Aver yem sha atineakaa

Aver yem sha mver u atineakaa

Yehova Ngu Ikyav I Erdoo I Hembancii

Yehova Ngu Ikyav I Erdoo I Hembancii

Yehova Ngu Ikyav I Erdoo I Hembancii

“Wuese nen TER u akum a Sha, gadia TER ka u doon je.”—YEREMIA 33:11.

1. Hii nan ve ishima ka i mgbegha se u wuese Aôndo sha erdoo na laa?

 YEHOVA AÔNDO doo je kwagh shi ga. Profeti Sekaria kaa ér: ‘Mdoom nav gba ikôr!’ (Sekaria 9:17) Sha mimi yô, a fatyô u nengen a mdoom ma Aôndo ken hanma kwagh u yange er shin tar sha u van se a iember cii. (Genese 1:31) Mayange je se fatyô u fan atindi a kperegh kperegh a Aôndo yange ver sha shighe u á gba sha man tar la been ga. (Orpasenkwagh 3:11; 8:17) Kpa á se hila fe cukuu la kpa nga a mgbegha se u wuese Aôndo sha ci u erdoo na la.

2. Ú pase ikyav i mdoom wer nena?

2 Mdoom ka nyi? Ka mlu u dedoo u hemban la, shin ieren i dedoo. Nahan kpa, má hemba m-ban u kwaghbo jimin cii. Mlu u dedoo ka vegher u ityamegh ki jijingi man ka ieren i sha inja kpaa. (Mbagalatia 5:22, 23) Ka se tese mdoom asev shighe u se lu eren erdoo man aeren a wasen hen mbagenev la. Ken tar ungun ne, kwagh u mbagen ve tee ér ka kwagh u dedoo la ka a lu kwaghbo hen mbagenev. Nahan kpa aluer ka u se lu a bem man msaanyol yô, tindi u ieren i dedoo una lu môm tsô. Ka an nan lu a ian i veren tindi shono?

3. Kanyi Genese 2:16, 17 á tese sha kwagh u tindi u ieren i dedoo laa?

3 Aôndo ver tindi u ieren i dedoo la. Sha mhii u tsegh ku mbayiase ku uumace je tsô, Yehova wa or u hiihii la kwagh kaa ér: “Hanma kon u ken sule ne, gbaa yan u tsô, kpa kon u mfe u fan kwagh u dedoo man kwagh u bo la, de ye u ga, gadia iyange i ú ya u la, ú kpe je.” (Genese 2:16, 17) Een, gba u uumace vea ver ishima sha Orgban ve sha u zuan a mfe u fan kwagh u dedoo man kwagh u bo.

U Eren Erdoo u Se Yen sha mi La

4. Aôndo yange er nyi sha ci u orumace shighe u Adam gba ken kwaghbo laa?

4 Yange ishimaveren i orumace i zuan a msaanyol u tsôron ken mbamlu mba vough la i̱ saa ishe sha shighe u Adam er isholibo shi venda ian i Aôndo i wan atindi a aeren a dedoo la. (Genese 3:1-6) Aôndo tsengaôron mve u Vor u vough cii man i va maa tsombor u Adam u ua va ya dyako i isholibo man ku ye. Yehova ngur lamen a “tseyô” Satan Diabolo yô, á kaa ér: “Me ver ihom hen atô wou vea kwase, man hen atô u vor wou a vor na kpaa, u ua cagh u ityough, we di kpaa ú cagh u ikishinguhar.” (Mpase 12:9; Genese 3:15) Yehova lu a awashima u una paa orumace u isholibo la. Yehova er erdoo u se yen sha mi yô, sha u nan imba mne ne sha ci u myom u mba vea na jighjigh ken naagh ku ipaan ku Wan na u ishima ishima la.—Mateu 20:28; Mbaromanu 5:8, 12.

5. Er se ye dyako u henen kwaghbo ken ishima nahan kpa, hii nan ve se fatyô u tesen mdoom aseva?

5 Isholibo i Adam la i na se ya dyako u lun a mhen u bo ken ishima. (Genese 8:21) Kwagh u doon yô, Yehova wase se u tesen mdoom asev. U henen ken akaa a yange se hen ken icighanruamabera i yange i nger la ‘tesen se u zan ken myom’ shi ‘we se ago iyol sha ci u hanma tom u dedoo’ tseegh ga, kpa shi wasen se u eren kwagh u a doo sha ashe na yô. (2 Timoteu 3:14-17) U se̱ zua a mtsera ken ityesen i Ruamabera shi se̱ er erdoo yô, saa se lu a ieren i orpasalmi u yange wa icam ér: “[We Yehova] U doo, man U eren akaadoon kpaa, tesem akaawan a Ou,” la.—Pasalmi 119:68.

I Wuese Mdoom ma Yehova

6. Icam i Mbalevi wa zum u Tor Davidi nyôr a areki u ikyuryan ken Yerusalem la, yange í lu a nyi kwaghôron kere?

6 Tor Davidi u Iserael u sha ayange a tsuaa la lumun a mdoom ma Aôndo shi ker gbendatesen Na. Davidi kaa ér: “TER ka u doon man u mimi kpaa, ka nahan man Una tese mbaasorabo gbenda ye.” (Pasalmi 25:8) Ityesen i Aôndo na Mbaiserael la yange i lu a atindi a vesen pue—Atindi a Pue—a yange i nger sha ikpande i awen ihiar man i ver ken icighan akwati u i yilan ér areki u ikuryan la. Shighe u Davidi nyôr a areki la ken Yerusalem, gartamen u Iserael la yô, Mbalevi wa icam i yange i lu a kwaghôron ne ker la, ér: “Wuese nen TER gadia A doo; gadia erdoo Na ka u tsôron gbem sha won je.” (1 Kroniku 16:34, 37-41) U ungwan icam ne sha zwa u Mbalevi mbawanatsam la yange a lu kwagh u doon kpen kpen!

7. Kanyi yange i er zum u i ver Areki ken Icighankpar u Hemban cii laa, shi nyi i er shighe u Solomon kure msen u mtsegh laa?

7 Mkaanem ma iwuese shon môm môm yange i kimbir wan ma sha mtsegh u tseghan tempel u Yehova u yange Solomon wan u Davidi maa la. Mba veren areki u ikyuryan ken Icighankpar u Hemban cii ken tempel u he u i maa la mba been yô, shi Mbalevi gba wan icam i wuese Yehova kaan ér: “Gadia A doo; gadia erdoo Na ngu gbem sha won.” Sha shighe la ivande er, tempel iv a ibeenegh sha u tesen ikyav ér Yehova ngu hen ijiir shon ken iengem. (2 Kroniku 5:13, 14) Solomon kur msen u mtsegh la yô, “usu sen Sha va hia nagh ku nanden kua iniav mbi sôngon” mbira cii. Mba nengen kwagh ne nahan yô, “Mbaiserael cii . . . gure ve wa ityough inya sha kungur, ve gba civir sughun TER, kaan er: Gadia A doo; gadia erdoo Na ngu gbem sha won.” (2 Kroniku 7:1-3) Mba eren iniongo ayange 14 nga been yô, Mbaiserael hide hen uya vev “ve gba ember saan saan sha ci u aeren a dedoo a TER A er a Davidi man Solomon kua ior Nav Iserael, yô.”—2 Kroniku 7:10.

8, 9. (a) Er yange Mbaiserael wuese Yehova sha mdoom nav nahan kpa, kanyi gbenda yange ve mase dondono? (b) Kanyi yange Yeremia tsengakaan sha kwagh u Yerusalem, man kwaghôron u profeti la yange va kure nena?

8 Kwagh u vihin yô, Mbaiserael kera za hemen u dondon atsam a ve wa u wuese Aôndo la ga. Shighe ze yô, Mbayuda gba ‘civir Yehova sha ityumbujôôgh.’ (Yesaia 29:13) U yange ma ve dondo tindi u Aôndo sha u eren aeren a dedoo la yô, ve gba eren akaa bo. Lu akaa bo a nyi ve lu erene? Ve hingir a ibo i akombo a civir man dang u eren man mkighir u mba ibanave man asorabo a vihin tsung la! Kwagh ne na yô, i tim Yerusalem shi i yem a ior i Yuda uikyangen ken Babilon ken inyom i 607 C. S. W. la.

9 Tsô Aôndo tsaha ior nav. Nahan kpa, a tsengakaan sha ikyev i profeti Yeremia ér a shi a ungwa akenge a ior ken Yerusalem vea lu kaan ér: “Wuese nen TER u akum a Sha, gadia TER ka u doon je, gadia erdoo Na ngu zan zan gbem sha won.” (Yeremia 33:10, 11) Man kape yange i lu kpaa je la. Yerusalem hingir ice zan zan anyom 70 nga been ken 537 C.S.W. yô, asande a Mbayuda hide hen ice la. (Yeremia 25:11; Daniel 9: 1,2) Ve hide ve ta atse sha ijiir i tempel ngise lu sha Uwo u Moria la shi ve gba nan iniav her. I tim imaagh ki tempel la ken inyom i sha uhar i mhidi ve la. Kwagh ne lu shighe u iember kpen kpen! Esera kaa ér: “Zum u mbamaan tim imagh ki tempel u TER yô, ve ver upristi tile a akondo a ve iyol, ve lu a ikor i tôngon; man Mbalevi, ônov mba Asav lu a ukwen, sha u wuese TER, sha tindi u Davidi tor u Iserael. Ve ndelan atsam, mbagenev rumun; ve wuese TER, ve sughun Un ve kaan er: Gadia A doo, gadia erdoo Na sha Iserael ngu gbem sha won.”—Esera 3:1-11.

10. Ka mkaanem ma injaam ma nyi í hii shi í kur Pasalmi 118 la a mini?

10 Upasalmi imôngo mba a imba kwaghôron u wuese mdoom ma Yehova ne. Môm ken ve yô ka Pasalmi 118, u yange ior mba ken ya u Iserael wa u kuusu iniongo i Paseka la. Pasalmi la hii shi kure sha mkaanem man, ér: “Wuese nen TER, gadia A doo, gadia erdoo Na ka u tsôron gbem sha won.” (Pasalmi 118:1, 29) Alaghga yange a lu mkaanem ma masejime ma iwuese ma Yesu Kristu wa vea mbaapostoli nav mbajighjigh hen tugh mbu masetyô cii ve mase kpen ken 33 S.W. je ne.—Mateu 26:30.

“Ma U Tesem Iengem You”

11, 12. Shighe u Mose yange nenge a iengem i Aôndo cukuu yô, kanyi kwaghyôôn yange ungwa?

11 Yange i hii pasen kwagh u a zough mdoom ma Yehova man erdoo na la udubumbaanyomov imôngo cii man shighe u Esera ye. Yange Mbaiserael civir wanbua u zenaria ken taaikyôngo shi i tim mba yange ve er kwaghbo la ica lu a̱ gba ga tsô, Mose zamber a Yehova wener: “Ma U tesem iengem You.” Er Yehova fa ér Mose una fatyô u nengen a ishigh Nagh shi lun uma ga yô, á kaa ér: “Me er mdoom Am cii maa kar sha ishigh you.”—Ekesodu 33:13-20.

12 Kpernan yô, mdoom ma Yehova kar sha ishigh ki Mose sha Uwo u Senai. Hen shighe la, Mose nenge iengem i Aôndo cukuu shi ungwa kwaghyôôn u i nger heen ne, ér: “TERE, TERE, Aôndo u mgboughon a mhôônom ma zungwen kua mrumun u sha mhôôn, u wan ishima man u lun a erdoo man mimi wuee je, u eren a ior udubu imôngo dedoo, u deen ifer man tindi u peren man isholibo; kpa u tsahan yô, deen ga, tsahan ônov sha ci u ifer i uter kua ônov mba ônov kpaa, zan zan kov u sha utar man shi u sha unyiin kpaa.” (Ekesodu 34:6, 7) Mkaanem man tese ér mdoom ma Yehova zua sha erdoo na man avegher agen a mlu na. U timen sha akaa angan ne una wase se u eren ieren i dedoo. De se hii nengen sha ieren i̱ í ter kwa har ken kwaghyôôn u doon tsung u mdoom ma Aôndo ne.

Aôndo u Lun a Erdoo Wuee’

13. Ken myer u yôôn mdoom ma Aôndo la, ka ieren i nyi yange i ter kwa hara, man hii nan ve i̱ kom voughlo?

13 ‘TER ka Aôndo u lun a erdoo, man u eren a ior udubu imôngo dedoo.’ Ishemberti i ken zwa Heberu i̱ í gem ér “erdoo” la shi inja i i̱ ér “ishoon i sha ishima i môm.” Ka cii ieren i í nger ken kwaghyôôn u Aôndo hen Mose je la. Kwagh ne zua vough, gadia dooshima ka ieren i vesen i Yehova. (1 Yohane 4:8) Kwaghôron u wuese Yehova u i fe un wuee ér “gadia A doo, gadia erdoo Na ka u tsôron gbem sha won” la pase ieren ne tseer tseer.

14. Ka an jim nan hembe zuan a mdoom ma Aôndo kua erdoo na laa?

14 Gbenda ugen u fan mdoom ma Yehova yô ér ngu a ‘erdoo wuee.’ Ikyav tese sha kwagh ne hemban cii je yô ikyo i̱ a we uumace mbajighjigh mbacivir un mba ve tsegha ayol a ve la. (1 Peteru 5:6, 7) Mbashiada mba Yehova vea fatyô u eren shiada ér, “eren dedoo” a mba á doo ve ishima shi ve eren un tom la. (Ekesodu 20:6) Ikyurior i Iserael u sha marami la yange ve kera lu zuan a erdoo u Yehova shin ishoon i sha ishima i môm la ga, gadia ve venda Wan na. Kpa mdoo u Mbakristu mba jighjigh mba sha tar cii ve doo Aôndo ishima la yô, ka kwagh u been mayange ga.—Yohane 3:36.

Yehova—Mgbough a Mhôônom ma Zungwen man Mrumun u sha Mhôôn

15. (a) Kwaghyôôn u yange Mose ungwa sha Uwo u Senai la yange hii sha nyi mkaana? (b) Kanyi man nyi i̱ lu ken mhôônom ma zungwene?

15 Kwaghyôôn u Mose yange ungwa sha Uwo u Senai la yange hii sha mkaanem man, ér: “TERE, TERE, Aôndo u mgboughon a mhôônom ma zungwen kua mrumun u sha mhôôn.” (Ka se se nger i yier ye.) Ishemberti i ken zwa Heberu i̱ í gem ér “mhôônom” la ngi ôron kwagh u “myam,” man i̱ zua kôôsôô sha ishember i “sagh” la. Nahan mhôônom ma a mlu u mhôônom ma kôron ma ka ma kôr or a orgen la. Kpa mhôônom hemba di u zungwen or kunya di tsô la ica je. Ka ma mgbegha se u eren kwagh sha u panden ican i mbagen ve lu yan la. Ikyav i tesen yô, mbatamen mba ken Kristu mba lun a dooshima ka vea nenge a ityôkyaa i zungwen mba ve ne jighjigh a ve imôngo la mhôônom yô, ve “zungwen saan saan je.” —Mbaromanu 12:8; Yakobu 2: 13; Yuda 22, 23.

16. Hii nan ve a fatyô u kaan ér Yehova ngu a mrumun u sha mhôônô?

16 Mdoom ma Aôndo shi due tseer tseer ken mrumun u sha mhôôn na la. Or u nan lu a mrumun u sha mhôôn yô ka nan “wa mbamlu mba orgen ikyo doo doo” shi nan er ‘erdoo kpaa, hemban je yô hen mba ve yen sha nan la.’ Yehova tese ikyav i hemban doon cii i mrumun u sha mhôôn sha gbenda u a eren kwagh a mbacivir un mbajighjigh la. Ikyav i tesen yô, Aôndo yange taver profeti Daniel u beenyol la ishima sha mrumun u sha mhôôn na sha ikyev i mbatyomov, shi pase iniunkwase Maria ian i icivirigh i a lu a mi i maren Yesu la. (Daniel 10:19; Luka 1:26-38) Er se lu ior mba Yehova yô, se mba a iwuese sha gbenda u a lamen a vese ken Bibilo sha mhôôn la. Ka se wuese un sha erdoo na sha avese la shi se ker u eren kwagh a mbagen sha mhôôn kpaa. Shighe u mba ve kom ken jijingi ka vea kôôm or u nan ne jighjigh a ve imôngo “sha ishima i legh legh” yô, ka ve nôngo u eren kwagh la sha uee man sha mhôôn kpaa.—Mbagalatia 6:1.

Aôndo u Wan Ishima

17. Hii nan ve se lu a iwuese ser Yehova ka “u wan ishima”?

17 “Aôndo . . . u wan ishima.” Mkaanem mara shi tese vegher ugenegh u mdoom ma Yehova. Yehova we ishima a mbamgbe mba se gbe la shi ne se ian i hemban mbamyina asev mba se yen tsung la, shi zan hemen ken jijingi. (Mbaheberu 5: 12–6:3; Yakobu 5:14, 15) Mba ve lu a̱ hingir mbacivir Aôndo ga la kpaa mba zough a mtsera ken ishimawan na la. Shighe ngu her u vea ungwa loho u Tartor shi vea gema ishima yô. (Mbaromanu 2:4) Shin er Yehova a we ishima nahan kpa, ashighe agen mdoom nam ka ma mgbegha un u tesen ishimavihin na, er vande eren zum u Mbaiserael lu civir wanbua u zenaria sha Uwo u Senai la nahan. Ica a gba ga tsô ishimavihin i Aôndo ia due ken igbar sha gbenda u hemban cii shighe u una va a mkur u tar u Satan ungun la.—Esekiel 38:19, 21-23.

18. Ka mkposo u nyi a lu hen atô u Yehova man mbahemenev mba uumace sha kwagh u mimi?

18 ‘TER ka Aôndo u lun a mimi wuee.’ Nenge er Yehova a kaha kposo a mbahemenev mba uumace sha wono, ka ve er uityendezwa sha imanger kpa ve kera fatyô u ivin ve ga! Mkposo u a lu ker yô, mbacivir Yehova vea fatyô u haren sha hanma kwagh u i nger ken Mkaanem nam cii. Er Aôndo a lu a mimi wuee yô, se fatyô u suur sha uityendezwa nav hanma shighe cii. Ter wase u sha ka a ungwa mbamsen asev mba se sen mimi u ken jijingi la sha u nan ve wuee ken mdoom nam.—Pasalmi 43:3; 65:2.

19. Yehova er erdoo u vesen hen mbaasorabo mba ve gem ishima sha nyi?

19 ‘TER ka Aôndo u den ifer man tindi u peren man isholibo.’ Yehova wa iyol u den mbaasorabo mba ve gem ishima la ken mdoom nam. Se mba a iwuese tsung e̱r Ter wase u dooshima á ker gbenda u den se asorabo ken naagh ku Yesu nahan je ka u henen a hen ga. (1 Yohane 2:1, 2) Sha kpôô yô, se mba a iember ser ior mba ve ne ipaa la jighjigh cii vea fatyô u lun ken mlu u dedoo vea Yehova, shi lun a ishimaveren i uma u lun a kighir shio ken tar u he u a tendezwa la kpaa. Nenge atôakaa a vesen a se lu a mi a wuese Yehova sha erdoo na hen orumace la sha wono!—2 Peteru 3:13.

20. Kanyi ikyav se lu a mi i tesen ser Aôndo lumun a iferkwagh ga?

20 “U tsahan yô, [Yehova] deen ga.” Ka ityôkyaa igen i i lu i wuese mdoo u Yehova jim je ne. Sha ci u nyi? Sha ci u vegher u injaa u mdoom nam yô ka er á lumun a iferkwagh sha ma gbenda môm ga yô. Bee heela yô, “sha mpase u á va pase Ter Yesu Sha, a mbatyomov Nav mba ageev imôngo” la, una va a mtsaha sha “mba ve fe Aôndo ga man shi mba ve we Loho u Dedoo . . . iko ga la.” Vea “ya mtsaha u mtim u tsôron.” (2 Mbatesalonika 1:6-9) Mbacivir Yehova mba vea war la cii vea ember uma sha ishima ve a mzeyol u ior mba cian Aôndo ga mba “kwagh u dedoo a doo ve ga” la shio.—2 Timoteu 3:1-3.

Dondo Mdoom ma Yehova

21. Hii nan ve se er erdoo?

21 Se mba a atôakaa kpishi a a gande u tunan, a wuese shi sughun Yehova sha erdoo na la. Er se lu mbacivir un yô, se nôngo sha er se fetyô la sha u lun a ieren ne ga zee? Een, gadia apostoli Paulu taver mba ve lu Mbakristu a na imôngo mbara ishima ér: “Lu nen mbakaven Aôndo er ônov mba doon ishima nahan.” (Mbaefese 5:1) Ter wase u sha gba uwer sha u tesen mdoo na ga, man se kpaa se gba uwer ga.

22. Ka nyi kwagh se lu nengen sha mi ken ngeren u a ve laa?

22 Aluer se tsegha iyol yase sha ci u Yehova a ishima i môm yô, se lu a isharen i kaven erdoo na la keng je ka u henen a hen ga. Ka i taver se kpishi u eren kwagh u dedoo sha er se lu tsombor u orisholibo Adam yô. Nahan, ken kwaghngeren u a dondo la, se nenge er i hii ve i lu hange hange u tesen mdoom asev yô. Shi se nenge igbenda wue wue i se fatyô u kaven Yehova—ikyav i hembancii i mdoo la kpaa yô.

Ú Na Mlumun Wer Nyi?

• Mdoom kanyi?

• Ka hanma kwaghôron u Ruamabera a pase mdoom ma Aôndo tseer tseere?

• Mdoom ma Yehova ma due tseer tseer ken nyi igbenda?

• Hii nan ve se kav ikyav i mdoom ma Yehova?

[Study Questions]

[Picture on page 10]

Yange Yehova tsaha ior nav mbayiase sha ci u ve dondo akaaôron a iwuese ve la ga

[Picture on page 10]

Asande a lun jighjigh yange hide ken Yerusalem

[Picture on page 11]

Mose yange ungwa myee u mdoom ma Aôndo ma kpilighyol la

[Picture on page 13]

Mba nengen a mdoom ma Aôndo sha igbenda i a lamen a vese doo doo la ken Bibilo