Skip to content

Skip to table of contents

Bom Kerekikl Sel Molilt er a Resechelim er Chelechang

Bom Kerekikl Sel Molilt er a Resechelim er Chelechang

Bom Kerekikl Sel Molilt er a Resechelim er Chelechang

“A dobengkel a dengerenger el chad, e kede mo chelutel er ngii.”​—1 KO. 15:33.

CHELITAKL: 25, 20

NGMEKERANG A OMONGER?

Ngera telemellel a mekngit el klausechelei er a rechad er a Israel?

Ngera me a remesiungel a Jehovah a di kirir el mo bechiil el “oltirakl er a Rubak”?

Me kid, ngkired el teloi er a rua techa el chad?

1. Kid, kede kiei er a ua ngera el taem?

 KID a kiei er a taem el kmal meringel a blekeradel. Me sera lomuchel a “uriul sils” er a rak er a 1914 e a blekeradel er a beluulechad a di merael el mo mekngit el kuk mekngit er a ngii di el taem er a reksi er a klechad. (2 Ti. 3:1-5) Me a lmuut el tang, tia el beluulechad a di meleketek a telemellel, e le Biblia a ulemlaoch el kmo: “A re mekngit el chad ma rechad el omerk a diak le meral osisechakl, a mekngit e merael mengal mo mekngit.”​—2 Ti. 3:13.

2. Ngua ngera el blekeradel a lolisiich er ngii a beluulechad el kirel a tekoi er a ongelaod? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

2 Te betok el chad a mengelaod er tir el omes me a lechub e te meruul a tekoi el Biblia a mesaod el kmo ngtekoi er a uldikel me a deleboes me a olai. El ua tiang, a Internet me a prokuram er a TV me a mubi me a babier me a magazine a blechoel el mesaod a uldikel me a deleboes el ua lungil el tekoi. Me a omeruul el mle mekngit er a uldasu er a uchei a bla bo lekengei a bebil el beluu el ua lungil el tekoi. Engdi aikang a diak lebelkul a kmo a Dios a kongei ngii el tekoi.​—Monguiu er a Rom 1:28-32.

3. Ngua ngera uldesuir a rechad el kirir tirke el oltirakl a omellach er a Biblia?

3 A ruleltirakl er a Jesus er a irechar a milengeroid er tir er a mekikiongel el rolel a ongelaod. Me a blekongesenges er tir el mo er a Dios a mlo uchul me te mlotuub e mlukcharm er a rebebil. A apostol el Petrus a dilu el kmo: “A re diak loumerang er a Dios a mechese rengrir er kemiu ele ng dikea bo mteloi er tir er osisiu el diak luldasu el terrekakl el rolel a klechad, me te melekoi a mekngit el kiriu.” (1 Pe. 4:4) Me ngdi osisiu er chelechang, tirke el oltirakl a llechul a Dios a lomes er tir a rechad er a beluulechad el ua lengodech. Me a lmuut el tang, “tirkel rokui el kmal sorir el mo ungil chedal a chelid, el oltirakl er a Kristus Jesus a mo metik odechelakl.”​—2 Ti. 3:12.

“A DOBENGKEL A DENGERENGER EL CHAD, E KEDE MO CHELUTEL ER NGII”

4. Ngera uchul me ngdiak el kirel el mo betik a rengud er a beluulechad?

4 A lsekum ngsoad el olengesenges er a Dios e ngdiak el kirel el mo betik a rengud er a “beluulchad ma ngii di le ngerang er ngii.” (Monguiu er a 1 Johanes 2:15, 16.) A Satan el “mekngit el chelid er tial beluulchad,” a mengedereder er tia el beluulechad. Ngousbech a klechelid me a kabelment me a siobai me a chais er a beluu el mengeuid er a rechad. (2 Ko. 4:4; 1 Jn. 5:19) Engdi kid a diak el soad el mechetikaik er a tekoi er tia el beluulechad a uchul me ngdiak deteloi a mekngit el klausechelei. A Biblia a kmal bleketakl el mengelechel er kid el kmo: “Lak kom mecheblad. ‘A dobengkel a dengerenger el chad, e kede mo chelutel er ngii.’”​—1 Ko. 15:33.

5, 6. Ngdiak el kired el ousechelei er a rua techang, e ngera uchul?

5 Me a lsekum ngsoad a lolemolem el ungil a deleuill er kid me a Jehovah e ngdiak dekengei el mo sechelirir a rechad el meruul a mekngit. Tirkang a uldimukl er tirke el melekoi el kmo te mengull er a Jehovah e a lechub e ngdiak el mera el tekoi. A lsekum a chad el uaisei a omerellel a ruebet er a oberaod el klengit e diak lobult, e ngdiak el kired el obengkel.​—Rom 16:17, 18.

6 A rechad a oumesingd el sorir a resechelirir a bo lekengei er tir me te meruul a tekoi el oldeu a rengrir. Me a lsekum kede teloi er tirke el diak lolengesenges er a Dios e ngsebeched el mo meruul a tekoi el uai tir. El ua tiang, a lsekum kede ousechelei er a rechad el meruul a deleboes e ngklou a techelled el mo uai tir. A rebebil el rudam me a rudos er kid a mla chobengelii tia el tekoi. E tirke el dimlak lobult er a mekngit el omerellir a milsuld a ngklir. (1 Ko. 5:11-13) Me a lsekum te melemolem el diak lobult e te mo ua blekerdelir tirke el losaod er tir a Petrus.​—Monguiu er a 2 Petrus 2:20-22.

7. Ngkired el melilt er a rua techang el mo sechelid?

7 Alta ngsoad el mo ungil a blekerdeled el mo er a rokui el chad, engdi ngdiak el kired el omak a deleuill er kid me tirke el chad el diak lolengesenges er a Dios. Ngdiak el rolel a llomeserreng a lsekum a mesobil el Sioning er a Jehovah a kongei el mo kasisiik ngii me a chad el diak loltirakl a llechul a Jehovah. Ngbai lmuut el klou a ultutelel el denguu a kengei er a Jehovah er a denguu a kengei er a rechad el diak el betik a rengrir er Ngii. Ngkmal kired el di sechelirir tirke el meruul a soal a Dios. A Jesus a dilu el kmo: “Ngikel meruul a ikel soal a Dios ingikei a tar ngak e delak.”​—Mk. 3:35.

8. Ngera telemellel a mekngit el klausechelei er a rechad er a Israel?

8 A mekngit el klausechelei a di mo uchul a telemelled er a uriul. Ka di molatk a tekoi el dilubech el mo er a rechad er a Israel. A uchei er a lebo lesiseb er a Beluu er a Nglat, e a Jehovah a milengelechel er tir el kirir a rechad el di mla kiei er sel beluu el kmo: “Kele bochu mongull el meluluuch ma lechub e mosiou a chedrir, ma lechub e moltirakl a omerellir. Ko bai mukel a chedrir, e toruud a ikel btangch el di orad. Kom di mo mesiou er a RUBAK el Dios er kemiu.” (Exo. 23:24, 25) Engdi a ruumesingd el chad er a Israel a dimlak lolengesenges er a Dios. (Psa. 106:35-39) Me ngera dilubech? A Jehovah a ultngeklii a renged er a Israel e bai kilengei er a ongdibel er a Rekristiano me te mo chedal.​—Mt. 23:38; Rel. 2:1-4.

BO MKEREKIKL A TEKOI EL MOMES ME A OMONGUIU

9. Ngmekerang e sebechel a tekoi er tia el beluulechad el mo kdekudel?

9 A betok el tekoi er tia el beluulechad el uldimukl er a TV me a website me a babier a sebechel el mo uchul a telemellel a deleuill er kid me a Jehovah. Aika el tekoi a dimlak lemeketmokl el mo melisiich er a klaumerang er a Rekristiano el mo er a Jehovah me a telbilel. Ngbai melisiich er a rechad el mo semeriar e oumerang er tia el beluulechad er a Satan. Me ngkmal kired el kerekikl me lak bo domes e dorrenges me a lechub e donguiu a ngii di el tekoi el sebechel el rullid el mo soad a “ngibeserreng er tial beluulchad.”​—Tit. 2:12.

10. Ngera mo duubech el mo er tia el beluulechad er a Satan?

10 Ngkmal di kmedung e tia el beluulechad er a Satan me a tekoi er a chelsel a mo nguemed. A Biblia a kmo: “A beluulchad ma ikel rokui el ngar a chelsel, . . . a di mei el remiid; e ngdi ngikel meruul a ikel odeuir a rengul a Dios a di melemolem er a klengar er ngii el diak a ulebengelel.” (1 Jn. 2:17) Me ngdi ua tekingel a milluches er a psalm el kmo: A “re dengerenger a mo modik.” Ngdirrek el dilu el kmo: “Ngdi tirkel medemedemek a mo ungilbesrir el kiei el ngar a beluu el ungil a rengrir er a cherrungel budech.” Me tiang ngua ngera klemengetel? “A re melemalt a mo ungilbesrir el kiei er a chelsel a beluu e mo oubeluu er ngii el di blechoel.”​—Psa. 37:9, 11, 29.

11. Ngmekerang a Dios e ngosukid me kede melemolem el blak a rengud?

11 A cheldebechelel a Jehovah a kmal ngodech er a beluulechad er a Satan, e le ngosisecheklid el kirel a rolel a klengar el mo uchul me ngsebeched el kiei el mo cherechar. A Jesus a milluluuch el mo er a Jehovah el kmo: “A diak a ulebengelel klengar a belkul a kmo, bo lodengelkau el di ta el meral Dios, e bo lodengelii a Jesus Kristus el ngikel mulderchii el mei.” (Jn. 17:3) A Jehovah a ousbech er a cheldebechelel el omeskid aike el rokui el dousbech me bo el sebeched el mo medengelii. El ua tiang, ngar er ngii a betok el kakerous el babilenged me a video me a web page er kid el ngosukid me kede melemolem el mesiou er a Dios. Tia el cheldebechelel a dirrek el kutmokl a miting er a bek el blsechel er a chelsel a kuk betok er a 110,000 el ongdibel el meliuekl er a beluulechad. Me a tekoi el desuub er a Biblia el ngar er aike el miting me a dirrek el meklou el ongdibel a melisiich er a klaumerang er kid er a Jehovah me a telbilel.​—Heb. 10:24, 25.

BO BECHIIL EL DI “OLTIRAKL ER A RUBAK”

12. Msodii a ulekrael er a Biblia el mo bechiil el di “oltirakl er a Rubak.”

12 A Rekristiano el sorir el mo bechiil a kirir el kerekikl el melilt er a resechelirir. A Tekingel a Dios a mengelechel er kid el kmo: “Lak bo mdak el meruul a ngerang kemiu ma re chad el diak loumera er a Kristus, ele ng diak el sebechel. Ng mekera e a melemalt ma chebirukel a mo dmak? Ng mekera e a llomes ma ilkolk a mo dmak?” (2 Ko. 6:14) A Biblia a mengelechel er a remesiungel a Dios el mo bechiil el di “oltirakl er a Rubak,” el belkul a kmo ngkirir el mo bechil a chad el mla tibir a rengul e mo metecholb e dirrek el kiei el oltirakl a llechul a Jehovah. (1 Ko. 7:39) Me sel bo bechil a chad el betik a rengul er a Jehovah, e ngmo kldemem el ngosukau me ke melemolem el blak a rengum el mo er a Jehovah.

13. A Dios ngmilsterir a rechad er a Israel a ngera el llach el kirel a chebechiil?

13 A Jehovah a medengei aike el kot el ungil el kired, me a llechul el kirel a chebechiil a diak el beches el tekoi. Ka di molatk a tekingel el mo er a rechad er a Israel el kirir a rechad el dimlak longull er Ngii. Ngokiu a Moses e ngdilu el kmo: “Lak bo bechil a ngii di le tar tir, e lak bechititerir a re ngelekiu me bo le bechil a ngii di le tar tir, ele te mo choitikikiterir a re ngelekiu el mo cheroid er a RUBAK el mo meluluuch a kuk ngodech el chelid. Isei e a RUBAK a mo kesib a rengul er kemiu me ng mo okngemedemiu el di mereched.”​—Dut. 7:3, 4.

14, 15. Ngera dilubech el mo er a Salomon e le ngii el mlo diak lolengesenges a llechul a Jehovah?

14 Telkib el taem er a uriul er a bo el king er a Israel a Salomon, e ngmilluluuch el olengit er a llomeserreng er a Jehovah me ngulenger er a nglunguchel. Me a Salomon a mlo kot el mellomes a rengul el chad e kmal mlo ungil el king. Ngike el kuin er a Siba a kmal mlo mechas a rengul me ngdilu er a Salomon el kmo: “A llemesel a rengum ma kerruul er kau a kuk meklou er a ikel le silbedak er ngii.” (1 Ki. 10:7) Engdi a omerellel a Salomon a dirrek el osisecheklid er a tekoi el mo duubech a lsekum a chad a diak lolengesenges er a llechul a Dios e mo bechil a chad el diak losiou er Ngii.​—Oli. 4:13.

15 Me alta e a Jehovah a ulemekngeltengat er a Salomon, engdi ngii a mlo diak lolengesenges a bleketakl el llechul a Dios. Ngmlo “soal a re betok el redil er a ngodech el beluu” el dimlak losiou er a Jehovah, me a cherengel a taem e ngmlo er ngii a 700 el bechil me a 300 el kankiubain er ngii. Me ngera mlo rsel? “Ser a le chudelang, e a re bechil a mla meltii a rengul el mo oltirakl a ngodech el chelid. Ng mlo diak le blak a rengul er a RUBAK el Dios er ngii.” (1 Ki. 11:1-6) Me a mekngit el klausechelei er ngii a rirellii me ngmlo diak longull er a Jehovah. Me a lsekum tiang a dilubech el mo er a Salomon e ngdirrek el sebechel el duubech el mo er a ngii di el chad. Sei a uchul me ngdiak el kired el melatk el mo bechil a chad el diak losiou er a Jehovah!

16. Ngera el ulekrael er a Biblia a ungil el kirel a chad el bechil a diak losiou er a Dios?

16 E kuk mekerang a lsekum a chad a mo mesiou er a Jehovah engdi a bechil a diak? A Biblia a kmo: “Kemiu el bechiil el redil me ng kiriu el . . . mo orrenges a tekingir a re bechemiu, ma le ngar ngii er tir a diak loumerang a tekingel a Dios, e lak a ngeral molekoi, e bai di bo loeak a ungil el blekerdeliu el obult el mo oumerang.” (1 Pe. 3:1) Tiang a dirrek el melekoi el kirir a resechal el rebecherir a diak losiou er a Jehovah. Ngkmal bleketakl a Tekingel a Dios el kmo: Bo mungil el bechiil e moltirakl a llechul a Dios er a chelsel a chebechiielem. Me a bechim sel lomes a omerellem el merael el mo ungil, e nglocha dirrek el mo soal el mesiou er a Jehovah. Tiang a mla duubech el mo er a rebetok el bechiil el chad.

BO MTELOI ER TIRKE EL BETIK A RENGRIR ER A JEHOVAH

17, 18. Ngera ngilsuir a Noah me ngsilobel er a Ieleb? E ngera ngilsuterir a rekot el Kristiano me te silobel er a telemellel a Jerusalem?

17 A mekngit el klausechelei a sebechel el rullau me ngmo diak molengesenges er a Jehovah, engdi a ungil el klausechelei a sebechel el rullau me ngmelemolem el blak a rengum el mo er Ngii. A Noah a kmal ungil el kerebai el kired. Ngkiliei er sel taem el “re bek el chad er a beluulchad a kmal mle dengerenger, ma mekngit el uldasu a blechoel el omekeek a uldesuir.” (Gen. 6:5) Me a rechad a kmal mle imis el mekngit a omerellir a uchul me a Jehovah a tilbir el mo olekngemed er tir el rokui. Engdi a Noah a kmal mle ngodech, e le ngmle “ungil chad” e “mle ungil a delongelel ngii ma Dios.”​—Gen. 6:7-10.

18 A Noah a dimlak leteloi er tirke el chad el dimlak el betik a rengrir er a Jehovah. Ngii me a telungalek er ngii a di mle mechesang el meleketek er a arhe e ngii a dirrek el ‘ulemerk ra llemalt.’ (2 Pe. 2:5, BT) Ngii me a bechil me a retedei el ngelekel me a rebecherir a kmal mle dmeu a rengrir el dmak. Te mle mechesang el meruul a soal a Dios me ngmlo uchul e ngmle sebechir el suobel er a Ieleb. Me kid er chelechang a uldidellel a klengelakel er tir me ngkmal kired el mo oba omereng el saul el kirel a blekongesenges er tir. Me ngdi osisiu, a rekot el Kristiano a dimlak leteloi er a rechad el diak el betik a rengrir er a Jehovah. Me te dirrek el ullengesenges er a Jehovah me te silobel er sera lemetemall a Jerusalem er a rak er a 70.​—Lk. 21:20-22.

19. Ngera ngosukid me kede melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah?

19 Me kid a di ua Noah me a telungalek er ngii me tirke el kot el Kristiano el diak deteloi er a rechad el diak lebetik a rengrir er a Jehovah. Te ngar er ngii a rebetok el miliol el blak a rengrir el rudam me a rudos er kid el sebeched el mo sechelirir. Tirkang a kmal sebechir el ngosukid me kede “mesisiich el oumerang” er a chelsel tia el meringel el taem er a klengar. (1 Ko. 16:13; Osi. 13:20) Me ka di molatk er tiang. Ngar er ngii a ileakl el techelled el mo suobel er tia el mekngit el beluulechad e mo kiei er a chelsel a beches el beluulechad er a Jehovah! Me ngkmal klou a ultutelel el kired el mengeroid er kid er a mekngit el klausechelei er chelechang!

[Aike el Ker er a Suobel]