Skip to content

Skip to table of contents

Mkiei el Oltirakl er a Nglunguchel a Jesus—Ongeru el Suobel

Mkiei el Oltirakl er a Nglunguchel a Jesus—Ongeru el Suobel

Mkiei el Oltirakl er a Nglunguchel a Jesus​—Ongeru el Suobel

“A Demmiu a medengei a ikel mousbech.”​—MT. 6:8.

KE DIRK MELATK?

Ngera el tekoi a kirel el uldimukl er a ongtid el kirel a ‘keled er chelechal sils’?

Kede mekerang e ngmo sebechel a Jehovah el ‘ousubes a kngtid’?

Ngmekerang a Jehovah e onger a ongtid el kmo: ‘Lak momekrael er kid el mor a meringel el ongarm’?

1-3. Ngera uchul me a ta el odos a uluumerang el kmo a Jehovah mle medengei aike el lousbech?

 A LANA el regular pioneer a kmal diak lobes er a tekoi el dilubech er a lengar er a beluu er a Dois er a rak er a 2012. Ngoumerang el kmo a Jehovah a ulenger a 2 el nglunguchel. Sera lengar er a omerollel el mo er a skozio el ngar er a train, e ngullengit er a Jehovah me lengesuir el merkii a klumech el mo er a chad. Me sera lebo er a skozio e a skoki er ngii a dikea lorael er sel sils e ngbai mo merael er a bo lekukuk. Me ngullengit a ngeso er a Jehovah e le ngdi kesai a ududel engdi ngkirel el osiik er a basio el lebo el bad er ngii.

2 Me a lemerekong el meluluuch e ngrirengesii a chad el melekoi el kmo, “Alii e Lana, ke mekerang er tiang?” Ngikang a kekerei el chad el ledilak el skuul. Ngii me a delal me a delal el mechas a kasmesumech e le ngmerolang el mo er a South Africa. Me a Lana er a louchais er tir er a mondai er ngii e tirka el teru el mechas a kilengei el nguu el mo er a blirir. Te uleker a betok el ker el kirel a klaumerang er ngii me tia el urerel el pioneer.

3 Me sel tutau er a lemerekong el omengur e a Lana a ulenger a lmuut el bebil er a kerrir el kirel a Biblia. Ngullengit er tir me lebsang a address er tir me bo el sebechel a chad el melemolem el oldingel er tir. E sola e ngii el Lana a liluut el mo remei e dirk melemolem el pioneer. Ngoumerang el kmo a Jehovah a rirenges a nglunguchel e mle medengei aike el lousbech me ngilsuir.​—Psa. 65:2.

4. Ngera bebil er a meklou a ultutelel el tekoi el bo dosaod?

4 Sel lebo er ngii a mondai er kid e ngbeot er kid el meluluuch el olengit a ngeso er a Jehovah, e ngii a kmal dmeu a rengul el rongesid. (Psa. 34:15; Osi. 15:8) Engdi a nglunguchel a Jesus a osisecheklid er a lmuut el bebil el meklou a ultutelel el tekoi el kired el meluluuch el olengit. Me ngar tia el suobel e kede mo mesaod er a rolel e aike el ongingil el eua el ongit el ngar er a nglunguchel a ngosukid el melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah.​—Monguiu er a Mateus 6:11-13.

“BESKEMAM A KELAM EL IKEL KIM OUSBECH ER CHELECHAL SILS”

5, 6. Ngera uchul me a Jesus a ulsisecheklid el mo olengit a ‘keled’ alta ngar er ngii a keled?

5 A Jesus a ulsisecheklid el mo olengit a ‘keled’ el diak el ‘kelek.’ A Victor el odam el oldingel a ongdibel er a Africa a kmo: “Ngbetok el taem el kuureng a sulel a Jehovah e le ngak me a bechik a diak el meringel a uldesuam el melatk el kmo aki mo ngmai a kelam er ker me a lechub e lsebek a rengmam el kirel a olengil a blimam. A rudam er kid a kmal blak a rengrir el olengeseu er kemam er a bek el sils. Engdi ak dirrek el meluluuch me bo el sebechir tirke el olengeseu er kemam el dirrek el smiik aike el lousbech.”

6 Alta ngbetok a keled, engdi te betok a rudam er kid el kmal mechebuul me a lechub e a belurir a miltemall er a meklou el tellemall. Ngsebeched el meluluuch el kirir e dirrek el remuul a lmuut el bebil er a tekoi el ngosuterir. El ua tiang, ngsebeched el mesterir a bebil er aike el ngar er ngii er kid. Ngdirrek el sebeched el melenget er a bek el taem el mo er a ureor er a beluulechad el rokir el loruul er ngii a rechedal a Jehovah. Kede medengei el kmo a tengetenged a mo olengeseu er a rudam er kid el ousbech a ngeso.​—1 Jn. 3:17.

7. Ngmilekerang a Jesus er a losisecheklid el mo diak el ‘sebek a rengud el kirel a klukuk’?

7 A Jesus er a uriul er a losisecheklid el meluluuch e ngdirrek el ulsisecheklid el mo diak di dolatk el kirel a tekoi er a kerruul. Ngdilu el kmo a lsekum a Jehovah a kmal omekerreu a chudel er a ked, “e ng diak bai le blak a rengul el omail er kemiu? Kemiu a meral diak moumerang. Isei e lak el sebek a rengmiu er a kmo, ‘Aki mo ngmai er ker a . . . bilam?’” Ngdirrek el dilu el kmo: “Lak el sebek a rengmiu el kirel a klukuk.” (Mt. 6:30-34) Me ngdiak el kirel el suebek a rengud el kirel aike el dousbech er a ngar medad. Ngbai kirel el mo ungilbesul er a rengud a lengar er ngii er kid aike el dousbech er a bek el sils. El ua tiang, ngungil a doluluuch me lebo er ngii a blid me a urered me bo el sebeched el omekerreu er a telungalek er kid me a dirrek el llomeserreng me bo dungil el omekerreu a bedenged me lak bo desecher. Me nguaisei, engdi ngar er ngii a lmuut el klou a ultutelel el tekoi el kired el meluluuch el olengit er ngii.

8. Ngerang mekltkid er ngii a nglunguchel a Jesus el kirel a keled er chelecha el sils? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

8 A osisecheklel a Jesus el kirel a keled er chelecha el sils a mekltkid er a ta er a tekoi el ledillii el kmo: “A klengar er a chad a diak di lultuil er a kall e le merekong; ng dirrek el ultuil er a bek el tekoi el tuobed er a ngerel a Dios.” (Mt. 4:4) Me ngkmal kired el meluluuch el olengit er a Jehovah me lolemolem el omeskid a ulekrael er sel kirel blsechel.

“MOUSUBES A KNGTMAM”

9. Ngera uchul me a kngtid a di ua lebelsed?

9 A Jesus a dilu el kmo: “Mousubes a kngtmam.” E a bebil er a oidel a Biblia a kmo: “Mousubes a blsam.” (Mt. 6:12, BT; Lk. 11:4) Ngdilu el uaisei e le kngtid a di ua blals. Ngar er a rak er a 1951, e a Watchtower a milsaod el kmo sel derebet er a klengit e ngdi ua bo debelsel a Jehovah. Kid a blsel a Jehovah er a bltikerreng me a blekongesenges. Me sel debo er a klengit e ngua lak dekekedir a blsed. Me a Jehovah a di sebechel el tomellii a deleuill er kid el obengkel er a ngii di el taem. Sel Watchtower a dirrek el kmo: “A klengit a diak lolechotel a bltikerreng el mo er a Dios.”​—1 Jn. 5:3.

10. Ngera uchul me a Jehovah a sebechel el ousubes a kngtid, e kirel el mo ua ngera uldesued el kirel tiang?

10 Kede mereng a sulel a Jehovah el kirel a tengetengel a Jesus el melubet a kngtid! Me kede ousbech er a klausubes er a Jehovah er a bek el sils. Ngmla mo bekord el 2,000 el rak er a lemad a Jesus, e chelecha el sils e kede dirk melai a klungioled er a olubet el tengetengel. Me ngkired el blechoel el mereng a sulel a Jehovah er tia el mekreos el sengk. Ngdiak a ta er kid el sebechel el rullii tia el tenget el usbechall me demengubet er a belsel a klengit me a kodall. (Monguiu er a Psalm 49:7-9; 1 Petrus 1:18, 19.) A tekingel a Jesus el “mousubes a kngtmam” a mekltkid el kmo a rudam me a rudos er kid a di uai kid el ousbech er a olubet el tenget. A Jehovah a soal a dolatk er tir me sel deleuill er tir el obengkel. E tiang a uldimukl er a dousubes er tir sel bo lemekngit a omerellir el mei er kid. Oumesingd el taem e aikang a di mekekerei el cheleuid, engdi sel dousubes er tir e ngochotii el kmo ngbetik a rengud er tir e dirrek el oba omereng a saul el mo er a Jehovah el kongei el ousubes a kngtid.​—Kol. 3:13.

11. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kired el ousubes?

11 Kid el diak demecherrungel a uchul me a lebebil e ngmo meringel er kid el ousubes er a rechad. (Lev. 19:18) Me a lsekum kede di mesaod el kirel aike el omerellir el bedul kid e a rebebil a locha mo mekngit a uldesuir el bedul tir, e tiang a mo tomellii a kltarreng er a chelsel a ongdibel. E a lsekum kede di melemolem el meruul er tia el tekoi e ngolechotel a kmo ngdiak domes er a olubet el tenget el mekreos me ngmo diak el sebeched el nguu a klungioled er ngii. (Mt. 18:35) Me a lsekum ngdiak dousubes er a rebebil e a Jehovah a kmal diak bo lousubes er kid. (Monguiu er a Mateus 6:14, 15.) Ngdirrek a lsekum ngsoad a lousubes er kid a Jehovah e ngkmal kired el mengeroid er kid er a oberaod el klengit.​—1 Jn. 3:4, 6.

“LAK MOMEKRAEL ER KEMAM EL MOR A MERINGEL EL ONGARM”

12, 13. (a) Ngera dilubech el mo er a Jesus er a uriul er a lemetecholb? (b) Ngera me ngdiak el kired el oltelechakl er a rebebil a lsekum kede rullii a klengit? (c) Ngoeak a blakerreng er a Jesus el mo lmuut er a kodellel e ngera ngmileketeklii?

12 A tekingel a Jesus el “lak momekrael er kemam el mor a meringel el ongarm” a mekltkid er aike el dilubech el mo er ngii er a uriul er a lemetecholb. A chedaol reng er a Dios a milekrolii el mo er a ked “el bo longarm er ngii a Diabelong.” (Mt. 4:1; 6:13) E ngera uchul me a Jehovah a kilengei er tiang? A Jehovah a ulderchii a Jesus el mei er a chutem el mo mesebechakl er a llemeltel el mengedereder. Sera irechar e a Adam me a Eva a ultngeklii a omengederederel a Jehovah. E tiang a uchul me ngdilubech a bebil el ker el mle kirel el mo monger. El ua tiang, ngmla er ngii a telemellel a Dios er a lomeob er a rechad? Ngsebechel a cherrungel el chad el melemolem el blak a rengul el mo er a Jehovah a lsekum ngmeasem a klaumerang er ngii er “Ngikel Mekngit”? A rechad ngsebechir el di tir el mengedereder er tir? (Gen. 3:4, 5) Me sel taem el bo lemonger aika el ker el oltirakl a soal a Jehovah, e tirke el rokui el ngar er a eanged me a chutem a mo medengei el kmo a omengederederel a Jehovah a kot el ungil.

13 A Jehovah a kmal chedaol me ngdiak longarm er a rechad. Ngbai Diabelong a ngike el soal el mengarm er kid. (Mt. 4:3) Ngmengarm er kid el okiu a betok el rolel, engdi ngkired el di kid el melilt a tekoi el doruul. Ngar er ngii a llemelted el melilt el kongei er ngii me a lechub e ngdiak. (Monguiu er a Jakobus 1:13-15.) Sera longarm er a Jesus e ngdi mle mereched el otngeklii el ousbech a Tekingel a Dios, e le ngkmal mle blak a rengul el mo er a Dios. Engdi a Satan a dimlak lemeterob el mengarm er ngii. Ngbai “milecherei e merael el mengiil er a kuk tar a techall.” (Lk. 4:13) Me alta e ngmillasem a betok el tekoi engdi a Jesus a di millemolem el olengesenges er a Dios el Merrederel. Me ngmileketeklii el kmo a cherrungel el chad a sebechel el blak a rengul el mo er a Jehovah el mo lmuut er a taem el bo lechelebangel er a meringel el blekeradel. Me nguaisei, engdi a Satan a dirrek el mengarm er a rultirakl er a Jesus el uldimukl er kid.

14. Kede mekerang e mo sebeched el oltngakl a omengarm?

14 A ker el kirel a llemeltel a Jehovah el mengedereder a dirk kirel el monger. Me chelechang e a Jehovah a dirk omechei er a Satan me ngmengarm er kid. Engdi a Jehovah a diak ‘lomekrael er kid el mor a meringel el ongarm.’ Ngbai oumerang el kmo ngsebeched el melemolem el blak a rengud el mo er ngii, e ngii a dirrek el soal el ngosukid. Engdi ngkmal diak lorrimel er kid el mo meruul a llemalt e bai mla meskid a llemelted el melilt a tekoi. Me ngmechikid me ngdi kid el melilt el mo blak a rengud el mo er ngii me a lechub e ngdiak. Ngar er ngii a eru el tekoi el kired el meruul me bo el sebeched el oltngakl a omengarm. Kede olekeed er kid er a Jehovah e melemolem el meluluuch el olengit er a ngelsuil. Me ngmekerang a Jehovah e onger a nglunguched?

15, 16. (a) Ngera bebil er a omengarm el kired el oltngakl? (b) A lsekum kede mo er a klengit e kede oltelechakl er techang?

15 A Jehovah a meskid a chedaol reng er ngii el ngosukid el mo sebeched el oltngakl a omengarm. Ngdirrek el mla meskid a Biblia me a ongdibel er ngii el omeklatk er kid er a kdekudel el tekoi. El ua tiang, ngmengelechel er kid me lak dongoit er a klou el temed me a ududed me a klisiched el kirel a tekoi el diak dousbech. A Espen me a Janne a kiei er a merau el beluu el ngar er a Europe. Ngmle betok el rak el losiou el regular pioneer el ngar er a basio el ousbech a ngeso. Engdi sera lebo er ngii a ngelekir e ngmlo diak le pioneer, e chelechang e ngmla mo terung a rengelekir. Me a Espen a kmo: “Aki blechoel el olengit er a Jehovah me lengesukemam el mo oltngakl a omengarm er chelechang el mla mo diak a kmal temam el mesiou el ua ngar er a mong. Aki dirrek el olengit er ngii me lolisiich a rengmam me ki molemolem el blak a rengmam el mengull er ngii e meruul er a omesiungam.”

16 A ta er a omengarm el kired el otngeklii a osengel a siasing er a remeau. A lsekum kede kongei er tia el omengarm e ngdiak doltelechakl er a Satan. E ngera uchul? E le Satan me a beluulechad er ngii a diak el sebechel el oremelid el mo meruul a tekoi el chetid el meruul. A rebebil a omes aikang e le tir el diak leterob a mekngit el uldesuir. Engdi a rebetok el rudam me a rudos er kid a mla otngeklii tia el omengarm, me kid me ngdirrek el sebeched el mo uai tir.​—1 Ko. 10:12, 13.

“MOSEBELEMAM ER NGIKEL MEKNGIT”

17. (a) Kede mekerang e ochotii el kmo ngsoad a Jehovah a ‘losebelid er Ngikel Mekngit’? (b) Ngera el ongelaod a kmedu el mei?

17 Kede mekerang e ochotii el kmo ngsoad a Jehovah a ‘losebelid er Ngikel Mekngit’? Ngkmal diak el kired el mo “chedal a beluulchad” me a lechub e bo ‘le betik a rengud er a beluulchad ma ngii di le ngerang er ngii.’ (Jn. 15:19; 1 Jn. 2:15-17) Ngkmal mo dmeu a rengud er sel taem el Jehovah a mo okngemedii a Satan me tia el mekngit el beluulechad! Me chelechang el mo lmuut er sel taem e lak dobes el kmo a Satan a “blekall er a klsiberreng, ele ng medengei el kmo ng di kedeb ku temel.” Me ngmo er a tkurrebab el sebechel el merrob er kid me lak dosiou er a Jehovah. Me ngkired el melemolem el olengit er a Jehovah me lomekerreu er kid er ngii.​—Och. 12:12, 17.

18. Ngkired el mekerang a lsekum ngsoad el mo suobel er a ulebongel er tia el beluulechad er a Satan?

18 Me kau, ngsoam el mo kiei er a beluulechad el diak a Satan er a chelsel? Mada molemolem el olengit er a Rengedel a Dios me lemei me a ngklel bo lemechedaol e dirrek el bo lemotaut a soal er tia el chutem. Bo blechoel el ultuil er a Jehovah el kirel a ulekerreu me bo lengesukau el melemolem el blak a rengum el mo er ngii. Nguaisei, bo er a tkurrebab el sebechem el kiei el oltirakl er a nglunguchel a Jesus.

[Aike el Ker er a Suobel]