem el olengeseu er a Saul el mo kltmokl el kirel a ngerechelel. Me a uchei er a longilt er a Saul, e te dilak el omengur, e dmak el merael e chadecheduch el kemanget el taem, e dirrek el mlo olengull el terung. Me a Samuel a milengiil el mo er sel ungil el taem el bo longilt er ngika el beches el king.

19 Me ngdi osisiu er chelechang. A uchei er a lomuchel a ta er a remechuodel el olisechakl er a odam, e ngkirel el omuchel el mo sechelil ngika el odam. E tia el omeruul a di mo ultuil er a blekeradel er a beluu el omkiei er ngii. Me nguaisei, engdi a lsekum ke mengoit a temem el obengkel ngika el mesuub e ngsebechel el mo melechesuar el kmo ngbetik a rengum e soam el olengeseu er ngii. (Monguiu er a Rom 12:10.) Me ngulterekokl ngika el odam el mo oba omereng el saul el kirel a bltkil a rengum me a temem el mongoit el olisechakl er ngii.

20, 21. (a) Ngmekerang a omosaod er a chad el ungil el sensei? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

20 Ngmera el tekoi, a ungil el sensei a kmal soal el olisechakl er a rechad. Engdi a ungil el sensei a dirrek el kmal kirel el mo betik a rengul er ngike el chad el lolisechakl er ngii. (Momekesiu er a Johanes 5:20.) Ngera uchul me tiang a klou a ultutelel? E le lsekum ngike el mesuub a mo medengei el kmo ngbetik a rengum er ngii e ngmo kongei el mesuub. Me kemiu el mechuodel, bo leblak a rengmiu el olisechakl e dirrek el bo mungil el sechelei.​—Osi. 17:17; Jn. 15:15.

21 Me a uriul er a lengesuterir tirke el mesuub el mo kongei el mosisechakl e a remechuodel a sebechir el omuchel el olisechakl er tir. Me ngmekerang a lolisechakl er tir? Tiang a bo dosaod er ngii er a ongingil el suobel.

^ Tia el suobel me sel ongingil a milluches el ileakl el kirir a remechuodel. Engdi kid el rokui a kired el semeriar er aika el suobel. E ngera uchul? E le ngmo ngosuterir a rokui el odam el mo medengei el kmo ngkirir el mosisechakl me bo el sebechir el meruul a lmuut el betok er a chelsel a ongdibel. E le ngmo uchul a klungiolir a rokui el chad sel lebetok a rudam el olengeseu el mesiou er a ongdibel.

^ Tirka el mechuodel a kiei er a beluu er a Australia, me a Bangladesh, me a Belgium, me a Brazil, me a France, me a French Guiana, me a Korea, me a Merikel, me a Mexico, me a Namibia, me a Nigeria, me a Réunion, me a Rosia, me a Siabal, me a South Africa.