Skip to content

Skip to table of contents

YU DUWOM 53

Angjen Ye Gal​​—⁠Pilgi Dongal Pande Kristen Ka Moram

Angjen Ye Gal​​—⁠Pilgi Dongal Pande Kristen Ka Moram

“Nim akilgi ne ye wei mal morol.”—1 KIN. 2:2.

GOLANG 135 Johova Embe Dom: “Ngalna, Bunuman Ka Karkar Ere”

DUWOM ENAMEN YU KERMA a

1. Angjen ye gal walem nawal pende ere, Kristen ka ende moram?

 KING Depit ngangem Solomon nengo embe nim: “Nim akilgi ne ye wei mal morol.” (1 Kin. 2:​1-3) Ye gal Kristen pal yipe meim, King Depit kangip ka ngom karkar enam wal kerma paim. Enjep Kristen ka ende moram ne pinjip dal, nomolpa enam bar Got lo aiyem porpor Baibel a meim karkar ere, Baibel a kolta yu meim wal porpor enam bar duwom ere karkar enam eri. (Luk 2:52) Angjen ye gal walem, pilgi wal er wose dongal pu Kristen ka ende moram, nalende wal kerma paim?

2-3. Nalende Kristen angjen ye gal walem, pilgi wal dongal molo Kristen ka ende moram wal kerma paim?

2 Kristen angjen man meim, pemili aijep na kongrikeisen tuwalto kongan kerma pende esim. Angjen ye gal walem, enem mibulto kongan pende enam mal buro pisa pisim. Nim painia ende molo Johova konganem kunum-kunum ere, ala kongrikeisen sepent ende molo bulto, elda moral ne pisa pisen. Mo amb si ngal kangral ne pisapisen eri. (Efe. 6:4; 1 Tim. 3:1) Buro pisen wal er kaple enal nepin dal, Kristen ka ende morol wal kerma wei paim. b

3 Nawal pende eri nim pakero kelde, Kristen ka ende morol? Nim kongan pende endel mal, yero duwom er kanpol tondol wal kerma paim. Nim nawal pende yipe endel pakero ernomb rondo, mibulto kongan ende si endel wose ka punda.

WAL PENDE ERE KRISTEN KA ENDE MOROL

Jises mambnem ka puli erim kane karkar endel, pakero kelde Kristen ye ka ende morol (Paragrap 4 kane)

4. Nim mambnem ka jebar kansi karkar endel? (Piksa pra kane.)

4 Mambnem ka pende enjip mal kane karkar endel. Baibel a, angjen ye gal walem mambnem ka enjip mal, yubol meim kane karkar endel. Angjen man komna monjup Got kanka kane, kongan jeljel puli ere olom alambem man kantawol ka enjip. Nenem pemili ainem tuwalto mo kongrikeisen ainem a, Kristen angnem man pilgi a dongal meim ga, mambnem ka enam kane karkar endel eri. (Hib. 13:7) Ala Jises Krais nim mambnem endel mal ta kawei wei nim. (1 Pita 2:21) Nim ga mambnem pende enjip mal mane duwom er kandal, enjep mambnem ka pende enjip mal kanpol tondol. (Hib. 12:​1, 2) Ala bulto, enjep mambnem enjip nim nalmal karkar endel mal omukro kanjel.

5. Kenem bunuman ka karkar enamen nalmal duwom enamen? Nalende embe enamen wal kerma paim? (Buk Song 119:9)

5 Bunuman ka si ala . . . “kantawol ka endel.” (Prov. 3:21) Bunuman ka paim ye wal pende enda paim, yero mane omukro kane enem. Embe pile nim ombol ere bunuman kasi, kunum kunum karkar endel. Nalende embe endel? Nalenem, ye gal yipe mal yemyem mol pum, enjep enjep wal ka pisim mal enamen nepisim. (Prov. 7:7; 29:11) Nim televisen a piksa kanjel, intanet a pundol, mo sosol midia tuwal pu wal kanjel nim bunuman kankuro, enam mambnem karkar endel. Ba nim nalmal ere bunuman ka sindel? Nim pulnombol Baibel kolta yu meim duwom ere, duwom enen wal nalmal nim pakeronda buro pisel. Baibel kolta yu pende duwom er kanen nim pakerondo, wal pende endel bar er keli Johova nim bol kapisa. (Buk Song 119:9 gere.) Nim bunuman ka karkar ere wal endel pakerondo, Kristen ka ende morol. (Prov. 2:​11, 12; Hib. 5:14) Pi nim wal tal ende endel bar, bunuman ka nalmal karkar endel omukro kandpe: (1) Pilgi ding ambanem man bol mambnem endel bar. (2) Nim nenem wal pende enal ne buro pisel bar.

6. Angjen ye gal ende bunuman ka karkar erim dal, nalmal pakerondo ambajen man kongrikeisen a meim pilngonda?

6 Bunuman ka karkar endel nim pakerondo, ambajen man meim pilngo mambnem ka endel. Angjen ye gal ende kongrikeisen ambajen man meim, ende kanka kane senonal nepisa alla napaim. Embe paim ba, angjen ende bunuman ka karkar erim dal, wal embe mal pende nanda, yu ninda, pepe bora, mo mambnem pende enda bar ambajen e kankawei kanem mal, kun neori nakera. Ba enjel bulto weieri bol sinambel nepim dal, mane omukro kane neori kera. (1 Tim. 5:​1, 2) Angjen ye gal ende ambajen ende bol senom dal, olom eri kanpolto ambajen e kangem karo kes namoksa. E embe mal, enjel enjel tapro opinj nawanambel, ende tuwal morambe wanam.—1 Kor. 6:18.

7. Angjen ye gal ende konkongol kele ekin kopong enda bar, bunuman ka olom nalmal pakeronda?

7 Angjen ye gal peng bare konkongol kera bar, Johova bunuman paim mal karkar enem taninda. Kunum puli konkongol kol esim kampani, mala alamb bunuman kes paim mal karkar ere, Johova bunuman paim mal pilkane nasim. Enjep bunuman kes paim mal, konkongol kesim bar tanim. Konkongol nganja dangnge-paim kesim er kelde, yira komb ambra mor dom. Angjen ye gal ende pilgi a wal er wose dongal punal ne enem, konkongol kera nepisa bar Baibel kolta yu meim na, kongrikeisen tuwalto konkongol paim mal kesim kane karkar enda. Olom olom ki embe ngonda: ‘Na konkongol kele ekin kopong erind bar, bunuman ka karkar ere alamb ende pilngond mo? Na konkongol ker bar taninde, Johova lotu er ngond ye ne alamb ende pilkane esim mo?’ (1 Kor. 10:​31-33; Tai. 2:6) Angjen ye gal ende bunuman ka karkar erim dal, pilgi ding angam ambam man bol molmene kerem tadom, ala wal kerma wei paim Dam min epen meim bol molmene kerem tadom eri.

8. Angjen ye gal ende nawal pende enda bar, alamb olom bol pilgi ninam?

8 Alamb ende nim bol pilgi ninam wal endel. Angjen ye gal olom bol pilgi ne kongan porpor ngom, kanpol weiro enem. (Luk 16:10) Jises mambnem ka pende erim mal omukro kanamen. Jises kongan porpor mane wei erim. Olom Dam Johova kongan porpor ngom er kaple wei erim, kunum pende ne enda pesil pam kongan pra. Olom alamb kanka kanim—e olom disaipol aiyem man—embe pile olom kapile kolmem ngo golo, enjep topro siyem kem. (Jon 13:1) Jises mambnem karkar ere kongan ende ngonam pesil panda ba, ombol ere er kaple wei endel. Ngonam kongan nalmal endel kanpolnaron dal, molmene kele pilgi a dongal meim angjen man ki si, nim pakeronam. Embe pile endel kaple enda kongan porpor endel. (Rom 12:11) Kongan porpor ende ngonam endel er “Johova ngonon, alamb nangonon.” (Kol. 3:23) Ba nim sin nganja paim kongan ende eri wokun napum dal, molmene kele alla enen wal ne penem kerel.—Prov. 11:2.

NOMOLPA ENDEL BAR PAKERONDA WAL DUWOM ERE SAPE SINDEL

9. Nalende angjen ye gal ende olom pakeronda wal, duwom er sape sinda?

9 Nim Kristen ye ka ende moral nepin dal, nomolpa ende bar wal pende duwom ere sape sindel ambsik paim. Nim embe erin dal, pakerondo kongrikeisen a kongan pende endel, ku kongan ende ere nenem kantawol ere, ala pemili ainem kantawol ka endel. Mo mambnem ka ere ga ende bol senondol eri. Nim wal pende eri pakeronda mal omukro kanamen.

Yu bolo ala gere esim mem duwom ka endel, nem pakeronda ala kongrikeisen pakerondol eri (Paragrap 10-11 kane)

10-11. Angjen ye gal ende yu bolo, ala gere esim mem duwom ka er kanim dal, olom olom na kongrikeisen nalmal pakeronda? (Buk Song 1:​1-3) (Piksa pra kane.)

10 Yu bolo ala gere esim mem duwom ka endel. Ye ende kapile kongan ende woka punda nepisem, olom kunum kunum Got Yuwom Baibel a meim gere bu manero pisem. (Buk Song 1:​1-3 gere.) Baibel kunum kunum gerda bar, olom pakero kelde Johova bunuman paim mal kanpol tonda, ala embe ende bar olom pakero kelde Baibel yu meim kanpolto konganem ka enda. (Prov. 1:​3, 4) Ye embe mal kongrikeisen a ambsik wei paim. Nalende embe nimen?

11 Pilgi ding angjen ambajen man, yira komb Baibel a yu meim duwom ka ere, kangip ka ngom yira komb e, enjep ambsik wei paim. (Tai. 1:9) Nim buk gere ala yu mane bolo kandal, maka yu nindel er nombro yu pundom ka nindel, ala angnem ambanem man ende pakero pilgi er-dongal endel. Kongrikeisen make panda bar, seket tawol ye bol make panda bar, mo riginol make kerma panda bar, yu ninam komol kase pile, bolmene kele duwom ka endel bar nenem pilgi er dongal endel. Ala alamb ende yu ne er dongal endel eri.

12. Nawal nim pakerondo alamb bol yu ka nindel?

12 Alamb bol yu ka nindel mal duwom endel. Kristen yira komb yu ka ninam mal duwom ka enam. Yu ka dom ye ende yu nim komol kase pile, enjep nalmal pisim na bunuman aijep paim mal kanpol tonom. (Prov. 20:5) Olom alamb ende yu nim kunum, numun nalmal si yu dom na ngumbdal nalmal paim, taninde enjep kumbol a na bunuman a seim wal olom pilkane enem. Nim alamb omuk embe tondol mal duwom enal nepin dal, kunum puli kele alamb bol taprondol. Nim kunum kunum yu nindel bar, mobail na tablet wusngam a tex kele email konganem erin dal, alamb bol ngumbdal kane yu nindel mal kanpol narondol. Embe pile ombol ere wusngam ende kansi, alamb ende ngumbdal a kane yu ninal ne endel.—2 Jon 12.

Nim ku kongan ende endel mal duwom er sape sindel, pakero kelde ku kongan ende kansi endel (Paragrap 13 kane)

13. Angjen ye gal walem nawal ende duwom er sape si kanam? (1 Timoti 5:8) (Piksa pra kane.)

13 Ku kongan ere nem kantawol endel mal duwom er kanjel. Kristen angjen man pilgi wal dongal meim, enjep enjep na pemili aijep pakero kantawol enam. (1 Timoti 5:8 gere.) Kantri pende angjen ye gal walem enjep danjep mo, maiyam ding ende, wusngam a ku kongan enam mal duwom er kanim. Ala kulu pende seim bar angjen man ye gal walem, wokesnol sukul pum mo, ai sukul meim kunum kongan pende enam mal duwom er sape sim. Embe esim ba, nal wusngam ende akrondo bulto, nim ku kongan endel mal duwom er kanjel wal kerma wei paim. (Apo. 18:​2, 3; 20:34; Efe. 4:28) Nim kongan enen bar kangem ka panda nepin dal, ngonam kongan ombol er kawei ersip pornindel. Embe endel nim pakerondo alamb puli nim kongan ngonam kapisam. Mambnem ka karkar er kongan enam mal yubol tomon, Kristen angjen man bol wal kerma wei paim. Enjep pakero kelde mibulto, nal kongan ende ngonam er kaple wei enam. Nal kongan pende enam mal omukro kandpe.

MIBULTO KONGAN ENDEL MAL ERKUN ENDEL

14. Kristen angjen ye gal walem Johova konganem kunum-kunum enam bar, nalmal erkun enam?

14 Johova konganem kunum-kunum endel. Kristen angjen man puli ye gal meim kunum, Johova konganem kunum-kunum pulnombol esim. Ende kongan painia enem pakero kelde, alamb kanem kanem bol kongan ka nalmal enda mal, duwom er kanem. Ala nomolpa enem bar ku konganem enda mal, omuk karo wal topronom. (Fili. 4:​11-13) Johova konganem kunum-kunum enal nepin dal, wusngam ka ende pulnomborol e, painia ap taim endel. Ga puli painia ap taim oll pende kele esim, e pakerondo erkun er molo painia oltaim tuwal pu esim. Nim kongan painia oltaim endel kol apis kelde, Johova kongan pende meim kunum-kunum endel eri. E embe mal, konstraksen kongan pakerondol mo Betel pu endel eri.

15-16. Nawal angjen ye gal ende pakero kelde, kongrikeisen sepent mo elda kongan enda?

15 Kongrikeisen sepent mo elda ende morol. Kristen angjen man meim mak pakle kongan ombol er semin wo kongrikeisen elda ende molo, pilgi ding angjep na ambajep man tawol enam ne enam. Baibel dom, angjen man kongan e, si enamen nepisim, “kongan ka” ende enam nepisim. (1 Tim. 3:1) Angjen ende elda kongan si enal nepim dal, yero ombol ere kongrikeisen sepent kongan si enda. Kongrikeisen sepent walem wusngam puli elda walem pakero, pilgi ding angjep ambajep man kongrikeisen a meim tawol esim. Kongrikeisen sepent na elda walem poro, molmene kele pilgi ding angjep ambajep man Baibel yu neori kesim bar pakerorambe, kongan ai esim. Kristen angjen man ngang barel meim kunum, kongrikeisen sepent kongan si enam kaple enem. Ala angjen ende kongrikeisen sepent kongan kawei-erim dal, kongar 20 mora kunum elda kongan si enda kaple enem eri.

16 Nim nalmal ere kongan embe mal si endel? Nim mak pakle mambnem pende er wo kongan sindel mal, Baibel dom. E embe mal, Johova kanka kane, nem pemili aiyem kanka kane, ala kongrikeisen kanka kanjel eri. (1 Tim. 3:​1-13; Tai. 1:​6-9; 1 Pita 5:​2, 3) Ombol ere mambnem dingding ne kanpol wei tonal ne endel. Yane ne Johova ngo pakeroi mambnem embe mal sina nindel. c

Johova kapisem, ye ambiyem ngalem kanka kane, kantawol ka enda nepisem, e nganj wal, kumbol a na bunuman a nalmal pisim na wal kerma wei paim pilgi wal pra (Paragrap 17 kane)

17. Angjen ye gal ende amb si pemili pengem ende moral nepin dal, nalmal yero erkun enda? (Piksa pra kane.)

17 Bolsinen ye molo pemili pengem endel kunum. Jises erim mal, Kristen angjen man pende pilgi a dongal meim amb nasi komjil meim. (Mat. 19:12) Embe esim ba nim amb sinal nepin dal, endel kongan pende meim, e pemili ainem pengem ere kantawol endel. (1 Kor. 11:3) Johova kapisem ye ambiyem kanka kane, kantawol enda ne pisem, e nganj wal, bunuman na kumbola nalmal pisem, na pilgi wal pra. (Efe. 5:​28, 29) Kenem kongan pende duwom er kane, mambnem pende enamen mal yu duwom pi esmen bar, yero omukro wonjin pisel. E embe mal, wal endel bar bunuman ka karkar endel, ambra komb pilgno molmene keren mem tanindel, ala alamb ende nim bol pilgi nim wal endel, embe erin dal nim erkun kawei-er mein pile, bolsindel bar ye ka ende molo kongan pengem ka endel kaple enda.

18. Angjen ye gal ende ngal danjep moral nepim dal, nalmal yero erkun enda?

18 Ngal danjep morol kunum. Nim amb sindel kunum bulto ngal danjep ende moral nepisel. Nim ngal danjep ka moral nepin dal, Johova bol nawal duwom endel? Duwom endel wal puli meim. (Efe. 6:4) Kunum kunum Johova, Ngangem Jises nengom, na nim kakane kapis panim. (Mat. 3:17) Nim pra ngal danjep ende mon dal, kunum kunum ngalnem nengo enem kanka kanj panindel. Kongan ende enam bar yu ka ne enjep dongal ngondol. Ngal danjep, Johova mambnem karkar esim ngaljep man pakeronambe, pilgi wal er wose dongal pu Kristen ye mo amb ka ende meim. Bulto kongan ka embe ere ngalnem pakeronal nepim dal, yipe kongrikeisen aiyem tuwalto, pemili aiyem tuwalto, na alamb ende kanka kane pilgnonon mem tanindel. (Jon 15:9) Embe endel pakerondo, mibulto amb si ngal kangrel bar kongan ka endel. Ala yipe kunum, nim Johova kongan ka ye ende molo, pemili aiyem na kongrikeisen kantawol endel.

NIM PI NAWAL ENDEL?

Angjen ye gal walem, Baibel yu duwom ka ere konganem enjip pakero kelde Kristen dongal meim. (Paragrap 19-​20 kane)

19-20. Angjen ye gal walem nawal pakerondo, Kristen dongal ende moram? (Garwom oriro ngimba piksa kane.)

19 Angjen ye gal walem, enem kongan ombol ere semin wo Kristen dongal ende moram. Nim mambnem ka endel mal ga pende enjip kane karkar endel. Kongan ombol ere bunuman ka sindel alamb nim bol pilgi ninam, bulto nomolpa endel bar kongan eri nem pakeronda sape sindel, ala kongan pende bulto si enal ne erkun endel.

20 Kunum pende ne nim kongan mibulto endel mal buro pisel kunum, pesil wei paim er kaple nanal nepisel. Ba nim er kaple endel kaple enem. Pilkane endel Johova nim pakeronda kawei pisem. (Ais. 41:​10, 13) Ala weieri, nim pilgi ding angnem ambanem man kongrikeisen a meim nim pra pakeronam eri. Nim Kristen ka ende molo, Johova kapisem mambnem karkar erin dal, nomolpa endel bar kawei pisel. Angjen man ye gal walem, kin enem kankawei wei kanmen! Nim Kristen ka moral ne ombol enen bar, Johova nim weieri pakero wal kaka puli ngonda.—Prov. 22:4.

GOLANG 65 Erse Dongal Pundol!

a Pilgi a dongal moram ye gal walem, kongrikeisen Kristen a moram ambsik paim. Yu duwom yipe enamen bar, angjen ye gal walem pilgi wal er wose dongal pu, Kristen ka ende moram mal omukro kanamen.

b Yu duwom yero enjin bar “kanjip yu mem ne audom” pane paim kanjel.