Aver yem sha atineakaa

Aver yem sha mver u atineakaa

“M Ngu a Ishimaverenkeghen sha Aôndo”

“M Ngu a Ishimaverenkeghen sha Aôndo”

“Adam u masetyô la hingir jijingi u nan a na uma.”​—⁠1 KOR. 15:⁠45.

ATSAM: 151, 147

1-3. (a) Ka nyi igen kpa i lu môm ken akaa a vesen a se ne jighjigh a mini? (b) Mnder u shin ku la ka kwagh u hange hange sha ci u nyi? (Nenge foto u a lu sha mhii u ngeren ne la.)

ALUER i pine u ér, ‘Ka atesen a vesen a nyi u ne jighjigh a mi’ yô, u kaa wer nyi? U pase wang wer u na jighjigh wer Yehova ka Orgbanakaa shi a na se uma je ka u henen a hen ga. Shi adooga u kaa wer, u na jighjigh a Yesu Kristu, u yange kpe sha u paan se la. Shi a doo u u seer pasen wer, tar ne ngu va hingir paradiso ken hemen, ape ior mba Aôndo vea lu uma gbem sha won yô. Kpa u umbur u ôron kwagh u mnder u shin ku la wer, ka môm ken akaa a hemban doon we cii, a u ne jighjigh a mi kpa?

2 Se mba a atôakyaa a dedoo a kaan ser mnder u shin ku la ka ityesen i vesen, aluer se ayol ase se mba a ishimaverenkeghen ser, se va war zegecan la, maa se lu uma gbem sha won shin tar je kpaa. Apostoli Paulu tese er i hii ve mnder u shin ku la kpa a lu kwagh u vesen u jighjigh wase a har sha mi yô, ér: “Aluer mnder u shin mbakpenev ngu ga yô, nahan Kristu kpaa, i nder [un] ga.” Luun er yange i nder Kristu ga yô, ma a lu tor wase ga, shi ityesen yase i sha kwagh u hemen u Kristu la kpa, ma i lu gbilinkwagh tsô. (Ôr 1 Mbakorinte 15:​12-19.) Nahan kpa, se fa ser yange i nder Yesu shin ku. Er se lu a vangertiôr ne yô, kwagh wase kaha a Mbayuda mba ve lu Mbasadushi, mba ve venda kwagh u mnder u shin ku shia shia la. Ior ka vea naha se tar je kpa, jighjigh u se ne sha kwagh u mnder u shin ku la a tenger ga.​—⁠Mar. 12:18; Aer. 4:​2, 3; 17:32; 23:​6-8.

3 Shighe u Paulu nger kwagh sha kwagh u “kwaghôron u hiihii u sha kwagh u Kristu” la, a ôr kwagh u “ityesen i sha kwagh u . . . mnder u mbakpenev” la kpaa. (Heb. 6:​1, 2) Shi Paulu pase wang er un ne jighjigh a mnder u shin ku la yô. (Aer. 24:​10, 15, 24, 25) Nahan cii kpa, er mnder u shin ku la a lu môm ken kwaghôron u hiihii, ken “atôakaa a hiihii a sha akaaôron a Aôndo” nahan kpa, ngula tese ér ityesen ne ka i kiriki ga. (Heb. 5:12) Ka i kiriki ga sha ci u nyi?

4. Ka mbampin mba nyi nahan, alaghga vea due sha kwagh u mnder u shin ku laa?

4 Ior ka vea hii u henen Bibilo yô, ve kpishi ve ôr kwagh u ior mba ngise i nder ve shin ku la, er kwagh u mnder u Lasaru shin ku la nahan. Shi ve hen ve fa er Aberaham man Yobu kua Daniel ve lu a vangertiôr ér mba va nderen mbakpenev ken hemen yô. Nahan kpa, aluer i pine u ér we u ôr ikyav i tesen ér uityendezwa mba sha kwagh u mnder u shin ku la vea tsa anyom kpishi shin uderimbaanyomov vea kar kpishi je kpa, vea va kure sha mi vough yô, u na mlumun wer nyi? Shi Bibilo tese shighe jighilii u a va nder mbakpenev yôô? Akaa ne bende a jighjigh wase u nan la, nahan de se nenge kwagh u Ruamabera a er sha ikyaa ne la.

UDERIMBAANYOMOV VEA KAR KPISHI KPA A NDER MBAKPENEV

5. Ka vegher u ityesen i sha kwagh u mnder u shin ku u nyi se hii timen sha mini?

5 Alaghga a lu se ican ga u henen ser, aluer or sember kpen yô, a fatyô u nderen nan. (Yoh. 11:11; Aer. 20:​9, 10) Nahan kpa, gema ityendezwa i i er ér a va nder mbakpenev ken hemen, i anyom a a kar kpishi shin uderimbaanyomov vea kar kpishi je kpaa la di ye? U fatyô u suur sha imba ityendezwa i kwagh u una va er ken hemen ica je la, a lu ityendezwa i sha kwagh u or wou u nan sember kpen shin a lu i sha kwagh u or wou u nan kpe ica i gbe la kpa? Jighilii yô, ityendezwa i mnder u shin ku ngi i yange i er i uderimbaanyomov kpishi ken ijime, i i va kure sha mi, shi we kpa u ne jighjigh a mi yô. Nena yô? Shi kwagh la gba zua sha kwagh u ishimaverenkeghen i u lu a mi sha kwagh u mnder u shin ku ken hemen la nena?

6. Kwaghôron u profeti u ken Pasalmi 118 la yange kure sha Yesu nena?

6 Sha kwagh u mnder u shin ku u yange i tsengaôron kwagh na ica gba la yô, nenge ase kwagh u Pasalmi 118 u mbagenev ve nenge ér ka Davidi yange nger la. Pasalmi ne ngu a zamber ugen ker ér: “TERE, shi yima! . . . Saan or u nan nyer ken iti i TER la iyol.” A shi nan kpa u umbur mkaanem ma sha kwagh u Mesiya ma ior hide ôr ma shighe u Yesu henda jaki nyôr ken Yerusalem, sha iyange i Nisan 9, shighe u shi kpuaa u una kpe la. (Ps. 118:​25, 26; Mat. 21:​7-9) Kpa Pasalmi 118 yange pase kwagh u mnder u shin ku u lu una va er anyom kpishi ken hemen la nena? Shi nenge ase kwaghôron u profeti u Pasalmi ne shi ôr ne: “Iwen i mbamaan ve venda i la, ka i je, i hingir i sha zongo ye.”​—⁠Ps. 118:⁠22.

“Mbamaan ve venda” Mesiya (Nenge ikyumhiange i sha 7 la)

7. Mbayuda yange ve venda Yesu nan je?

7 “Mbamaan” mba ve lu mbahemenev mba Mbayuda la, venda Mesiya. Kwagh u ve er ne hemba di u geman ijime a Yesu shin vendan un ér ngu Kristu ga la ica je. Mbayuda kpishi venda un je yô, ve yôô genger genger ér i wua un. (Luka 23:​18-23) Mimi yô, ve kpa ve lu uwegh sha ku u Yesu la.

Yange i nder Yesu hingir ‘iwen i sha zongo’ (Nenge ikyumhiange i sha 8, 9 la)

8. Lu u Yesu una fatyô u ‘hingir iwen i sha zongo’ la nena?

8 Aluer yange i venda Yesu shi i wua un yô, a er nan ve una ‘hingir iwen i sha zongo’? Kwagh a fatyô u lun nahan, aluer i nder un shin ku yô. Yesu iyolna kpa yange ôr kwagh u a gbe a zough sha kwagh ne yô. Yange ôr injakwagh igen sha kwagh u mbashirensule mba ve er a ior mba orsule la tindi la caveraa la, di vough er Mbaiserael er a uprofeti mba Aôndo tindi ve la dang nahan. Ken masejime yô, orsule u ken injakwagh ne la tindi wan na u ishima ishima, u lu oryandyako la. Yange ve lumun wan ne je kpa? Mayange ga cii. Mbashirensule mbara er kwagh za per uwegh sha u wuan wan shon. Yesu been injakwagh ne yô, maa hide ter mkaanem ma profeti ma ma lu ken Pasalmi 118:22 la. (Luka 20:​9-17) Apostoli Peteru kpa ôr imbakwagh ne shighe u lu lamen a Mbayuda mba ve lu ‘mbavesen man mbatamen man mbangeren mba ve kohol ken Yerusalem’ la. Yange ôr kwagh u ‘Yesu Kristu Ornasareti, u ve mande Un sha kon u mtsaha, u Aôndo nder Un shin mbakpenev la.’ Maa Peteru va pase wang ér: “Ngun ka iwen i ne mbamaan ne laha i, kpa i gema i, i hingir sha zongo” yô.​—⁠Aer. 3:15; 4:​5-11; 1 Pet. 2:​5-7.

9. Pasalmi 118:22 la yange ôr kwagh u vesen u nyi?

9 Jighilii yô, Pasalmi 118:22 yange ôr kwaghôron u profeti sha kwagh u mnder u shin ku ugen, nahan anyom uderi imôngo nga kar yô, kwagh shon va kure sha mi vough. Lu u a venda Mesiya shi a wua un, kpa a nder un una hingir iwen i sha zongo. Wan u i nder un la maa hingir or u a lu iti na tseegh “á yima se a mi keng” ye.​—⁠Aer. 4:12; Ef. 1:⁠20.

10. (a) Pasalmi 16:10 la yange tsengaôron nyi? (b) Se fatyô u lun a vangertiôr ser Pasalmi 16:10 la yange kure sha Davidi ga nena?

10 Nenge ase er ivur igen kpa yange i tsengapasen kwagh u mnder u shin ku u va kure sha mi yô. Yange i nger ivur ne, anyom nga kar ka hembe dubu yô, kwagh u ivur shon ôr la va kure sha mi vough, nahan kwagh u mimi ne una fatyô u seer taver vangertiôr u u lu a mi wer, mnder u shin ku u i tsengaôron shin i tôndo zwa ér ngu van ken hemen la, shighe una kar nan nan kpa, una va kure sha mi vough yô. Ken Pasalmi 16 u i kaa ér ka Davidi yange nger la, i ôr ér: “Ú undu uma wam shin Sheol ga; man shi Ú de Wer, un u i doo U a na la a̱ nenge a ijiir i mtim ga.” (Ps. 16:10) Davidi yange lu kaan ér una kpe shin a ii un shin war ga ze. Mkaanem ma Aôndo kaa a vese wang nahan ér Davidi yange va bee iyol. Yange va kpen kera yô, a “yav a uter nav imôngo, i ii un ken gar u Davidi.” (1 Utor 2:​1, 10) Nahan ka nyi Pasalmi 16:10 la a lu ôron jimi?

11. Lu hanma shighe Peteru lam sha kwagh u i nger ken Pasalmi 16:10 laa?

11 Kwagh ne kpa i pase se wang. Yange i nger Pasalmi ne anyom nga kar ka hembe dubu shi Yesu va kpen, mba nderen un, ukasua mba kar yô, Peteru lam a Mbayuda man mba ve nyôr a nyôr Mbayuda la udubu imôngo sha kwagh u Pasalmi 16:10 la. (Ôr Aerenakaa 2:​29-32.) Yange kaa ér Davidi kpe mimi shi i ii un kpaa. Mba ve lu ungwan a Peteru la fa kwagh ne. Shi ngeren kpa ngu u a tese ér mô ve môm nan nyiman kwaghôron u Peteru kaa ér Davidi yange “tsenganengen ken hemen [maa] ôr kwagh u mnder” u Mesiya u lu u una va la ga.

12. Ka sha gbenda u nyi nahan Pasalmi 16:10 la yange kure sha mi, man kwagh ne sue ityendezwa i mnder u shin ku la nena?

12 Peteru yange wa kwaghôron na la inya itine sha u hiden teren mkaanem ma Davidi ma ken Pasalmi 110:1 la. (Ôr Aerenakaa 2:​33-36.) Kwaghôron u Peteru u har sha Ruamabera ne wase ikpelaior la na jighjigh ér Yesu ka “Ter man Kristu.” Kwagh ugen yô, ior mbara lumun ér Pasalmi 16:10 la yange kure shighe u i nder Yesu shin ku la. Shighe kar yô, apostoli Paulu er tom a mkaanem man môm môm tsô shighe u lu lamen a Mbayuda mba ve lu ken gar u Antioki u Pishidia la. Kwaghôron na la doo ve, nahan ve soo u seer ungwan a na. (Ôr Aerenakaa 13:​32-37, 42.) Se kpa gba u akaaôron a profeti a ken Bibilo a sha kwagh u mnder u shin ku la aa doo se sha ci u yange kure sha mi vough, shin er yange i tsengaôron kwagh u ivande la uderimbaanyomov kar cii ve i va er nahan je kpaa.

KA HANMA SHIGHE A NDER MBAKPENEVE?

13. Ka mbampin mba nyi alaghga se pine sha kwagh u mnder u shin ku laa?

13 Gba u se lu a vangertiôr ser, ityendezwa i i er sha kwagh u mnder u shin ku la, uderimbaanyomov vea kar kpishi kpa, ia va kure sha mi vough. Nahan kpa, alaghga orgen nana pine ér: ‘Kwagh ne tese ér alaghga a gba u me kegh shighe gôgônan cii ve me nenge a or wam yee? Ka hanma shighe nahan mnder u shin ku u m lu veren ashe a mi la una va?’ Yesu yange kaa a mbaapostoli nav ér akaa agen nga a ve fe ga shi vea fatyô u fan ga yô. Akaa agen nga sha kwagh u “ashighe man aan a Ter A ver sha tahav Nav, Un mtswen” yô. (Aer. 1:​6, 7; Yoh. 16:12) Nahan kpa, kwagh ne tese ér se fa kwaghmôm sha kwagh u shighe u a va nder mbakpenev la ga ze.

14. Mnder u shin ku u Yesu la kaha a ior mba yange i vande nderen ve a na la nena?

14 Kwagh u una wase se u fan kwagh la yô, ka u umbur kwagh u mbamnder mba shin ku mba Bibilo i tsengaôron la. Mnder u shin ku u a hembe lun hange hange cii yô, ka u Yesu la. Luun er yange i nder un shin ku ga yô, mô wase môm kpa ma nan lu a ishimaverenkeghen i va nengen a ior asev mba ve saa ku la ga. Ior mba yange i nder ve shin ku cii ve i va nder Yesu la, er ior mba Eliya man Elisha nder ve la nahan cii, yange ve za hemen u lun uma gbem sha won ga. Yange ve hide ve kpe, nahan i ii ve shin war, ve hôr shimi. Kpa Yesu yô, er ‘a nder shin mbakpenev yô, mayange Una kera kpe ku ga, ku ua kera ya tor sha a Na kpaa ga.’ Shi una lu uma sha “gbem sha won,” mayange una nenge a mhee ga.​—⁠Rom. 6:9; Mpa. 1:​5, 18; Kol. 1:18; 1 Pet. 3:⁠18.

15. Er Yesu a lu “iyiagh ki tsutswaagh” yô, doo sha ci u nyi?

15 Yange lu Yesu i vande nderen un sha imba gbenda ne ye, shi mnder u shin ku na la hemba ngun hange hange a hanma mnder ugen cii je ka u henen a hen ga. (Aer. 26:23) Kpa ka un tseegh i tende zwa ér a nder un una za hingir or u ken jijingi sha ga. Yesu yange pase mbaapostoli nav mbajighjigh mbara wang ér vea za hemen vea na sha. (Luka 22:​28-30) Kpa cii man ve zua a injar ne yô, a gba u vea vande kpen. Vea kpeen kera yô, a nder ve a iyol i ken jijingi, er Kristu nahan. Paulu nger wener ‘i nder Kristu shin mbakpenev, ka iyiagh ki tsutswaagh ken mba ve kpe kera la.’ Paulu za hemen u tesen ér mbagenev kpa a nder ve vea za lu uma sha, a kaa ér: ‘Hanma or nana lu sha nongo u nan. Iyiagh ki tsutswaagh yô, ka Kristu; kwagh u dondon yô, ka mba ve lu ior i Kristu sha m-ande Na la.’​—⁠1 Kor. 15:​20, 23.

16. Ka nyi kwagh se fe sha kwagh u shighe u a nder ior mba vea yem sha laa?

16 Kwagh la wase se u fan shighe u a nder ior mba vea yem sha la. Kwagh ne una er “sha m-ande Na la.” Mbashiada mba Yehova pase ken Ruamabera ica i gbe hegen ér, hii ken inyom i 1914 la je, se mba ken shighe u “m-ande” u Yesu tôndo zwa a mi la. Shighe ne ngu zan hemen her, shi mtim u botar ne la kpa hemba mgbôghom hegen cii.

17, 18. Ka nyi ia va er mba i shigh ve mkurem la mbagenev sha shighe u m-ande u Kristu laa?

17 Bibilo seer pasen kwagh u mnder u shin ku u ior mba vea yem sha la, ér: ‘Sar se ka ma ne lan kwagh u mba ve kpe kera la ga. Aluer se na jighjigh ser, Yesu kpe, shi hide nder yô, kape mba ve kpe la kpa, Aôndo Una va a ve a Na imôngo je la. Se mba se lu uma, se lu her zan zan m-ande u Ter yô, sé vande a mba ve kpe kera la je ga. Gadia Ter iyol Na Una sen Sha sha ikyenge i kaan, tsô mba ve kpe ken Kristu la vea vande nderen. Ken masejime yô, se mba se lu uma, se lu her la, á feese se a ve imôngo sha abeen, sé za kohol Ter sha kwavaôndo. Kape sé za lu a Ter gbem je la.’​—⁠1 Tes. 4:​13-17.

18 Lu u Kristu una ‘ande’ kera, shighe a karen yô, mnder u shin ku u hiihii la una hii. Mba i shigh ve mkurem mba vea lu uma zan zan a ar sha shighe u zegecan la, ‘a feese ve a yem a mi sha abeen.’ (Mat. 24:31) Mba ‘a feese ve a yem a mi’ la vea ngôôr shin ku ga, nahan a lu inja er ve “kpe” ga yô. A ‘va gema ve cii, a lu fese je er ka i pelegh ashe nahan, sha mtenge u ikpamkor i masetyô la.’​—⁠1 Kor. 15:​51, 52.

19. Ka “mnder u hemban doon” u nyi se lu keghene?

19 Nyian ne, Mbakristu kpishi mba ve lu civir Yehova sha mimi la, i shighe ve mkurem ga shi i tsua ve ér ve za er tom vea Kristu sha kpaa ga. Kpa mba keghen mkur u botar ne u una va sha ‘iyange i Yehova’ la. Or môm kpa nana fatyô u fan shighe u mkur la jighilii ga, kpa ikyav i tese ér a mgbôghom hegen. (1 Tes. 5:​1-3) Mkur una karen kera yô, shi a nder ior shin ku, ka mnder u a va nder ior shin ku, vea lu uma ken paradiso shin tar je la. Mba a nder ve la vea zua a ian i geman mlu ve zan zan hingir vough, shi vea kera kpe mayange ga. Kwagh ne una lu “mnder u hemban doon,” a u ngise “kasev ngohol mbakpenev vev sha mnder u shin ku” la, kpa shighe kar yô, shi ve hide ve kpe la je ka u henen a hen ga.​—⁠Heb. 11:⁠35.

20. Se fatyô u nan jighjigh ser, a va nder ior shin ku sha inja sha inja sha ci u nyi?

20 Sha kwagh u mba a nder ve vea yem sha la yô, Bibilo kaa ér, mba a nder ve sha imba gbenda ne la cii, “hanma or nana lu sha nongo u nan.” (1 Kor. 15:23) Nahan se fatyô u nan jighjigh ser, mba a va nder ve, vea lu uma shin tar la kpa, a nder ve shin ku sha inja sha inja. Kwagh ne ka ishimaverenkeghen i doon tsung. A va nder mba ve sember kpen la, sha shighe u a zurum u Hemen u Kristu u Anyom Dubu ua hii la, nahan ior vev mba ve fe ve la vea kegh ve gbendaa? A va hii nderen nomsombaiorov mba ngise ve civir Yehova sha mimi, mba ve fe tom u hemen la, sha er vea wase u nengen sha ior mba Aôndo ken tar u he laa? Hide ior mba ve civir Yehova ga la di ye? Ka hanma shighe a va nder ve, man a lu hana? Mbampin mba kpishi mba se fatyô u pinen sha kwagh ne yô. Kpa jighilii yô, ityôkyaa injaa ngi i se zer henen sha akaa ne hegen yôô? Hemba doon u se kegh sha er se va nenge kwagh u una za hemen la ga zee? Se fatyô u nan jighjigh ser a va doo se kpishi u nengen sha ashe ase er Yehova una er akaa ne la.

21. Ka ishimaverenkeghen i nyi u lu a mi sha kwagh u mnder u shin ku laa?

21 Kpa cii man shighe la yô, gba u se seer taver jighjigh u se ne Yehova la, sha ci u a wase se sha ikyev i Yesu se kav wang ser, ior mba Aôndo una va umbur ve la, una nder ve. (Yoh. 5:​28, 29; 11:23) Er Yesu soo u tesen ér Yehova una fatyô u nderen mbakpenev yô, a kaa sha shighe ugen la ér, Aberaham man Isaka kua Yakob ka “sha a Na man ve cii ve lu uma” ye. (Luka 20:​37, 38) Sha nahan yô, se mba a ityôkyaa i vesen i ôron kwagh u Paulu kpa ôr ne, ér: ‘M ngu a ishimaverenkeghen sha Aôndo mer a va nder ior shin ku.’​—⁠Aer. 24:⁠15.