Skip to content

Skip to table of contents

YU DUWOM 46

GOLANG 49 Erkelpe Johova Kumbola Kapisa

Angjen Man​​—Kongrikeisen Sepent Moram ne Mak Paksim Mo?

Angjen Man​​—Kongrikeisen Sepent Moram ne Mak Paksim Mo?

“Wal ngo kapismen e pase minro pu wal si kapismen e ngonom.”APO. 20:35.

DUWOM ENAMEN YU KERMA

Angjen man nol panjip pakero kelpe wo kongrikeisen sepent ende moram.

1. Aposol Pol kongrikeisen sepent ga bol nal nepim?

 KONGRIKEISEN sepent ga kongrikeisena kongan kerma pende esim. Kongan embe enjip, aposol Pol enjep pilngo kapane ngom. Olom pepe bollo Pilipai Kristen ngo elda ga kapane ngom bar kongrikeisen sepent ga pra pilngom eri.—Fili. 1:1.

2. Angjen ende kangem Luwi olom kongrikeisen sepent kongan erim bar, nal nepim?

2 Nol panjip angjen man gal mo tuwa kongrikeisen sepent kongan esim bar kawei wei pisim. Ende embe mal, Devan kongar 18 mom kunum olom makronjup kongrikeisen sepent mom, ba angjen ende kangem Luwi olom kongar 50 mom kunum kongan e sim. Olom embe nim, na kongrikeisen sepent kongan erind bar, angjen ambanjen man “kongrikeisena na bol kanka mem taninjip kunum kawei wei pinj!”

3. Nal ki pende omukro kanamen?

3 Angjen ende nol panmorol, ba kongrikeisen sepent ende namon dal, kongan e enal ne mak paksel mo? Nawal pakerondo nim embe endel? Ala nal mambnem ende Baibel dom karkar ere kongan e sindel? Yu duwom pi enamen bar ki e pundom sinamen, ba yero kongrikeisen sepent kongan esim mal omukro kanamen.

KONGRIKEISEN SEPENT GA NAL KONGAN ESIM?

4. Kongrikeisen sepent ga nal kongan esim? (Piksa pra kane.)

4 Angjen man nol pa kongrikeisen sepent ende moram ne esim kunum, Got murmulom dongal enjep makrondo kongrikeisena elda pakerom. Kongrikeisen sepent pende pablisa walem buk na nus konganem ere Baibel yu neori keram mal pakerom, pende Kingdom Gar kes mol seim erkun esim, kongrikeisen make paim bar wom ga kongan atendent ere pakerom, ala saund na vidio erkun esim eri. Kongrikeisen sepent walem kongan puli duwom er esim. Embe pile angjen ende kongrikeisen sepent moral nepim dal; yero Johova kanka kane lo kem meim karkar enda. Ala kongrikeisena pilgi ding angam ambam man meim kanka kanja. (Mat. 22:​37-39) Nol pam angjen ende nalmal er semin wo kongrikeisen sepent ende mora?

Kongrikeisen sepent walem Jises mambnem karkar ere, enjep enjep ngo alamb ende pakerom (Paragrap 4 kane)


5. Angjen man kongrikeisen sepent ende moram nepinjip dal, nalmal ere sinam?

5 Enjep mambnem pende ere kongrikeisen sepent kongan sinam mal Baibel dom. (1 Tim. 3:​8-10, 12, 13) Nim kongrikesien sepent molo alamb ende pakerondol nepin dal, Baibel dom mambnem ombol ersi karkar endel. Ba yero nim ki embe ngondol, nalmem pande na kongrikeisen sepent moral?

NALENDE KONGRIKEISEN SEPENT MORAL NEPISEN?

6. Nal mem pande pilgi ding angnem ambanem man pakeronal nepisen? (Matyu 20:28; piksa pra kane.)

6 Jises Krais mambnem erim bar tane penema kem, olom Dam na alamb—kanka kane wal porpor erim. Embe pile, kanka mem erkelnge olom kongan ombol er ere, molmene kel alamb ende pakerom. (Matyu 20:28; gere Jon 13:​5, 14, 15) Nim Johova kanka kane alamb kanka kandal, Johova nim pakerondo kongrikeisen sepent mak pakin er semin wondol.—1 Kor. 16:14; 1 Pita 5:5.

Jises olom aposol aiyem man nengo, molmene kele alamb ende pakero kangem kerma sinam ne nanam panim (Paragrap 6 kane)


7. Nalende kongrikeisen sepent molo kangem nom sinam nepisim bu, tomene kerel?

7 Mala meimen bar alamb wal erpe alamb ende kanam nepisim. Ba Johova okanaiseisena mambnem embe nasim. Angjen ende, Jises mambnem ere alamb ende kanka kanim, molmin nakerem, ala alamb ende na kanam ne nanem eri. Ende na kanam nepisem alamb kongrikeisena makrom, Johova alambem man kantawol kananda. Ala kongan embe mal kongan kerma ma, nepisa. (Jon 10:12) Alamb ende molmin mem sende kongan enda, Johova olom pake naronda.—1 Kor. 10:​24, 33; 13:​4, 5.

8. Jises aposol aiyem man nal yu ende pilsinam nengom?

8 Jises bol mand mol tap karonjup ga, kongan pende sinam nepinjip ba enjep bunuman dulto nambjip. Jises aposol aiyem—Jems na Jon bol wal min wom mal omukro kanamen. Enjel Jises ki si, nim King morol kunum, namba panda kongan ende kil ngondol paninjil. Jises enjel yu nangom ba aposol 12-poro monjup bar embe nim: “Enem meim bar ende yenom moral nepim dal, enem kongan ye mal mora, ala ye ende mol ngimba punal nepim dal, enem porpor kongan nipye mora.” (Mak 10:​35-37, 43, 44) Angjen man bunuman dulto paim—enjep alamb ende pakeronam nepisim—ala kongrikeisen aijepa wal ka mal ende meim.—1 Tes. 2:8.

ENAL NE KAPISEN KONGAN NAWAL PAKERONDO ENDEL?

9. Nawal nim pakerondo enal ne kapisen kongan endel?

9 Nim Johova kanka kane alamb ende pakeronal nepisen bar bunuman tal nambrel. Ba kongrikeisen sepent kongan e nim endel ne bunuman ende napanda. Nawal nim pakerondo kongan e endel nepisel? Pilgi ding angnem ambanem man pakeroni nalmal kapisam mal buro pisel. Jises embe nim: “Wal ngo kapismen e pase minro pu wal si kapismen e ngonom.” (Apo. 20:35) Jises nim yu kunum kunum karkar erim. Jises alamb ende pakerom bar kawei pim, nim pra embe endel eri.

10. Jises kapile alamb ende pakeronal ne erim nalmal tanim? (Mak 6:​31-34)

10 Jises kapile nalmal alamb ende pakeronal ne erim mal omukro kanamen. (Mak 6:​31-34 gere.) Kunum ende Jises aposol aiyem man bol kongan erwanjip wimuk wei nim, enjep kulu ende alamb namoram bar pu kor moram nepunjup. Ba alamb pulikes wei enjep punam bar yero pu monjup, pilgi ninjip Jises enjep pakeronda nepinjip. Kunum ele olom aposol aiyem man bol “kor mol mokun nonam anj dunglom nasem” pile, ma paninange. Mo olom enjep kin yu apal pende ngo, bulto enem sepnaninange. Ba Jises embe narim, enjep kanka kanim erkelnge “pulnombol wal puli duwom erngom.” Ala enjep anjngo duwom erngo pungo “kulu powei nim.” (Mak 6:35) Jises embe enda napam ba “olom alamb wandil gom erkelnge, embe erim.” Enjep kanka kanim erkelnge wal puli duwom erngonal nepim. Jises alamb pakerom bar olom kawei wei pim.

11. Jises yu nim alamb pilmonjup nalmal ere wal ngo pakerom? (Piksa pra kane.)

11 Jises alamb pakero Got ye nalmal nengongo kanpol tonjup, e mongse ma, wal pende ere pakerom eri. Olom jep wusngama mokun ngongo disaipol aiyem man omukro alamb ngonjup. (Mak 6:41) Embe erim, olom disaipol aiyem man alamb nalmal pakeronam mal duwom erngom. Ala kongan pende enam mal pra duwom erngom eri. Kongan—e yipe kongrikeisen sepent esim. E kongan kawei wei—ende esim. Jises jep wusngama mokun ngongo aposol aiyem man omukro ngopungo powei ninge “alamb porpor no kaple ere” nalmal kapinjip mal buro pile! (Mak 6:42) Weieri, e kunum ding mongse Jises alamb ambsik pam wal pakenarom. Olom wo mala mom kunum kolmem palngo alamb pakerom. (Mat. 4:23; 8:16) Jises alamb ende duwom erngo ambsik pam wal pakerom kunum, olom kawei wei pim. Bu tal napande nim kongrikeisen sepent molo alamb ende pakeronal nepin dal, nem kawei wei pisel.

Johova kanka kane alamb ende pakeronal ne kapisen erkelde, kongrikeisen tuwalto kongan puli er pakerondol (Paragrap 11 kane) a


12. Nalende kenem kongrikeisen angjen ambanjen man pakeronamen kaple nanem nepisamen?

12 Nim wal ende ere kongrikeisen pakerondol kaple narim dal, kumbol ombun nasindel, pilkane endel nim mambnem ka pende paim, e erkelde kongrikeisena wal ka ende men. Aposol Pol yu ende 1 Korin 12:​12-30 a nekem paim nim yane ne omukro kanjel nim pakeronda. Pol yu nim bar tane penema kerem, kongrikeisena kenem dingding ne wal kamal meimen, ala kongan jeljel esmen. Nim yipe kongrikeisen sepent ende namen, ba wal pende sermin wo kongan e sinal nepin dal, enen wal anjngo endel waknarondol. Johova konganem nal kongan ende, endel panda ere angnem man pakerondol. Elda walem nim bol pil auwur naninam, endel kaple enda kongan ende ngonam endel.—Rom 12:​4-8.

13. Angjen man makronambe kongrikeisen sepent moram nepinjip dal, enjep nal mambnem pende enam?

13 Nim kongrikeisen sepent ende moral nepin dal, buro pile: Baibel dom mambnem pende kongrikeisen sepent walem enam padom, e Kristen porpor karkar esim mambnem. Weieri, Kristen porpor Johova bol semand punam, kapile alamb ende wal ngonam, nomolpa esim bar Got kapisem mambnem karkar esim. Embe pile pilkane endel, mambnem pende eri pakero kelde kongrikeisen sepent morol karkar erin panda. Angjen man pi nawal pende eri, pakero kelde kongrikeisen sepent ende morol?

KONGAN NALMAL ERE KONGRIKEISEN SEPENT MOROL

14. Kongan “ombol endel” panimen mem nalmal paim? (1 Timoti 3:​8-10, 12)

14 Angjen man mambnem pende ere kongrikeisen sepent kongan sinam mal 1 Timoti 3:​8-10, 12 dom. (Gere.) Kongrikeisen sepent kongan “ombol enam.” Yu ombol enam panimen ende embe, “nim yu nindel alamb pisam,” bar “nim bol molmene keram,” ala “kangem ka panda.” Yu embe dom bar, nim wal pende ere kapile towul endel bar ma nepilnadom. (Ekl. 3:​1, 4) Ba nim kongan ende porpor ngonam ombol ere mane wei endel e pildom. Embe erin dal kongrikeisena pilgi ding angjen ambanjen man nim bol seng senam, ala nim bol molmene keram eri.

15. “Gup tal-korom ye mal namorol” ala “olom olom nepile yu gend ne wal sinal enem ye mal namorol,” panimen yumem nalmal paibel?

15 “Gup tal korom ye namorol” panimen yumem embe, yuwei nindel, ala yu gend nanindel. Wal endel bar alamb nim bol pilgi ninam. (Prov. 3:32) “Olom olom nepile yu gend ne wal sinal ne enem ye mal namorol,” yumem embe, bisnis endel bar na ku kongan endel bar, yu gend nanindel mambnem dulto karkar endel. Nenem nepile wal sinal ne pisen mambnem erkelde, kongrikeisena angnem na ambanem man meim konganem erkeli nim pakeronambe, ku sinal ne nandel.

16. (a) “Nol wain puli nonom ye mal namorol,” panimen yumem nalmal paim? (b) “Kumbol yu napanda,” panimen yumem nalmal paim?

16 “Nol wain puli nonom ye mal namorol” panimen yumem embe, nim nol bia puli nanondol, ala nol bia puli nonom alamb pane kangem napanda eri. “Kumbol yu napanda” panimen yumem embe, nomolpa enen bar Johova kapisem wal mongse endel. Nim alamb kun nameien, ba Got bol senonon mem nim kumbol amin ngondo kapisel.

17. Angjen ende “kongan erkaple enda moma” kanam ne kongan ngonambe enda panimen, yumem nalmal paim? (1 Timoti 3:10; piksa pra kane.)

17 “Kongan erkaple enda moma” panimen yumem embe, nim kongan endel kaple enem pilkane erngom. Embe pile elda walem nim kongan ende ngonjup dal, okanaiseisena kongan endel mal yu nekenjip meim kane karkar endel. Nim kongan ende ngonjup dal mane pilpolto ersip porninal ne endel. Ala nal kunum erporo nindel mal kanjel eri. Nim kongan ende ngonam kumbol palngo kawei erin dal, kongrikeisen angjen ambanjen man pilkane enam, nim bulto kongan kawei endel ne pisam. Elda walem nol panjip angjep man pakeronam ne ernombro moram. (1 Timoti 3:10 gere.) Angjen yegal pende nol pa sikenjip nim kongrikeisena ende meim mo? Enjep enjep Baibel yu duwom ka ere ala make wal erkun ka esim mo? Enjep kongrikeisen make paim bar yu pundom ne, ala kunum kunum Baibel yu neori kesim mo? Embe enjip pamdal, enjep kongar nalnal meim kanpolto enam kaple enem kongan kane ngonam. Wusngam embe karkar ere angjen yegal walem “kongan enam kaple enda moma kanam.” Ala enjep kongan kunum apal pende ermonjup dal, kongrikeisen sepent kongan enam kaple enda.

Nol panjip angjen man kongan “enam kaple enem moma” elda walem kongan ngo kanam (Paragrap 17 kane)


18. Alamb dungola “alla napaim alamb mal morol” panimen yumem nalmal paim?

18 Alamb dungola “alla napaim alamb mal morol” panimen yumem embe, nim alla nanen, ala alamb dungola alla napaim alamb mal kanam nepildom. Embe kanam ba, alamb yu gend ne Kristen ga alla paim paninam. Alamb yu gend ne Jises tonjup, embe pile olom nim, na karkar enam ga ombun ding mal kaunam panim. (Jon 15:20) Ombun embe kaundol ba, Jises erim mal mambnem ka erin dal, kongrikeisena kangem kapanda.—Mat. 11:19.

19. Baibel dom bolsim angjen man “ambjep dingeri” mora padom, nal nepildom?

19 “Bolsinem ye ambiyem dingeri mora.” Johova komna bolsinjip mem simin kem kunum, ye erse amb dingeri ngom—embe pile Kristen lo e karkar ere amb dingeri mongse sinam. (Mat. 19:​3-9) Kristen ye ende pu amb jel bol wurding napanda mawei. (Hib. 13:4) Ala wal ende, olom kunum kunum ambiyem bol ka mora, amb jel kanka nakanja.—Jop 31:1.

20. Angjen man nalmal bunuman ka karkar ere pemili aijep “kantawol ka” enam?

20 “Enjep bunuman ka karkar ere ngaljep na pemili aijep kantawol ka enam.” Nim pemili pengem ende mondal, konganem ambil ka ere endel. Pemili ainem bol pemili lotu kunum kunum endel. Ala nim ombol ere ambinem ngalnem bol ai Baibel yu neori keram. Nim ngalnem pakeroi enjep enjep Johova kin senonam. (Efe. 6:4) Ye ende olom pemili kantawol ka enem tadom, olom kongrikeisen kantawol enda kaple enem. 1 Timoti 3:5—omukro kane.

21. Nim kongrikeisen sepent ende yipe namon dal, nal endel?

21 Angjen man enem konkrikeisen sepent ende namonjup pamdal, yu duwom pi esmen mane omukro kane, yane ne Johova ngoi na pakera nindel. Mambnem pende karkar kongrikeisen sepent morol mal dom, mak pakle ombol er semin wondol. Johova na angjen ambanjen man nalmal kanka kanen mal buro pisel. Angjen ambanjen man kanka kane pakeronal nepisen mem ersi kerma kele, ala nalende embe enal nepisen pilkane endel. (1 Pita 4:​8, 10) Ombol ere kongrikeisen sepent ende molo, pilgi ding angnem ambanem man kongrikeisena meim pakerondol bar kapisel. Kongrikeisen sepent ende moral ne kongan ombol enen, Johova pakerondo kongan e sindel!—Fili. 2:13.

GOLANG 17 “Na Kapis”

a PIKSA: Angel darto, Jises molmene mem karkar ere disaipol aiyem man pakeronom; angel weiro, kongrikeisen sepent ende angjen tuwa ende pakeronom.