Skip to content

Skip to table of contents

Ngsebechel el Mo Diak a Cheleblad el Omeruul?

Ngsebechel el Mo Diak a Cheleblad el Omeruul?

Ngsebechel el Mo Diak a Cheleblad el Omeruul?

A PANAYIOTA a mlukeroul er a ta er a iungs er a Mediteranea. Sera bo lengeasek e ngmlo soal a tekoi er a balatiks. Me a uriul e ngmlo oureor el melechesir a rechad er a balatiks er a belual. Ngdirrek el mlo er a bek el obliil el olengit a udoud el olengeseu er a rechad er a balatiks. Engdi a cherengel a taem e ngika el Panayiota a mlo chetil tia el tekoi. Alta e a rechedal tia el cheldebechel a melekoi el kmo te ta rengrir, engdi a omerellir a di olechotel a chelechei me a ngibes me a kltui e di olab el mo er a rechederir.

A Daniel a mlukeroul er a beluu er a Ireland el telungalek er ngii a mle mesisiich el chedal a klechelid. Engdi ngklengiterreng e le ngulemes a cheleblad el omerellir a reprist el di millim a rrom e oubakutsi e merechorech a tengetengir a rechad, e a osisiu el taem e te olisechakl er ngii el kmo ngmo medul er a beluu er a ngau a lsekum ngruebet er a klengit.

A Jeffery a mle betok el rak el lengar er a ureor er a marketing and sales el kirir tirke el oudiall a meklou el diall el ngar er a UK me a Merikel. Ngdirk melatk er tirke el chad er a siobai el luluusiobai el obengterir el di milengeblad me bo el sebechir el ngmai a contract er a kabelment.

Ngmekngit a rengud e le chouaika el tekoi a blechoel el mo er ngii. Ngsebeched el mes a cheleblad el omeruul er a bek el beluu el loruul a rechad er a balatiks me a klechelid me a dirrek el siobai. A tekoi er a Merikel el “hypocrite” me a lechub a “cheleblad” a milengai er a tekoi er a Grik el mesaod er a chad el mengedecheduch me a lechub e ng actor el ngar er ngii a mask er ngii. E a cherengel a taem e tiang a mlo belkul a kmo a ngii di el chad el mengeblad er a rebebil me bo lsebechel el ngmai aike el soal er tir.

Me tirke el chuarm er a cheleblad el omerellir a rebebil a blechoel el mo kesib a rengrir e ouketui er a rechad el mengeblad er tir. Me te mo melekoi el kmo: “Ngsebechel el mo diak a cheleblad el omeruul?” Ngdmeu a rengud e le Tekingel a Dios a oterekeklii el kmo ngsebechel el mo diak tia el tekoi.

A ULDESUEL A DIOS ME A NGELEKEL EL KIREL A CHELEBLAD

A Biblia a ochotii el kmo a cheleblad a dimlak lomuchel er ngii a rechad e ngbai ngike el diak lemeues el mekngit el anghel. Ngar er a uchelel a reksi, e a Satan el Diabelong a uluusbech er a bersoech el mengeblad er ngike el kot el redil el Eva, el rullii me ngomdasu el kmo ngii el Satan a sebechel el ngosuir. (Genesis 3:1-5) Me seikid el taem el mei e a rebetok el chad a meruul er a osisiu el omeruul, me te mla mengeblad er a rebebil me bo el sebechir el di melai a klungiolir er tir.

A Dios a milengelechel er a rechad er a Israel er a telemall el mo er ngii e le tir el mlo mengeblad e mengull a ngodech el chelid. Me ngokiu a profet el Isaia e a Jehovah a dilu el kmo: “Tirkal chad a leko te mengull el meluluuch er ngak, e ngdi tekoi el lolekoi a chelsengsang, ma rengrir a cheroid er ngak.” (Isaia 29:13) Engdi ngdimlak lobult er a kngterir me a Dios a milechei a ngodech el beluu me ngtomellii a Jerusalem me a templo er ngii, el ngii a mle blil a mera el omengull. Me a kot e a rechad er a Babilon a tilemellii a Jerusalem er a rak er a 607 er a uchei er a Kristus, e a uriul e a resoldau er a Rom a siliseb el lmuut el tomellii a Jerusalem er a rak er a 70. Me ngbleketakl el kmo a Dios a kmal diak lekilmeklii a rengul er a cheleblad el omeruul.

Engdi a Dios me a Ngelekel el Jesus a kmal omekerreu er tirke el melemalt e ungil a omerellir el chad. El ua tiang, ngar er a uchelel a omesiungel a Jesus e a chad el Nathanael a ngklel a mlo omes er ngii. Me sera lesang e a Jesus a dilu el kmo: “Ngike meral chad er a Israel, el diak a telingaol er a rengul!” (Johanes 1:47) A Nathanael el ta er a ngklel a Bartholomeus a mlo ta er tirke el 12 el apostol er a Jesus.​—Lukas 6:13-16.

A Jesus a milengoit a taem el obengterir a rulebengkel e ullisechakl er tir er aike el soal a Dios. Me ngdimlak el kirel el mo er ngii a cheleblad el omeruul er a delongelir. A Jesus a mle mesisiich el oungeroel er a remengeteklel a klechelid er sel taem el kirel a mekngit el omerellir. Ka me bo dosaod a bebil er ngii.

Te di mirruul a tekoi el kora ousulecholt el kmo ngmelemalt a omerellir. A Jesus a dilu er a rulerrenges er ngii el kmo: “A cho moruul a ungil tekoi e lak molecholt er kemiu er a re chad el leko lesekemiu . . . el ua omerellir a re cheblad el chad.” Ngdirrek el dilu er tir me lolengeseu er a remechebuul el di “berrotel” e meruul er ngii. Ngungil a di leberrotel e loluluuch e lak loluluuch el di sorir a rechad a lomes er tir. E seikid e ngmo er ngii a belkul a omengull er tir e lodeuir a rengul a Demal.​—Mateus 6:1-6.

Te di mle blechoel el mesaod a kngterir a rechad. A Jesus a dilu el kmo: “Ke cheblad el chad! A kot e mnguu a kerrekar el ngar a medam me bo le bleketakl osengem e molai ku er a chieb er a medal a tar a chad.” (Mateus 7:5) Me a lsekum a chad a di mesaod a kngterir a rechad e diak lolechesuar a di kngtil e ngdirrek el ta er a rolel a cheleblad, “ele rokui el chad a mlor a klengit me te mlo cheroid er a klebkellel a Dios.”​—Rom 3:23.

Te milengemekl a mekngit el uldesuir. Ngmlo er ngii a taem el rebebil el chederir a re Farisi me a rechedal a cheldebechel er a Herodes a uleker er a Jesus el kirel a tax. A kot e te kora mirruul er a rengul er a ledu el kmo: “Sensei, aki medengei el kmo a ikel molekoi a merang. Kolisechakl a meral tekoi el kirel a soal a Dios.” E sola e millasem el omedikl er ngii er a loker el kmo: “A dolecha tax el mor a merreder er a Rom e ng omtok er a llechud, ma lechub e ng diak?” Me a Jesus a dilu el kmo: “Kom cheblad! Ngera me kom melasem el olturk er ngak?” Ngmilsaod er tir el kmo te cheblad, e le ngdimlak el sorir a longer er a kerrir, e te bai “millib er a mo omedikl” er ngii el di olturk a tekingel.​—Mateus 22:15-22.

Me a ongdibel er a Rekristiano el milteketek er a Pentekost er a rak er a 33 a ngilsuterir a rechad er ngii el mo meruul a llemalt. Tirka el mera el Kristiano a mle sorir el mesmechokl a blekerdelir me bo lemelemalt el chad. El ua tiang, a Petrus el ta er tirke el 12 el apostol, a milengelechel er a Rekristiano el mo “oltirakl er a klemerang” e “meral oubltikerreng er a ruumerang.” (1 Petrus 1:22) Me a apostol el Paulus a milengelechel er a rekldemel el mo “olekiis er sel bltikerreng el mei el ngar a klikiid el reng, ma mededaes el ukltkel a reng.”​—1 Timothy 1:5.

A TEKINGEL A DIOS A KMAL KLOU A KLISICHEL

Me a osisecheklel a Jesus me a rechapostol el llechukl er a Biblia a dirk klou a klisichel er chelechang. Me a apostol el Paulus a milluches el kmo: “A tekingel a Dios a di ngar e mesisiich, e kuk kedorm er erebita medal el saider. Ng melobech el di ngmoech el mor sel le ngar ngii omingel a klengar ma reng, el mor sel le ngar ngii a ulengeruaol ma cherrengul a chiuis. Ng merriter a urungulel ma uldesuel a rengul a chad.” (Hebru 4:12) Me a rebetok el chad el mirruul a cheleblad a mla ngmodech a blekerdelir el okiu a omesubir er a Biblia me a blakerreng er tir el oltaut a tekoi el losuub. Me bo dosaod a tekoi el dilubech el mo er tirke el tedei el dulsaod er tir er a uchei.

A Panayiota a mle ta el lebo er a miting er a Blil a Ongdibel er a Resioning er a Jehovah, me a tekoi el lulemes a kmal mle klou a lerellii er a klengar er ngii. Ngdimlak lesterir a rechad el kora ousulecholt el kmo ngmelemalt a omerellir. Ngdmu el kmo: “Ak bai milsterir a rechad el mera el kaubltikerreng e kaukerreu, el ngii el omeruul a dimlak a ta el kisang er a chelsel aike el betok el rak el ble kteloi er a cheldebechel er a balatiks.”

A Panayiota a ulemuchel el mesuub er a Biblia e a uriul e ngmiltecholb. E tiang a mileketmokl er a 30 el rak er a mla me mong. Me chelechang e ngdmu el kmo: “Sera kuldingel a obliil el melisiich er a cheldebechel er a balatiks, e ngdimlak a belkul a klengar er ngak. Engdi sera bo kuldingel a obliil el ouchais el kirel a Rengedel a Dios e ngmera el mlo er ngii a belkul a klengar er ngak, e le tiang a di ta el tekoi el sebechel el mo torob a rokui el cheleblad el omeruul.”

A Daniel a ulengeriakl er a omesubel e a uriul e ngmlo er ngii a ngerechelel er a chelsel a ongdibel. Engdi a telkib el taem er a uriul e ngmirruul a cheleuid me ngmlo mekngit a ukltkel. Ngdmu el kmo: “Ak millatk er a cheleblad el omeruul el mileketmokl er a ikelesia er ngak er a ngar er a mong, me ak mlo melechesuar el kmo ngkirek el mo diak kusiou er a ongdibel. Ngak el mlo cheleuid a omerellek a uchul me ngmle chetik a rechad er a ongdibel a lomdasu el kmo ngmelemalt a omerellek.”

Me a cherengel a taem e a Daniel a mlo melechesuar el kmo ngsebechel el lmuut el ngmai a techall er a omesiou e le ngmla mo ungil a ukltkel. Me ngmle dmeu a rengul el kongei er a ngerachel er a chelsel a ongdibel. Me a remelemalt a rengrir el chad el sorir el mesiou er a Dios a blechoel el uaisei a omerellir. Te kerekikl el ‘nguu a kerrekar el ngar a mederir’ er a uchei er a ‘lolai er a chieb er a medal a tar a chad.’

A Jeffery el mle chad er a siobai el betok el rak a kmo: “Ak milsuub er a Biblia e mlo medengei el kmo, ngdikea el sebechek el mengeblad er a rechad e kulai a contract. A betok el bades er a Biblia a rirellii a ukltkek me ngmlo ungil el oureor. A ta er ngii a Osisechakl 11:1 el dmu el kmo: ‘A RUBAK a ouketui er a re chad el ousbech a cheleuid el olebedabel.’” Me a Jeffery a mle ngodech a omerellel er tirke el uleker er a Jesus el kirel a tax, e le ngsilmecheklii a blekerdelel e mlo diak longeblad er a Rekristiano me a rengodech el chad.

A rebetok el miliol el Sioning er a Jehovah er a beluulechad el rokir a melasem el oltaut a tekoi el losuub er a Biblia. Te meruul aike el rokui el sebechir me lomail er tir er a “beches el klechad” el mocholt “el oeak a meral klengar el melemalt e klikiid.” (Efesus 4:24) Me aki kmal melisiich er kau el mo mesuub a lmuut el betok el kirir a Resioning er a Jehovah me a tekoi el lolisechakl, el uldimukl er a telbilel a Dios el kirel a beches el beluulechad “el rokui el tekoi er ngii a di llemalt.” Seikid el taem e ngmo diak a cheleblad el omeruul!​—2 Petrus 3:13.

[Blurb el ngar er a 29 el llel]

A remera el Kristiano a olecholt a “bltikerreng el mei el ngar a klikiid el reng, ma mededaes el ukltkel a reng.”​—1 TIMOTHY 1:5