Skip to content

Skip to table of contents

Mosisecheklii a Ngelekem el Ngeasek el Mo Mesiou er a Jehovah

Mosisecheklii a Ngelekem el Ngeasek el Mo Mesiou er a Jehovah

Mosisecheklii a Ngelekem el Ngeasek el Mo Mesiou er a Jehovah

“A Jesus a mirrael el mo meklou a bedengel ma llemesel a rengul, e dul mle ungil er a rengul a Dios e ungil er a rengrir a re chad.”​—LK. 2:52.

CHELITAKL: 41, 11

KE MEKERANG E NGOSUIR A NGELEKEM EL NGEASEK EL OEAK SEL . . .

molecholt er a bltikerreng?

moba klengariourreng?

moba klemedengei?

1, 2. (a) Ngera el tekoi a suebek a rengrir er ngii a rebebil el oungalek er a rengeasek? (b) Te mekerang a rengeasek e ngmai a klungiolir er a taem er a klengeasek er tir?

 A TA er a kot el uchul a deuil a rengrir a ruungalek a sel sils el bo lemetecholb a rengelekir. A reteua el ngelekel a Berenice a mlo metecholb er a uchei er a bo el 14 a rekrir. Me ngdmu el kmo: “Ngtekoi el kmal mlo uchul a deuil a rengmam. Aki dirrek el kmal uleba omereng el saul e le rengelekam el mle sorir el mo mesiou er a Jehovah. Engdi aki dirrek el mle medengei el kmo, tir el mla mo ngeasek a uchul me te ulterekokl el mo chelebangel a betok el omelsemai.” Me kau me ke dirrek el locha mo suebek a rengum a lsekum a ngelekem a mo ngeasek me a lechub e ngdi kmedu el mo ngeasek.

2 A ta er a chellimosk el chad el mesuub el kirir a rengalek a mesaod el kmo, ngmo meringel er a ruungalek me a rengalek er sel taem er a klengeasek er tir. Engdi a ruungalek a diak el kirir el mo omdasu el kmo, a rengelekir a mekebelung me a lechub e te dirk ua uldesuir a remekekerei el ngalek. Ngbai mesaod el kmo, a rengeasek a kmal bekerurt a uldesuir e di metetemall a rengrir e dirrek el kirir el teloi er a resechelirir. Me sel taem el lengeasek a rengelekiu, e ngsebechir el mekurulii a kmes el deleuill er tir me a Jehovah el di ua Jesus er sera dirk lengeasek. (Monguiu er a Lukas 2:52.) Ngdirrek el sebechir el mo meduch el omerk er a klumech e mekurulii a urungulir el mo sorir el mesiou er a Dios. Ngdirrek el mo sebechir el di tir el melilt a tekoi el loruul el ua sel bo letib a rengrir el mo mesiou er a Jehovah e lolengesenges er ngii. Engdi kemiu el oungalek, ngera sebechiu el meruul el osisecheklii a ngeasek el ngelekiu el mo mesiou er a Jehovah? Ngkmal sebechem el oukerebai er a Jesus er a lolisechakl er a redisaiplo er ngii el oba bltikerreng me a klengariourreng me a klemedengei.

BO LEBETIK A RENGUM ER A NGEASEK EL NGELEKEM

3. Ngera rirelleterir a rechapostol el mo omes er a Jesus el ua sechelirir?

3 A Jesus a dimlak di le Mastang er a rechapostol er ngii e lemerekong, e ngdirrek el mle sechelirir. (Monguiu er a Johanes 15:15.) Ngar er a taem er a Biblia e a mastang er a blai a diak losubed er a remesiungel el kirel a tekoi el lolatk el mo meruul me a dirrek el uldesuel. Engdi a Jesus a dimlak lomes er a rechapostol er ngii el ua mesiungel, ngbai mle betik a rengul er tir e dirrek el milengoit a temel el obengterir. Ngmle dmeu a rengul el ouchais er tir er a uldesuel me aike el tekoi el lullatk el mo meruul. Ngdirrek el mle blak a rengul el orrenges er tir sel louchais a tekoi el ngar er a uldesuir me a rengrir. (Mk. 6:30-32) Me tia el ungil el rolel a cheldecheduch er a delongelir a mle uchul a ungil el klausechelei er tir, e dirrek el kiltmeklterir el kirel a ureor el bo loruul er ngii er a uriul.

4. Kemiu a ruungalek, kom mekerang e mo sechelirir a rengelekiu? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

4 Me alta e ngar er ngii a ngerechelem el omekeroul er a rengelekem, engdi ngdirrek el sebechem el mo sechelirir. A rechad el kausechelei a mengoit a taem el dmak. Me nglocha sebechem el kosadel a temem er a ureor me a lechub a lmuut el bebil er a tekoi, me lebo er ngii a betok el temem el obengterir a rengelekem. Tiang a tekoi el kirem el mo ungil el melatk er ngii e dirrek el meluluuch el kirel. A rechad el kausechelei a dirrek el sorir el meruul a bebil el osisiu el tekoi. Me momtab el kmo ngera el tekoi a lesemeriar er ngii a ngeasek el ngelekem el ua chelitakl me a mubi me a dirrek el sports, e mobengkel el meruul aika el tekoi. A Ilaria el kiei er a Italy a kmo: “A demak me a delak a mle sorir a chelitakl el kurrenges. Me a demak a mlo kot el kmeed el sechelik me ngkmal mle beot er ngak el mengedecheduch er ngii e ouchais er ngii aike el oberaod el tekoi er a renguk.” Me sel deruchellem el chedam me a lechub e ke chedil a kmal diak leriid a lsekum ke mo sechelirir a rengelekem e ngosuterir el mo sechelil a Jehovah. (Psa. 25:14) Me a rengelekem a mo medengei el kmo ngbetik a rengum er tir e mengull a uldesuir. E tiang a rullii el mo beot er tir el mengedecheduch er kau el ouchais a ngar er a uldesuir.

5. Te milekerang a redisaiplo er a Jesus e mo dmeu a rengrir el mesiou er a Jehovah?

5 A Jesus a mle medengei el kmo a lsekum a redisaiplo er ngii a mo semeriar el mesiou er a Jehovah e mo mechesang el omerk er a ungil chais e ngkmal mo dmeu a rengrir. Seikid a uchul me ngmillisiich er tir el mo blak a rengrir el omerk er a klumech, e ngii a dirrek el tilbir el mo er tir el kmo ngmo olengeseu er tir.​—Mt. 28:19, 20.

6, 7. Ke mekerang e ochotii a bltkil a rengum el mo er a rengelekem sel mosisecheklterir el mo blak a rengrir el mesiou er a Jehovah?

6 Me kau a soam a rengelekem a lolemolem el kmeed er a Jehovah. E a Jehovah a soal a omolisechakl e mollach er tir, e mla meskau a llemeltem el meruul er tiang. (Efe. 6:4) Me ngkmal ngerechelem el olisechakl er tir er a bek el sils. Ka molatk er tiang: Ngsoam a rengelekem a lebo er a skuul e le ke medengei el kmo ngklou a ultutelel a skuul, e dirrek el soam a bo ledeu a rengrir el mesuub a beches el tekoi. Me ngdi osisiu, ngsoam a lolemolem el ngar er a miting me aike el meklou el ongdibel er kid me a dirrek el temel a omengull el telungalek, e le ke medengei el kmo a omesuub el lenguu er a Jehovah a sebechel el mo uchul a osebelir. Mada mngesuterir el mo semeriar el mesuub el kirel a Jehovah e bo lodengei el kmo, ngii a sebechel el osisecheklterir el mo mellomes a rengrir. (Osi. 24:14) Molisechakl er tir el mo blechoel el oldingel a obliil. E bo moukerebai er a Jesus el ngosuterir el mo semeriar el olisechakl er a Tekingel a Dios el mo er a rechad.

7 Me ngmekerang a omesiunged el mo er a Jehovah er a bek el sils, me a omesuub, me a mo er a miting, me a odingel, e ngosuterir a rengeasek? A Erin el kiei er a South Africa a kmo: “Kemam a rengalek a blechoel el betok a tekingam e oumondai el kirel a omesubel a Biblia me a miting me a odingel. E a lebebil er a taem e aki melasem el melemall er a omesuub el telungalek me bo lak ki moruul er ngii. Engdi a demak me a delak a dimlak bo lemechitechut a rengrir me bo lak ki moruul aika el tekoi.” Me ngkmal mereng a saul, e le rechad er a blil a ngilsuir el mo medengelii a klungel a ultutelel aika el tekoi. Me chelechang, e a lsekum ngmo diak el sebechel el mo er a miting me a lechub a odingel e ngkmal osiik er sel kot el mereched el temel e lmuut el mong.

BO MOBA KLENGARIOURRENG

8. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a uleba klengariourreng? (b) E milekerang a klengariourreng er ngii e ngosuterir a redisaiplo er ngii?

8 Me alta e a Jesus a mle cherrungel, engdi nguleba klengariourreng el subedeterir a redisaiplo er ngii el kmo, ngousbech a ngeso er a Jehovah. (Monguiu er a Johanes 5:19.) Me tiang, ngrirelleterir a redisaiplo el mo diak a omengull er tir er a Jesus? Ngdiak, ngbai cherengel a taem el lomes er ngii el ultuil er a Jehovah, e a klaumerang er tir el mo er ngii a mlukeroul. Me a uriul e te mlo oukerebai er a Jesus el mlo oba klengariourreng.​—Rel. 3:12, 13, 16.

9. Ke mekerang e ngosuir a ngeasek el ngelekem sel mkengei el kmo ke mlo mekngit?

9 Kid a mo remuul a cheleuid e le ngdiak decherrungel el ua Jesus. Me bo doba klengariourreng, e dekengei el kmo ngkmal betok a tekoi el diak el sebeched el remuul, e dekengei el kmo kede mlo mekngit sel deruul a cheleuid. (1 Jn. 1:8) Seikid e ngmo sebechir a rengeasek el ngeleked el kongei a cheleuid el omerellir e dirrek el mo olecholt a omengull el mei er kid. Me kau, ke oba omengull el mo er techang? A merreder er a ureor el kongei er a cheleuid el omerellel me a lechub e ngike el diak a ta el ledu el kmo ngmlo mekngit? A Rosemary el ngar er ngii a retedei el ngelekel a kmo, ngii me a bechil a kmal kongei a cheleuid el omerellir sel leruul a cheleuid. Ngdmu el kmo: “Tiaikid el omerellam a rulleterir a rengelekam el mo beot er tir el mei er kemam sel lebo er ngii a mondai er tir. Me aki olisechakl er tir er a rolel e ngsebechir el ngmai a kot el ungil el ulekrael el mo sumechokl a mondai er tir. Me sel lousbech a ngeso e aki blechoel el melisiich er tir el mo menguiu aike el babilenged el mengai a uchetemel er a Biblia e aki dmak el meluluuch.”

10. Ngmilekerang a Jesus e ochotii a klengariourreng el mo lmuut er a taem el lomeklatk er a redisaiplo er ngii?

10 A Jesus a mla er ngii a llemeltel el di oldurech er a redisaiplo er ngii el meruul a soal. Engdi ngii el mle ngariou a rengul a uchul me ngmle blechoel el ouchais er tir er a uchul me ngkirir el meruul a tekoi. El ua tiang, ngdimlak di ledu er tir el kmo mosiik er a Renged me a llemeltel a Dios el kot. Ngdirrek el dilu el kmo: “E a ikal rokui a bo le beskemiu.” Me sera ledu er tir me bo lak loukerrekeriil er a rechad, e ngsilodii el kmo: “Me lak bo loukerrekeriil er kemiu a Dios, ele Dios a mo oukerrekeriil er kemiu el di ua iser cho moukerrekeriil er a re chad.”​—Mt. 6:31–7:2.

11. Ke mekerang e ngosuir a ngeasek el ngelekem sel msodii a uchul me ke meruul a tekoi?

11 Mousbech a ungil el techall el smodii el mo er a ngeasek el ngelekem sel uchul me ke meruul a tekoi me a lechub e ke melib a tekoi. E le sel bo lodengelii a uchul me ke meruul er ngii e ngmengal mo soal el olengesenges er kau. A Barry el mla mekuruleterir a reteua el ngalek a kmo: “Sel msodii a uchul me ke meruul a tekoi e ngmekurulii a klaumerang er a ngeasek el ngelekem el bedul kau.” Ngmo sebechel el mesang el kmo ngdimlak di murruul er a tekoi me a lechub e ke melilt a tekoi e le kau el ngar er ngii a llemeltem el meruul el uaisei, e ngbai mla er ngii a ungil el uchul me ke meruul er ngii. Me lak mobes el kmo a rengeasek a mla mo diak el mekekerei el ngalek. Te mesuub el mo di tir el omdasu a tekoi, e dirrek el mla mo sorir el di tir el melilt a tekoi el loruul. (Rom 12:1) Ngmesaod a Barry el kmo: “A rengeasek a kirir el mesuub el mo ungil el melilt a tekoi el loruul, e kirel el ngar er ngii a ungil el uchul e te meruul er ngii el diak di lultuil er aike el sorir.” (Psa. 119:34) Me bo moba klengariourreng e msodii el mo er ngii sel uchul me ke ngileltii a tekoi el moruul er ngii. Ngokiu tiaikid el rolel e ngmesuub el mo meduch el meruul a omelilt er ngii e dirrek el mo medengei el kmo ke mengull a uldesuel e omes er ngii el kmo ngmla mo klou el chad.

BO MOBA KLEMEDENGEI ME BO MUNGIL EL MEDENGELII A NGELEKEM

12. Ngmilekerang a Jesus e ousbech er a klemedengei er ngii el ngosuir a Petrus?

12 A Jesus a mle cherrungel a klemedengei er ngii e dirrek el mle meduch el olengeseu er a redisaiplo er ngii er aike el tekoi el luluusbech. El ua tiang, sera losubed er tir el kmo ngmo mad, e a Petrus a dilu er a Jesus el kmo: “Tia diak le kirel el ekor kau!” A Jesus a mle medengei el kmo a Petrus a betik a rengul er ngii engdi ngmle cheleuid a uldesuel. Me ngmilekerang a Jesus e ngosuir ngii me tirke el bebil el disaiplo? A kot e ngulemuchel el mesmechokl er a Petrus. E sola e mlo smodii a tekoi el mo duubech el mo er tirke el mengemikr a soal a Jehovah er sel taem el lebo lemeringel er tir. Ngdirrek el dilu el kmo a Jehovah a mo omekngeltengat er tirke el kerekikl el melatk er a rebebil. (Mt. 16:21-27) Me a Petrus a ngiluu a klubelel er tia el tekoi.​—1 Pe. 2:20, 21.

13, 14. (a) Ke mekerang e mo medengei el kmo a ngelekem a ousbech a ngeso el melisiich er a klaumerang er ngii? (b) Ke mekerang e mo medengei el kmo ngera el ngeso a lousbech a ngelekem?

13 Moluluuch el olengit er a klemedengei er a Jehovah me lengesukau el mo medengei a tekoi el ousbech a ngeasek el ngelekem. (Psa. 32:8) Nglocha sebechem el mesang el kora diak a deurreng er ngii me a lechub e ngdi mesaod a mekngit el kirir a rudam er a ongdibel. Ke locha mo omdasu el kmo ngar er ngii a tekoi el lomart e diak louchais er kau. Lak di mereched el mo omdasu el kmo ngar er ngii a mekngit el loruul er ngii. * Engdi lak molechib a osengem er tia el tekoi me a lechub e momdasu el kmo ngdi telkib e ngmo diak tia el mondai. Nglocha ousbech a ngeso er kau el ngosuir el lmuut el smisichii a klaumerang er ngii.

14 A lsoam el olengeseu er a ngeasek el ngelekem, e moba omengull sel moker a ker er ngii. Ngdi ua sel molecheseb a ralm er a chido. A lsekum ke di mereched el melecheseb e ngdi sesei el ralm a sebechem el ngmai. Me ngdi osisiu, a lsekum ngdiak moba kllourreng sel moker a ker e di melasem el orrimel er ngii el mo mengedecheduch, e ngkmal diak el sebechem el mo medengelii a uldesuel. (Monguiu er a Osisechakl 20:5.) A Ilaria a melatk er a dirk lengeasek e ngkmal mle soal el milil el obengterir tirke el ledak el skuul, engdi ngmle medengei el kmo tiang a mekngit. Me a demal me a delal a milsang el kora suebek a rengul el kirel a kmung ngerang. Me ngdmu el kmo: “A ta er a klebesei e te dilu er ngak el kmo te kora omes er ngak el diak a deurreng er ngak, me te uleker el kmo ngar er ngii a telemall? Me ak lilangel e ouchais er tir a rokui e ullengit a ngeso er tir. Me te milechulak e subedak el kmo te medengelii a tekoi el kchelebangel er ngii, e kilengei el mo ngosukak.” Me te kmal di mle mereched el ngosuir el omak a klausechelei er ngii me a rechad er a ongdibel.

15. Mosaod er a ta er a rolel e a Jesus a ulechotii a klemedengei.

15 A Jesus a dirrek el ulechotii a klemedengei el oeak sel lomes aike el ungil el blekerdelir a redisaiplo er ngii. El ua tiang, a Nathanael er a lerenges el kmo a Jesus a chad er a Nasareth e ngdilu el kmo: “Ng ngeral klungiaol a ngar ngii er a Nasareth?” (Jn. 1:46) Ngmo ua ngera uldesuem oleko ke mla er sei? Ke mo omdasu el kmo ngmle mekngit a uldesuel a Nathanael me a lechub e ngdimlak a klaumerang er ngii? A Jesus a dimlak lomdasu el uaisei. Ngbai uleba klemedengei me ngmle medengei el kmo a Nathanael a di mle bleketakl el ochotii a uldesuel. Sei a uchul me ngii el Jesus a dilu el kmo: “Ngike meral chad er a Israel, el diak a telingaol er a rengul!” (Jn. 1:47) Me a Jesus a mle sebechel el menguiu a reng me nguluusbech er tia el duch er ngii el omes aike el ungil el blekerdelir a rechad.

16. Ngmekerang a omolisiich er a ngelekem el lmuut el mo ungil a blekerdelel?

16 Me alta e ngdiak bo deua Jesus el sebechel el menguiu a reng, engdi ngsebeched el mo oba klemedengei. A Jehovah a sebechel el ngosukau el mo medengei aike el ungil el blekerdelel a ngeasek el ngelekem. Me ngmo lmuut er a taem el ngelekem a tomellii a rengum e lak momdasu el kmo ngkmal mekngit el chad me a lechub e ngdi meruul a telemall. Bai mouchais er ngii el kmo ke medengei a ungil el blekerdelel e kmal soam el ngosuir el mo meruul a melemalt. Mkerekikl el omes aike el ungil el omerellel e mchat er ngii. E mngesuir el mekeroul aike el ungil el omerellel, e bsang a ngerechelel a lsekum ngmo kirel. Tiaikid a mle blekerdelel a Jesus el mo er a redisaiplo er ngii. Me ngbekord el mlo chuib a ta el rak me a tedobech er a lekebetech a Jesus me a Nathanael (el dirrek el okedongall el Bartholomeus), e ngmilsang a Nathanael a klou a ultutelel el ngerechelel. Ngrirellii el mo ta er a apostol er ngii, me ngmlo blak a rengul er a ngerechelel el lebilsang. (Lk. 6:13, 14; Rel. 1:13, 14) Me lak mrellii a ngelekem el mo omdasu el kmo ngdiak a ngera el lemeduch er ngii, e bai mchat er ngii e molisiich er ngii. Mrellii me bo lodengei el kmo ngsebechel el odeuir a rengum me a rengul a Jehovah, e dirrek el sebechel el ousbech a duch er ngii el mesiou er a Jehovah.

MOSISECHEKLTERIR A RENGELEKEM EL MO UCHUL A DEUIL A RENGUM

17, 18. Ngera sebechel el mo klungiolel a lsekum ke melemolem el olisechakl er a ngelekem el mo mesiou er a Jehovah?

17 Ke locha mo ua uldesuel a Paulus a lebebil er a taem. Ngmle suebek a rengul el kirir tirke el mlo ua lengelekel. Tirkang tirke lullisechakl er tir el mo medengelii a Jehovah me ngkmal mle betik a rengul er tir. Me ngkmal mle meringel er ngii sel lolatk el kmo a rebebil er tir a locha mo diak lolemolem el mesiou er a Jehovah. (1 Ko. 4:15; 2 Ko. 2:4) A Victor el mla mekuruleterir a retedei el ngalek a kmo: “A taem er a klengeasek a kot el meringel. Engdi aike el ungil el temed el obengterir a di rullid me kede obes a omelsemai el dechelebangel. Me ngokiu a ngelsuil a Jehovah e ngmo sebeched el oldeu a rengud er a ungil el klausechelei er kid me a rengeleked.”

18 Me kemiu a ruungalek a kmal betik a rengmiu er a rengelekiu a uchul me ngblak a rengmiu el olisechakl er tir. Me lak bo lemechitechut a rengmiu. Bai molatk er a deurreng el bo mnguu er sel taem el rengelekem a mo tibir el mo mesiou er a Dios e melemolem el blak a rengrir el mesiou er Ngii.​—3 Jn. 4.

[Footnote]

^ A ruungalek a sebechir el metik a tekoi el sebechel el ngosuterir sel longuiu er a babier el Questions Young People Ask​—Answers That Work, Volume 1, el ngar er a 317 el llel me a Volume 2, er a 136-141 el llel.

[Aike el Ker er a Suobel]