Skip to content

Skip to table of contents

Molemolem el Mengiil!

Molemolem el Mengiil!

Molemolem el Mengiil!

“A lta e ng mo kor a meoud el mei ngdi mongiil er ngii.”​—HAB. 2:3.

CHELITAKL: 32, 45

NGMEKERANG A OMONGER?

Ngera me ngulterekokl a rengud el kmo kede kiei er a taem er a ulebongel?

Ngera me ngkired el melemolem el klekar el diak lultuil er a taem?

Ngmekerang a dochotii el kmo kede mengiil er a ulebongel er tia el mekngit el beluulechad?

1, 2. Te mekerang a rechedal a Dios er a irechar me chelechang?

 A RECHAD el mengull er a Jehovah a mla mo kemanget el taem el longiil a otutel a ulaoch el medung er a Biblia. El ua tiang, a Jeremia a ulemlaoch el kmo a Juda a mo cheloit el beluu, e tiang a dilubech er a letemellii ngii el beluu a rechad er a Babilon er a rak er a 607 er a uchei er a Kristus. (Jer. 25:8-11) Me a Isaia a ulemlaoch el kmo a Jehovah a lmuut el mo toketekii tia el beluu, e dirrek el dilu el kmo: “A deurreng a mei sel moumeral ulsirs er a RUBAK.” (Isa. 30:18) E a Mika el ulemlaoch el kirir a rechedal a Dios er a irechar a mle bleketakl el dmu el kmo: “Ak uumerang e mengiil er a Dios el mo olsobel er ngak.” (Mik. 7:7) Ngdirrek el mle betok el rak el remesiungel a Dios a kiliei el mengiil er a otutel a ulaoch el kirel a Mesias me a lechub e ng Kristus.​—Lk. 3:15; 1 Pe. 1:10-12. *

2 A remesiungel a Dios er chelechang a dirrek el dirk mengiil, e le ulaoch el kirel a Mesias a dirk melemolem a otutel. Ngokiu a Rengedel a Mesias e a Jehovah a mo torob a rokui el ringel el oeak sel lokngemedeterir a rokui el meruul a mekngit e losobelterir a rechedal er tia el beluulechad el chederedall er a Satan. (1 Jn. 5:19) Mada dolemolem el klekar e le kede ungil el medengei el kmo tia el blekeradel a kmal di kmedu el mo nguemed.

3. Ngera el ker a mo duubech e le kid el kmal meketeketang el dongiil?

3 Me kid el mesiungel a Jehovah a kmal oureng e mengiil el mo mesang a otutel a moktek er ngii el motaut “er a beluulchad el ua ingii er a eanged.” (Mt. 6:10) A rebebil el mla mengiil el kmal kemanget el taem a locha mo omdasu el kmo, ‘Kid, ngdirk ngar er ngii a ungil el uchul me kede dirk mengiil?’ Ka hall e bo domes.

NGERA ME NGKIRED EL DI MENGIIL?

4. Ngera ta er a klou el uchul me ngkired el di klekar?

4 A Biblia a kmal bleketakl el smodii el kmo ngkirel ua ngerang a uldesued er a okngemedel tia el mekngit el blekeradel. A Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo: “Di mongkar” e dirrek el “bo mklekar.” (Mt. 24:42; Lk. 21:34-36) Me tiaikid a ungil el uchul me ngkired el di mengiil, e le Jesus a soal a dolemolem el mengiil! Me a cheldebechelel a Jehovah er chelechang a oltaut er tia el tekoi. A babier el loltobed a melemolem el mengelechel er kid el ‘mengiil e orreched er sel Sils er a Dios el mei,’ e domes el beduluchei el kirel a beches el beluulechad el bla letibir a Dios el kired.​—Monguiu er a 2 Petrus 3:11-13.

5. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kired el kerekikl el mengkar er chelechang?

5 Me alta e tia el omengiil a mle klou a ultutelel er a Rekristiano er a irechar, engdi nglmuut el klou a ultutelel el kired er chelechang. E ngerang? E le kede kiei er a temel a demiel a Kristus. Me a olengchelel a demiel a ulebeketakl er a rak er a 1914. Me a mekngit el tekoi el duubech er tia el beluulechad me a ureor er a berkel a klumech er a Renged a uldimukl er tia el olangch el meketeklii el kmo kede kiei er a taem er a “ulebongel er a beluulchad.” (Mt. 24:3, 7-14) Me a Jesus a dimlak lochotii a ulterekokl el temel a ulebongel a uchul me ngkmal kired el melemolem el blak a rengud e di klekar.

6. Ngera uchul me kede medengei el kmo a mekngit el blekeradel a mengal mo mekngit sel lolekeed a taem er a ulebongel?

6 Kede locha mo melatk el kmo: A taem er a ulebongel ngmelutk el kirel a taem er a ngar medad el klebesei el kmal mo mekngit a blekeradel er a beluulechad? A Biblia a mesaod el kmo a chelebirukel el omeruul a di meleketek er a taem er a ulebongel. (Mt. 24:21; 2 Ti. 3:1, 13; Och. 12:12) Me ngkired el medengei el kmo a mekngit el blekeradel er chelechang a mengal lmuut el mo mekngit.

7. Ngerang a omesodel a Mateus 24:37-39 el kirel a uriul sils?

7 Engdi a ker a kmo, ngmo ua ngera blekeradel er a uchei er a lomuchel a “kloul ringel”? (Och. 7:14, BT) El ua tiang, omomdasu e ngmo er ngii a mekemad er a bek el beluu, e mo diak a kelir a rokui el chad me a secher a mo er ngii er a bek el obliil? Ngar er a chelsel a chouaika el blekeradel e a rechad el diak loumerang me te dirrek el mo kongei el kmo a ulaoch er a Biblia a toutang. Me nguaisei, engdi a Jesus a dilu el kmo a ruumesingd el chad a “di dimlak lodengei” el kirel a demiel me te di mirruul aike el sorir el mo er sel taem el lemeudang. (Monguiu er a Mateus 24:37-39.) Me a Bades a ochotii el kmo a blekeradel er a beluulechad er a uriul sils a mo meringel, engdi ngdiak lerelleterir a rechad el mo morimel el mo oumerang el kmo a ulebongel a kmal kmedang.​—Lk. 17:20; 2 Pe. 3:3, 4.

8. Ngera el tekoi a mla obeketakl er a uldesuir tirke el olengesenges er a uleklatk el kmo, “di mongkar”?

8 Me nguaisei, engdi a olangch el lulsaod er ngii a Jesus a mo obeketakl er a uldesuir tirke el kongei el olengesenges er a uleklatk er ngii el kmo: “Di mongkar.” (Mt. 24:27, 42) E tiang a ulemuchel er a rak er a 1914, e le seikid el taem el mei e a kakerous el telengtengil tia el olangch a melemolem el ngar er ngii. Me ngkmal bleketakl el kmo, chelechang e kede kiei er a taem er a ulebongel, el ngii a kmedu er sel taem el bo lemokngemed tia el mekngit el blekeradel.

9. Ngera uchul me ngkired el melemolem el klekar e mengiil er a ulebongel er tia el mekngit el blekeradel?

9 Ngera uchul me ngkirir a Rekristiano el melemolem el klekar? E le kid el soad el olengesenges er a Jesus Kristus. Kede dirrek el omes a olangch el kirel a demiel. Me a klaumerang er kid a dimlak lebo er ngii el okiu a di uldesued e ngbai ngar er ngii a bleketakl e melemalt el omesodel a Bades el ngosukid el mo melemolem el mekar e le kede mengiil er a taem el bo lengemed tia el mekngit el beluulechad.

NGUA NGERANG A KLTEKETEL EL DONGIIL?

10, 11. (a) Ngera uchul me a Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo, “Bo mkerekikl”? (b) Ngera mle kirir a rultirakl er ngii el mo meruul a lsekum te mo omdasu el kmo ngtelkib el meudang a taem el lulengiil er ngii? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

10 Te betok er kid a mla melemolem el klekar el betok el rak. Misei e lak debecherei a klemengetel a taem me bo el uchul e bo lemechitechut a rengud. Ngkmal kired el mo kltmokl er sel taem el lemei a Jesus el mo okngemedii tia el mekngit el blekeradel. Lak mobes er a omengelechel er a Jesus el kmo: “Bo mekar e mkerekikl, ele ng diak modengelii a le mer ngii isel belsechel. Ng di ua chad el mor a omerael el mechere mesiungel me ng oungerachel er a blil er uriul er a bla ledu urerir a re derta er tir e ledu er a mengkerengel a tuangel me di le klekar. Bo mklekar, e ng diak modengelii a le mer ngii a mastang er a blai el kmo ng kekesus, ng sueleb er a klebesei, ng mochu tutau, ma lechub e ng ngesechel a sils. Ma di le mereched el mei, e lak le betik er kemiu el mechiuaiu. Ma ikal kdu er kemiu, a tekingek el mor a rokui el chad el kmo: Bo mkerekikl!”​—Mk. 13:33-37.

11 A rultirakl er a Jesus er sera bo lodengei el kmo a demiel a Kristus a ulemuchel er a rak er a 1914, e te milengetmokl er tir el kirel a ulebongel er a beluulechad. Te mirruul er tiang el okiu sera lluut el smisichii a ureor er a berkel a klumech er a Renged. A Jesus a milsaod el kmo nglocha mei er a uriul el locha “mochu tutau, ma lechub e ng ngesechel a sils.” Me te mo mekerang a rultirakl er ngii a lsekum ngmo meoud el mei? Ngdilu er tir el kmo: “Bo mkerekikl.” Me alta ngmo kirir el mengiil el kemanget el taem engdi ngdiak el kirir el mo omdasu el kmo a ulebongel a dirk meoud me a lechub e ngdiak lemei.

12. Ngera mle keril a Habakuk el mo er a Jehovah? Me ngmilekerang a Dios er a longer er ngii?

12 Ka di molatk er a profet el Habakuk el mle ngerechelel el mo ouchais el kirel a telemellel a Jerusalem. Sel taem er a lebo er tia el beluu e ngmla mo betok el rak er a lerengesii tia el chais. Me a blekeradel er ngii el beluu a kmal mekngtei e le “llemalt a mla obitokl, ma re mekngit el chad a mengedereder er a re melemalt.” Me ngdiak el mechas a rengud er a tekingel a Habakuk el kmo: “RUBAK, ng mo ua ngera klteketel el kulengit a ngesou.” Me a Jehovah a dimlak lemelemalt el onger er a keril, e bai milengelaod er ngika el blak a rengul el profet el dilu er ngii el kmo a telemellel tia el beluu a kmal “diak bo le meoud.” E dirrek el dilu el kmo: “Di mongiil er ngii.”​—Monguiu er a Habakuk 1:1-4; 2:3.

13. Ngmle sebechel el mo ua ngerang a uldesuel a Habakuk? E ngera uchul me tiang a diak el rolel a llomeserreng?

13 Oleko Habakuk a mlo mechitechut a rengul me ngmlo omdasu el kmo: ‘Ngak a kmal betekngang el rak el kurrenges a chisel a telemellel a Jerusalem. Tia locha dirk meoud el mei. Nglocha diak a ultutelel el kumlaoch el kirel tia el beluu el ua di lemereched el metemall. Ak bai mechititerir a rebebil me te oungerachel el mesaod er tia el tekoi.’ Me a lsekum a Habakuk a millemolem el omdasu el uaisei, e ngulterekokl el mlo diak a ungil el deleuill er ngii me a Jehovah e locha dirrek el mlad er sel taem el rechad er a Babilon a tilemellii a Jerusalem!

14. Ngera me ngulterekokl a rengud el kmo a dolemolem el klekar e ngmo dmeu a rengud er a uriul?

14 Ngar er a chelsel a beches el beluulechad e ngmo ungil a rengud sel dolatk aike el ulaoch el mildung el kirel a ulebongel er a beluulechad el di mlo tmaut. Me sel dolemolem el melatk er a rolel e ngmileketmokl aika el tekoi e nglmuut el smisichii a klaumerang er kid er a Jehovah me aike el telbilel el dirk bo loltaut. (Monguiu er a Josua 23:14.) Kede kmal mo mereng a sulel a Dios el ngii a ‘ngar ngii a klisichel el melib a belsechel ma temel’ a tekoi, me ngmilengelechel er kid el mo kerekikl el mekar e le “ulebongel er a rokui el tekoi a di kmedang.”​—Rel. 1:7; 1 Pe. 4:7.

ME SEL DONGIIL E DOLEMOLEM EL OUREOR!

15, 16. Ngera uchul me a berkel a klumech a kot el orechudel el ureor er chelecha el taem?

15 Kid a medengei el kmo a cheldebechelel a Jehovah a melemolem el omeklatk er kid el kmo ngkired el mesiou er a Dios e le ngorechudel el taem er chelechang. A chouaika el uleklatk a diak di loruul er kid el mo mechesang el mesiou er a Dios, e ngdirrek el ngosukid me kede melemolem el klekar e medengei el kmo a olangch er a demiel a Kristus a toutang. Me ngera el tekoi a kmal kired el meruul er ngii er chelechang? Ngkired el nguu a Renged me a soal a Dios el mo kot el okiu sel leblak a rengud el teloi er a ureor er a berkel a ungil chais!​—Mt. 6:33; Mk. 13:10.

16 A ta el odos a kmo: “Sel domerk er a klumech el kirel a Rengedel a Dios, e . . . ngsebeched el ngosuterir a rechad me te mo suobel er sel telemellel tia el mekngit el beluulechad.” Ngikang a medengelii a belkul a osobel, e le ngii me a bechil a bebil er tirke el silobel er a lerechorech a klou el diall el Wilhelm Gustloff er a rak er a 1945. Tiang a kmal mle klou el tellemall e le rebetok el telael a mlad. Me a chad a sebechel el mo mekngit el omdasu a tekoi er sel taem el bo locherur a kodall. Ngika el odos a dirk melatk er seikid el taem e ngulemes er a ta el redil el di oldiu el kmo: “A torengkek! A kloklek! A chedil, a rokui el kloklek a dirk ngar er a blil a klalo er a diall. Ak mla oriid a rokui el kloklek!” Engdi tirke el dmeu a rengrir el mlo sebechir el suobel a bai blak a rengrir el olengeseu er a rebebil el tir a dirk omechakl er a chelsel tia el daob el mui er a kori. Me kid a ua tirke el ungil el chad el mla er a diall el soad el mo blak a rengud el omerk er a klumech, me bo el sebeched el ngosuterir a rechad el mo suobel er tia el telemellel a beluulechad er a uchei er a bo lemeoud.

17. Ngera uchul me kede oumerang el kmo a ulebongel a sebechel el mei er a ngii di el taem?

17 A tekoi el dubechang er a beluulechad a meketeklii el kmo a ulaoch er a Biblia a toutang me a ulebongel er tia el mekngit el beluulechad a kmal kmedang. Me ngdiak el kired el omdasu el kmo kede dirk mengiil el kemanget el taem e ngmo sebechel a blekeradel er tia el beluulechad el mo uchul e a “truich el orsul” me “ngikel charm” el medung er a Ocholt 17:16, a mo oumekemad er a kloul Babilon, el cheldebechel er a klsuul klechelid. Lak dobes el kmo a Dios a mo “rullii el mor ngii er a rengrir a mo oltaut a ngar a uldesuel” e tiang a kmal di mereched el mo er ngii! (Och. 17:17) Me a ulebongel er tia el beluulechad a kmal di kmedang. Me ngkmal kired el olengesenges er a tekingel a Jesus el kmo: “Alii ng mo blak a rengmiu me ng diak di bo mechesang er a betok el meklou el blengur ma omelim ma ulekerreu er tial klechad, ele cho mua isei e kom mo kibetiekl a le me sel Sils el ua lobib a bedikl.” (Lk. 21:34, 35; Och. 16:15) Mada bo leblak a rengud el mesiou er a Jehovah el melatk el kmo ngorechudel el taem, e bo lulterekokl a rengud el kmo ngii a ngosuterir “tirkel omeltkir a ngar ingii.”​—Isa. 64:4.

18. Ngera el ker a bo dosaod er ngii er a ongingil el suobel?

18 Me chelecha el dongiil er a ulebongel er tia el mekngit el beluulechad e dolemolem el melatk a tekingel a Jude el kmo: “Kemiu el betik er a renguk, molemolem el omekeroul er a klengar er kemiu el oumera er a Dios. Moluluuch el ngar a klisichel a Chedaol Reng, e momtebechel er kemiu el ngar a bltikerreng er a Dios, sel mongiil er a Rubak er kid el Jesus Kristus el oeak a klechubechub er ngii e mo meskemiu a diak a ulebengelel klengar.” (Jud. 20, 21) Me kede mekerang e ochotii el kmo kede mera el semeriar el mengiil er sel beches el beluulechad el bla letibir a Dios el kired? Kede mo mesaod er tia el tekoi er a ongingil el suobel.

[Aike el footnote]

^ A lsoam a lmuut el bebil er a omesodel a ulaoch er a Biblia el kirel a Mesias, e momes er a babier el Ngerang Mera el Lolisechakl a Biblia? er a 231 el llel.

[Aike el Ker er a Suobel]