Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah a Dios el Mengedecheduch er a Rechad

A Jehovah a Dios el Mengedecheduch er a Rechad

A Jehovah a Dios el Mengedecheduch er a Rechad

“Ke dilu er ngak ma kurrenges cho molekoi.”​—JOB 42:4.

CHELITAKL: 37, 48

NGMEKERANG A OMONGER?

Ngera me a Dios a ousbech a beot el rolel a cheldecheduch sel longedecheduch er a rechad?

Ngera me ngbeot er a Jehovah el mengedecheduch er a rechad el melekoi a betok el bedengel a omelekoi?

Ngera uchul me a cheldebechelel a Jehovah a ultebedii a New World Translation?

1-3. (a) Ngera me a uldesuel me a tekingel a Dios a kuk ngarbab er a uldesuir me a tekingir a rechad? (b) Ngera kede mo mesuub er tia el suobel?

 A JEHOVAH a ulemeob er a rechanghel me a rechad e le ngmle soal a bo ledeu a rengrir er a klengar. (Psa. 36:9; 1 Ti. 1:11) Me ngulemuchel el mebii ngike el okedongall el “Tekoi.” (Jn. 1:1; Och. 3:14) A Jehovah a milengedecheduch er ngika el Jesus el uluuchais a tekoi el soal el mo meruul me a uldesuel. (Jn. 1:14, 17; Kol. 1:15) Me a apostol el Paulus a mesaod el kmo a rechanghel a dirrek el chadecheduch, e a tekingir a kuk ngodech er a ngii di el tekingir a rechad.​—1 Ko. 13:1.

2 A Jehovah a di medengei a rokui el tekoi el kirir a rebetok el biliol el anghel me a rechad el lulemeob er tir. Me ngsebechel el orrenges a nglunguchir a rebetok el miliol el chad er a osisiu el taem, alta e ngkakerous el tekoi a lousbech el mengedecheduch er ngii. Me sel lorrenges er tir e ngii el Jehovah a dirrek el mengedecheduch er a rechanghel er ngii e omekrael er tir. Ngsebechel el kutmeklii tia el tekoi e le uldesuel me a tekingel a kuk ngarbab er a uldesuir me a tekoi el lolekoi a rechad. (Monguiu er a Isaia 55:8, 9.) Me ngbleketakl el kmo, sel longedecheduch er a rechad e ngomekbeot a tekingel me ngsebechir el mo medengelii a uldesuel.

3 Ngar tia el suobel e kede mo suubii a bleketakl el rolel a longedecheduch er a rechad a Jehovah. Kede dirrek el mo mesang el kmo, a rolel a longedecheduch er tir a ultuil er a blekeradel el lechelebangel er ngii.

A DIOS A MENGEDECHEDUCH ER A RECHAD

4. (a) Ngera el tekoi a luluusbech a Jehovah el mengedecheduch er a Moses me a Samuel me a David? (b) Ngerang mesaod er ngii a Biblia?

4 Sera longedecheduch er ngike el kot el chad el Adam er a chelsel a sers er a Eden, e a Jehovah a locha uluusbech aike el tekoi er a Hebru er a irechar. E a uriul e ngmilengedecheduch er a Moses me a Samuel me a dirrek el David. Me alta e tirkang a milluches el oltirakl aike el rolel a longedecheduch me a loluches a tekoi er a Hebru, engdi a tekoi me a uldasu a di mle tekingel me a uldesuel a Dios. A lebebil er a taem e a Jehovah a millekoi a tekoi e te meluches, me a lebebil e te meluches el kirel a reksi er a rechedal a Dios. El ua tiang, a Biblia a ouchais el kirel a klaumerang er tir me a bltkil a rengrir el mo er a Dios, e dirrek el ouchais el kirel a kngterir me a cheleuid el tekoi el lurruul. E aika el rokui a milluches el di mo uchul a klungioled.​—Rom 15:4.

5. A Dios, ngdi uluusbech a tekoi er a Hebru el mengedecheduch er a rechad? Mosaod.

5 A Jehovah a dimlak di longedecheduch er a rechad el rokui el ousbech a tekoi er a Hebru. Sel taem er a lemengubet er a klsibai er a Babilon a rechad er a Israel, e a rebebil er tir a millekoi a tekoi er a Aramaic. Nglocha tiakid a uchul me a Daniel me a Jeremia me a Esra a milluches er a Biblia el ousbech a tekoi er a Aramaic. *

6. Ngera uchul me aike el Bades el tekoi er a Hebru a mloiuid el mo tekoi er a Grik?

6 A uriul e a Alexander the Great a mlo mengedereder a betok el beluu, me a tekoi er a Grik el Koine a mlo tekoi el lousbech er ngii a rechad. Me a rebetok el chad er a Judea a mlo melekoi er tia el omelekoi, me a cherengel a taem e ngmloiuid aike el Bades el tekoi er a Hebru el mo tekoi er a Grik. E tiang a mlo okedongall el Septuagint. Tiang a mle kot el oidel a Biblia, e ta er aike el kot el meklou a ultutelel el babier. A rechellimosk el chad a oumerang el kmo tia el Septuagint a lulluches er ngii a 72 el chad. * Me a rebebil er tir a uliuid a derta el tekoi er a Hebru el mo tekoi er a Grik, e a rebebil er tir a kuk uliuid a belkul a bades. Me nguaisei, engdi tirke el chad er a Judea el millekoi a tekoi er a Grik me a Rekristiano a uluumerang el kmo tia el Septuagint a Tekingel a Dios.

7. Ngera el omelekoi a luluusbech er ngii a Jesus el olisechakl er a redisaiplo er ngii?

7 Sera dirk lengar er a chutem a Jesus e nglocha millekoi a tekoi er a Hebru. (Jn. 19:20; 20:16; Rel. 26:14) Nglocha dirrek el uluusbech a bebil el tekoi er a Aramaic el lullekoi a rechad er sel taem. Engdi ngdirrek el mle medengei aike el tekoi er a Hebru er a irechar el lullekoi a Moses me a reprofet, el ngii a mle llechukl er aike el iluil el babier el lulenguiu er a blil a ongdibel er a bek el sandei. (Lk. 4:17-19; 24:44, 45; Rel. 15:21) Me alta e a tekoi er a Grik me a Latin a luluusbech er sel taem er a Jesus, engdi ngdiak a omesodel a Biblia el kmo a Jesus a millekoi aika el tekoi.

8, 9. Ngera me a rebetok el Kristiano a millekoi a tekoi er a Grik, e tia ngosisecheklid er a ngerang el kirel a Jehovah?

8 Tirke el kot el uleltirakl er a Jesus a millekoi a tekoi er a Hebru, engdi a uriul er a lemad e a redisaiplo er ngii a mlo melekoi a bebil el omelekoi. (Monguiu er a Rellir 6:1.) Me sera loberk a ungil chais, e a rebetok el Kristiano a millekoi a tekoi er a Grik el dimlak el tekoi er a Hebru. Tiaikid a uchul me a babier er a Mateus me a Markus me a Lukas me a Johanes a milluches el tekoi er a Grik. * Me a babilengel a apostol el Paulus me a lmuut el bebil er a babier er a Biblia a dirrek el milluches el tekoi er a Grik.

9 Me sel taem er a losaod a Bades el tekoi er a Hebru tirka el Kristiano, e te mle blechoel el ousbech er a Septuagint. A lebebil er a taem e a tekoi el ngar er a Septuagint a mle telkib el ngodech er a Bades el tekoi er a Hebru. Me a tekingir tirka el diak lemecherrungel el chad el uleiuid er a Septuagint a mlo tekoi el dousbech el llechukl er a Biblia er chelechang. Me tiang a meketeklii el kmo a Jehovah a omes a rokui el omelekoi el di osisiu el diak a tang el kuk ngarbab er a tang.​—Monguiu er a Rellir 10:34.

10. Ngera kede suubii er a rolel a longedecheduch er a rechad a Jehovah?

10 Me kede mla suubii el kmo a Jehovah a mengedecheduch er a rechad el oltirakl er a blekeradel el lechelebangel er ngii. Ngdiak longerechir er tir el mo ungil el medengelii me a moktek er ngii el okiu a di ta el bedengel a omelekoi. (Monguiu er a Sekaria 8:23; Ocholt 7:9, 10.) Kede dirrek el mla suubii el kmo a Jehovah a ulemekrael er tirke el milluches er a Biblia, engdi ngmilechititerir me te meluches a uldesuel el ousbech a di tekingir.

A DIOS A OMEKERREU ER A KLEMECHEL

11. Ngera me a betok el omelekingir a rechad a diak lerellii el mo meringel er a Jehovah el mengedecheduch er tir?

11 A rechad a melekoi a betok el kakerous el omelekoi, engdi tiang a diak lerellii el mo meringel er a Jehovah. Kede mekerang e medengelii tia el tekoi? A Biblia a mui er ngii a tekingel a Jesus, engdi ngdi kesai er ngii a ousbech aike el mera el omelekingel a Jesus. (Mt. 27:46; Mk. 5:41; 7:34; 14:36) Me nguaisei, engdi a Jehovah a ulemekerreu er a klemechel a Jesus me ngmlo ungil el meluches e moiuid el mo tekoi er a Grik, e a cherengel a taem e ngmloiuid el mo er a bebil el bedengel a omelekoi. A rechad er a Judea me a Rekristiano a dirrek el mirruul a betok el copy er a Tekingel a Dios me ngmlo sebechel a klemechel el mukerreu. Me aika el babier a mloiuid el mo er a betok el bedengel a omelekoi. A bekord el 400 el rak er a uriul er a Kristus, e a John Chrysostom a milsaod er a osisecheklel a Jesus el kmo ngmla moiuid el mo tekoi er a Siria me a Ekipten me a India me a Persia me a Ethiopia me a lmuut el bebil.

12. Ngera el ultok el kirel a Biblia a mileketmokl?

12 Ngar er a reksi er a klechad, e ngkmal betok a odechelakl el kirel a Biblia me tirke el millasem el oliuid er ngii me a omerusel. Ngar er a bekord el 300 el rak er a uriul er a lemechell a Jesus, e a Emperor er a Rom el Diocletian a ultebedii a meirei er ngii el mle soal a lemeseseb a rokui el Biblia. E ngar er a bekord el 1,200 el rak er a uriul, e a William Tyndale a ulemuchel el oliuid er a Biblia el mo tekoi er a Merikel. Ngdilu el kmo, a lsekum a Dios a kongei er ngii me ngmelemolem el di chad, e ngsoal a rokui el chad el mo lmuut er a chad er a sers a bo lungil el medengelii a Biblia el kuk medengelii er a prist. Engdi ngodechelakl el mlo er ngii a uchul me ngchiliis er a beluu er a England el mo er a Europe me bo el sebechel el melemolem el oliuid er a Biblia e loltobed er ngii. Alta e a remengeteklel a klechelid a millasem el meleseb a rokui el Biblia el lurruul, engdi a urerel a Tyndale a mlo sebechel el merous el mo er a rebetok el chad. Me a uriul e te kilebsii e nguu el lochetii er a kerrekar e durur. Engdi a oidel a Biblia el lekiltmokl a mlukerreu me a uriul e a rechad a mlo ousbech er ngii el oliuid er a Biblia el King James Version.​—Monguiu er a 2 Timothy 2:9.

13. Ngera ngmla meketeklii a omesubel a manuscript er a irechar?

13 Ngmera el tekoi, a bebil er aike el kmal meketeketang el copy er a Biblia a ngar er ngii a bebil el cheleuid er a chelsel. Engdi a rechellimosk er a omesubel a Biblia a mla merriter a betok el telael el mecherrungel me a dertelkib el manuscript me a dirrek el ike el oidel a Biblia er a irechar, e mlo metik el kmo ngdi kesai el bades a telkib el kakerous a omesodel e diak el sal ngodechii a belkul a bades. Me a klemechel a Dios a dirkak lemengodech. Me a chouaika el omesuub a oterekokl a rengrir a remelemalt el chad el kmo a Biblia a mlukrael el Tekingel a Dios.​—Isa. 40:8. *

14. Ngua ngera omerusel a Biblia er chelechang?

14 Me alta e ngkmal klou a odechelakl el kirel a Biblia, engdi chelechang e ngmla moiuid el mo er a bekord el 2,800 el bedengel a omelekoi. Me ngkuk betok a oidel er a ngii di el babier el mla meketmokl. Me alta e a rebetok a diak loumerang er a Dios, engdi a Tekingel a melemolem el kot el betok a ildisel el motobed a doltirakl er a reksi er a babier. Me alta e a bebil er a oidel a Biblia a meringel er kid el menguiu me a lechub e ngdiak el sal melemalt a oidel, engdi a oumesingd er ngii a meskid a klumech el kirel a omelatk me a diak a ulebengelel el klengar er a ngar medad el klebesei.

NGMLO USBECHALL A BECHES EL OIDEL A BIBLIA

15. (a) Ngmekerang e mla mengodech a babilenged el ulemuchel er a rak er a 1919? (b) Ngera uchul me aikang a omuchel el meluches el ousbech a tekoi er a Merikel?

15 Ngar er a rak er a 1919, e a Jesus a millilt er a kekerei el cheldellir a remesuub er a Biblia el mo “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” Seikid el taem e ngika el blak a rengul el mesiou a mlo blechoel el mengedecheduch er a rechedal a Dios el ousbech a tekoi er a Merikel. (Mt. 24:45) Engdi chelechang e a babilenged el mesaod el kirel a Biblia a motobed el ngar er a kuk betok er a 700 el omelekoi. Me a tekoi er a Merikel a di ua tekoi er a Grik er a irechar el lousbech er ngii a rechad er a siobai me a skuul e dirrek el betok el chad a meduch el melekoi er ngii. Me a babilenged a omuchel el meluches el tekoi er a Merikel e moiuid el mo er a bebil er a omelekoi.

16, 17. (a) Ngera te uluusbech a rechedal a Dios? (b) E milekerang e mo tekoi tia el tekoi? (c) Ngera mle urungulel a Brother Knorr?

16 A rokui el babilenged a mengai a uchetemel er a Biblia. Me a rechedal a Dios a ulemuchel el ousbech er a King James Version, el mlo merek a oidel er a rak er a 1611. Me nguaisei, engdi tiang a kmal chuodel el omelekoi el meringel er a rechad el mo medengelii. Me a ngklel a Dios a di mle kesai el taem el ousbech er ngii alta ike el manuscript er a irechar a uluusbech er tia el ngakl el betok el telael el taem. Tia el oidel a Biblia a dirrek el mla er ngii a cheleuid er ngii e dirrek el dilechel a lmuut el bebil el bades el diak debetik er aike manuscript er a irechar. Me aike el bebil el oidel a Biblia el tekoi er a Merikel a dirrek el mle uaisei.

17 Me ngulebeketakl el kmo a rechedal a Dios a uluusbech er a Biblia el melemalt e beot a oidel. Me ngmilteketek a New World Bible Translation Committee, el tir a uleltobed a dertelkib el babier er a Biblia el ulemuchel er a rak er a 1950 el mo er a 1960. Me sel kot er aike el elolem el tedebechel tia el Biblia a mlotobed er sel klou el ongdibel er kid er sera August 2, 1950. Me ngar tia el ongdibel e a Brother Knorr a milsaod el kmo, a rechedal a Dios a ousbech er a beches el oidel a Biblia el melemalt e beot a omesodel el ngosuterir el meketakl a klemerang er a uldesuir. Te uluusbech er a oidel a Biblia el beot er tir el menguiu er ngii, el uaike el di mla llechukl er a taem er a redisaiplo er a Kristus. Me a Brother Knorr a kmal uluureng el kmo tia el New World Translation bo el sebechel el ngosuterir a rebetok el miliol el mo medengelii a Jehovah.

18. Ngera mla meketmokl el orechedii a oidel a Biblia?

18 Me sera rak er a 1963 e ngmlo tmaut a urungulel a Brother Knorr, e le sel New World Translation of the Christian Greek Scriptures a mloiuid el mo tekoi er a Dois me a France me a Italy me a Netherlands me a Portugal me a dirrek el tekoi er a Sebangiol. E sera rak er a 1989, e a Chelechad er a Ruungerachel er a Resioning er a Jehovah a tileketekii a beches el obis el ngar sel klou el obis er kid el mo olengeseu er a ruliuid er a Biblia. Me sera rak er a 2005 e te ngiluu a kengei el mo oliuid er a Biblia el mo er aike el omelekoi el dousbech el oliuid er a Ongkerongel. Me tiang a mlo uchul me chelechang e ngmla mo er ngii a cherrungel me a lechub e ngdertelkib el oidel a Biblia el New World Translation el ngar er a kuk betok er a 130 el omelekoi.

19. Ngera el ileakl el tekoi a dilubech er a rak er a 2013, e ngera kede mo mesuub er a ongingil el suobel?

19 A tekoi er a Merikel a mla mengodech er sel taem er a lekot el motobed a New World Translation el mei er chelechang. Sei a uchul me ngusbechall a beches el oidel, el tekoi er a chelsel a lousbech a rechad er chelechang. Me sera October 5-6, 2013, e a 1,413,676 el mla er a 31 el kakerous el beluu a mle teloi er sel 129th el annual meeting er a Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. A ta er a chedal a Chelechad er a Ruungerachel a ultebedii a beches el New World Translation el tekoi er a Merikel. Me ngkmal mlo klou a deurreng er a seked el mla er ngii, e a rebetok er tir a lilangel er sera lenguu a Biblia er tir. Sel taem el rudam a milenguiu a derta el bades er tia el Biblia, e ngulebeketakl el kmo tia el Biblia a beot er kid el menguiu er ngii e mo medengei a tekoi el losaod. Me ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesaod er tia el Biblia me a rolel e ngmoiuid el mo er a bebil el omelekoi.

[Aike el footnote]

^ A Esra 4:8–6:18; 7:12-26, me a Jeremia 10:11, me a Daniel 2:4–7:28 a milluches el di ousbech a tekoi er a Aramaic.

^ A belkul a tekoi el Septuagint a “Okeuid.” Me a oidel tia el babier a locha ulemuchel er a bekord el 300 el rak er a uchei er a Kristus, e mlo merek er a bekord el 150 el rak er a uriul. Me tia el babier a kmal klou a ultutelel er chelechang, e le ngosuterir a rechellimosk el chad el mo medengei a belkul a bebil el bades el llechukl el tekoi er a Hebru.

^ A rebebil a omdasu el kmo a Mateus a milluches er a babilengel el tekoi er a Hebru, e a uriul e nglocha ulidii el mo tekoi er a Grik.

^ Momes er sel Appendix A3 el ngar er a beches el New World Translation; me a suobel el “Ngmilekera e Mukerreu Tia el Babier?” el ngar er a 7-9 el llel a babier el A Book for All People.

[Aike el Ker er a Suobel]